Hjælpemenu

Hovedmenu

Grundnotat om statistik over efter- og videreuddannelse

Bilag tilgået Folketingets Europaudvalg

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere.

Bilag

Journalnummer

1

400.C.2-0

EUK

18. maj 2004

Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Økonomi- og Erhvervsministeriets grundnotat vedrørende forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om statistikker over efter- og videreuddannelse i virksomheder, KOM(2004) 95 endelig.

13. maj 2004

Eksp.nr.

Danmarks Statistik/ HEM

/-DEP

Grundnotat vedr. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om statistikker over efter- og videreuddannelse i virksomheder, KOM(2004) 95 endelig.

1. Baggrund og indhold

Kommissionen fremsatte den 17. februar 2004 ovennævnte forslag til forordning.

Forslagets retsgrundlag er traktatens artikel 285 stk.1 om udarbejdelse af fællesskabsstatistikker. Forslaget skal vedtages i form af en forordning efter proceduren om fælles beslutningstagen (co-decision) i henhold til traktatens artikel 251 (kvalificeret flertal).

Forslaget har endnu ikke været behandlet i Rådets arbejdsgruppe (Statistik).

Der foreligger endnu ikke udtalelse fra Europa-Parlamentet.

Formålet med det foreliggende forslag er at skabe en sammenlignelig statistik i EU om private virksomheders grund- og efteruddannelse af de ansatte.

Forslaget skal ses i sammenhæng med EU´s satsning på livslang læring, hvilket er et centralt element i EU´s strategi for at styrke europæiske virksomheders konkurrenceevne og hermed den økonomiske vækst. Livslang læring fremhæves som vigtig for udvikling og fremme af en kvalificeret, veluddannet og fleksibel arbejdsstyrke.

Undersøgelsen skal afdække omfanget af og forskellige former for uddannelse af virksomhedernes medarbejdere, dels ved hjælp af spørgeskema til virksomhederne, dels ved brug af administrative data, sidstnævnte for bl.a. at begrænse virksomhedernes indberetningsbyrde.

Kommissionen har allerede i 1994 og i 1999 gennemført tilsvarende undersøgelser om virksomhedernes voksen- og efteruddannelse blandt EU´s medlems- og ansøgerlande. Disse undersøgelser blev gennemført som "gentlemansaftaler". I Danmark blev undersøgelserne gennemført af Teknologisk Institut med Arbejdsministeriet som ansvarlig myndighed.

Som opfølgning på Rådsmødet i Lissabon i 2000 og Rådets Resolution af 27. juni 2002 om livslang læring stilles der nu forslag om fremover at gennemføre undersøgelserne på grundlag af en egentlig Parlaments- og Rådsforordning. En sammenlignelig statistik i EU vil være nødvendig for en løbende evaluering og opfølgning på strategien om livslang læring. Med forslaget til forordning vil medlemsstaterne blive forpligtet til at fremskaffe data til en sådan sammenlignelig statistik.

Den første undersøgelse efter forordningen planlægges gennemført i 2006 og herefter hvert femte år. Den skal omfatte et udsnit af private virksomheder med 10 eller flere ansatte inden for alle brancher undtagen virksomheder ved landbrug og fiskeri.

Forslaget lægger op til udvælgelse af ca. 2.800 virksomheder i Danmark, jf. bilag til forordningen.

Forordningen stiller krav om, at resultaterne vil opfylde nærmere bestemte kvalitetsmål. Der er med udkastet til forordning givet de enkelte lande mulighed for selv at beslutte, at virksomhedernes medvirken i undersøgelsen kan være frivillig.

2. Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Kommissionen anfører under henvisning til, at fastlæggelsen af fælles statistiske standarder, som giver mulighed for produktion af harmoniserede data inden for EU, kun kan gennemføres effektivt på fællesskabsniveau.

Det er regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med såvel nærheds- som proportionalitetsprincippet

3. Gældende dansk lovgivning

Der er ingen dansk lovgivning på området

4. Høring

De vigtigste brugere af statistikken er blevet orienteret i Danmarks Statistiks Rådgivende udvalg for Personstatistik den 27. maj 2003. Desuden har Undervisningsministeriet løbende deltaget i forarbejdet til forslaget.

Danmarks Statistik har endvidere sendt forslaget til høring hos Økonomi- og Erhvervsministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Handel og Service, HTS Arbejdsgiverforeningen, Dansk Industri, Dansk Byggeri, Tekniq Installatørernes Organisation, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Landsorganisationen i Danmark og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Der er modtaget 5 skriftlige svar på høringen.

Dansk Arbejdsgiverforening finder, at fremtidige EU-analyser vedr. efter- og videreuddannelse i virksomhederne bør tilrettelægges således, at den administrative belastning i virksomhederne bliver mindst mulig. DA finder det desuden afgørende, at det bliver frivilligt for virksomhederne at deltage, samt at der i videst muligt omfang anvendes registerdata.

Dansk Byggeri ser positivt på Kommissionens forslag og understreger det som væsentligt at begrænse virksomhedernes svarbyrde.

Dansk Handel og Service finder Kommissionens forslag både rigtigt og nødvendigt, hvis resolutionerne om livslang læring skal kunne opfyldes.

Det anføres som vigtigt, at undersøgelsen omfatter alle personalegrupper, samt at den afdækker de mange forskellige former for virksomhedsinterne efteruddannelsesaktiviteter, som findes. Dansk Handel og Servide anbefaler endvidere, at det overvejes, om man kan medtage virksomheder med færre end 10 ansatte i undersøgelsen.

Finanssektorens Arbejdsgiverforening anfører i sit svar et ønske om, at undersøgelsen må blive langt mindre omfangsrig end den tidligere CVTS-undersøgelse, både med hensyn til detaljeringsgraden i spørgsmålene og antal virksomheder i undersøgelsen.

Beskæftigelsesministeriet har tilkendegivet, at ministeriet ikke har bemærkninger til Kommissionens forslag.

5. Administrative, lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Med udformningen af forslaget er der eksplicit lagt vægt på at begrænse virksomhedernes indberetningsbyrde. Et middel hertil er at genbruge eksisterende registerdata for herigennem at reducere spørgeskemaets længde.

Forslaget kræver anvendelse af ekstra ressourcer i Danmarks Statistik til henholdsvis forberedelse i 2005 og gennemførelse i 2006-2007 til den første undersøgelse og tilsvarende for de efterfølgende undersøgelser hvert femte år. Meromkostningerne vil blive afholdt inden for Undervisningsministeriets ramme.

Forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

6. Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget har ingen omfattende samfundsøkonomiske konsekvenser. Forordningen indebærer en mindre forøgelse af virksomhedernes indberetninger, selv om byrden vil blive søgt begrænset ved udnyttelse af administrative registre og andre tilgængelige oplysninger.

7. Forelæggelse i Folketinget

Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg