Dokument til regeringskonferencen CIG 80/04 (DA) CIG 79/04 (DA)
|
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere |
|||
|
Bilag |
Journalnummer |
Kontor |
|
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges dokument CIG 80/04 (DA) samt dokument CIG 79/04 (DA).
Officielle dokumenter til regeringskonferencen offentliggøres på regeringskonferencens hjemmeside, hvor også danske oversættelser løbende bringes. Regeringskonferencens hjemmeside er http://ue.eu.int/cms3_applications/Applications/igc/doc_register.asp?content=DOC⟨=DA&cmsid=576
|
MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER |
||||
|
PRESID 22 | ||||
|
formandskabet | ||
|
12. juni 2004 | ||
|
delegationerne | ||
|
Vedr.: |
||
1. Hermed følger til delegationerne nogle forslag fra formandskabet vedrørende en række udestående spørgsmål, som regeringskonferencen skal drøfte. Ministrene opfordres til at drøfte disse spørgsmål på mødet den 14. juni, så der kan opnås en samlet aftale på stats- og regeringschefernes møde den 17.-18. juni. Formandskabet forelægger på dette stadium ikke nogen forslag vedrørende institutionelle spørgsmål, da disse vil blive drøftet af stats- og regeringscheferne den 17.-18. juni.
2. Formandskabet har i sine forslag, især med hensyn til anvendelsesområdet for afstemning med kvalificeret flertal, taget hensyn til de forskellige holdninger, delegationerne har givet udtryk for, både på selve regeringskonferencemøderne og under de mange bilaterale kontakter, der har været. Målet har været at finde en rimelig, samlet balance mellem de forskellige delegationers holdninger.
3. Til delegationernes orientering bemærkes, at formandskabet i forbindelse med forklaringerne vedrørende chartret om grundlæggende rettigheder forelægger forskellige valgmuligheder, og at det ser frem til ministrenes syn på disse.
4. Formandskabet vil endvidere gerne henlede delegationernes opmærksomhed på en række udestående spørgsmål i forbindelse med den økonomiske politik og opfordrer ministrene til at tilkendegive deres holdning, da hvert af disse punkter volder vanskeligheder for visse delegationer.
· Bestemmelser vedrørende euroområdet: En delegation har anmodet om, at der i artiklerne vedrørende euroområdet medtages en særlig bestemmelse om, at der skal være enighed (med kvalificeret flertal) blandt euroområdets medlemmer, inden Rådet (samtlige medlemmer) træffer afgørelse om nye medlemmers optagelse i euroområdet (bilag 20 i CIG 79/04).
· Samordning af de økonomiske politikker: Ifølge artikel I-11, stk. 3, i konventets tekst har Unionen kompetence til at fremme og sikre samordning af medlemsstaternes økonomiske politikker og beskæftigelsespolitikker. Nogle delegationer har ønsket at vende tilbage til en affattelse, der bygger på den nugældende traktat. Bilag 10 indeholder en mulig kompromistekst.
· Erklæring vedrørende stabilitets- og vækstpagten: Formandskabet forelægger delegationerne et udkast til erklæring (se bilag 11). Derfor er den tidligere tekst om Domstolens kompetence med hensyn til procedurebestemmelserne vedrørende uforholdsmæssigt store underskud faldet bort. Derudover har nogle delegationer over for formandskabet tilkendegivet, at de tillægger det stor betydning at få ændret artikel III-76, stk. 6 (proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud) således, at afgørelser af, om der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud, træffes på grundlag af en henstilling fra Kommissionen (som i den nugældende traktat) i stedet for et forslag (som i teksten fra konventet).
5. For så vidt angår præamblen noterer formandskabet sig, at der på trods af, at flere delegationer nærer et stærkt ønske om at få medtaget en specifik omtale af Europas kristne eller jødisk-kristne arv, ikke er udsigt til konsensus om dette spørgsmål. Formandskabet har alligevel foreslået et begrænset antal redaktionelle ændringer af teksten, som det håber ministrene kan tilslutte sig.
6. Som i CIG 79/04 fremstår de rent teknisk/juridiske tilpasninger gråtonet.
o
o o
INDHOLD
Bilag 1 Præambel 4
Bilag 2 Retligt samarbejde i straffesager 6
Bilag 3 Europæisk anklagemyndighed 9
Bilag 4 Afstemning med kvalificeret flertal inden for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik 10
Bilag 5 Beskatning 11
Bilag 6 Social sikring 12
Bilag 7 Egne indtægter 13
Bilag 8 Den flerårige finansielle ramme 14
Bilag 9 Forstærket samarbejde 15
Bilag 10 Samordning af den økonomiske politik 16
Bilag 11 Erklæring om bestemmelserne vedrørende uforholdsmæssigt store underskud 17
Bilag 12 Den fælles handelspolitik 18
Bilag 13 Forklaringer til chartret om grundlæggende rettigheder 20
* * *
BILAG 1
|
PRÆAMBEL |
HANS MAJESTÆT BELGIERNES KONGE, præsidenten for den tjekkiske republik, HENDES MAJESTÆT DANMARKS DRONNING, PRÆSIDENTEN FOR FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, præsidenten for republikken estland, PRÆSIDENTEN FOR DEN HELLENSKE REPUBLIK, HANS MAJESTÆT KONGEN AF SPANIEN, PRÆSIDENTEN FOR DEN FRANSKE REPUBLIK, PRÆSIDENTEN FOR IRLAND, PRÆSIDENTEN FOR DEN ITALIENSKE REPUBLIK, præsidenten for republikken CYPERN, præsidenten for republikken LeTLAND, præsidenten for republikken litauen, HANS KONGELIGE HØJHED STORHERTUGEN AF LUXEMBOURG, republikken UNGARNs parlament, præsidenten for MALTA, HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF NEDERLANDENE, FORBUNDSPRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN ØSTRIG, præsidenten for republikken POLEN, PRÆSIDENTEN FOR DEN PORTUGISISKE REPUBLIK, præsidenten for republikken SLOVENIEN, præsidenten for den SLOVAKISKE republik, PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN FINLAND, KONGERIGET SVERIGES REGERING, HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF DET FORENEDE KONGERIGE STORBRITANNIEN OG NORDIRLAND,
som har ladet sig inspirere af Europas kulturelle, religiøse og humanistiske arv, der er grundlaget for udviklingen af menneskets ukrænkelige og umistelige rettigheder demokrati, lighed, frihed og retsstaten, som er universelle værdier,
som er sikre på, at Europa, der nu er samlet efter bitre erfaringer, ønsker at fortsætte ad denne civilisationens, fremskridtets og velstandens vej til gavn for alle sine indbyggere, herunder de svageste og de dårligst stillede, at det fortsat vil være et kontinent, der er åbent over for kultur, viden og sociale fremskridt, og at det ønsker at uddybe det offentlige livs demokratiske og åbne karakter og virke for fred, retfærdighed og solidaritet i verden,
som er overbeviste om, at Europas folk, samtidig med at de bevarer stoltheden over deres identitet og nationale historie, er fast besluttet på at lægge tidligere tiders splittelse bag sig og i stadig tættere forening udforme deres fælles skæbne,
som er overbeviste om, at Europa "forenet i mangfoldighed" giver dem de bedste muligheder for med respekt for den enkeltes rettigheder og i bevidsthed om deres ansvar over for kommende generationer og over for verden at videreføre det store forehavende, der gør Europa til et privilegeret område for menneskenes forhåbninger,
som er fast besluttet på at fortsætte det arbejde, der er udført inden for rammerne af traktaterne om oprettelse af De Europæiske Fællesskaber og traktaten om Den Europæiske union og samtidig sikre fællesskabsrettens kontinuitet,
som er medlemmerne af Det Europæiske Konvent taknemmelige for at have udformet udkastet til denne forfatning på vegne af Europas borgere og stater,
har som befuldmægtigede udpeget:
(liste ...)
som, efter at have udvekslet deres fuldmagter og fundet dem i god og behørig form, er blevet enige om følgende bestemmelser:
* * *
BILAG 2
|
RETLIGT SAMARBEJDE I STRAFFESAGER |
Artikel III-158
1. Unionen udgør et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, hvor de grundlæggende rettigheder og medlemsstaternes forskellige retstraditioner og retssystemer respekteres.
2. (uændret)
3. (uændret)
4. (uændret)
Artikel III-171
1. Det retlige samarbejde i straffesager i Unionen bygger på princippet om gensidig anerkendelse af domme og retsafgørelser og omfatter indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser på de områder, der er nævnt i stk. 2 og i artikel III-172.
Der fastsættes ved europæisk lov eller rammelov foranstaltninger med henblik på:
a) at fastlægge regler og procedurer, der skal sikre anerkendelse af alle former for domme og retsafgørelser i hele Unionen
b) at forebygge og løse konflikter mellem medlemsstaterne om retternes kompetence
c) at fremme uddannelse af dommere og anklagere samt andet personale i retsvæsenet
d) at fremme samarbejdet mellem judicielle eller tilsvarende myndigheder i medlemsstaterne i forbindelse med strafforfølgning og fuldbyrdelse af afgørelser.
2. Med henblik på at lette den gensidige anerkendelse af domme og retsafgørelser og det politimæssige og retlige samarbejde i straffesager med en grænseoverskridende dimension kan der, så vidt det er nødvendigt, ved europæisk rammelov fastsættes minimumsregler. Disse minimumsregler tager hensyn til forskellene mellem medlemsstaternes retstraditioner og retssystemer.
Reglerne vedrører:
a) gensidig anerkendelse af bevismidler mellem medlemsstaterne
b) enkeltpersoners rettigheder inden for strafferetsplejen
c) kriminalitetsofres rettigheder
d) andre særlige elementer i strafferetsplejen, som Rådet forudgående har fastsat ved en europæisk afgørelse; for vedtagelsen af denne afgørelse gælder, at Rådet træffer afgørelse med enstemmighed efter godkendelse fra Europa-Parlamentet.
Vedtagelse af de minimumsregler, der er omhandlet i dette stykke, er ikke til hinder for, at medlemsstaterne kan opretholde eller indføre et højere beskyttelsesniveau for personer.
3. Hvis et medlem af Rådet finder, at et udkast til europæisk rammelov som nævnt i stk. 2 vil anfægte de grundlæggende principper i den pågældende medlemsstats retssystem, kan medlemmet anmode om, at udkastet til rammelov forelægges Det Europæiske Råd. I så fald suspenderes proceduren i artikel III-302. Efter drøftelse skal Det Europæiske Råd inden fire måneder efter denne suspension enten:
a) forelægge Rådet udkastet på ny, hvilket bringer suspensionen af proceduren i artikel III-302 til ophør, eller
b) anmode Kommissionen eller den gruppe medlemsstater, som udkastet til rammelov stammer fra, om at forelægge et nyt udkast; i så fald anses den oprindeligt foreslåede retsakt for ikke-vedtaget.
4. Hvis Det Europæiske Råd ved udløbet af den periode, der er nævnt i stk. 3, ikke har handlet, eller den europæiske rammelov ikke er vedtaget inden tolv måneder fra forelæggelsen af et nyt udkast i henhold til stk. 3, litra b), og mindst en tredjedel af medlemsstaterne ønsker at indføre et forstærket samarbejde på grundlag af den pågældende rammelov, giver de meddelelse herom til Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen.
I et sådant tilfælde anses den bemyndigelse til at indlede et forstærket samarbejde, der er nævnt i artikel I-43, stk. 2, og III-325, stk. 1, for at være givet, og bestemmelserne om forstærket samarbejde finder anvendelse.
Artikel III-172
1. Der kan ved europæisk rammelov fastsættes minimumsregler for, hvad der skal anses for strafbare handlinger, samt for straffene herfor på områder med kriminalitet af særlig grov karakter, der har en grænseoverskridende dimension som følge af overtrædelsernes karakter eller konsekvenser eller af et særligt behov for at bekæmpe dem på fælles grundlag.
Der er tale om følgende kriminalitetsområder: terrorisme, menneskehandel og seksuel udnyttelse af kvinder og børn, ulovlig narkotikahandel, ulovlig våbenhandel, hvidvaskning af penge, korruption, forfalskning af betalingsmidler, edb-kriminalitet og organiseret kriminalitet.
På baggrund af udviklingen i kriminaliteten kan Rådet vedtage en europæisk afgørelse om andre kriminalitetsområder, der opfylder de i dette stykke omhandlede kriterier. Det træffer afgørelse med enstemmighed efter godkendelse fra Europa-Parlamentet.
2. Når indbyrdes tilnærmelse af strafferetlige bestemmelser viser sig absolut nødvendig for at sikre effektiv gennemførelse af en EU-politik på et område, der har været omfattet af tidligere harmoniseringsforanstaltninger, kan der ved europæiske rammelove fastsættes minimumsregler for, hvad der skal anses for strafbare handlinger, samt for straffene herfor på det pågældende område. Rammelovene vedtages efter samme procedure som de pågældende harmoniseringsforanstaltninger, jf. dog artikel III-165.
3. Hvis et medlem af Rådet finder, at et udkast til europæisk rammelov som nævnt i stk. 1 og 2 vil anfægte de grundlæggende principper i den pågældende medlemsstats retssystem, kan medlemmet anmode om, at udkastet til rammelov forelægges Det Europæiske Råd. I så fald suspenderes proceduren i artikel III-302, hvis den anvendes. Efter drøftelse skal Det Europæiske Råd inden fire måneder efter denne suspension enten:
a) forelægge Rådet udkastet på ny, hvilket bringer suspensionen af proceduren i artikel III-302 til ophør, hvis denne finder anvendelse, eller
b) anmode Kommissionen eller den gruppe medlemsstater, som udkastet til rammelov stammer fra, om at forelægge et nyt udkast; i så fald anses den oprindeligt foreslåede retsakt for ikke-vedtaget.
4. Hvis Det Europæiske Råd ved udløbet af den periode, der er nævnt i stk. 3, ikke har handlet, eller den europæiske rammelov ikke er vedtaget inden tolv måneder fra forelæggelsen af et nyt udkast i henhold til stk. 3, litra b), og mindst en tredjedel af medlemsstaterne ønsker at indføre et forstærket samarbejde på grundlag af den pågældende rammelov, giver de meddelelse herom til Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen.
I et sådant tilfælde anses den bemyndigelse til at indlede et forstærket samarbejde, der er nævnt i artikel I-43, stk. 2, og III-325, stk. 1, for at være givet, og bestemmelserne om forstærket samarbejde finder anvendelse.
* * *
BILAG 3
|
EUROPÆISK ANKLAGEMYNDIGHED |
Artikel III-175
1. For at bekæmpe lovovertrædelser, der skader Unionens finansielle interesser, kan der ved en europæisk lov vedtaget af Rådet oprettes en europæisk anklagemyndighed ud fra Eurojust. Rådet træffer afgørelse med enstemmighed efter godkendelse fra Europa-Parlamentet.
2. Den europæiske anklagemyndighed har kompetence til eventuelt i samarbejde med Europol at foretage efterforskning og retsforfølgning i forbindelse med gerningsmænd og medvirkende til lovovertrædelser, der skader Unionens finansielle interesser, som fastlagt i den i stk. 1 nævnte europæiske lov, samt til at stille dem for en domstol. Anklagemyndigheden optræder som offentlig anklager ved medlemsstaternes kompetente domstole.
3. Ved den europæiske lov, der er nævnt i stk. 1, fastsættes statutten for den europæiske anklagemyndighed, betingelserne for udøvelsen af dens funktioner, procedureregler for dens virksomhed samt regler om anerkendelse af bevismidler og regler om domstolskontrol med de processkrifter, som den europæiske anklagemyndighed udarbejder under udøvelsen af sit hverv.
4. Det Europæiske Råd kan vedtage en europæisk afgørelse om ændring af stk. 1 for at udvide den europæiske anklagemyndigheds beføjelser til at omfatte bekæmpelse af grov kriminalitet med en grænseoverskridende dimension og som følge heraf om ændring af stk. 2 for så vidt angår gerningsmænd og medvirkende til grov kriminalitet, der berører flere medlemsstater. Det Europæiske Råd træffer afgørelse med enstemmighed efter at have indhentet godkendelse fra Europa-Parlamentet og Kommissionen.
* * *
BILAG 4
|
AFSTEMNING MED KVALIFICERET FLERTAL INDEN FOR DEN FÆLLES UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITIK |
Artikel III-201, stk. 2
2. Uanset stk. 1 træffer Rådet afgørelse med kvalificeret flertal,
a) når det vedtager europæiske afgørelser, der fastlægger en EU-aktion eller en EU-holdning på grundlag af en europæisk afgørelse truffet af Det Europæiske Råd vedrørende Unionens strategiske interesser og mål som nævnt i artikel III-194, stk. 1
b) når det vedtager en europæisk afgørelse, der fastlægger en EU-aktion eller en EU-holdning, om et forslag, som EU-udenrigsministeren har forelagt det efter en specifik anmodning fra Det Europæiske Råd, som dette fremsætter på eget eller EU-udenrigsministerens initiativ
c) når det vedtager en europæisk afgørelse om iværksættelse af en europæisk afgørelse, der fastlægger en EU-aktion eller en EU-holdning
d) når det vedtager en europæisk afgørelse om udpegning af en særlig repræsentant i henhold til artikel III-203.
Hvis et medlem af Rådet erklærer, at det af vitale, nærmere anførte årsager, der vedrører den nationale politik, agter at stemme imod vedtagelsen af en europæisk afgørelse, der skal vedtages med kvalificeret flertal, finder der ikke afstemning sted. EU-udenrigsministeren søger i tæt samråd med den pågældende medlemsstat at opnå en løsning, som den kan acceptere. Hvis der ikke opnås et resultat, kan Rådet med kvalificeret flertal anmode om, at sagen henvises til Det Europæiske Råd med henblik på en enstemmig europæisk afgørelse.
* * *
BILAG 5
|
BESKATNING |
Artikel III-62, stk. 2
2. Hvis Rådet, der træffer afgørelse med enstemmighed på forslag af Kommissionen, fastslår, at foranstaltningerne i stk. 1 vedrører administrativt samarbejde eller bekæmpelse af skatteunddragelse og skatteundgåelse, og at de ikke berører medlemsstaternes skattesystemer, træffer det uanset stk. 1 afgørelse med kvalificeret flertal, når det vedtager den europæiske lov eller rammelov om indførelse af disse foranstaltninger.
Artikel III-63
Hvis Rådet, der træffer afgørelse med enstemmighed på forslag af Kommissionen, fastslår, at foranstaltninger, der omhandler selskabsbeskatning, vedrører administrativt samarbejde eller bekæmpelse af skatteunddragelse og skatteundgåelse, vedtager det med kvalificeret flertal en europæisk lov eller rammelov om indførelse af disse foranstaltninger, for så vidt de er nødvendige for at sikre det indre markeds oprettelse eller funktion og undgå konkurrenceforvridning.
Denne lov eller rammelov vedtages efter høring af Europa-Parlamentet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg.
Formandskabet finder, at artikel III-62, stk. 2, også bør udgå som led i en samlet afbalanceret aftale, hvor samtlige delegationer udviser en vis fleksibilitet.
* * *
BILAG 6
|
SOCIAL SIKRING |
Artikel III-21
1. På området social sikring indføres ved europæisk lov eller rammelov de foranstaltninger, der er nødvendige for at gennemføre arbejdskraftens frie bevægelighed, især ved indførelse af en ordning, som gør det muligt at sikre vandrende arbejdstagere, der er lønmodtagere eller selvstændige, og deres ydelsesberettigede pårørende:
a) sammenlægning af alle tidsrum, der i de forskellige nationale lovgivninger tages i betragtning med henblik på at indrømme og opretholde retten til ydelser og på beregning af disse
b) betaling af ydelser til personer, der bor inden for medlemsstaternes områder.
2. Hvis et medlem af Rådet finder, at et udkast til europæisk lov eller rammelov som nævnt i stk. 1 vil anfægte principperne i den pågældende medlemsstats sociale sikringssystem eller berøre dette systems økonomiske balance, kan medlemmet anmode om, at spørgsmålet forelægges Det Europæiske Råd. I så fald suspenderes proceduren i artikel III-302. Efter drøftelse skal Det Europæiske Råd inden fire måneder efter denne suspension enten:
a) forelægge Rådet udkastet på ny, hvilket bringer suspensionen af proceduren i artikel III-302 til ophør, eller
b) anmode Kommissionen om at forelægge et nyt udkast; i så fald anses den oprindeligt foreslåede retsakt for ikke-vedtaget.
* * *
BILAG 7
|
EGNE INDTÆGTER |
Artikel I-53
1. Unionen tilvejebringer de nødvendige midler med henblik på at nå sine mål og gennemføre sin politik.
2. Unionens budget finansieres med forbehold af andre indtægter fuldt ud af egne indtægter.
3. Ved en europæisk lov vedtaget af Rådet fastlægges der bestemmelser vedrørende ordningen for Unionens egne indtægter; ved en sådan lov kan der også indføres nye kategorier af egne indtægter, og en eksisterende kategori kan ophæves. Rådet træffer afgørelse med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet. En sådan lov træder først i kraft, når medlemsstaterne har godkendt den i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige bestemmelser.
4. Eventuelle gennemførelsesforanstaltninger i forbindelse med ordningen for Unionens egne indtægter fastsættes ved en europæisk lov vedtaget af Rådet, for så vidt dette er fastsat i den lov, der vedtages på grundlag af stk. 3. Rådet træffer afgørelse efter at have indhentet godkendelse fra Europa-Parlamentet.
* * *
BILAG 8
|
DEN FLERÅRIGE FINANSIELLE RAMME |
Artikel I-54
1. Formålet med den flerårige finansielle ramme er at sikre en velordnet udvikling i Unionens udgifter inden for rammerne af dens egne indtægter. Den fastlægger de årlige lofter for bevillingerne til forpligtelser for hver enkelt udgiftskategori i overensstemmelse med artikel III-308.
2. Den flerårige finansielle ramme fastlægges ved en europæisk lov vedtaget af Rådet. Rådet træffer afgørelse med enstemmighed, når Europa-Parlamentet har givet sin godkendelse med et flertal af sine medlemmer.
3. Unionens årlige budget overholder den flerårige finansielle ramme.
4. Det Europæiske Råd kan med enstemmighed vedtage en europæisk afgørelse, der gør det muligt for Rådet at træffe afgørelse med kvalificeret flertal, når det vedtager den europæiske lov, der er nævnt i stk. 2.
* * *
BILAG 9
|
FORSTÆRKET SAMARBEJDE |
Artikel III-328
1.
Hvis Rådet i henhold til en bestemmelse i forfatningen, der kan finde anvendelse i forbindelse med et forstærket samarbejde, træffer afgørelse med enstemmighed, kan Rådet med enstemmighed efter reglerne i artikel I-43, stk. 3, beslutte at træffe afgørelse med kvalificeret flertal.2.
Hvis Rådet i henhold til en bestemmelse i forfatningen, der kan finde anvendelse i forbindelse med et forstærket samarbejde, vedtager europæiske love eller rammelove efter en særlig lovgivningsprocedure, kan Rådet med enstemmighed efter reglerne i artikel I-43, stk. 3, beslutte at træffe afgørelse efter den almindelige lovgivningsprocedure. Rådet træffer afgørelse efter høring af Europa-Parlamentet.3. Stk. 1 og 2 gælder ikke for afgørelser, der har indvirkning på militær- eller forsvarsområdet.
* * *
BILAG 10
|
SAMORDNING AF DEN ØKONOMISKE POLITIK |
Artikel I-13, stk. 3
3. Unionen har kompetence til at fremme medlemsstaternes samordning af deres økonomiske politikker og beskæftigelsespolitikker.
Artikel I-14, stk. 1
1. Medlemsstaterne samordner deres økonomiske politikker i Unionen. Med henblik herpå vedtager Rådet foranstaltninger, navnlig overordnede retningslinjer for disse politikker.
* * *
BILAG 11
|
ERKLÆRING OM STABILITETS- OG VÆKSTPAGTEN |
Erklæring til slutakten ad artikel III-76
Konferencen bekræfter i forbindelse med artikel III-76, at en forøgelse af vækstpotentialet og sikring af sunde budgetmæssige stillinger er de to grundpiller i EU's og medlemsstaternes økonomiske politik og finanspolitik. Stabilitets- og vækstpagten er et vigtigt værktøj til opnåelse af disse mål.
Konferencen bekræfter sine forpligtelser med hensyn til traktaten og stabilitets- og vækstpagten som rammen for samordningen af finanspolitikkerne i Den Europæiske Unions medlemsstater.
Konferencen bekræfter, at et regelbaseret system er den bedste garanti for, at forpligtelserne håndhæves, og at alle medlemsstater behandles lige.
Inden for denne ramme bekræfter konferencen også sine forpligtelser med hensyn til målene i Lissabon-strategien: jobskabelse, strukturreformer og social sammenhængskraft.
EU stræber efter at opnå en afbalanceret økonomisk vækst og prisstabilitet. De økonomiske politikker og budgetpolitikkerne må derfor fokusere på de rette prioriteter med henblik på at opnå økonomiske reformer, innovation, konkurrenceevne og styrkelse af private investeringer og forbrug i faser med svag økonomisk vækst under iagttagelse af målet om prisstabilitet. Dette bør afspejles i den retning, man giver budgetbeslutningerne, både nationalt og på EU-niveau, navnlig ved omstrukturering af de offentlige indtægter og udgifter under overholdelse af budgetdisciplinen i overensstemmelse med traktaten og stabilitets- og vækstpagten.
De budgetmæssige og økonomiske udfordringer, medlemsstaterne står over for, understreger betydningen af en sund finanspolitik igennem hele den økonomiske cyklus.
Konferencen er enig om, at medlemsstaterne aktivt bør konsolidere deres offentlige finanser og forbedre deres budgetstilling med det formål at opnå budgetoverskud i økonomiske opgangsperioder, der kan skabe det nødvendige rum for at tilpasse sig økonomiske nedgangsperioder og således bidrage til de offentlige finansers holdbarhed på lang sigt.
Medlemsstaterne ser frem til eventuelle forslag fra Kommissionen med hensyn til en styrkelse og afklaring af gennemførelsen af stabilitets- og vækstpagten. Medlemsstaterne vil træffe alle nødvendige foranstaltninger med henblik på at forøge vækstpotentialet i deres økonomier. En forbedret økonomisk-politisk samordning kunne støtte denne målsætning.
* * *
BILAG 12
|
DEN FÆLLES HANDELSPOLITIK |
Artikel III-217 (7)
1. Den fælles handelspolitik bygger på ensartede principper navnlig for så vidt angår toldændringer, indgåelse af told- og handelsaftaler vedrørende handel med varer og tjenesteydelser og handelsrelaterede aspekter af intellektuel ejendomsret, direkte udenlandske investeringer, gennemførelse af ensartethed i liberaliseringsforanstaltninger, eksportpolitik og handelspolitiske beskyttelsesforanstaltninger, herunder foranstaltninger mod dumping og subsidieordninger. Den fælles handelspolitik føres inden for rammerne af principperne og målene for Unionens optræden udadtil.
2. Ved europæisk lov fastsættes de foranstaltninger, der omhandler de nærmere bestemmelser for gennemførelsen af den fælles handelspolitik.
3. Skal der føres forhandlinger om og indgås aftaler med en eller flere stater eller internationale organisationer, finder bestemmelserne i artikel III-227 anvendelse, jf. dog de særlige bestemmelser i denne artikel.
Kommissionen retter henstillinger til Ministerrådet, som bemyndiger den til at indlede de nødvendige forhandlinger. Rådet og Kommissionen skal sikre, at de forhandlede aftaler er i overensstemmelse med Unionens interne politikker og regler.
Disse forhandlinger føres af Kommissionen i samråd med et særligt udvalg udpeget af Rådet til at bistå den i dette arbejde og inden for rammerne af direktiver, som Rådet kan meddele den. Kommissionen aflægger regelmæssigt beretning til det særlige udvalg og til Europa-Parlamentet om, hvordan forhandlingerne skrider frem.
4. For så vidt angår indgåelse af aftaler som nævnt i stk. 3 træffer Rådet afgørelse med kvalificeret flertal.
For så vidt angår indgåelse af aftaler på områderne handel med tjenesteydelser, der indebærer, at personer bevæger sig fra ét sted til et andet, og handelsrelaterede aspekter af intellektuel ejendomsret samt direkte udenlandske investeringer træffer Rådet afgørelse med enstemmighed, hvis aftalen omfatter bestemmelser, hvor der kræves enstemmighed for vedtagelse af interne regler.
Rådet træffer ligeledes afgørelse med enstemmighed om indgåelse af aftaler
a) på området handel med kulturelle og audiovisuelle tjenesteydelser, når disse indebærer en risiko for at bringe den kulturelle og sproglige mangfoldighed i Unionen i fare
b) på området handel med sociale, uddannelsesmæssige og sundhedsmæssige tjenesteydelser, når disse indebærer en risiko for, at den nationale tilrettelæggelse af sådanne tjenester forstyrres alvorligt, og at medlemsstaternes ansvar for levering heraf bringes i fare.
5. Forhandling og indgåelse af internationale aftaler på transportområdet er omfattet af bestemmelserne i kapitel III, 7. afdeling, i afsnit III samt af artikel III-227.
6. Udøvelsen af de beføjelser, som denne artikel tillægger på det handelspolitiske område, berører ikke afgrænsningen af de interne beføjelser mellem Unionen og medlemsstaterne og vil ikke føre til en harmonisering af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser, i det omfang forfatningen udelukker en sådan harmonisering.
* * *
BILAG 13
|
FORKLARINGER TIL CHARTRET OM GRUNDLÆGGENDE RETTIGHEDER |
Formandskabet ser frem til ministrenes syn på nedenstående tre valgmuligheder. Hvis der opnås enighed om valgmulighed 2 eller 3, kunne man overveje, om det er nødvendigt at beholde omtalen af forklaringerne i præamblen.
Valgmulighed 1
Femte afsnit i præamblen
Dette charter bekræfter under hensyn til Unionens kompetencer og opgaver samt nærhedsprincippet de rettigheder, der bl.a. følger af medlemsstaternes fælles forfatningsmæssige traditioner og internationale forpligtelser, den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, de socialpagter, som Unionen og Europarådet har vedtaget, samt Den Europæiske Unions Domstols og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis. Chartret vil i den forbindelse blive fortolket af Unionens og medlemsstaternes domstole under behørig hensyntagen til de forklaringer, der blev udarbejdet på foranledning af under præsidiet for den forsamling, der udarbejdede chartret, og ajourført under Det Europæiske Konvents præsidiums ansvar.
Erklæring til slutakten
vedrørende forklaringerne til chartret om grundlæggende rettigheder
Konferencen noterer sig forklaringerne til chartret om grundlæggende rettigheder, der blev udarbejdet på foranledning af under præsidiet for den forsamling, der udarbejdede chartret, og ajourført under Det Europæiske Konvents præsidiums ansvar, således som disse forklaringer følger nedenfor.
[gengivelse af forklaringerne i dok. CONV 828/1/03 REV 1 af 31. juli 2003, der vil blive offentliggjort i C-udgaven af Den Europæiske Unions Tidende]
Valgmulighed 2
Som valgmulighed 1 plus
Artikel II-52: Rækkevidde og fortolkning af rettigheder og principper
(nyt stykke 7)
7. EU's og medlemsstaternes domstole bør tage behørigt hensyn til de forklaringer, der er udarbejdet som en vejledning ved fortolkningen af chartret om grundlæggende rettigheder.
Valgmulighed 3
Som valgmulighed 1 plus
Artikel II-52: Rækkevidde og fortolkning af rettigheder og principper
(nyt stykke 7)
7. Dette charter skal fortolkes under behørig hensyntagen til de forklaringer, der blev udarbejdet under præsidiet for den forsamling, der udarbejdede chartret, og ajourført under Det Europæiske Konvents præsidiums ansvar.
________________________