Rådsmøde landbrug og fiskeri 19/7 04 samlenotat

Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 16. juli 2004 – dagsordenspunkt rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 19. juli 2004 – vedlægges Fødevareministeriets notat om de punkter, der forventes optaget på dagsordenen.

Nederlandene forventes på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19. juli 2004 at præsentere programmet for sit formandskab i andet halvår af 2004.

Der er ikke redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingtagen til konkrete forslag.

Det nederlandske formandskabsprogram er udarbejdet i overensstemmelse med det flerårige strategiske program for 2004-2006 (udarbejdet af Irland, Nederlandene, Luxembourg, Det Forenede Kongerige, Østrig og Finland) samt det operationelle årlige program for 2004 (udarbejdet af Irland og Nederlandene). Nederlandene forventes at lægge vægt på følgende temaer:

Det nederlandske formandskab vil benytte det uformelle rådsmøde (landbrug) den 5.-7. september 2004 til en diskussion af balancen mellem landbrugsproduktionens økonomiske, sociale og økologiske dimension samt af ansvarsfordelingen mellem den offentlige og private sektor. Fra formandskabets side vil man i øvrigt særligt fokusere på arbejdet med den nye landdistriktsforordning samt reformen af markedsordningen for sukker. Landbrugsforhandlingerne i WTO vil desuden være et vigtigt emne.

I december 2004 vil der blive afholdt en konference om socialt acceptabel kontrol af husdyrsygdomme, hvor der vil blive trukket på erfaringerne med aviær influenza. Det nederlandske formandskab vil endvidere sætte fokus på behovet for et styrket samarbejde om landbrugsrelateret forskning.

Det nederlandske formandskab vil arbejde videre med implementeringen af reformen af den fælles fiskeripolitik med særlig vægt på udviklingen af bæredygtigt fiskeri. Der vil i høj grad blive fokuseret på forbedring af kontrol og inspektion, genopretningsplaner samt forenkling af lovgivning og administration.

Det nederlandske formandskab vil sætte de administrative byrder for virksomhederne samt mulighederne for forenkling af EU-lovgivningen på dagsordenen. Dette vil ske i forbindelse med behandlingen af konkrete forslag samt i rammen af Kommissionens handlingsplan for bedre regulering. Dette tema vil blive drøftet på flere uformelle møder og konferencer, hvorunder de administrative byrder i forbindelse med dyresundhed, dyrevelfærd, fiskeri, landdistriktspolitik, fødevaresikkerhed samt implementering af reformen af den fælles landbrugspolitik vil blive drøftet.

Det løbende arbejde i Rådet vil under det nederlandske formandskab ifølge de foreløbige rådsmødedagsordner indebære præsentation og behandling af blandt andet følgende sager:

Landbrug og fødevarer:

• Rapport om markedsordningen for frisk frugt og grøntsager
• Forslag om ændring af markedsordningen for vin
• Rapport og forslag om salgsfremme af landbrugsprodukter
• Forslag om mærkning af oksekød og oksekødsprodukter
• Rapport og forslag om kartoffelstivelse
• Rapport og forslag om risikohåndtering i landbrugssektoren
• Afgørelse om artikel XXVIII-forhandlinger om ris
• Forslag om ændring af markedsordningen for ris
• Meddelelse om reform af den fælles markedsordning for sukker
• Forslag til forordning om landdistriktspolitikken 2007-2013
• Meddelelse om aktionsplanen for økologisk landbrug
• Forslag om godkendelse af genetisk modificeret majs NK 603
• Forslag til forordning om phytosanitære produkter
• Forslag til ændring af direktivet om kontrol af aviær influenza
• Forslag til forordning om fastsættelse af grænseværdier for pesticidrester i vegetabilske og animalske produkter.

Fiskeri:

• Forslag om oprettelse af et fiskerikontrolagentur
• Tilpasninger af access regimes
• Forslag om genopretningsplaner
• Udvikling af genopretningsstrategi for den europæiske ål
• Forslag til strukturforanstaltninger for fiskeriet 2007-2013
• Forslag om indførelse af elektroniske logbøger
• Forslag om fastsættelse af TAC/kvoter for 2005
• Forslag om fastsættelse af referencepriser for 2005
• Meddelelse om fiskeriaftaler med tredjelande
• Forslag om fiskeriforvaltning i Middelhavet
• Meddelelse om forenkling af den fælles fiskeripolitik.

Fødevaresikkerhed (behandles i rådet (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik)):

• Forslag til forordning om ernærings- og sundhedsanprisninger
• Forslag til forordning om tilsætning af vitaminer og mineraler
• Forslag om ændring af direktivet om næringsdeklaration.

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om programmet.

Præsentationen af programmet har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Programmet tager i et vist omfang sigte på at højne beskyttelsesniveauet.

§2-udvalget (landbrug) er hørt om sagen.

Landbrugsraadet understregede vigtigheden af at styrke samarbejdet om landbrugsrelateret forskning i EU og fremhævede endvidere, at landbrugsforhandlingerne i WTO ville være i fokus under nederlandsk formandskab.

Danmarks Naturfredningsforening understregede, at landbrugsforhandlingerne i WTO ville indtage en central plads under det nederlandske formandskab, og at der var behov for at formandskabet påtog sig en mere aktiv rolle.

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Det nederlandske formandskab vil initiere en proces med henblik på at analysere medlemslandenes forventninger til og ønske om øget koordination og samarbejde om formulering og iværksættelse af nationale forsknings- og udviklingsinitiativer på landbrugsområdet.

Det forventes, at formandskabet vil præsentere et oplæg på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19. juli 2004.

Der redegøres ikke for nærheds- og proportionalitetsprincippet, idet der alene er tale om et oplæg fra det nederlandske formandskab.

Det nederlandske formandskab har fremlagt et oplæg om samarbejde om landbrugsrelateret forskning. Det anføres, at EU står overfor en række fælles udfordringer, herunder fødevarekvalitet, strukturelle tilpasninger i landbrugssektoren i et udvidet EU, behovet for mere bæredygtige produktionssystemer og vedvarende ressourcer samt forvaltning af fiskeriressourcer. Dagsordenen for forskningen vil blive påvirket af disse nye udfordringer.

Det nederlandske formandskab anfører, at mens samarbejdet mellem europæiske forskere er styrket betydeligt over de sidste 25 år, er samarbejdet mellem dem, der finansierer og styrer forskningsprogrammer, fortsat i sin begyndelse. For så vidt angår forskningspolitikken på landbrugsområdet, er EU ifølge det nederlandske formandskab fortsat karakteriseret ved 25 nationale forskningspolitikker og derudover de europæiske forskningsrammeprogrammer.

Det nederlandske formandskab vil således sætte fokus på, hvordan samarbejdet kan styrkes mellem dem, der finansierer og styrer forskning på landbrugs-, landdistriktsudviklings- og fiskeriområdet. Desuden vil formandskabet søge at afklare, om der er fordele ved at identificere fælles emner for forskning, fastlægge fælles forskningsspørgsmål og heraf følgende fælles forskningsprogrammer. På rådsmødet den 19. juli 2004 vil der blive sat fokus på følgende temaer:

1. Der er stor forskel på finansieringen i de enkelte medlemslande, men der er en generel interesse i at styrke forskningen på landbrugs- og fiskeriområdet. En samlet oversigt over medlemslandenes forskningsemner vil kunne fremlægges på rådsmødet (landbrug og fiskeri) i november 2004. Derved får medlemslandene bedre mulighed for at sammenligne og finde mulige samarbejdsemner (Det skal bemærkes, at 7 medlemslande allerede samarbejder i EurAgri-kredsen, hvor Danmark blandt andet deltager).
2. Kommissionen, Generaldirektoratet for forskning har gjort det muligt at fremme samarbejde mellem medlemslandene ved at finansiere koordinationen mellem medlemslandene. Det er hensigten, at medlemslandene tager initiativ til at inddrage andre deltagere i en given forskningsaktivitet og finansiering.
3. Endelig skal drøftelserne i rådet (landbrug og fiskeri) styrke muligheden for at fremme og indarbejde landbrugsrelateret forskning i det 7. rammeprogram for forskning (2007- 2011), hvor der forventes en vedtagelse i løbet af 2005/2006.

Præsentationen af formandskabets oplæg har i sig selv ingen konsekvenser.

§2-udvalget (landbrug) er blevet hørt om sagen

Landbrugsraadet fandt det meget positivt, at det nederlandske formandskab tog emnet op. Landbrugsraadet fandt, at man fra dansk side burde støtte initiativet, herunder særligt at der blev lagt vægt på et tættere samarbejde. Fra dansk side ville man på mange områder indenfor landbrugs- og fødevaresektoren have mulighed for at drage stor fordel af et tættere samarbejde i forhold til især forskning og innovation. Det blev i den forbindelse ligeledes anført, at det kræver opfølgning med nationale initiativer, herunder national finansiering.

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Kommissionen har i Potsdamgruppen (samarbejdsgruppe mellem Kommissionen og medlemslandene om tredjelandeaftaler) fremlagt udkast til forslag dateret den 18. december 2003 om en aftale mellem De Europæiske Fællesskaber og Rusland angående samarbejde på veterinærområdet.

Kommissionen angiver partnerskabsaftalen (PCA) med Rusland undertegnet den 24. juni 1994, som grundlag for udkastet til aftalen.

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19. juli 2004 med henblik på en orientering om status for forhandlingerne med de russiske myndigheder.

Det vurderes, at nærheds- og proportionalitetsprincippet er opfyldt, idet en fælles veterinæraftale mellem EU og Rusland må anses for ønskelig som grundlag for handel mellem Rusland og de enkelte EU-medlemsstater.

For at fremme handel mellem Rusland og De Europæiske Fællesskaber har Kommissionen fremlagt et udkast til en veterinæraftale mellem parterne. Kommissionens udkast er udformet ud fra de erfaringer, som er indhentet gennem ækvivalensaftaler med andre lande. Der er ikke tale om en egentlig ækvivalensaftale (dvs. gensidig anerkendelse af hinandens lovgivning), men en aftale om fælles regler for handel.

Det er håbet, at aftalen i vidt omfang vil komme til at omfatte såvel levende dyr, sæd, æg og embryoner som fødevarer.

Udkastet indeholder blandt andet en forpligtigelse til gensidig anerkendelse af landenes status for dyresygdomme og regionalisering samt krav om, at Rusland skal integreres i Animal Disease Notification System (Informationssystemet for husdyrsygdomme), for på den måde gennem løbende information at undgå unødvendige afbrydelser i handelen.

Der har siden efteråret 2003 været en række møder med de russiske myndigheder ledet af Kommissionen og bistået af den såkaldte Potsdamgruppe, hvor også Danmark er medlem. Forhandlingerne har især omfattet to forhold:

1. Indgåelse af en veterinæraftale mellem EU og Rusland.
2. Aftale om et fælles importcertifikat (fjerkrækød) mellem EU og Rusland som følge af EU´s udvidelse fra 1. maj 2004. Dette var ment som en model for tilpasninger af andre certifikater.

I forbindelse med certifikaterne har Rusland stillet to krav, som har været vanskelige at opfylde:

1. Reciprocitet/gensidighed, hvor Rusland har ønsket, at en central myndighed i EU godkender certifikater og eksporterende virksomheder, hvilket af EU henregnes til nationalstatskompetencen.
2. Enhedscertifikat, hvor Rusland kræver, at der i overensstemmelse med russisk veterinærlovgivning henvises til fravær af en række sygdomme i hele EU i en længere periode, f.eks. Afrikansk svinepest gennem de seneste 3 år. Denne garanti har EU ikke kunnet give.

Forhandlingerne om veterinæraftalen er siden februar 2004 fra russisk side blevet kædet sammen med 13 øvrige krav, som Rusland har opstillet i forbindelse med ønske om at få genforhandlet en eksisterende partnerskabs- og samarbejdsaftale (PCA) mellem EU og Rusland fra 1994. Rusland truer i de løbende forhandlinger med at opsige alle eksisterende importaftaler med EU med virkning fra 1. oktober 2004.

Herefter vil eksport til Rusland kun kunne ske ved overholdelse af en række krav, som vil være identiske for alle medlemmer af EU. Disse krav er imidlertid så restriktive, at det i realiteten vil betyde et stop for en stor del af eksporten af bl.a. fødevarer fra EU til Rusland.

Et kortvarig russisk stop for importen af animalske produkter har allerede været indført pr. 1. juni 2004. Efter et kraftigt politisk pres fra Kommissionen mod Rusland for at få hævet importstoppet, meddelte de russiske myndigheder officielt den 8. juni 2004, at de accepterede et forslag fra Kommissionen om at fortsætte drøftelserne om et fælles EU-veterinærcertifikat frem til ultimo september 2004. Det russiske veterinærdirektorat udsendte samtidig en intern notits stilet til relevante importkontrollerende enheder, hvoraf det fremgår, at eksisterende nationale EU-veterinærcertifikater atter vil kunne accepteres ved import af animalske produkter til Rusland, indtil videre frem til 30. september 2004.

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig

Beskyttelsesniveauet skønnes ikke at blive ændret, idet betingelserne i aftalen vil yde det samme beskyttelsesniveau som de allerede gældende betingelser.

Det vurderes, at der ikke er statsfinansielle konsekvenser af aftalen. Aftalen kan eventuelt medføre en langsigtet samfundsøkonomisk gevinst, hvis den medfører lettere adgang til at eksportere danske fødevarer til Rusland.

Der er ingen lovgivningsmæssige konsekvenser af aftalen.

Sagen er drøftet ved flere lejligheder i § 2-udvalget (landbrug). Udvalget finder det tilfredsstillende, at muligheden for eksport af animalske produkter til Rusland foreløbig synes sikret frem til 30. september 2004. Udvalget har dog udtrykt bekymring for, om det vil være muligt at nå frem til en holdbar aftale med Rusland inden udgangen af september.

Danske Slagterier har fremhævet, at man ville foretrække at bevare de nuværende bilaterale certifikater, hvis der ikke var udsigt til en løsning. Det kunne måske overvejes at etablere et enhedscertifikat, der var 75-80 % fælles standard med nationale særpræg. Det var endvidere meget vigtigt, at Rusland accepterede regionalisering af EU.

Landbrugsraadet har anført, at man var bekymret over kravet om indførelse af et enhedscertifikat, hvor der ikke ville være mulighed for nationalt særpræg. Dette skulle ses i sammenhæng med det høje veterinære stade i Danmark.

Det kan i øvrigt oplyses, at Fødevaredirektoratet har afholdt informationsmøder med de berørte centrale brancheorganisationer.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg med henblik på orientering den 23. april 2004 og den 18. juni 2004 i forbindelse med rådsmøderne (landbrug og fiskeri) den 26.-27. april 2004 og den 21. juni 2004, jf. aktuelt notat af 15. april 2004 og 10. juni 2004.

Kommissionen har ved KOM (2004) 439 af 25. juni 2004 fremsendt forslag til Rådets beslutning om tilladelse til markedsføring af fødevarer og fødevareingredienser, der er fremstillet af den genetisk modificerede majs NK 603, som nye fødevarer eller nye fødevareingredienser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 258/97. Forslaget er oversendt til Rådet den 25. juni 2004.

Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 7 i forordning 258/97 om nye levnedsmidler og nye levnedsmiddelingredienser. I henhold til artikel 7 i denne forordning skal der træffes afgørelse om tilladelse til markedsføring efter proceduren i artikel 13, når der er fremsat indsigelse mod en ansøgning om godkendelse som nyt levnedsmiddel. Afgørelsen træffes på grundlag af et forslag fra Kommissionen, som forelægges for Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed.

Kommissionen forelagde den 30. april 2004 et beslutningsudkast (SANCO/1360/2004) for Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed. Der var 50 stemmer for (Belgien, Frankrig, Irland, Italien, Nederlandene, Finland, Sverige og Storbritannien), 19 stemmer imod (Danmark, Grækenland, Luxembourg, Østrig, Portugal), og 18 stemmer hverken for eller imod (Tyskland, Spanien). Da der således ikke var et kvalificeret flertal, afgav Komiteen ikke udtalelse om beslutningsforslaget.

I overensstemmelse med proceduren har Kommissionen derfor nu forelagt et beslutningsforslag for Rådet og samtidig underrettet Europa-Parlamentet. Rådet kan træffe afgørelse om forslaget med kvalificeret flertal inden for en frist på tre måneder. Har Rådet inden for fristen på tre måneder med kvalificeret flertal tilkendegivet, at det er imod forslaget, behandler Kommissionen forslaget på ny. Har Rådet ved udløbet af denne frist hverken vedtaget den foreslåede beslutning eller tilkendegivet, at det er imod forslaget til beslutning, vedtager Kommissionen den foreslåede beslutning.

Forslaget forventes sat til afstemning i Rådet (landbrug og fiskeri) 19. juli 2004.

Der er ikke redegjort nærmere herfor, da der er tale om gennemførelsesforanstaltninger til en allerede vedtaget retsakt.

Virksomheden Monsanto indgav i juni 2001 en ansøgning til de kompetente myndigheder i Holland om tilladelse til markedsføring af genetisk modificeret majs NK603. Ansøgningen vedrører enhver fødevareanvendelse af den gensplejsede majs, dvs. såvel i rå som i forarbejdet tilstand.

Kommissionen videresendte den første vurderingsrapport til de øvrige medlemsstater i januar 2003, hvorefter medlemsstaterne inden for en frist på 60 dage kunne fremsætte bemærkninger eller begrundet indsigelse i forhold til ansøgningen. Der blev inden fristens udløb fremsat begrundede indsigelser mod en godkendelse af NK603-majs fra flere medlemsstater.

Danmark gjorde i marts 2003 indsigelse mod godkendelse af NK603-majs i henhold til novel food forordningen med henvisning til at man fandt, at en godkendelse burde følge det nye regelsæt, som på daværende tidspunkt var under forhandling. Desuden henviste Danmark til, at man fra dansk side fandt, at der for levende GMO’ers vedkommende bør foreligge en godkendelse efter bestemmelserne i udsætningsdirektivet, samt at ansøgningen må anses for omfattet af moratoriet.

Kommissionen har efterfølgende anmodet Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) om en udtalelse i henhold til forordningens artikel 11. EFSA har vurderet NK603-majs både efter reglerne i novel food-forordningen (258/97) og efter reglerne i udsætningsdirektivet (2001/18). Ifølge EFSA’s udtalelse af 25. november 2003 er NK603-majs samt ingredienser fremstillet heraf lige så sikker som konventionelle typer majs, og markedsføring af NK603-majs som fødevarer, foder eller med henblik på forarbejdning vurderes ikke at have negativ effekt på menneskers eller dyrs sundhed eller, i denne sammenhæng, på miljøet. Da der efter reglerne i udsætningsdirektivet kun er søgt om tilladelse til import, er der ikke foretaget en vurdering af mulige miljømæssige effekter ved dyrkning af NK603-majs.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foder finder fuld anvendelse fra 18. april 2004. Et system til udvikling og tildeling af entydige identifikatorer til GMO’er er offentliggjort den 15. januar 2004. Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1830/2003 om sporbarhed og mærkning af genetisk modificerede organismer og sporbarhed af fødevarer og foder fremstillet af genetisk modificerede organismer og om ændring af direktiv 2001/18/EF finder herefter fuld anvendelse fra 15. april 2004. I forordningerne fastsættes nye regler for godkendelse, mærkning og sporbarhed af genetisk modificerede fødevarer i EU.

Kommissionen skal, jf. forordning nr. 1830/2003, artikel 9, stk. 2, udarbejde og offentliggøre generelle tekniske retningslinier for prøvetagning og analyse. Et udkast til sådanne retningslinier har i flere udgaver været forelagt for den rådgivende komité under udsætningsdirektivet, der den 24. maj 2004 tilkendegav en positiv holdning til udkastet. Udkastet er herefter sendt til medlemsstaterne med henblik på lingvistiske bemærkninger.

I henhold til artikel 46, stk. 1 i forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foder skal ansøgninger, som inden den dato, fra hvilken nævnte forordning finder anvendelse, er indgivet i henhold til artikel 4 i forordning (EF) nr. 258/97, behandles i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 258/97, når den supplerende vurderingsrapport, der kræves i henhold til artikel 6, stk. 3, i forordning (EF) nr. 258/97, er blevet fremsendt til Kommissionen, inden den 18. april 2004. Da den supplerende vurderingsrapport for NK603 blev fremsendt til Kommissionen i november 2003, skal ansøgningen således behandles i henhold til forordning nr. 258/97.

Kommissionen har i henhold til artikel 7 i forordning 258/97/EF den 25. juni 2004 fremlagt et forslag (KOM(2004) 439 endelig) om tilladelse til markedsføring af genetisk modificeret NK603-majs som et nyt levnedsmiddel eller en ny levnedsmiddelingrediens. Det fremgår ikke af beslutningsudkastet, fra hvilken dato markedsføringen af majsen kan ske.

I forslaget nævnes ingen begrænsninger i anvendelsen af NK603-majs, hvilket betyder, at anvendelsen vil kunne ske såvel i frisk som i forarbejdet tilstand.

Ansøgeren har leveret en specifik analysemetode for NK603-majs, som ifølge KOM(2004) 439 endelig er blevet valideret af Kommissionens Fælles Forskningscenter (Joint Research Centre (JRC)). Det fremgår af forslaget, at såvel metoden som resultaterne af valideringen offentliggøres.

Ifølge forslaget skal fødevarer og fødevareingredienser, der er fremstillet af den genetisk modificerede NK603-majs, mærkes i overensstemmelse med bestemmelserne i forordning (EF) nr. 1829/2003 og opfylde de krav til sporbarhed, der er fastsat i forordning (EF) nr. 1830/2003 om sporbarhed og mærkning af genetisk modificerede organismer og sporbarhed af fødevarer og foder fremstillet af genetisk modificerede organismer og om ændring af direktiv 2001/18/EF.

En ansøgning om markedsføringsgodkendelse, undtagen til dyrkning og anvendelse som fødevare eller i fødevarer, af NK603-majs er endvidere indsendt under direktiv 2001/18/EF (udsætningsdirektivet). Kommissionen har den 26. marts 2004 fremsat et forslag til Rådets beslutning om markedsføringsgodkendelse af majsen (KOM(2004) 193). Der kunne ved afstemning i Rådet (miljø) den 28. juni 2004 ikke opnås kvalificeret flertal til at vedtage eller afvise dette forslag.

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.

Området er overordnet reguleret af en forordning, og dermed er reglerne umiddelbart anvendelige i Danmark. De enkelte beslutninger er rettet til bestemte virksomheder og umiddelbart gældende for disse.

En vedtagelse af forslaget vil betyde, at genmodificeret NK603-majs kan markedsføres i Danmark som fødevare såvel i frisk som i forarbejdet tilstand samt som ingrediens.

Fødevaredirektoratet har i forbindelse med den oprindelige ansøgning fra 2001 foretaget en sundhedsmæssig og ernæringsmæssig vurdering af NK603-majsen anvendt som fødevare. Ansøgningen omfatter anvendelse af NK603-majsen såvel i frisk som i forarbejdet tilstand.

Efter den faglige sundhedsmæssige vurdering er der ikke grundlag for indsigelser mod ansøgningen. Danmark har således ikke haft sundhedsmæssige indvendinger ved anvendelsen af NK603-majs som fødevare. Denne vurdering er bekræftet af EFSA’s vurdering af 25. november 2003, der ligeledes konkluderer, at der ikke er negative miljømæssige effekter forbundet med import af NK603-majs.

En godkendelse af ansøgningen vil således ikke berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.

Forslaget kræver ikke implementering og har hverken lovgivningsmæssige, statsfinansielle eller samfundsmæssige konsekvenser.

Sagen har været i høring i §2-udvalget (landbrug) og i Det Rådgivende Fødevareudvalg.

Landbrugsraadet støtter en godkendelse, da man ikke finder, at der er faglige indholdsmæssige indsigelser, og da det ikke vil medføre en forringelse af beskyttelsesniveauet. Fra dansk side burde man endvidere have større tillid til vurderingerne foretaget af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA).

FødevareIndustrien støtter ligeledes en godkendelse, idet man hæfter sig ved, at EFSA i sin udtalelse af 25. november 2003 konkluderede, at NK 603-majs er lige så sikker som konventionel majs, og at det derfor ikke er sandsynligt, at det vil være skadeligt for menneskers eller dyrs sundhed eller i den forbindelse for miljøet, hvis NK 603-majs markedsføres som fødevarer eller foder eller til forarbejdning. FødevareIndustrien bemærker ligeledes, at EFSA i sin udtalelse havde behandlet alle specifikke spørgsmål og overvejelser, som var fremsat af medlemsstaterne.

FødevareIndustrien lægger desuden vægt på, at også Fødevaredirektoratet har foretaget en faglig sundhedsmæssig vurdering, og at Danmark på baggrund heraf ikke har haft sundhedsmæssige indvendinger ved anvendelsen af NK 603-majs som fødevare. Man finder det i øvrigt positivt, at der nu er offentliggjort en valideret metode til påvisning af NK 603 majs. FødevareIndustrien bemærker, at beslutningsudkastet ikke angiver en dato for markedsføringstart, og at anvendelsen ikke er afgrænset. FødevareIndustrien finder, at det vil være nyttige oplysninger, men finder ikke at det er afgørende for en godkendelse.

Økologisk Landsforening og Danmarks Naturfredningsforening kan ikke støtte en godkendelse.

De Samvirkende Købmænd (DSK) anbefaler, at man godkender de nævnte produkter på basis af både EFSA’s og de danske myndigheders vurdering.

Specialarbejderforbundet i Danmark (SiD) kan ikke støtte en godkendelse, idet man ikke finder, at alle aspekter er forelagt, og det dermed ikke er muligt at foretage en helhedsvurdering. SiD anbefaler, at en række områder afklares nærmere før en endelig stillingtagen, herunder blandt andet problemer i forhold til anvendelse af Roundup på NK603, uddannelseskrav til personer, der arbejder med NK603, spredningsrisici der blandt andet er forbundet med transport samt økonomiske og juridiske konsekvenser ved forurening.

Økonomaforeningen finder ikke, at der skal forefindes eller markedsføres fødevarer eller fødevareingredienser, der er fremstillet af genetisk modificeret majs.

Forbrugerrådet finder generelt, at man fra dansk side bør arbejde for, at moratoriet opretholdes så længe sameksistensregler, herunder regler om ansvar, ikke er på plads i EU. Forbrugerrådet kan således ikke støtte godkendelsen.

Spørgsmålet om markedsføringsgodkendelse af NK603-majsen i henhold til forordning 258/97 blev i forbindelse med den første vurderingsrapport fra de hollandske myndigheder i januar 2003 sendt i høring til en bred høringskreds af interesseorganisationer og myndigheder.

Forbrugerrådet kunne ikke støtte en godkendelse med begrundelse i den brede modstand i befolkningen mod anvendelse af genteknologi i fødevareproduktionen, samt manglende miljømæssig vurdering.

Landbrugsraadet, Dansk Landbrug og Danske Slagterier anbefalede, at ansøgningen imødekommes.

Greenpeace meddelte, at organisationen generelt er imod udsættelse af GMO i naturen og at en tilladelse til markedsføring af levende organismer burde afvente en godkendelse under udsætningsdirektivet.

Økologisk Landsforening og Foreningen af Biodynamisk Jordbrug mente ikke, der burde gives tilladelse til markedsføring, da der er sundhedsmæssige og miljømæssige grunde til betænkelighed, samt at den nuværende dyrkning af økologiske og andre ikke gensplejsede afgrøder er utilstrækkelig.

Danmarks Tekniske Universitet og Specialarbejderforbundet i Danmark (SiD) udtalte sig ligeledes imod en godkendelse.

Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole vurderede, at der ikke var nogen risiko ved markedsføring af majsen.

Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 23. april 2004, forud for mødet i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed den 30. april 2004, jf. aktuelt notat af 23. april 2004.

Folketingets Europaudvalg er endvidere blevet orienteret om sagen i forbindelse med den første vurderingsrapport den 21. januar 2003, den 6. februar 2003 og den 24. februar 2003.

Kommissionen har ved KOM (2003) 573 af 1. oktober 2003 fremsendt en meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet: Udvikling af en EU-handlingsplan for forvaltning af ål. Meddelelsen er oversendt til Rådet den 2. oktober 2003.

Meddelelsen er fremsat med hjemmel i artikel 1 i rådsforordning (EF) nr. 2371/2002 om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne som led i den fælles fiskeripolitik.

Ifølge artikel 67 i FN's havretskonvention er kyststaterne ansvarlige for forvaltningen af bl.a. ål, men stater, gennem hvis eksklusive økonomiske zoner bestanden vandrer, skal nå til enighed om forvaltningsforanstaltninger. Da europæiske ålebestande lever i flodbækkener, der omfatter tredjelande, involveres også multilaterale organer.

Der forventes vedtaget rådskonklusioner om meddelelsen på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19. juli 2004.

Der er ikke redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet, idet der ikke er tale om forslag til en retsakt.

Rådsforordning 2371/2002 skaber rammerne for EU-foranstaltninger inden for fiskeriforvaltningen, herunder i ferskvand. Kommissionen oplyser i meddelelsen, at man vil foreslå en præcisering af definitionen af "levende akvatiske ressourcer" i forordningens artikel 3, litra b), således at ordene "i deres marine levetid" udgår for katadrome arter, dvs. arter, der fra ferskvand vandrer ud i saltvand for at gyde.

På baggrund af anbefalinger i oktober 2002 fra ICES, Det Internationale Havundersøgelsesråd, vil Kommissionen opstille mål for åleforvaltningen og foreslå lovgivning, der lægger ansvaret for opfyldelsen over på medlemsstaterne. ICES anbefaler, at der hurtigst muligt opstilles en genopbygningsplan for den europæiske ål med foranstaltninger til reduktion af udnyttelsen på alle udviklingsstadier og til genetablering af levesteder. Endvidere anbefaler ICES, at udnyttelsen reduceres til det lavest mulige niveau, hvis en sådan plan ikke vedtages.

Kommissionen finder, at medlemsstaterne bør have ansvaret for målopfyldelse for den lokale åleforvaltning og for valget af forvaltningsinstrumenter. EU bør være ansvarlig for følgende områder, hvor Kommissionen foreslår særlige foranstaltninger:

Fastlæggelse af mål for tilvækstområder (glasål), bestande (gulål) og passage (blankål) samt fremsættelse af forslag til retsforskrifter. Ålens livsstadier kan inddeles i følgende: Glasål (yngel) gulål (vækststadiet) og blankål (kønsmoden ål).

Udvikling af et dataindsamlingssystem med henblik på fastlæggelse af mål samt fremsættelse af forslag til retsforskrifter. Kommissionen vil overveje at ændre dataindsamlingssystemet for fiskeri, så det omfatter ål.

1. Maksimering af blankåls overlevelsesmuligheder (forbud mod visse fiskeredskaber i bestemte områder og årstider; foranstaltninger, der letter blankålenes nedstrømsvandring).
2. Derefter foranstaltninger til sikring af, at tilstrækkeligt mange gulål overlever fiskeri og har tilstrækkelige levesteder.
3. Derefter overvejes, hvordan tilstrækkeligt mange glasål kan bringes til gulålenes levesteder.

Kommissionen vil indhente oversigter og evalueringer af medlemsstaternes foranstaltninger til beskyttelse af ål, og Kommissionen vil foreslå, at samrådsprocedurer vedrørende ål skal foregå i Den rådgivende Komité for Fiskeri og Akvakultur.

Kommissionen vil tage et multilateralt initiativ med henblik på, at relevante tredjelande medvirker ved forvaltningen og gennemføre drøftelser bilateralt (bl.a. med Rusland og Norge) og i Det Almindelige Råd for Fiskeri i Middelhavet. Muligheden for udvikling af et FAO-forvaltningsorgan vil blive overvejet.

I udkastet til Rådets konklusioner hilses meddelelsen velkommen, og det anføres i flere sammenhænge, at der er behov for hasteforanstaltninger for at bevare/ophjælpe ålebestanden.

Det nævnes i udkastet, at der bør ske en integreret og balanceret indsats vedrørende ålens forskellige livsstadier. Imidlertid fremhæver meddelelsen udtrykkeligt alene blankål som første prioritet, som følges af en indsats vedrørende gulål, hvorefter det vil blive overvejet, hvordan glasålene sikres.

Udkastet til rådskonklusioner slutter med at opfordre Kommissionen til snarest muligt at foreslå hasteforanstaltninger til bevaring af åleressourcen, tage de nødvendige skridt til videre udvikling og implementering af handlingsplanen og foretage regelmæssig rapportering til Rådet og Europa-Parlamentet om fremskridtene i implementeringen af handlingsplanen.

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.

Regler vedrørende ålefiskeri m.v. indgår i en lang række bekendtgørelser, regulativer, vedtægter, cirkulærer og anordninger i henhold til Fiskeriloven (L 281, 1999, som ændret ved L 369, 2002) og saltvandsfiskerilovens § 25 (Lovbekendtgørelse 803, 1998). Reguleringen omfatter bl.a. lukkede områder og perioder (beskyttelse af vandrende arter), tekniske regler (redskabstype, maskemål), krav om ålepas ved spærrende anlæg i ferskvand, samt mindstemål for gulål i fersk- og saltvand (herunder forbud mod fangst af glasål). Danmark har desuden et nationalt udsætningsprogram (der udsættes i gennemsnit ca. 3 mio. stk./år).

Meddelelsen har ikke i sig selv statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser.

Danmarks Fiskeriforening (DF) har i §5-udvalget henvist til, at Danmark lå i front med hensyn til bevaringsforanstaltninger, bl.a. genetablering af opvækstområder, og at dette er vigtigt at fremhæve i drøftelserne om handlingsplanen.

DF har tidligere udtrykt støtte til intentionerne om at skabe et realistisk grundlag for et forvaltningssystem, herunder internationale aftaler, for alle ålens livsstadier.

Imidlertid ser DF ikke belæg for indførelse af ensidige hasteforanstaltninger, da der ikke er tale om en ny eller pludseligt opstået situation. Man henviser til, at kommissær Franz Fischler i april 2000 i Europa-Parlamentet sagde, at man ønsker at skabe større ligevægt mellem fiskeriet efter ål og glasål samt opdræt. Derfor undrer det DF, at hasteforanstaltningerne kun handler om blankål.

Modsat Kommissionen finder DF, at reduktion af blankålfiskeriet er den foranstaltning, der har mindst effekt, idet blankålbestanden bestemmes af, hvor mange gulål, der overlever intensivt fiskeri i afgrænsede fersk- og brakvandsområder, og gulålbestanden er afhængig af, hvor mange glasål, der undslipper bl.a. fiskeri til eksport, opdræt og konsum.

DF finder, at beskyttelse og genopretning bør følge samme retningslinier som for andre fiskebestande: Beskyttelse af yngel og opvækstområder, reduktion i dødeligheden på ungdomsstadier og bæredygtig udnyttelse af de voksne fisk.

DF ønsker, at der tages hensyn til de meget store variationer i miljø, kultur og fiskeri i forskellige dele af ålens udbredelsesområde. Det største blankålfiskeri i Danmark foregår langs ret åbne kyster med redskaber, der ikke spærrer for ålens vandring: Bundgarnsfiskeriet lever op til kravene om miljøskånsomhed, bæredygtighed, fødevarekvalitet og kystzoneudvikling, men er stærkt påvirket af 20 års eksplosiv vækst i bestanden af skarv. Imidlertid ønskes mere kontrol af rusefiskeriet, som findes ansvarligt for et stort ulovligt, semiprofessionelt fiskeri.

DF ønsker en opprioriteret monitering, især af glasål-indvandringen. DF foreslår omgående stop for eksport af åleyngel til lande uden for ålens naturlige udbredelsesområde. Endvidere, at en vis del af glasålfangsten bør anvendes til udsætning i områder med for lille indvandring af glasål.

DF kan acceptere et mindstemål på 38 cm for gulål og blankål, hvis det i særlige områder fortsat vil være muligt for erhvervsfiskere at lande ål med p.t. gældende mindstemål.

DF kan gå ind for undersøgelse af, hvor der kan udpeges områder, der lukkes for ålefiskeri. DF kan endvidere gå ind for undersøgelse af mulighederne for en licensordning i ålefiskeriet.

ICES /EIFAC-arbejdsgruppen konkluderede, at ikke-fiskerirelaterede faktorer synes af et sådant omfang, at de kan udgøre en alternativ basis for ophjælpning af ålebestanden. På denne baggrund betvivler DF, at regulering af fiskeriet vil have nogen effekt overhovedet. Det påpeges, at bestanden af amerikanske ål også har udvist et stærkt fald, selv om den ikke befiskes.

I forbindelse med høring af §5-udvalget er også Udvalget for Rekreativt Fiskeri, Ferskvandsfiskeri og Fiskepleje (§7-udvalget) blevet hørt:

Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark (FFF) anførte, at Kommissionens forslag begynder fra den forkerte ende ved først og fremmest at lægge op til forbud mod fiskeri efter blankål. Man finder, at danske fiskere vil have meget svært ved at forstå og overholde et sådant forbud, så længe der i andre lande sker et intensivt ulovligt fiskeri efter glasål, med en meget stor dødelighed. FFF foreslår, at der omgående indføres et totalt stop for fiskeri af glasål, og at alle medlemslande i øvrigt bringes op på samme beskyttelsesniveau som i Danmark.

Det anførtes bl.a., at meget store potentielle åleopvækstområder i EU er nærmest utilgængelige for optrækkende glasål, mens opsætning af ålepas i alle opstemninger har været lovpligtig i Danmark i ca. 70 år. FFF finder, at skal ålebestanden ophjælpes ved at flytte glasål, bør det ske direkte, og ikke via et ophold i et opdrætsanlæg (smitteforebyggelse).

FFF påpegede, at de få tilbageværende privilegerede ålefiskerier i Danmark har eksisteret i op til 800-900 år, og næppe er årsag til den kraftige tilbagegang i ålebestanden. Hvis disse ålefiskerier alligevel ønskes fjernet, vil det kræve opkøb af rettighederne.

Dansk Amatørfiskerforening ønskede fremhævet, at Danmark i mange år har haft adskillige nationale fiskerireguleringer og bevaringsforanstaltninger vedrørende ål.

Dansk Kystfiskerforening fandt, at Kommissionens meddelelse i høj grad bærer præg af sydeuropæiske synspunkter.

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Kommissionen har ved KOM (2002) 637 af 23. december 2002 fremsendt meddelelse om en integreret ramme for fiskeripartnerskabsaftaler med tredjelande. Meddelelsen er oversendt til Rådet den 23. december 2002.

Der forventes vedtaget rådskonklusionerne om meddelelsen på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19. juli 2004.

Der er ikke nærmere redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet, da meddelelsen er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik.

Kommissionens meddelelse omhandler de fiskeriaftaler, som EU har indgået med en række tredjelande, og som giver adgang til fiskeriressourcer mod betaling. Den understreger vigtigheden af den eksterne del af den fælles fiskeripolitik, men foreslår samtidigt, at alle parter inddrages gennem indgåelsen af såkaldte "fiskeripartnerskabsaftaler" (FPAs) i stedet for de traditionelle aftaler om adgang til fiskeri mod betaling.

Meddelelsen er en del af reformen af den fælles fiskeripolitik og nævner internationalt fiskeri som et af de fire elementer, der skal fremme og styrke EU’s internationale fiskerisamarbejde og sikre et bæredygtigt og ansvarligt fiskeri.

Der henvises også til Kommissionens grønbog, som beskriver den nuværende situation, som EU’s fjernfiskeriflåde står overfor (overudnyttelse af ressourcer, konkurrence fra nye fiskerinationer, ulovligt fiskeri og bekvemmelighedsflag m.v.). Samtidig har EU etableret stabile fiskerirelationer med en række udviklingskyststater (p.t. 16 aftaler inklusiv nye aftaler indgået i 2002 med Kiribati og Mozambique). EU har også forpligtet sig til et større bidrag til en bæredygtig udvikling generelt samt bidrag til bekæmpelsen af fattigdom bl.a. gennem en styrkelse af dialogen mellem EU og udviklingslandene i ånden af Cotonou aftalen, der blev indgået i 2000 inden for rammerne af EU’s udviklingssamarbejde med AVS-landene.

Ifølge meddelelsen bør EU’s eksterne fiskeriaktiviteter fortsætte og medvirke til at fremme ansvarlige fiskerier samt bidrage til en udvikling af fiskerisektoren i udviklingslandene. Dette kræver en bindende ramme mellem Fællesskabet og de berørte udviklingskyststater, dvs. indgåelsen af fiskeripartnerskabsaftaler, som bl.a. tager højde for følgende:

• forvaltning af ressourcer og evaluering af ressourceoverskuddet i de pågældende landes farvande;
• partnerskabstiltag med henblik på at styrke kontrol og overvågning af fiskeriaktiviteter;
• den eventuelle overførelse af EU fartøjer i partnerlandets flåde. Der kan også blive tale om overførelse af knowhow, teknologi og midler gennem etablering af joint enterprises.

For så vidt angår finansiering af FPA´s, skal omfanget af EU´s finansielle bidrag udvides og baseres på en fælles interesse blandt partnerne i at investere i en bæredygtig fiskeripolitik og erstatte den traditionelle betaling for adgang til ressourcer. Beregning af redernes bidrag gennem licensafgifter foreslås at fortsætte uændret.

Som juridisk grundlag for indgåelsen af FPA’s foreslås som hidtil TEF artikel 37 og 300.

Hvis der kan opnås politisk enighed om meddelelsen, foreslår Kommissionen, at den nye ramme for fiskeriaftaler fremmes og gennemføres progressivt, dvs. i forbindelse med fornyelse af eksisterende fiskeriprotokoller eller nye forhandlinger.

Der blev i maj 2003 forelagt et udkast til rådskonklusioner af det daværende græske formandskab. Udkastet bekræfter, at der er behov for at sikre et bæredygtigt fiskeri i farvandene udenfor EU, og at aftaler mellem EU og tredjelande sikrer den højeste udnyttelse. I udkastet fremhæves endvidere en række forpligtelser, som EU har indgået i forbindelse med den eksterne politik i forhold til udviklingsspørgsmål. Der defineres de tiltag, som bør indgå i en partnerskabsaftale med udviklingslandende. Derudover anmodes Kommissionen om at sikre en række elementer i forbindelse med den overordnede reguleringsmæssige og økonomiske ramme for fiskerirelationerne, for eksempel evaluering og overvågning af aftalerne, implementering af initiativer, som fremmer ansvarligt fiskeri, gennemførelsen af forhandlinger med tredjelandene og allokering af fiskerimulighederne blandt medlemslandene.

Europa-Parlamentet har ikke skullet udtale sig, men har alligevel fremsat en initiativbetænkning. Af denne fremgår, at Europa-Parlamentet bakker op om indgåelsen af interimsaftaler, der giver EU's flåde adgang til tredjelandes farvande, da disse aftaler sætter skub i økonomien og virker beskæftigelsesfremmende i de af EU's randområder, der er afhængige af fiskeriet. Europa-Parlamentet mener dog, at EU ikke bør indgå fiskeriaftaler i områder, hvor bestandene allerede er fuldt udnyttede eller i fare for overudnyttelse. Europa-Parlamentet fremhæver endvidere, at sådanne aftaler først og fremmest er af kommerciel karakter, og at der skal skelnes klart mellem den godtgørelse, der betales som modydelse for fiskerimulighederne, og udviklingsstøtte. Endelig finder Europa-Parlamentet, at der i forbindelse med fornyelse af aftaler skal indhentes oplysninger om, hvordan tredjelandene har brugt pengene (udvikling af det lokale fiskeri).

Meddelelsen og rådskonklusionerne har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

I §5-udvalget (fiskeri) udtalte Verdensnaturfonden støtte til rådskonklusionerne, men var samtidig optaget af, at der skabes gennemsigtighed, således at NGO’er både inden for og uden for EU kan deltage i den videre proces.

Sagen har været endvidere været forelagt Folketingets Europaudvalg den 24. januar 2003 og 22. november 2002 i forbindelse med forelæggelse af rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 27.-28. januar 2003 og 27.-29. november 2002, jf. aktuelt notat af 17. januar 2003 og 14. november 2002.

Kommissionen forventes at fremlægge forslag til Rådets forordning om strukturforanstaltninger i fiskerisektoren for perioden 2007 til 2013. Forslaget forventes at blive fremlagt af Kommissionen den 14. juli 2004 sammen med de øvrige forslag vedrørende strukturfondene og landdistriktspolitikken for 2007-2013. Det forventes, at den nye fiskerifond ikke vil blive omfattet af strukturfondene.

Forslaget fremsættes med hjemmel i TEF artikel 36 og 37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.

Forslaget forventes præsenteret på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19. juli 2004. Forslaget forventes først offentliggjort kort tid før rådsmødet, men på baggrund af diverse forlydender er nedenstående beskrivelse udarbejdet. Det skal pointeres, at oplysningerne skal tages med forbehold, idet en præcis beskrivelse afventer offentliggørelsen.

Kommissionen har på et møde i Overvågningsudvalget for FIUF i maj 2004 meddelt, at der lægges op til at sammenhæng, forenkling, bæredygtighed (greening) samt subsidiaritet skal være omdrejningspunkter i det nye program.

Ligeledes i maj 2004 afholdt Kommissionen en konference: "Kurs mod 2007-2013: hvilken finansiel støtte til den fælles fiskeripolitik og kystzoneforvaltning?", hvor omkring 300 deltagere fra myndigheder og erhvervet var til stede. Kommissionen ønskede med konferencen at sikre, at forslaget tager hensyn til input og forslag fra beslutningstagere og interessenter.

Følgende kan nævnes fra mødets konklusioner:

• Behov for øget opmærksomhed omkring træning og uddannelse
• Behov for en stærkere miljødimension
• Behov for en øget global og integreret indsats. Kommissionen lagde vægt på, at der skal ske en øget strategisk tilgang i indsatsen fremover som også anbefalet i "Tredje Samhørighedsrapport"
• Omkring implementering var der generel enighed om, at der er behov for at forenkle reglerne, øge gennemsigtigheden, brugervenligheden og fleksibiliteten af implementeringen samt endelig at garantere ensartethed så problemer grundet overlap til andre programmer undgås.

• Ønske om at give den fælles fiskeripolitik en territorial dimension
• Udvide programmet til også at omfatte initiativer til lokal udvikling i kystnære områder
• Bidrage mere direkte til socio-økonomisk udvikling af kystnære områder og fiskersamfund

• Støtte investeringer der reducerer sektorens miljøbelastning
• Fremme fangstmetoder der er forenelige med bæredygtig udnyttelse af miljøet og bevarelse af naturressourcer
• Forebygge forurening
• Bidrage mere direkte til naturbevarelse
• Fremme kollektive initiativer til bl.a. begrænsning af forurening

• Vigtigheden af "Fællesskabets strategi for bæredygtig udvikling af akvakultur"
• Vigtigheden af at bevare, men målrette fællesskabets støtte, under hensyntagen til markedet og spredning vis a vis arter og aktiviteter på dambruget
• Behov for at støtte sektoren i forbedring af dens miljømæssige dimension

• Støtte til fiskeindustrien på visse betingelser
• Fokus bør være på at forbedre produktionsprocessen og særligt med hensyn til hygiejne, produktkvalitet og sporbarhed
• Støtte til udvikling og afsætning af produkter bør fortsætte
• Kollektive initiativer skal prioriteres

• Behov for at sikre bæredygtig balance mellem ressourcer og flådekapacitet
• Behov for at støtte investeringer i forbedrede forhold omkring hygiejne og arbejdsmiljø
• Behov for en overordnet tilgang som omfatter en bred vifte af socioøkonomiske initiativer
• Behov for øget fokus på elementer som træning, uddannelse og førtidspensionering af fiskere.

Som opfølgning på EU’s handlingsplan for integration af miljøhensyn har Kommissionen holdt et åbent møde den 15. juni 2004 for at drøfte initiativer i den fælles fiskeripolitik i en bred kreds. Til stede var foruden en række medlemslande også flere miljø-NGO-er og EUROPECHE. En række idéer om initiativer blev præsenteret og kommenteret. En del idéer vedrørte reduktion af fiskeriets negative virkning på miljøet, men der var også mange idéer om, hvordan fiskeriet kan bidrage til miljøbeskyttelsen. Drøftelserne på mødet resulterede i følgende emner til Kommissionens redegørelse:

• Selektivitet
• Opfiskning af affald og spøgelsesgarn
• Overvågning
• Forskning
• Ulykker
• Genopbygning af habitater
• Anvendelse af de indsamlede oplysninger.

Det forventes at disse initiativområder i en vis grad indeholdes i forslaget.

For så vidt angår finansieringen, forventes FIUF ifølge Kommissionens meddelelse om Dagsorden 2007 af 10. februar 2004 overført til den nye kategori 2 for forvaltning af naturressourcer. FIUF hører i dag under strukturfondene. I relation til fiskeripolitikken overføres ligeledes finansieringen af internationale fiskeriaftaler fra eksterne politikker.

Strukturforanstaltningerne i fiskerisektoren er gennemført ved lov nr. 483 af 12. juni 1996 om strukturforanstaltninger vedrørende fiskerisektoren med de ændringer, der følger af lov nr. 420 af 31. maj 2000.

Beskyttelsesniveauet skønnes at blive forbedret grundet den bedre integration af bæredygtighed og miljø i den fælles fiskeripolitik.

En vedtagelse af forslagene vil have lovgivningsmæssige konsekvenser.

Ud over konsekvenserne for EU’s budget vil forslaget have statsfinansielle konsekvenser i form af den nationale medfinansiering af foranstaltningerne. Kommissionen skønner på baggrund af meddelelsen om Dagsorden 2007 af 10. februar 2004, at EU-budgettet til fiskerisektoren bliver på 1.025 mio. € i 2007 stigende til 1.125 mio. € i 2013 (i 2004-priser).

Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at præcisere konsekvenserne nærmere, idet forslaget endnu ikke foreligger.

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Kommissionen forventes at fremlægge forslag til rådsforordning om støtte til landdistriktsudvikling fra den Europæiske fond for Landdistriktsudvikling og om forslag til rådsforordning om finansieringen af den fælles landbrugspolitik. Endvidere forventes Kommissionen at fremlægge en rapport om politikken for udvikling af landdistrikterne efter 2006. Denne rapport forventes at indeholde en analyse af effekten af den nuværende politik for udvikling af landdistrikterne samt modeller for den fremtidige politik.

Forslagene fremsættes med hjemmel i TEF artikel 37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.

Forslagene og rapporten forventes præsenteret på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19. juli 2004. Forslagene og rapporten forventes først offentliggjort kort tid før rådsmødet, men på baggrund af diverse forlydender er nedenstående beskrivelse udarbejdet. Det skal pointeres, at oplysningerne skal tages med forbehold, idet en præcis beskrivelse afventer offentliggørelsen.

Der er ikke redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet, idet forslaget er et led i den fælles landbrugspolitik.

Med Dagsorden 2000 blev landdistriktspolitikken indarbejdet som søjle II i den fælles landbrugspolitik. På den ene side for at ledsage og understøtte landbrugspolitikken og på den anden side for at skabe sammenhæng med strukturfondspolitikken.

Kommissionen forventes at fremlægge en rapport med effektvurderinger til brug ved forberedelse af forslag til en ny politik på landdistriktsområdet for programperioden 2007-2013. Kommissionen forventes i rapporten at sammenfatte de udfordringer og problemer, som landdistrikterne står overfor, og som landdistriktspolitikken skal bidrage til at afhjælpe, på følgende måde:

• Økonomiske udfordringer – lave indkomster, ældre befolkning og afhængighed af primærsektoren.
• Sociale udfordringer – høj arbejdsløshed, lav befolkningstæthed, fraflytning, ringere serviceudbud, risiko for social udstødning og færre jobmuligheder.
• Miljømæssige udfordringer – opretholdelse af balance i natur og miljø, herunder Natura 2000 og vandrammedirektivet.

Kommissionen forventes i rapporten at understrege, at landdistriktspolitikken ikke vil kunne adskilles fra sin rolle som søjle II i den fælles landbrugspolitik. Landdistrikternes forskelligheder og behovet for, at EU-midlerne skaber værditilvækst, gør det ifølge Kommissionen nødvendigt at formulere klare målsætninger for EU’s politik for udvikling af landdistrikterne, og at indholdet i "værktøjskassen" er tilstrækkeligt varieret til at håndtere de mange forskellige situationer.

På baggrund af konklusionerne fra Salzburg-konferencen om EU's landdistriktspolitik og konklusionerne fra det Europæiske Råd i Lissabon og Göteborg om økonomisk, miljømæssig og social bæredygtighed, forventes Kommissionen at opstille 3 akser for politikken for udvikling af landdistrikterne efter 2006:

• konkurrencedygtighed
• miljø og landskab
• generel landdistriktsudvikling (med en LEADER/bottom up tilgang)

De 3 akser for politikken foreslås realiseret gennem finansiering fra en enkel landdistriktsfond, med fokus på forenkling, større sammenhæng mellem støtteordningerne og mellem programmerne, højere grad af uddelegering af ansvar, øget gennemsigtighed samt styrket overvågning og evaluering. Der er ifølge Kommissionen desuden behov for at etablere dialog på alle niveauer af aktører, skabe netværk og udveksle erfaringer og om nødvendigt at give mulighed for kompetenceudvikling.

Kommissionen forventes i rapporten at vurdere 3 modeller for tilrettelæggelse af den fremtidige landdistriktspolitik:

1. En videreførelse af den gældende politik med tilpasninger
2. En strategisk model
3. En strategisk model med fokus på udsatte områder

Kommissionen forventes at vurdere, at fordelen ved model 1 er, at det gældende programmeringssystem i hovedtræk bevares. Fordelen ved model 2 er, at der sker en fokusering af anvendelsen af EU-midlerne på 3 akser og en tæt overvågning af programeffekterne. Fordelen ved model 3 er en yderligere fokusering af anvendelse af EU-midlerne på ugunstigt stillede områder. Fælles for alle 3 modeller er ifølge Kommissionen en forenklet og mere effektiv gennemførelse af den fælles politik for udvikling af landdistrikterne. Det forventes, at model 2 i Kommissionens effektrapport vil ligge til grund for forordningsforslaget.

Det forventes, at der i forslaget til den nye forordning fastsættes generelle regler for EU støtte for landdistriktsudvikling samt en strategisk ramme og målsætninger for politikken for landdistriktsudvikling. Desuden at der foreslås regler for samarbejde, programmering, evaluering, finansiel styring, overvågning og kontrol. Den nye forordning vil erstatte den gældende rådsforordning nr. 1257/1999.

Det overordnede formål forventes at være at fremme en bæredygtig udvikling af landdistrikterne i forlængelse af indkomst- og markedspolitikken under den fælles landbrugs- og samhørighedspolitik. Aktiviteterne forventes at skulle rette sig mod følgende målsætninger:

• forbedring af landbrugets og skovbrugets konkurrenceevne igennem støtte til omstrukturering.
• forbedring af miljøet og forholdene i landdistrikterne gennem støtte til forvaltning af arealerne.
• forbedring af livskvaliteten i landdistrikterne og fremme af diversificering af de økonomiske aktiviteter.

Til grund for politikken forventes at ligge følgende grundprincipper:

• udfyldelse (komplementaritet), samhørighed og lighed
• partnerskab
• subsidiaritet
• ligestilling mellem mænd og kvinder.

Det forventes, at det foreslås, at Kommissionen bemyndiges til at fastlægge strategiske retningslinjer for forberedelsen og gennemførelsen af programmeringen samt de strategiske prioriteter for gennemførelsen af hver af akserne.

Medlemslandene forventes at skulle udarbejde en strategisk plan for den nationale landdistriktspolitik, hvori der redegøres for sammenhængen med Fællesskabets strategi og de nationale og regionale strategier.

Fra 2008 forventes det, at medlemslandene en gang om året skal rapportere til Kommissionen om status for gennemførelse af den nationale strategi og målsætninger, og om hvordan der er bidraget til gennemførelsen af EU-strategien. Dette sker på baggrund af indikatorer defineret i landdistriktsprogrammet.

Det forventes, at Kommissionen fra 2009 og i hvert af de efterfølgende år vil udsende en rapport med syntesen af medlemslandenes indberetninger, herunder hvordan overholdelsen af den overordnede EU-strategi skrider frem.

Inden for rammerne af EU-strategien og den nationale strategi forventes medlemslandene at skulle udarbejde et eller flere landdistriktsprogrammer for hele programperioden 2007-2013. Programmet skal udarbejdes i et partnerskab mellem statslige, regionale og lokale myndigheder, interesseorganisationer og andre relevante parter. Herefter fremsendes programmet til Kommissionens godkendelse.

Landdistriktsprogrammerne forventes at skulle udarbejdes således, at de bl.a. indeholder en analyse over situationen i landdistrikterne med styrker og svagheder, redegørelse for støtteordninger der hører under de enkelte akser, specifikke mål, indikatorer til brug ved den løbende overvågning og evaluering samt en finansieringsplan.

Kommissionen forventes at foreslå, at den fremtidige politik på landdistriktsområdet bygges op omkring følgende 3 akser samt LEADER:

• forbedring af konkurrenceevnen for landbrugs- og skovbrugssektoren
• landskabsforvaltning og miljø
• økonomisk diversificering og livskvalitet i landdistrikterne.

Forslaget forventes i store træk at indeholde de gældende støtteordninger, der nu foreslås grupperet således, at de falder ind under en af de overordnede akser. Som noget nyt foreslås LEADER-ordningen gennemført som et selvstændigt initiativ.

For at sikre balance mellem akserne forventes Kommissionen at foreslå, at hver af akserne mindst skal udgøre 20 % af programmets samlede budget, dog kun 7 % til LEADER-initiativet. Desuden kan op til 4 % af det årlige budget anvendes til teknisk bistand under LEADER-initiativet.

EU-medfinansieringen forventes fastsat til maksimalt 50 %, dog 75 % i konvergensregioner (mål 1 områder) for akse 1 vedrørende konkurrenceevne og akse 3 vedrørende bredere landdistriktsudvikling. For akse 2 vedrørende landskabsforvaltning og Leader-initiativet forventes den maksimale EU medfinansiering fastsat til 55 %, dog 80 % i konvergensregioner (mål 1 områder). For ultraperifere regioner kan EU medfinansieringen hæves med yderligere 5 %.

Der forventes fastsat nationale konvolutter for perioden 2007-2013 med årlige allokeringer, der følger kalenderåret. Kommissionen forventes endvidere at foreslå, at der afsættes en resultatreserve på 5 % af den samlede nationale konvolut, der stilles til rådighed i anden halvdel af programperioden, hvis medlemslandet har opnået en tilfredsstillende evaluering. Der foreslås desuden opretholdt en begrænset overførselsadgang af uforbrugte EU-midler og tilsagnsbevilling.

Kommissionen har i forbindelse med drøftelserne om meddelelsen om de finansielle rammer for perioden 2007-2013 af 10. februar 2004 anført en årlig ramme på ca. 11.575 mio. € i 2007 i 2004-priser, hvor en vis andel vil være forbeholdt konvergensregioner (mål 1-områder). Beløbet fastsat i 2004-priser vil blive fremskrevet med en fast sats hvert år, hvor der i 2010 vil blive fastsat en ny sats for 2011-2013.

Desuden fastlægges der en særlig reserve på 3 % af de årlige budgetter i 2007-2011, der skal anvendes til LEADER-initiativet i 2012-2013. Derudover kan der afsættes op til 0,3 % af det årlige budget til teknisk assistance fra Kommissionen.

Der forventes at ske en indikativ fordeling af landdistriktsmidlerne afsat med en årlig konvolut til medlemslandene baseret på objektive kriterier og under hensyntagen til:

• Beløbene afsat til konvergensregioner (mål 1-områder)
• Tidligere udnyttelse af landdistriktsprogrammerne
• Særlige situationer og behov.

Det forventes desuden, at medlemslandene skal tage hensyn til de midler, der fremkommer ved modulationen af den direkte støtte i henhold til artikel 12, stk. 2 i den horisontale forordning nr. 1782/2003. Det forventes endvidere, at de årlige forpligtelser fra landdistriktsfonden, fiskerifonden og strukturfondene ikke må overstige mere end 4 % af det nationale BNP.

Før landdistriktsprogrammerne kan træde i kraft forventes det, at medlemslandene skal foranstalte, at de nødvendige systemer for administration, kontrol og udbetaling er iværksat for at sikre beskyttelse af EU's midler. Medlemslandene skal ligeledes sikre information og offentlighed omkring de EU-medfinansierede aktiviteter.

Det forventes, at medlemslandene vil være forpligtede til at nedsætte et overvågningsudvalg sammensat af medlemmerne fra partnerskabet. Det foreslås, at overvågningsudvalgets opgaver præciseres og samtidigt styrkes i forhold til programmets gennemførelse og opfølgning på resultater.

Det er medlemslandenes ansvar at etablere et system til evaluering af landdistriktsprogrammet, der sikrer ex ante (forudgående); årlige, midtvejs og endelige evalueringer af programmet. Kommissionen udarbejder efterfølgende synteserapporter for så vidt angår ex post evalueringen.

Det forventes endvidere, at landdistriktsprogrammet giver mulighed for at supplere med nationalt finansieret støtte i særlige tilfælde.

I Kommissionens meddelelse om de finansielle rammer for 2007-2013 af 10. februar 2004 foreslår Kommissionen en samling af finansieringen af landdistriktsudviklingen i én fond under den nye kategori 2 for forvaltning af naturressourcer. Det vil sige en sammenlægning af landdistriktsmidlerne under landbrugspolitikkens søjle II med midlerne til landdistriktsudvikling under strukturfondene, herunder LEADER.

På baggrund af forslaget om en samlet landdistriktsfond forventes Kommissionen at foreslå en ny forordning om finansieringen af den fælles landbrugspolitik. Der forventes oprettet to fonde, der finansierer de to søjler i den fælles landdistriktspolitik:

• Den Europæiske Landbrugsgarantifond
• Den Europæiske Landbrugsfond for Landdistriktsudvikling.

Den nye forordning skal være det retlige grundlag for finansieringen af de foranstaltninger og politikker, inklusiv teknisk assistance, der vedrører den fælles landbrugspolitik med undtagelse af fiskeri. Denne forordning vil erstatte den nuværende rådsforordning nr. 1258/1999.

På linje med reglerne for Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL), Garantisektionen, forventes det, at gennemførelsen af finansieringen af den fælles landbrugspolitik på nationalt niveau vil blive udført af udbetalingsorganer med klare opgaver i forhold til koordination.

Den Europæiske Landbrugsgarantifond forventes at erstatte EUGFL, Garantisektionen, men der forventes ikke foretaget væsentlige ændringer bortset fra, at der introduceres regler for budgetdisciplin. Disse regler overføres fra rådsforordning nr. 2040/2000 og tilpasset for at tage hensyn til de seneste ændringer af den fælles landbrugspolitik, herunder særligt den horisontale rådsforordning nr. 1782/2003. Disse regler tager særligt højde for overholdelsen af de finansielle rammer samt for at fastlægge de maksimale udgifter under Den Europæiske Landbrugsgarantifond. I den forbindelse forventes det foreslået, at der fastlægges nationale finansielle lofter, der skal respekteres ved introduktion af en særlig mekanisme, der skal forhindre, at de endelige udgifter ved regnskabsårets afslutning overskrider budgetlofterne. Dette vil kunne have særlig betydning for medlemslandene udenfor euro-samarbejdet, idet kursudsving mellem de nationale valutaer og € vil kunne medføre overskridelser af de nationale budgetlofter.

Den Europæiske Landbrugsfond for Landdistriktsudvikling forventes på en række punkter at afvige fra Den Europæiske Landbrugsgarantifond, idet Landdistriktsfonden ikke vil være baseret på månedlige betalinger, men på adskilte bevillinger, der omfatter forudfinansiering, midtvejs-finansiering og endelig betaling. Endvidere forventes det, at forpligtelser på budgettet, der ikke er anvendt efter et vist tidsrum, fortsat automatisk vil blive fjernet fra budgettet.

Bortset fra forskellene mellem de to fonde forudses det, at der vil blive introduceret en række fælles bestemmelser i forhold til kontrol og udbetaling. Det forventes endvidere foreslået, at Kommissionen vil kunne reducere eller suspendere betalinger fra de to fonde ved tilbagebetaling og uregelmæssigheder. I forhold til uregelmæssigheder vil der dog under Den Europæiske Landbrugsfond for Landdistriktsudvikling være mulighed for, at midler vil kunne allokeres til andre formål af medlemslandet.

Idet både EUGFL, Udviklings- og Garantisektionen forventes at ophøre fra 1. januar 2007, vil der skulle indføres overgangsbestemmelser for at tage hensyn til udgifterne under de godkendte landdistriktsprogrammer 2000-2006.

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig.

Landdistriktsforanstaltningerne på landbrugsområdet er gennemført ved lov nr. 338 af 17. maj 2000 om støtte til udvikling af landdistrikterne (landdistriktsstøtteloven).

Skovbrugsforanstaltningerne på landbrugsområdet er gennemført ved skovloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 959 af 2. november 1996.

Beskyttelsesniveauet skønnes at kunne blive forbedret grundet den mere strategiske tilgang samt en bedre integration af fødevaresikkerhed og –kvalitet, dyrevelfærd og miljø.

En vedtagelse af forslagene vil have lovgivningsmæssige konsekvenser.

Ud over konsekvenserne for EU’s budget vil forslaget til ændring af landdistriktspolitikken have statsfinansielle konsekvenser i form af den nationale medfinansiering af landdistriktsprogrammet.

Kommissionen skønner på baggrund af meddelelsen om Dagsorden 2007 af 10. februar 2004, at EU-budgettet til landdistriktspolitikken bliver på 11.575 mio. € i 2007 stigende til 12.975 mio. € i 2013 (i 2004-priser).

Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at præcisere konsekvenserne nærmere, idet forslaget endnu ikke foreligger.

Sagen har været drøftet i §2-udvalget (landbrug) den 6. juli 2004.

Landbrugsraadet understregede behovet for, at innovation og udvikling indgik som hovedelementer i den nye landdistriktspolitik. En styrkelse af konkurrenceevnen ville være helt afgørende for at sikre udviklingen i landdistrikterne. I forhold til de 3 akser forekom minimumsgrænsen for anvendelsen af midlerne på 20 % at være for restriktiv, da det ville kunne medføre nedjustering af de midler, der kunne anvendes til at styrke innovation og miljøforanstaltninger, herunder burde vandrammedirektivet kunne støttes. Landbrugsraadet understregede, at der skulle sikres større sammenhæng mellem de 3 akser, da der naturligt ville være overlap. Innovation burde for eksempel kunne indtænkes i miljøforanstaltninger. Såfremt der blev satset for meget på den generelle landdistriktsudvikling, ville EU ifølge Landbrugsraadet glide af banen i forhold til den globale udvikling.

FødevareIndustrien understregede ligeledes behovet for, at der blev sat fokus på innovation og udvikling i den nye landdistriktspolitik, således at der blev skabt vækst og nye arbejdspladser. I øvrigt var man bange for, at fødevareindustrien blev overset.

Økologisk Landsforening støttede ligeledes, at innovation og udvikling blev tillagt større vægt. Økologisk Landsforening påpegede endvidere, at den nye landdistriktspolitik skulle ses i sammenhæng med den økologiske aktionsplan.

Danmarks Naturfredningsforening kunne umiddelbart støtte en mere strategisk tilgang under forudsætning af, at den generelle landdistriktsudvikling samt miljøområdet og landskabsforvaltningen blev tillagt den nødvendige vægt.

Sagen er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg.

Kommissionen er i henhold til markedsordningen for sukker (artikel 50 i Rådets forordning (EF) nr. 1260/2001) forpligtet til i 2003 at forelægge en rapport om sukkersektoren eventuelt ledsaget af passende forslag. Således har Kommissionen ved KOM(2003)554 af 23. september 2003 fremlagt en meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet om opstilling af en bæredygtig landbrugsmodel for Europa på grundlag af landbrugsreformen for så vidt angår tobaks-, olivenolie-, bomulds- og sukkersektorerne. Meddelelsen er oversendt til Rådet den 25. september 2003. Denne meddelelse er blevet drøftet ved flere møder i Rådet (landbrug og fiskeri) i løbet af 2003.

Til opfølgning på den første meddelelse og drøftelserne heraf forventes det, at Kommissionen vil fremsætte et forslag til en reform af sukkersektoren. Dette forslag forventes i første omgang at bestå af en meddelelse, der konkretiserer mulighederne for at reformere sukkersektoren. Et egentligt forslag i form af juridiske tekster forventes tidligst fremsat ultimo 2004.

Den nye meddelelse forventes præsenteret på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19. juli 2004. Meddelelsen forventes først offentliggjort kort tid før rådsmødet formentlig den 14. juli 2004, men nedenstående beskrivelse er udarbejdet på baggrund af diverse forlydender. Det skal pointeres, at oplysningerne skal tages med forbehold, idet en præcis beskrivelse afventer offentliggørelsen.

Der er ikke redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet, idet der er tale om en meddelelse.

Det forventes, at Kommissionens kommende meddelelse vil indeholde forslag om en gradvis nedsættelse af EU’s interne priser. Et sådant forslag vil i så fald bygge på det såkaldte scenarie 2 i Kommissionens første meddelelse (KOM (2003) 554).

Nedsættelsen af de institutionelle støttepriser forventes at ske i to trin. Fra 2005/2006 forventes den i øjeblikket gældende interventionspris for sukker (631,9 €/t) nedsat til en referencepris på 506 €/t og fra 2007/2008 til 421 €/t. Det svarer således til en nedsættelse på 20 % i første trin. Med sidste trin nås en nedsættelse på i alt 33 % af den nuværende interventionspris.

Minimumsprisen for sukkerroer forventes ligeledes sat ned i to trin. Fra 2005/2006 forventes en nedsættelse til 32,8 €/t og i 2007/2008 til 27,4 €/t. Det svarer til en nedsættelse på 25 % i første trin. Med sidste trin nås en nedsættelse på i alt 37 % af den nuværende minimumspris.

Det forventes yderligere, at interventionssystemet erstattes med en referencepris, jf. ovenfor. Der forventes samtidig indført et system for privat oplagring (såkaldt PO). Referenceprisen skal benyttes:

• til at fastlægge en minimumspris for sukkerroer til producenterne,
• til at fastlægge udløsningsniveau for ordningen med privat oplagring,
• som basis for beregning af grænsebeskyttelse og
• fungere som en garantipris under mekanismen vedrørende præferenceimport.

Det forlyder, at kvotesystemet ændres således, at A- og B-kvoterne sammenlægges og nedskæres, så de i højere grad kommer på linje med det interne forbrug i EU på ca. 16 mio. tons. Den sammenlagte A- og B kvote forventes nedsat med 1,3 mio. tons til at starte med og derpå 0,5 mio. tons pr. år i tre år. I alt en nedskæring på 2,8 mio. tons til 14,6 mio. tons. Bestemmelserne vedrørende produktion af C-sukker forventes opretholdt uden ændringer (C-sukker produktionen i EU-25 forventes at blive ca. 3 mio. tons). Der forventes indført en progressiv og proportional forøgelse af kvoten for isoglucose med 100.000 tons pr. år i tre år fra 2005/2006. Formentlig vil kvoterne fremover kunne handles på tværs af landegrænserne i EU.

Prisnedsættelserne må forventes at medføre et indkomsttab for sukkerproducenterne. Der forventes derfor indført en delvis kompensation i form af en national kuvert, som skal bruges til direkte indkomststøtte til producenterne. Støtten vil formentlig svare til 60 % af det estimerede indkomsttab (delvis kompensation). I Danmark betyder det i givet fald for 2005/2006 og 2006/2007 en national kuvert på 19 mio. € svarende til ca. 2.850 kr. pr. ha og fra 2007/2008 en national kuvert på 30 mio. €, svarende til ca. 4.500 kr. pr. ha.

Det forventes, at medlemslandene kan indpasse den direkte støtte (national kuvert) under enkeltbetalingsordningen på basis af arealet med sukkerroer svarende til produktionen af kvotesukker i referenceperioden eller på basis af det samlede areal med sukkerroer i referenceperioden. I den regionaliserede model forventes Kommissionen at indrømme en vis fleksibilitet for så vidt angår medlemslandenes fastlæggelse af balancen mellem enkeltbetalingerne og regionale eller nationale gennemsnit. Det tolkes således, at den nationale kuvert i givet fald kan fordeles på alle støtteberettigede arealer (betalingsrettigheder).

Prisreduktionerne vil have økonomiske konsekvenser for visse fabrikker. Der indføres derfor formentlig en ophørsordning for de fabrikker, der ikke kan fortsætte produktionen, og hvis kvote ikke overtages af andre. Hensigten er at sikre den miljømæssige standard på fabriksområderne samt genplacering af arbejdsstyrken.

Ophørsordningen skal formodentlig anvendes på medlemsstatsniveau over en periode på mindst 5 år. Der forventes fastsat en EU-medfinansiering på 50 % (75 % i mål 1 områder). Udgangspunktet vil være et enhedsstøttebeløb på 250 €/ton kvotesukker, som er forarbejdet af den pågældende fabrik. I så fald annulleres den tilsvarende kvote på den fabrik, der lukker. Den finansielle konvolut vil sandsynligvis blive fastsat årligt på baggrund af anmodning fra medlemsstaterne.

Visse særlige tiltag for de kemiske og farmaceutiske industrier forventes bibeholdt. Produktionsrestitutionerne til den kemiske industri forventes dog afskaffet fra 2005/2006.

Samhandlen med tredjelande forventes fortsat reguleret ved hjælp af eksportstøtte, importafgifter og præferenceaftaler. Præferenceaftaler og præferenceimporten må antages at fortsætte men med en nedsættelse af importprisen svarende til den fastsatte referencepris. Der vil eventuelt kunne blive tale om en form for kompensation til AVS-landene (lande i Afrika, Vestindien og Stillehavsområdet) via programmer fra Den Europæiske Udviklingsfond (EDF) i lighed med de tiltag, der blev indført i banansektoren for at hjælpe landene med tilpasning til en ny markedssituation.

I lyset af usikkerheden om resultatet af den igangværende WTO-runde samt effekterne af Everything But Arms (EBA) initiativet forventes det, at Kommissionen vil foreslå en evaluering af den foreslåede reform i 2008.

Det bemærkes, at i forbindelse med de løbende drøftelser om en reform af sukkersektoren i EU fremlagde verdens 49 mindst udviklede lande (LDC-landene) den 3. marts 2004 et forslag om tilpasning af EU’s EBA-initiativ. LDC-landene anførte i deres forslag til EU, at de har behov for tid til at udvikle og effektivisere deres sukkerindustrier med henblik på også fremover at kunne levere sukker til EU. Det anførtes, at en reform af EU’s markedsordning for sukker allerede i forbindelse med udløbet af den nuværende markedsordning den 1. juli 2006 i form af enten en prisreduktion eller en liberalisering, vil være til stor skade for LDC-landene. LDC-landene opfordrede derfor EU til at opretholde status quo i en 10-årig overgangsperiode frem til 2016. Fastholdelse af status quo i en overgangsperiode skulle sikre, at LDC-landene ville kunne fortsætte med at afsætte begrænsede mængder sukker på EU-markedet til priser, der er ca. tre gange højere end verdensmarkedsprisen. Dermed ville der være skabt et potentiale for, at LDC-landene kunne omstrukturere og opbygge en konkurrencedygtig sukkerproduktion.

For at kunne fastholde status quo på EU-markedet frem til 2016 ønskede LDC-landene at ændre EBA-initiativet, for så vidt angår suspenderingen af toldsatserne. LDC-landene foreslog således at udsætte nedsættelsen af toldsatserne for sukker fra 1. juli 2006 til 1. juli 2016 med en fuldstændig suspension af toldsatserne fra 1. juli 2019.

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om sagen på nuværende tidspunkt, idet der alene er tale om en meddelelse. Først når der foreligger et egentligt forslag fra Kommissionen i form af juridiske tekster, skal Europa-Parlamentet udtale sig.

Det er endnu ikke muligt at opgøre de præcise konsekvenser af et forslag om sænkning af priserne med delvis kompensation til producenterne. Overordnet kan følgende dog forventes:

Den nuværende forskel mellem det interne prisniveau og verdensmarkedsprisen halveres. De lavere priser betyder en lavere indtjening for landbruget. Kommissionen forventer, at nedsættelsen af priserne sammen med reduktionen af kvoterne vil medføre en reduktion af sukkerproduktionen i EU-25 fra de nuværende 20,5 mio. tons pr. år. til 17,5 mio. tons pr. år (14,6 mio. tons kvotesukker samt 2,9 mio. tons C-sukker). Forbruget er ca. 16 mio. tons pr. år og forventes at være stabilt fremover. Der vil ske en begrænsning af eksporten. Sukkerproduktionen må på baggrund af de forventede muligheder for handel med sukkerkvoter på tværs af medlemslandene forventes at koncentrere sig om de mest konkurrencedygtige dele af EU (især Tyskland, Frankrig, Storbritannien, og Østrig).

AVS-landene og øvrige lande under EBA-initiativet vil miste indtægter fra deres eksport af sukker til EU svarende til forskellen mellem den nuværende interventionspris og den nye referencepris (en reduktion på 33 %), men vil fortsat nyde godt af præferenceaftalerne med fri eksport til EU til priser, der fortsat vil ligge betydeligt over verdensmarkedsprisen.

Udgifterne på EU’s budget til det forventede forslag om en reform af sukkersektoren svarer ifølge Kommissionen til det nuværende udgiftsniveau. Udgifterne til de nye tiltag, der forventes foreslået i denne sektor (1.350 mio. € i direkte støtte ved fuld implementering i 2007/08), vil således blive opvejet af besparelserne fra reduktioner i udgifter til eksportrestitutioner og fra afskaffelsen af produktionsrestitutioner for den kemiske industri samt raffinaderistøtten.

EU’s sukkerroeproducenter forventes at blive delvist kompenseret for indtægtstabet. Kompensationen til de danske sukkerroeproducenter forventes fra og med 2007/08 at være på ca. 224 mio. kr. (30 mio. €), der - fordelt på sukkerroearealet i 2003/04 - svarer til ca. 4.500 kr. pr. ha. Denne kompensation er større end den kompensation til sukkerroeproducenterne, der indgår i den danske strategi for en fuld liberalisering af sukkermarkedet. Det fremgår ikke af den foreløbige melding om den kommende meddelelse, hvordan Kommissionen har beregnet kompensationen. Det må imidlertid formodes, at Kommissionen i beregningerne ikke tager højde for strukturændringerne med en forventet reduktion af sukkerroeproduktionen, det vil sige, at Kommissionen alene ser på indtægtstabet for sukkerroedyrkerne. I den danske strategi er der ved beregningerne taget højde for de forventede strukturændringer og dermed reduktionen i produktionsomkostninger ved overgang til anden produktion (hvede).

Sagen har på baggrund af de foreløbige meldinger om den kommende meddelelse været drøftet i §2-udvalget (landbrug) den 6. juli 2004.

Landbrugsraadet ønskede en reform af sukkersektoren med pris- og kvotereduktioner på linje med de reformer, der er gennemført for hovedparten af de øvrige markedsordninger. Landbrugsraadet understregede, at der ville være tale om et væsentligt indkomsttab for de danske sukkerroeproducenter på op mod 9.000 kr. pr. ha, hvilket kun delvist blev kompenseret med direkte støtte på ca. 4.500 kr. pr. ha. Der ville således være tale om en dramatisk omlægning.

Landbrugsraadet fandt endvidere, at den direkte støtte til sukkerarealer burde udbetales som standardpræmien i den regionale model med en særlig tillægspræmie for sukker, hvor man sikrede, at alene sukkerroeproducenterne blev kompenseret for prisfaldet. Endelig fandt Landbrugsraadet, at der i givet fald skulle tages højde for en overgangsordning i forhold til den regionale model, hvis ikrafttrædelsen fandt sted efter 2005.

For så vidt angik kvotesystemet fandt Landbrugsraadet, at kvoterettighederne burde tilfalde landmændene, samt at kvoterne burde kunne omsættes frit i Danmark. Landbrugsraadet var uafklaret i forhold til afsætningen af kvoter mellem medlemslandene. Landbrugsraadet kunne desuden støtte en sammenlægning af A og B-kvoterne.

Landbrugsraadet henviste endvidere til LDC-landenes forslag om tilpasning af EU’s EBA-initiativ om en 10-årig forlængelse af den nuværende sukkerordning frem til 2016. Landbrugsraadet frygtede, at der ville ske samme udvikling i sukkersektoren som i andre råvaresektorer, såsom kaffe og kakao, hvor udviklingen ikke havde været til fordel for de fattigste udviklingslande.

Dansk Industri støttede en reform af sukkersektoren og understregede, at en reform af sukkersektoren var nødvendigt både på grund af internt og eksternt pres.

Danmarks Naturfredningsforening understregede, at der var behov for en gennemgribende reform af sukkersektoren.

Orienterende notat om forslag fra LDC-landene til EU om tilpasning af EBA-initiativet i forbindelse med den forestående reform af EU's sukkersektor er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 29. marts 2004.

Den første meddelelse (KOM (2003) 554) blev forelagt Folketingets Europaudvalg den 14. november 2003 i forbindelse med forelæggelse af rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 17. november, jf. aktuelt notat af 6. november 2003. Der blev oversendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg om sagen den 20. oktober 2003.

Den første meddelelse har desuden været forelagt Folketingets Europaudvalg den 10. oktober 2003 i forbindelse med forelæggelse af rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 13. oktober 2003, jf. aktuelt notat af 3. oktober 2003. Det forventede indhold af den første meddelelse blev forelagt Folketingets Europaudvalg den 26. september 2003, jf. aktuelt notat af 19. september 2003.

Kommissionen har ved KOM (2004) 485 af 7. juli 2004 fremsendt forslag til Rådets afgørelser om indgåelse af en aftale i form af brevveksling mellem det Europæiske Fællesskab og Indien og Pakistan i henhold til artikel XXVIII i GATT 1994 i relation til tilpasning af koncessioner for ris i overensstemmelse med skema CXL som bilag til GATT 1994.

I forbindelse med kompromiset om reformen af den fælles landbrugspolitik i juni 2003 gav Rådet Kommissionen mandat til at indlede forhandlinger indenfor WTO om en ændring af de bundne toldsatser for ris. I forhandlingsmandatet hedder det:

"Rådet bemyndiger Kommissionen til at indlede forhandlinger om ændring af de bundne toldsatser for ris med følgende forhandlingsdirektiver:

• Kommissionen vil foreslå, at gældende bundne specifikke toldsatser for ris under position 100620 afskallet ris (hinderis), 100630 sleben ris, andre indrømmelser i form af toldkontingenter for ovennævnte toldpositioner og hovednote 7 i EF-liste CXL for landbrugsprodukter suppleres med en mere stabil og forudsigelig importordning, der tager hensyn til virkningen af reformen af den fælles markedsordning for ris på EF's faktiske toldbeskyttelse.
• Kommissionen vil også tage hensyn til udviklingslandenes interesser, herunder de traditionelle leverandørers interesser, samt gennemførelsen af EBA-forordningen. Nye toldpositioner vil kunne udskilles fra eksisterende toldpositioner.
• Kommissionen vil yde passende kompensation for nævnte ændringer af liste CXL i overensstemmelse med de relevante WTO-bestemmelser, herunder især artikel XXVIII i GATT 1994 og aftalen om fortolkning af artikel XXVIII i GATT 1994."

Kommissionen har tilsyneladende på nuværende tidspunkt opnået en aftale med Indien og Pakistan, hvorimod det endnu ikke er lykkedes at få en aftale i stand med Thailand og USA, som også har forhandlingsret.

Et eventuelt forslag om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1785/2003 af 29. september 2003 om den fælles markedsordning for ris – for så vidt angår beregningen af importtolden – vil blive fremsat med hjemmel i TEF artikel 37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.

Der er ikke redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet, idet forslagene er et led i gennemførelsen af den fælles handelspolitik og den fælles landbrugspolitik.

I henhold til den aftale, som blev indgået i WTO ved Uruguay-runden, er der fastsat bundne toldsatser i den fælles toldtarif.

Importtolden for ris er imidlertid i henhold til den fælles markedsordning for ris (Rådets forordning nr. 3072/95 af 22. december 1995 om den fælles markedsordning for ris) og gennemførelsesbestemmelserne hertil (Kommissionsforordning nr. 1503/96 af 29. juli 1996 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 3072/95 for så vidt angår importtold for ris) fastsat efter en beregning baseret på forskellen mellem verdensmarkedsprisen og interventionsprisen

• forhøjet med 80 % for afskallet Indica-ris og 88 % for afskallet Japonica ris samt
• forhøjet med 163 % for sleben Indica-ris og 167 % for sleben Japonica ris.

De forskellige toldsatser for ris fastsættes periodisk. Importtolden må dog aldrig overstige toldsatsen i den fælles toldtarif. For uafskallet ris og brudris anvendes normalt toldsatsen i den fælles toldtarif. For alle typer ris findes der dog specielle ordninger, der nedsætter eller helt ophæver tolden for AVS-lande, Bangladesh, Egypten, Indien og Pakistan.

Kommissionen vurderede i sommeren 2002, at de eksisterende importordninger for korn og ris medførte problemer i relation til den praktiske anvendelse af systemet, herunder den eksisterende anvendelse af repræsentative priser. Kommissionen fik af Rådet (landbrug og fiskeri) udelukkende mandat til at indlede forhandlinger indenfor WTO om en ændring af de bundne toldsatser for korn. Kommissionen nåede den 12. november 2002 til enighed med leverandørlandene (USA og Canada) om ændringer af EU’s importsystem for korn og gennemførte herefter pr. 1. januar 2003 importkontingenter med faste toldsatser for hvede og byg.

Først i forbindelse med kompromiset om reformen af den fælles landbrugspolitik i juni 2003 gav Rådet Kommissionen mandat til at indlede forhandlinger indenfor WTO om en ændring af de bundne toldsatser for ris (jf. ovenfor). Kommissionen ønsker en ændring af importsystemet således at der kan indføres importkontingenter (kvoter) med tilknyttede toldsatser.

Efter diverse uformelle drøftelser i efteråret 2003 indledte Kommissionen i slutningen af 2003 og starten af 2004 forhandlinger med de fire lande, som har forhandlingsret: USA, Pakistan, Indien og Thailand. Kommissionen har på nuværende tidspunkt tilsyneladende opnået en aftale med Indien og Pakistan, hvorimod det endnu ikke er lykkedes at få en aftale i stand med Thailand og USA, som også har forhandlingsret. Kommissionen er dog optimistisk med hensyn til at opnå en aftale med Thailand.

Det er ikke lykkedes Kommissionen at opnå en aftale om at indføre importkontingenter (kvoter) med tilknyttede toldsatser. Derimod vil der blive fastlagt faste toldsatser på et lavere niveau end de toldsatser, der i dag er fastlagt i henhold til WTO. Ifølge Kommissionen indebærer aftalen mere præcist, at der fremover vil skulle anvendes en toldsats for import af afskallet ris ("husked rice") på 65 €/t, mens toldsatsen for import af sleben ris ("milled rice") vil blive 175 €/t. Toldsatsen for brudris er uberørt af aftalen (128 €/t). Basmati-ris fra Indien og Pakistan vil kunne importeres toldfrit til EU fra 1. september 2004, når interventionsprisen for ris halveres som følge af reformen af markedsordningen – under den nuværende markedsordning er der en rabat på importtolden på 250 €/t (i forhold til den bundne toldsats i WTO = 416 €/t). Der vil dog blive etableret en ordning med DNA-kontrol for at sikre at kun anerkendte sorter af basmati-ris importeres under den nye ordning.

Kommissionen sigter fortsat mod ikrafttrædelse den 1. september 2004 – samme dato, som den nye markedsordning for ris træder i kraft. Kommissionen har oplyst at man har til hensigt at anvende samme beslutningsprocedure som ved artikel XXVIII-forhandlingerne om korn i december 2002. Dengang traf Rådet beslutning om aftaletekster med henholdsvis USA og Canada, hvilket skete med vedtagelsen af to rådsafgørelser på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 16.-19. december 2002. Med Rådets eventuelle afgørelser om ris vil Kommissionen blive givet bemyndigelse til midlertidigt at fravige Rådets forordning 1785/2003 om den fælles markedsordning for ris, da det af praktiske årsager ikke er muligt at ændre rådsforordningen inden den 1. september 2004 bl.a. fordi en ændring af forordningen kræver udtalelse fra Europa-Parlamentet.

Baggrunden for at søge mandat til at ændre importsystemet for ris er ikke umiddelbart den samme, som da Kommissionen i juli 2002 fik mandat til at ændre på importsystemet for korn. For ris har der i de seneste markedsår ikke kunnet konstateres samme forstyrrelser på Det Indre Marked gennem øget import. De seneste opgørelser fra Kommissionen viser at importen i 2002/2003 var på 567.000 tons sammenlignet med 534.000 tons i 2001/2002 og 546.000 tons i 2000/2001. Det vil sige inden for en mindre udsvingsmargin kan der siges at være nogenlunde stabilitet i importen af ris til EU. Den væsentligste årsag til den seneste mindre stigning kan findes i importen af basmati-ris fra Indien og Pakistan, hvilket sker til nedsat told (stigning på ca. 20.000 tons fra 2000/2001 til 2002/2003 til i alt ca. 95.000 tons). Kommissionen mente i slutningen af 2003 ikke at man havde præcist overblik over, hvilke sorter basmati-ris, der bliver importeret under ordningen og mente endvidere at der kunne være svindel med ordningen. Kommissionen gennemførte derfor i forvaltningskomiteen for korn en begrænsning af de rissorter, der kan nyde godt af nedsættelsen af importtolden. Denne ændring forventes at få en vis effekt på importen af basmati-ris fra 2004/2005.

I forbindelse med kompromiset om reformen af den fælles landbrugspolitik i juni 2003 besluttedes også en ændring af markedsordningen for ris. Ændringen indebar bl.a. en nedsættelse med ca. 50 % af interventionsprisen for ris (med kompensation til producenterne i form af koblet og afkoblet støtte). Som baggrund for halveringen af interventionsprisen har Kommissionen anført, at rismarkedet uden indgreb vil være totalt destabiliseret i slutningen af dette årti primært på grund af effekterne af "Everything But Arms"-initiativet og forbrugernes præference for ris af indica-typen.

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om eventuelle rådsbeslutninger om indgåelse af aftaler med leverandørlandene. Europa-Parlamentet skal dog udtale sig om et efterfølgende forslag om ændring af markedsordningen for ris, som vil være led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik.

En eventuel aftale forventes ikke at have nogen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser udover de afledte konsekvenser for EU-budgettet. Der er på nuværende tidspunkt ikke tilstrækkeligt grundlag for at vurdere eventuelt ændrede handelsstrømmes konsekvenser for udbuddet af ris på Det Indre Marked og for at vurdere konsekvenserne for EU-budgettet.

Direktoratet for FødevareErhvervs beregninger viser, at importtolden for ris som følge af reformen af markedsordningen vil være 0 €/t for afskallet ris og omtrent 170 €/t for sleben ris efter den 1. september 2004, hvis den nuværende beregningsmetode bevares. Aftalen som følge af Artikel XXVIII-forhandlingerne vil derimod indebære toldsatser på henholdsvis 65 €/t for afskallet ris og 175 €/t for sleben ris. Det vil sige, at importbeskyttelsen øges.

Landbrugsraadet støttede en tilpasning af importregimet.

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Der henvises til særskilt notat fra Skatteministeriet.