Hjælpemenu

Hovedmenu

Grundnotat om anerkendelse af søfarendes certifikater

Bilag tilgået Folketingets Europaudvalg

Hent bilaget i PDF-format her

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

1

400.C.2-0

EUK

28. juni 2004

Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Økonomi- og Erhvervsministeriets grundnotat vedrørende Europa-Parlamentets og Rådets direktivforslag KOM(2004) 311 vedrørende anerkendelse af søfarendes certifikater udstedt af medlemsstaterne og til ændring af direktiv 2001/25/EC.

17. juni 2004

Sag 199947489

/mmi

Europa-Parlamentet og Rådets direktivforslag KOM (2004)311 vedrørende anerkendelse af søfarendes certifikater udstedt af medlemsstaterne og til ændring af direktiv 2001/25/EC

Resumé

Direktivforslagets overordnede formål er at forenkle og opdatere procedurerne for gensidig anerkendelse af sønæringsbeviser og andre certifikater, herunder påtegninger på sønæringsbeviser og helbredsattester, der er udstedt af et EU-land til EU-statsborgere eller tredjelandes statsborgere.

Udover det overordnede formål med opdatering og forenkling af procedurerne for gensidig anerkendelse indeholder forslaget krav om sprogkundskaber for officerer, krav om forebyggelse og straf i forhold til eventuel forfalskning af sønæringsbeviser samt bestemmelser om, at Kommissionen og Det Europæiske Søfartssikkerhedsagentur minimum hvert 5. år skal føre tilsyn med medlemsstaternes gennemførelse af direktivet.

Forslaget kræver en ændring af lov nr. 15 af 13. januar 1997 om skibes besætninger. Forslaget skønnes ikke at få statsfinansielle- eller samfundsøkonomiske konsekvenser.

  1. Baggrund og indhold
  2. Direktivforlaget er modtaget den 30. april 2004 (er dateret den 26. april 2004) og er fremsat med hjemmel i traktatens artikel 80, stk. 2. Forslaget kan vedtages med kvalificeret flertal efter proceduren for fælles beslutningstagen i artikel 251.

    Det overordnede formål med direktivforslaget er at opdatere og forenkle den eksisterende EU-regulering vedrørende gensidig anerkendelse af søfarendes sønæringsbeviser (certifikater), herunder påtegninger på sønæringsbeviser og helbredsattester, der er udstedt af et EU-land til EU-statsborgere eller tredjelandes statsborgere. Forslaget berører dermed sønæringsbeviser for skibsofficerer, som er udstedt i henhold til STCW-konventionen fra IMO (den internationale maritime organisation under FN), påtegninger af sønæringsbeviser fra tredjelande i henhold til denne konvention samt øvrige nationale certifikater mv.

    Anerkendelse af sønæringsbeviser udstedt af EU-medlemsstater er i dag omfattet af direktiverne om generelle ordninger for gensidig anerkendelse af eksamensbeviser for erhvervskompetencegivende uddannelser.

    Direktiv 2001/25/EF om minimumsuddannelsesniveauet for søfartserhverv med senere ændringer, som bl.a. gennemfører dele af IMO's STCW-Konvention i EF-retten, dækker også anerkendelse af sønæringsbeviser, men vedrører primært sønæringsbeviser fra tredjelande. Direktiv 2001/25/EF henviser i artikel 18 til den generelle ordning for gensidig anerkendelse af lovregulerede erhvervskompetencegivende uddannelser for så vidt angår en medlemsstats anerkendelse af et sønæringsbevis udstedt af en anden medlemsstat.

    Med direktivforslaget udskilles anerkendelsen af sønæringsbeviser således i et særligt direktiv, og området udskilles fra de nævnte direktiver om generelle ordninger for lovregulerede erhverv.

    Udover det overordnede formål med opdatering og forenkling af procedurerne for gensidig anerkendelse indeholder forslaget desuden krav om sprogkundskaber. Disse krav er hentet direkte fra STCW-konventionen.

    Endvidere indeholder forslaget krav om, at medlemsstaterne skal forebygge og straffe eventuel forfalskning af sønæringsbeviser.

    Endelig indeholder forslaget bestemmelser om, at Kommissionen og Det Europæiske Søfartssikkerhedsagentur minimum hvert 5. år skal føre tilsyn med medlemsstaternes gennemførelse af direktivet.

  3. Europa-Parlamentets holdning
  4. Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig i sagen.

  5. Nærheds- og proportionalitets princippet
  6. Kommissionen finder, at det er nødvendigt med fælles EU-regulering for at sikre en konsistent implementering af de gældende regler fra FN’s maritime organisation, IMO, vedrørende gensidig anerkendelse af sønæringsbeviser EU-landene imellem. Kommissionen finder derfor, at forslaget er i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet.

    Regeringen finder også, at forslaget er i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet. Der er således udelukkende tale om en horisontal overførsel af EU-regulering fra de generelle ordninger til det nye direktivforslag. Ved overførslen indføres der ikke ændringer, som strider imod nærheds- og proportionalitetsprincippet.

  7. Gældende dansk ret
  8. De Europæiske Fællesskabers direktiver om indførelse af generelle ordninger for gensidig anerkendelse af eksamensbeviser for erhvervskompetencegivende uddannelser (89/48/EØF og 92/51/EØF med senere ændringer) er gennemført ved bekendtgørelserne nr. 178 og 179 af 17. marts 2003. Disse bekendtgørelser har hjemmel i lov nr. 291 af 8. maj 1991 om adgang til udøvelse af visse erhverv i Danmark for statsborgere i De Europæiske Fællesskaber og de nordiske lande. Loven gennemfører ordningen generelt i Danmark (horisontalt), mens det er overladt til de enkelte ministerier at gennemføre ordningen på deres ressortområder (vertikalt). For søfartsområdet er gennemførelsen i dansk ret sket ved § 13 i lov nr. 15 af 13. januar 1997 om skibes besætning med senere ændringer.

  9. Høring
  10. Forslaget har været sendt i høring hos de berørte parter.

    I deres fælles høringssvar bemærker Danmarks Rederiforening, Rederiforeningen for mindre Skibe og Rederiforeningen af 1895, at de ikke har indholdsmæssige bemærkninger til forslaget. Det understreges dog, at medlemsstaternes administrationers autonomi fortsat bør sikres, herunder deres adgang til at stille særkrav om uddannelse.

    Søfartens Ledere - Dansk Navigatørforening (DANA) er betænkelig ved nogle elementer i forslaget. Således ønsker DANA, at det bør fremgå klart af forslaget, at der også fremover kan stilles ekstra sagligt begrundede uddannelseskrav, der ligger udover STCW-Konventionen, som betingelse for, at officerer fra andre EU-lande kan forrette tjeneste på skibe under dansk flag. Herved kan Danmark fortsat sikre et kvalitetsniveau for officerer på danske skibe, der er tilpasset nationale danske standarder og krav.

    Endvidere tilkendegiver DANA, at det bør præciseres i forslaget, at det, udover EU-statsborgere, kun omfatter tredjelandes statsborgere, der har fast ophold i et EU-land, og ikke tredjelandes statsborgere, der har fået udstedt et anerkendelsesbevis af et EU-land.

  11. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser
  12. Som nævnt er de lovregulerede erhverv under Søfartsstyrelsen i dag omfattet af direktiverne om generelle ordninger for gensidig anerkendelse af eksamensbeviser for erhvervskompetencegivende uddannelser.

    Folketinget har den 25. maj 2004 vedtaget lov nr. 476 af 9. juni 2004 om adgang til udøvelse af visse erhverv i Danmark. Loven træder i kraft den 1. august 2004. Lovens § 1, stk. 2, giver mulighed for at undtage erhverv under Søfartsstyrelsen fra loven, og Undervisningsministeriet vil udarbejde en bekendtgørelse herom.

    Når direktivforslaget vedtages, vil de maritime uddannelser ikke længere være omfattet af den generelle anerkendelsesordning. Dette medfører, at der også vil skulle gennemføres konsekvensændringer i de bekendtgørelser, som i dag medtager erhverv på Søfartsstyrelsens område under den generelle ordning. Hvis direktivforslaget vedtages, vil der desuden være behov for, at besætningsloven bringes i overensstemmelse med direktivet. Der skal i lovens 13, stk. 1, henvises til det nye direktiv om anerkendelse samt, hvis det stadig er relevant for nogle uddannelsers vedkommende, også til de nuværende direktiver om generelle ordninger for gensidig anerkendelse af eksamensbeviser for erhvervskompetencegivende uddannelser.

    Forslaget skønnes ikke at få statsfinansielle konsekvenser.

  13. Samfundsøkonomiske konsekvenser
  14. Direktivforslaget skønnes ikke at få samfundsøkonomiske konsekvenser.

  15. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.