Rådsmøde beskæftigelse, social, sundhed og forbruger 1.-2. juni 2004 Sundhedsdelen Samlenotat

Side

6. Rådskonklusioner om hjertesundhed 2 - Vedtagelse

7. e-Health 3 - Vedtagelse af rådskonklusioner

8. Rådskonklusioner om Fællesskabets indsats og beredskab over for 5

10. Revision af det internationale sundhedsregulativ (IHR) 9

11. Rådskonklusioner om børneastma 12

(a-punkt)

Dagsordenspunkt 6: Rådets konklusioner om hjertesundhed

Formandskabet har fremlagt et udkast til Rådets konklusioner om hjertesundhed.

Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 1.-2. juni 2004 med henblik på vedtagelse.

Hjerte-karsygdomme forårsager et stort antal sygdomstilfælde og dødsfald. Hertil kommer, at hjerte-karsygdomme nedsætter livskvaliteten for de mennesker, der lever med sygdommen.

Konklusionerne skal bidrage til at sætte politisk fokus på betydningen af hjertesundhed.

Konklusionerne skal ses i sammenhæng med programmet for Fællesskabets indsats inden for folkesundhed, som trådte i kraft den 1. januar 2003 og løber i perioden 2003-2008. Et af målene i programmet er at fremme sundhed og forebygge sygdom ved at inddrage sundhedsdeterminanter i alle politikker og aktiviteter.

Konklusionerne skal samtidig ses i forlængelse af konklusionerne fra konferencen "Promoting Heart Health, A European Consensus" den 24. – 26. februar 2004 i Cork.

Medlemsstaterne opfordres blandt andet til at overveje inden for konteksten af nationale folkesundhedsstrategier

• at arbejde med og sætte fokus på hjertesundhed, eksempelvis i et tværsektorielt partnerskab med relevante myndigheder og organisationer,
• at videreudvikle og implementere nationale handlingsplaner for tobak, kost og fysisk aktivitet for at fremme folkesundheden og dermed hjertesundheden,
• at implementere evidensbaserede og omkostningseffektive forebyggelsesprogrammer for risikogrupper, og
• at udarbejde nationale guidelines vedrørende forebyggelse af hjerte-karsyg-domme.

Kommissionen opfordres til at støtte medlemsstaterne i deres bestræbelser på at fremme hjertesundhed. Det skal blandt andet ske ved

• at tage hensyn til resultaterne af national og international forskning og eksisterende nationale hjertesundhedsstrategier,
• at understøtte netværksdannelse og fremme informationsudveksling blandt relevante parter,
• at overveje identificering af best practice retningslinjer, og
• at styrke datasammenligneligheden for så vidt angår sund livsstil.

Udkastet til Rådets konklusioner skal først og fremmest bidrage til at skabe opmærksomhed om betydningen af hjertesundhed og medfører i øvrigt ingen forpligtelser for medlemsstaterne.

På den baggrund er det regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet.

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

Forslaget har i sig selv ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser for Danmark.

I det omfang konklusionerne kan understøtte nationale initiativer og bidrage til videreudvikling af Fællesskabets indsats i forhold til hjertesundhed, skønnes de at kunne påvirke befolkningens sundhedstilstand i positiv retning.

Der er ikke gennemført høring.

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Dagsordenspunkt 7: Rådets konklusioner om e-Health

Formandskabet har fremsat et udkast til Rådets konklusioner om e-Health.

Kommissionen har den 30. april 2004 fremlagt en meddelelse "e-Health - making health care better for European Citizens: an action plan for a European e-Health Area" (KOM(2004)356 endelig). Meddelelsen er Kommissionens oplæg til en europæisk IT-handlingsplan på sundhedsområdet, og den omfatter en række fælles indsatsområder og initiativer med faste deadlines, herunder bl.a. vedrørende udbredelsen af elektroniske patientjournaler, etablering af sundhedsdatanetværk, en fælles patientindikator. Kommissionen lægger op til, at handlingsplanen gennemføres i løbet af de kommende fire til fem år.

Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 1-2. juni 2004 med henblik på vedtagelse. Derudover forventes Kommissionen at præsentere sin meddelelse på rådsmødet.

Rådets konklusioner vedrører anvendelsen af informations- og kommunikationsteknologi med henblik på at forbedre kvaliteten af den behandling, der ydes i sundhedsvæsenet, samt via sundheds-IT at få en mere rationel anvendelse af de ressourcer, der er til rådighed.

Centralt i Rådets konklusioner står at anvende IT til at sikre borgerne en kvalitativt bedre behandling, at give borgerne adgang til information om sundhed, samt at give den enkelte patient mulighed for at få indflydelse på egen behandling.

IT-mæssigt er fokusområderne bl.a.: systemintegration på tværs af sektor og faggrænser, sikkerhedsspørgsmål ved kommunikation af og adgang til patientdata, hjemmemonitorering, etablering af sundhedsdatanetværk, fælles standarder, kvalitetskriterier for sundheds-websites mv.

Udkastet til Rådets konklusioner skal først og fremmest bidrage til at skabe opmærksomhed om indførelsen af IT i medlemslandenes sundhedsvæsener samt at sikre en koordineret approach i forhold til problemstillinger der går på tværs af landegrænserne.

På den baggrund er det regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet.

Europa- Parlamentet skal ikke udtale sig.

Forslaget har i sig selv ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser for Danmark.

I det omfang konklusionerne kan understøtte nationale initiativer og bidrage til videreudvikling af Fællesskabets indsats for at fremme anvendelsen af sundheds-IT, skønnes de at kunne påvirke kvaliteten i den behandling, der ydes i sundhedsvæsenet mv. i positiv retning.

Der er ikke gennemført høring

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg

Dagsordenspunkt 8: Fællesskabets beredskab og indsats over for influenza-pandemier

Formandskabet har fremlagt et udkast til rådskonklusioner om Fællesskabets beredskab og indsats over for influenzapandemier.

Sagen er sat på dagsordenen for rådsmødet (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 1.-2. juni 2004 med henblik på vedtagelse.

Influenzapandemier er de store, verdensomspændende epidemier af en ny undertype af influenza, som optræder med varierende mellemrum. De kan få omfattende konsekvenser såvel samfundsmæssigt som økonomisk, og de kan sætte store dele af samfundet ud af funktion. Det er på baggrund af hyppigheden af tidligere influenzapandemier sandsynligt, at en epidemi indtræder to til fire gange i et århundrede, og der kan i det forrige århundrede nævnes tre epidemier - den spanske syge i 1918-19, asiatisk influenza 1957-58 og Hong Kong-influenza 1968-69.

Der er inden for de senere år taget en række internationale initiativer med henblik på at forberede nationale sundhedsvæsener på en ny influenzapandemi, og heriblandt kan nævnes retningslinier fastsat af WHO i 1999 vedrørende nationale influenza beredskabsplaner. Man har også inden for rammerne af samarbejdet i EU drøftet spørgsmål med relation til planlægning af influenzapandemiberedskab, og Kommissionen har i form af et arbejdsdokument den 26. marts 2004 fremlagt et oplæg vedrørende planlægning af Fællesskabets beredskab og indsats over for influenzapandemier (KOM(2004)201 endelig).

Formålet med en europæisk pandemiberedskabsplan vil være at minimere risikoen for en pandemi samt at sikre det nødvendige beredskab og en koordineret europæisk indsats i tilfælde af en pandemi. Udbruddet af fugleinfluenza i Asien tidligere i år har yderligere aktualiseret spørgsmålet om influenzaberedskabspandemier.

Ved et uformelt møde den 12. februar 2004 i Bruxelles drøftede sundhedsministrene - udover behovet for et effektivt nationalt beredskab og samarbejde om bl.a. iværksættelse af nationale sundhedsforanstaltninger - også muligheden for at etablere et samarbejde med industrien om forsyning og distribution af vacciner og antivirale midler.

Formålet med rådskonklusionerne er sikre den fortsatte fremdrift med hensyn til både medlemslandenes nationale pandemiplanlægning og planlægning af Fællesskabets beredskab og indsats i tilfælde af en influenzapandemi.

I konklusionerne lægges der bl.a. op til, at mandatet for Health Security Committtee (HSC), der blev nedsat efter 11. september 2001, for en begrænset periode udvides fra at omfatte biologisk og kemisk terrorisme til også at omfatte drøftelse Kommissionens oplæg til en europæisk influenzapandemi beredskabsplan. Komitéen vil derudover skulle drøfte spørgsmål i relation til en eventuel fælles henvendelse til lægemiddelindustrien med henblik at sikre forsyning og distribution af vacciner og antivirale midler. Når det europæiske center for forebyggelse af og kontrol med sygdomme bliver operationelt, hvilket forventes at ske i maj måned 2005, vil Rådet på ny overveje, hvor det europæiske beredskab bør forankres.

Med hensyn til det danske beredskab bemærkes, at Folketingets Finansudvalg netop givet sin tilslutning til at anvende 20 mio. kr. til en styrkelse af sundhedsvæsenets beredskab mod en verdensomspændende influenzapandemi. Midlerne skal bruges til opbygning af lagre af udvalgte lægemidler og/eller vacciner, opbygning af et beredskab, der sikrer overvågning og hurtig påvisning af nye influenzavirus, samt Sundhedsstyrelsens rådgivning i forbindelse med forberedelserne før og tiltag under og efter udbrud af pandemisk influenza i Danmark.

3. Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Efter regeringens opfattelse vil en europæisk beredskabsplan over for influenzapandemier kunne medvirke til at sikre en effektiv og koordineret indsats blandt medlemslandene i tilfælde af en influenzapandemi og vil ikke være til hinder for, at medlemslandene træffer beslutning om iværksættelse af nationale foranstaltninger med henblik på forebyggelse og bekæmpelse af en influenzapandemi.

Det er på den baggrund regeringens opfattelse, at dagsordenspunktet er i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet.

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

Forslaget har i sig selv ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Udkastet til rådskonklusioner har ikke været sendt i høring.

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Dagsordenspunkt 9: Rådskonklusioner om patientmobilitet og udviklingen på sundhedsområdet i Den Europæiske Union

Verdenssundhedsforsamlingen vedtog i maj 1999 at igangsætte arbejdet med en global konvention på tobaksområdet (Framework Convention on Tobacco Control – FCTC).

Konventionen, der blev vedtaget på Verdenssundhedsforsamlingen den 21. maj 2003, regulerer en lang række forhold på tobaksområdet, herunder priser/beskatning, smugling, toldfrit salg, reklame og sponsorering samt mærkning af tobaksvarer. Det er den første konvention i WHO-regi.

Da konventionen både omfatter områder med national kompetence, blandet kompetence og enekompetence skal den undertegnes og tiltrædes af såvel de enkelte medlemslande som fællesskabet. Rådet vedtog på sit møde den 2.-3. juni 2003 forslag til rådsafgørelse om bemyndigelse af Kommissionen til at undertegne konventionen på Fællesskabets vegne. Kommissionen undertegnede konventionen på Fællesskabets vegne den 16. juni 2003 sammen med flere andre EU-lande, herunder Danmark.

Kommissionen har fremsat et forslag til rådsafgørelse om Fællesskabets tiltrædelse af WHO´s rammekonvention om tobakskontrol (KOM(2003)807 endelig).

Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 1.-2. juni 2004 med henblik på vedtagelse.

WHO’s rammekonvention om tobakskontrol skal ses på baggrund af den aktuelle udvikling i tobaksforbruget på verdensplan. I dag ryger ca. hver tredje voksne svarende til ca. 1,2 mia. mennesker. Verdensbanken skønner, at dette tal vil stige til 1,6 mia. i 2025. Rygning er i dag skyld i hvert 10. dødsfald blandt voksne (ca. 4 mio. dødsfald om året), hvilket er mere end nogen anden enkeltårsag. Tallet forventes at stige til hvert 6. dødsfald omkring 2030 svarende til ca. 10 mio. dødsfald om året. Hvis den nuværende udvikling fortsætter, vil ca. 500 mio. mennesker af verdens nulevende befolkning dø af rygerelaterede sygdomme.

Mens andelen af rygere i de seneste årtier har været faldende i de vestlige lande, vokser antallet af rygere eksplosivt i verdens lav- og middelindkomstlande. Det må derfor forudses, at dødeligheden som følge af tobaksrelaterede sygdomme i disse lande vil stige tilsvarende hurtigt i de kommende årtier.

En international konvention skal dels understøtte nationale initiativer, dels forholde sig til en række grænseoverskridende problemstillinger med henblik på at vende denne negative udvikling. For en lang række områder som fx tobaksafgifter, reklame og sponsorering, mærkning af tobaksvarer samt foranstaltninger mod smugling gælder det således, at en effektiv regulering forudsætter koordination på internationalt niveau.

Tobakskonventionen er en rammekonvention, som fastsætter en række overordnede principper og generelle forpligtelser, og som kan suppleres med protokoller på udvalgte områder. Derved opnås en fleksibel konstruktion, som kan udbygges i takt med, at flere lande kan tilslutte sig eksisterende protokoller, eller der kan tilføjes nye protokoller.

På en lang række områder lægger konventionen sig op ad eksisterende EU-lovgivning på tobaksområdet.

Konventionen omfatter områder med national kompetence, blandet kompetence og enekompetence og skal derfor tiltrædes af såvel de enkelte medlemslande som Fællesskabet. For så vidt angår den danske ratifikationsproces bemærkes, at Folketinget den 11. marts 2004 vedtog Forslag til lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 16 år (L 95) og i forbindelse hermed gav samtykke til, at Danmark kan ratificere konventionen.

Konventionen vil træde i kraft 90 dage efter, at den fyrretyvende part har ratificeret, accepteret, godkendt, formelt bekræftet eller tiltrådt konventionen.

3. Nærheds- og proportionalitetsprincippet

I overensstemmelse med den generelle forpligtelse til at samordne Fællesskabets optræden udadtil, og idet konventionens bestemmelser som nævnt for en væsentlig dels vedkommende falder indenfor Fællesskabets kompetence, skønnes nærheds- og proportionalitetsprincippet at være respekteret i forbindelse med håndteringen af konventionsforhandlingerne på fællesskabsniveau.

Forslaget til rådsafgørelse om Fællesskabets tiltrædelse af WHO’s rammekonvention om tobakskontrol skønnes at være i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet.

Europa-Parlamentet blev den 19. december 2003 anmodet om en udtalelse om forslag til rådsafgørelse om Fællesskabets tiltrædelse af WHO’s rammekonvention om tobakskontrol.

Europa-Parlamentet tilsluttede sig forslaget den 21. april 2004.

Konventionen går ikke videre end den regulering, som allerede findes - eller er på vej - på tobaksområdet i Danmark, idet Folketinget den 11. marts 2004 vedtog forslag til lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 16 år. Umiddelbart må det forventes, at konventionen vil få den største effekt på sundhedsbeskyttelsesniveauet i de lande, hvor området ikke er reguleret i samme omfang, som det i dag er tilfældet i mange vestlige lande.

Der er ikke gennemført høring.

Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 15. oktober 1999, den 23. juni 2000, den 8. december 2000, den 1. juni 2001, den 9. november 2001, den 21. juni 2002, den 4. oktober 2002 og den 26. november 2002 samt til forhandlingsoplæg den 28. maj 2003.