Rådsmøde landbrug og fiskeri den 21-22/6-04 tillæg til samlenotat bilag 970

Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 18. juni 2004 – dagsordenspunkt rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 21.-22. juni 2004 – vedlægges Udenrigsministeriets supplerende notat vedrørende dagsordenspunkt 13.

Rådskonklusioner om Kommissionens meddelelse om rammebetingelser for regulerende organer (agenturer) forventes behandles som a-punkt på Rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 21.-22. juni 2004 med henblik på vedtagelse af rådskonklusioner herom.

Kommissionen præsenterede den 11. december 2002 meddelelse om rammebetingelser for europæiske reguleringsorganer (KOM (2002) 718). EP har siden hen i januar 2004 vedtaget en betænkning om spørgsmålet. Formandskabets hensigt med vedtagelse af rådskonklusioner på nuværende tidspunkt er at give Kommissionen tilkendegivelser om Rådets overordnede syn på sagen. På dette grundlag vil Kommissionen – forventeligt før udløbet af Prodi-kommissionens embedsperiode – fremlægge et konkret forslag til retsakt vedrørende fremtidig, tværgående regulering af agenturer. Denne retsakt vil skulle behandles i Rådet og Europa-Parlamentet.

Kommissionen foreslår i sin meddelelse af 11. december 2002, at der fastsættes rammer for anvendelsen af organer med særlig fokus på reguleringsorganer, som henhører under EF-traktaten. Behovet herfor begrundes dels med, at der pga. store forskelle ikke kan fastsættes ensartede rammer for alle mulige organer, dels at det anses for at være nødvendigt at sikre større ensartethed og gennemsigtighed ifm. oprettelse, drift og kontrol af reguleringsorganer ift. den nuværende situation, og endelig at det vil være nyttigt at fastsætte kriterier, som integrerer organerne i traktatens grundlæggende principper.

Kommissionen foreslår i meddelelsen, at reguleringsorganer skal oprettes ved en særlig retsakt, og at retsakten skal være baseret på den bestemmelse i traktaten, som danner retsgrundlag for den politik, det pågældende organ anmodes om at deltage i gennemførelsen af. Organet skal være en juridisk person og retsakten om oprettelse af organer skal fastsætte organets hovedsæde. Sidstnævnte har hidtil ikke været tilfældet.

Kommissionen foreslår, at de beslutningstagende agenturer skal kunne træffe individuelle afgørelser, dog ikke om normgivende foranstaltninger, som finder generel anvendelse. Opbygningsmæssigt skal den administrative bestyrelse fastlægge de generelle retningslinjer for organets drift (arbejdsprogram, forretningsorden, budget, udnævnelse af direktøren og af medlemmerne i organets øvrige instanser). Sammensætningen bør afspejle, at agenturet indgår som led i den udøvende myndighed på fællesskabsplan, samtidig med at der tages hensyn til ekspertise inden for medlemsstaternes udøvende myndigheder og under visse omstændigheder til de berørte parters synspunkter. Agenturets direktør bør være ansvarlig for de praktiske opgaver (vedtage individuelle afgørelser, udfærdige udtalelser og undersøgelser, repræsentere organet, sørge for relationerne til fællesskabsinstitutionerne). Direktøren kan i forbindelse med varetagelsen af sine opgaver alt efter omstændighederne få bistand fra agenturets personale, en begrænset ledende bestyrelse eller et rådgivende udvalg, som kan få i opdrag at udarbejde uafhængige tekniske eller videnskabelige udtalelser. Direktøren bør alt efter omstændighederne udnævnes af den administrative bestyrelse eller Kommissionen. Europa-Parlamentet bør inddrages i udnævnelsesprocessen for at give organet større autoritet.

Herudover foreslås det, at appelkamre bør indgå i de beslutningstagende organers interne opbygning med henblik på en første intern kontrol, som dog skal være uafhængig af organernes afgørelser. Mht. de finansielle og budgetmæssige aspekter indeholder artikel 185 i den nye finansforordning vedrørende det almindelige budget en række bestemmelser, som finder direkte anvendelse. Endvidere skal der tages hensyn til agenturernes rammefinansforordning, som Kommissionen vedtager. Derudover bør der indføres en enkel procedure for opstilling af organets budget. Budgettets indtægtsside bør omfatte støtte, finansieret over De Europæiske Fællesskabers almindelige budget, og i givet fald indtægter i form af betalinger for service, som organerne yder berørte aktører. Samtidig skal det sikres, at agenturerne ikke bliver "afhængige" af disse betalinger. Bidrag fra medlemsstaterne kan også komme på tale i særlige tilfælde.

Visse principper og regler for forsvarlig administration (ret til høring og kontradiktion for de berørte aktører, forpligtelse til at begrunde foranstaltninger, aktindsigt, beskyttelse af personlige data og diskretionspligt, beskyttelse af Fællesskabets finansielle interesser, bekæmpelse af svig og korruption, sprogordning) bør også finde anvendelse på agenturerne.

For at sikre en ensartet indsats fra reguleringsagenturernes side ifm. varetagelsen af Fællesskabets udøvende magt vurderer Kommissionen, at det er nødvendigt at indføre bestemmelser om særlige forbindelser mellem Kommissionen og agenturerne.

Udover de forslag, der allerede er nævnt (direkte deltagelse i direktørens udnævnelse og i vedtagelsen af visse foranstaltninger af større betydning, deltagelse i bestyrelsen, revision), foreslår Kommissionen også, at det bør sikres, at den kan varetage sin rolle som fællesskabsrettens vogter og leve op til sit generelle ansvar for gennemførelsen af fællesskabsbudgettet. Således bør agenturerne omfattes af administrativ kontrol fra den europæiske ombudsmands side; politisk kontrol fra Europa-Parlamentets og Rådets side (høring af direktør, aktivitetsrapporter); samt finansiel kontrol fra Revisionsrettens og Europa-Parlamentets side. Herudover skal bestemmelserne om OLAF's undersøgelsesbeføjelser også finde anvendelse på agenturerne uden restriktioner. Endelig bør agenturernes bindende akter også omfattes af juridisk kontrol i den forstand, at medlemsstaterne, institutionerne og berørte tredjeparter har mulighed for at anlægge sag med påstand om ophævelse. Berørte tredjeparter bør endvidere kunne anlægge passivitetssøgsmål, herunder om erstatning for skader, der forvoldes som følge af deres handlinger.

Formandskabets udkast til rådskonklusioner skal – som anført ovenfor – ses som ønske om et første Rådsindspil til et forventet udkast til retsakt om rammer for agenturer, som forventes præsenteret inden udgangen af den nuværende Kommissions embedsperiode. Formandskabets udkast indeholder følgende:

• Rådet noterer Kommissionens intention om at præsentere forslag til rammebetingelser for europæiske reguleringsorganer. Rammebetingelser skal bidrage til bl.a. sammenhæng, gennemsigtighed, legitimitet, bedre regulering og omkostningseffektivitet ifm. de regulerende organers virke. Kommissionen anmodes om klart at definere agenturer.

• Rådet finder, at rammebetingelser kun skal gælde for organer, der oprettes efter ikrafttræden af rammebetingelser. På baggrund af erfaringerne med rammebetingelserne, kan man fra Rådets side, på baggrund af forslag fra Kommissionen, undersøge muligheden for at udstrække rækkevidden til allerede eksisterende organer.

• Rådet finder, at rammebetingelser skal identificere kriterier for oprettelse af regulerende organer, herunder at oprettelse og fastholdelse af disse baseres på særligt en behovsvurdering, cost/benefit-analyse, tilstedeværelsen af relevant ekspertise og en konsekvensvurdering.

• Rådet anerkender, at disse organers ansvarsområder er under udvikling. Det vil derfor være passende at undersøge forskellige optioner for bestyrelsernes sammensætning og andre relevante spørgsmål vedrørende agenturernes struktur. De forskellige optioner skal afspejle blandt andet de pågældende organers kompetencer og opgaver.

• Rådet finder, at afklaring af sæde for organer skal afklares hurtigst muligt ifm. behandlingen af etablering af organer – under hensyntagen til den eksisterende praksis for denne type beslutninger. Rådet henviser herudover til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råd den 12.-13. december 2003 (vedrørende nye medlemslandes forrang ved placering af fremtidige EU-agenturer). Rådet noterer endvidere, at Rådets konklusioner ikke foregriber igangværende drøftelser om oprettelser af organer.

Europa-Parlamentet (EP) afgav den 13. januar 2004 betænkning (ordfører Theresa Almeida Garrett (PPE, Port)) om Kommissionens meddelelse.

Heri konstaterer EP bl.a., at organerne er omfattet af aktindsigt, at rationalisering og harmonisering af organernes strukturer er uomgængelig, at der er behov for kontrol med de nuværende organer, og at man kan støtte oprettelse af nye organer ud fra en række kriterier (bl.a. relevans). Desuden finder EP, at forskrifter fra organer bør forelægges de lovgivende myndigheder i EU på samme vilkår, som der gælder Kommissionens gennemførelsesbestemmelser. EP understreger videre Unionens grundlæggende principper og anmoder Kommissionen om, at en rammeforordning først fremsættes efter indgåelse af en interinstitutionel aftale, som fastlægger retningslinierne på området.

Fsva. oprettelse af organer lægger EP vægt på følgende: Oprettelse bør finde sted ved anvendelse af fælles beslutningsprocedure, artikel 308 bør begrænses til særlige tilfælde; regulerende organer skal kontrolleres politisk af EP indenfor rammerne af EP’s beføjelser; hjemsted bør være en del af retsakten; oprettelse bør begrundes ud fra en række kriterier, herunder en cost/benefit-analyse; mulighed for anvendelse af begrænset levetid; man lægger vægt på at gældende finansielle og personalemæssige forordninger gælder for organerne.

Fsva. organernes drift lægger EP vægt på følgende: Man støtter harmonisering, men fremtidige organers struktur kan differentieres ifht. emnet; foretrækker i de fleste tilfælde et administrerende organ og et retningsgivende (bestyrelsen); Kommissionen bør have ansvar for det administrerende organ, EP skal høres om forslag til direktør; fsva. bestyrelsen foretrækkes begrænset størrelse og balanceret sammensætning, der er flere mulige optioner; rådgivende udvalg bestående af fagekspertise fra alle medlemslande kan oprettes.

Fsva. kontrol med organerne lægger EP vægt på følgende: Den årlige decharge-procedure skal suppleres af periodiske eksterne evalueringer og mulighed for Domstolsprøvelse, jf. Traktatens artikel 230; Herudover vil EP intensivere sin kontrol med organet og udarbejde overordnet status herfor.

Afslutningsvis opfordrer EP Kommissionen til at gennemgå alle eksisterende organer mhp. at tilpasse dem de fremtidige rammebetingelser.

Overvejelser om nærheds- og proportionalitetsprincippet er ikke relevante i forbindelse med udkastet til rådskonklusioner.

Udkastet til rådskonklusioner har været sendt i høring i Specialudvalget for institutionelle spørgsmål.

Udkastet til rådskonklusioner vurderes ikke at have statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser.

Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat om sagen.

Udenrigsministeriet