Grundnotat om konjunkturstatistik
|
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere. |
|||
|
Bilag |
Journalnummer |
||
|
1 |
400.C.2-0 |
EUK |
19. maj 2004 |
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Økonomi- og Erhvervsministeriets grundnotat vedrørende forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1165/98 om konjunkturstatistik, jf. KOM(2003) 823 endelig, 2003/0325 (COD).
|
11. maj 2004 /-DEP |
Grundnotat vedr. forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1165/98 om konjunkturstatistik, jf. KOM (2003) 823 endelig, 2003/0325 (COD)
Kommissionen fremsatte den 13. april 2004 forslag til ovennævnte forordning.
Forslagets retsgrundlag er traktatens artikel 285. Forslaget skal vedtages i form af en forordning efter proceduren om fælles beslutningstagen (co-decision) i henhold til traktatens artikel 251.
Der foreligger endnu ingen udtalelse fra Europa-Parlamentets første læsning af forslaget.
Forslaget har endnu ikke været behandlet i Rådets arbejdsgruppe (Statistik). Det første møde forventes afholdt 14. juni 2004.
Formålet med ændringsforslaget er at etablere et fornyet lovgrundlag for udarbejdelse af harmoniserede statistikker til brug for den monetære politik inden for rammerne af Den Økonomiske og Monetære Union (ØMU). Ændringsforordningen om konjunkturstatistik vil i stort omfang opfylde Den Europæiske Centralbanks behov for bedre statistiske data til gennemførelse af den monetære politik. Disse behov er beskrevet i ØMU-handlingsplanen fra 2000, forskellige situationsrapporter og i en liste over vigtige europæiske økonomiske indikatorer.
Når ændringsforordningens forbedringer er blevet gennemført, vil Den Europæiske Centralbank råde over et bedre datagrundlag til brug for den monetære politik.
Den oprindelige Rådsforordning fra 1998 består af en række generelle artikler og 4 erhvervsspecifikke bilag (Industri, Byggeri og anlægsvirksomhed, Detailhandel og Andre tjenesteydelser).
Forslaget vedrører ændringer til den gældende forordning, som berører alle de 4 erhvervsområder dækket af bilagene.
I det følgende beskrives ændringsforslagene med fremhævet skrift. Derefter er angivet konsekvenserne for Danmark:
Industri (bilag A)
- Indskrænkninger i muligheden for anvendelse af enhedsværdier fra udenrigshandelsstatistik som estimat for variablen produktionspriser på andre markeder end hjemmemarkedet (eksportpriser) i industrien. I stedet skal priser indsamles. Danmark indsamler allerede i en vis udstrækning eksportpriser, men indsamlingen skal forøges.
- Importpriser i industri (månedligt). Danmark indsamler allerede importpriser månedligt.
- Yderligere opdeling af eksportvariable efter euroområde og ikke-euroområde. Ændringen gælder kun for medlemslande, der har indført euroen.
- Opstramning af tidsfrister (hurtigere offentliggørelse). Danmark opfylder allerede tidsfristerne i forslaget.
Byggeri og anlægsvirksomhed (bilag B)
- Pilotundersøgelse om produktionspriser for byggeri og anlægsvirksomhed. Variablen kan senere indføres gennem en kommissionsforordning. Danmark forventer at gennemføre et pilotstudium med henblik på, at kunne udnytte eksisterende registeroplysninger.
- Kvartalsvis produktion for byggeri og anlægsvirksomhed ændres til månedlig dataleverance. Danmark leverer allerede kvartalsdata baseret på registeroplysninger. En ny metode skal udvikles så det bliver muligt at levere månedlige data.
- Opstramning af tidsfrister (hurtigere offentliggørelse). Forslaget indebærer en opstramning af tidsfristerne for variablen produktion for byggeri og anlægsvirksomhed. Ved forhandlingerne i Rådet vil Danmark arbejde for en forlængelse af forslagets frist fra 1 måned og 15 kalenderdage til 2 måneder.
Detailhandel (bilag C)
- Pilotundersøgelser vedrørende præsterede arbejdstimer og bruttolønninger (kvartalsvis) i detailhandel. Variablen kan senere indføres gennem en kommissionsforordning. Danmark råder allerede over sådanne grunddata.
- Opstramning af tidsfrister (hurtigere offentliggørelse), hvilket navnlig gælder detailomsætning. Med den af Danmarks Statistiks Styrelses trufne beslutning om at gøre detailomsætningsindekset månedligt fra maj 2004 vil Danmark opfylde tidsfristerne i forslaget.
Andre tjenesteydelser (bilag D)
- Pilotundersøgelser vedrørende præsterede arbejdstimer og bruttolønninger (kvartalsvis) for andre tjenesteydelser. Variablen kan senere indføres gennem en kommissionsforordning. Danmark råder allerede over sådanne data.
- Pilotundersøgelse vedrørende månedlig omsætning for andre tjenesteydelser i stedet for kvartalsvis. Ændringen kan senere indføres gennem en kommissionsforordning. Danmark råder allerede over data for de momspligtige brancher. For ikke-momspligtige brancher skal det undersøges, hvilke data, der foreligger.
- Produktionspriser for andre tjenesteydelser (kvartalsvis). Danmark har iværksat et metodestudium. Ny spørgeskemabaseret statistik skal etableres.
Kommissionen forventer, at forordningen træder i kraft 1. januar 2005. De nye forpligtelser træder i kraft i statistikken fra januar eller 1. kvartal 2005. I forslaget er der med hensyn til levering af de pågældende statistikker indbygget overgangsordninger på 1, 2 eller 3 år efter ikrafttrædelsesdatoen.
2. Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Kommissionens ændringsforslag refererer til Rådets forordning (EF) 1165/98 om konjunkturstatistik, som begrundes i at udarbejdelsen af fælles statistiske normer, der gør det muligt at opstille harmoniserede statistikker, sker bedst på fællesskabsplan. Forordningen beskæftiger sig udelukkende med det nødvendige for at nå målet.
Det er regeringens vurdering, at Kommissionens forslag er i overensstemmelse med begge principper.
3. Gældende dansk lovgivning
Lov om Danmarks Statistik. Jævnfør Økonomiministeriets lovbekendtgørelse af 22. juni 2000.
4. Høring
Danmarks Statistik har sendt forslaget til høring hos følgende interessenter:
Finansministeriet, Kulturministeriet, Landsorganisationen i Danmark, Økonomi- og Erhvervsministeriet, Færdselsstyrelsen, Håndværksrådet, Dansk Industri, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsgiverforeningen for HTS-Handel, Transport og Serviceerhvervene, Dansk Handel og Service, Dansk Byggeri, Dansk Transport og Logistik, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling og Danmarks Nationalbank.
Høringssvar modtaget fra: Dansk Handel & Service og Landsorganisationen i Danmark.
Dansk Handel & Service har meddelt følgende:
Generelle bemærkninger:
"Da Danmarks Statistik i forvejen råder over langt størstedelen af de nye data og opfylder de kortere tidsfrister, som der stilles krav om i forslaget, har Dansk Handel & Service ingen generelle kommentarer til forslaget."
Specifikke bemærkninger:
"Med hensyn til kravet om produktionspriser for andre tjenesteydelser fremgår det, at det endnu er usikkert, hvordan indsamlingen af disse skal håndteres i praksis. Dansk Handel & Service har i lang tid efterlyst bedre statistik om serviceerhvervene, og denne nye måling af outputpriserne er derfor positiv. Men samtidig er det naturligvis essentielt, at respondentbyrden minimeres. I den forbindelse forventer Dansk Handel & Service at blive hørt, når den konkrete spørgeskemabaserede statistik skal udformes."
Landsorganisationen i Danmark har meddelt følgende:
"Vi har ingen bemærkninger til det fremsendte forslag vedr. ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1165/98 om konjunkturstatistik."
5. Administrative, lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Danmarks Statistik skal indarbejde de ændringer, som forslaget indebærer i den løbende produktion af konjunkturstatistikker. Danmark råder for en række af de ovennævnte ændringsforslag allerede over data og opfylder de kortere tidsfrister. For andre ændringsforslag kan opfyldelsen ske ved at benytte registerdata. For de to forslag vedrørende henholdsvis eksportpriser i industrien og produktionspriser for andre tjenesteydelser skal der indsamles yderligere data.
Forslaget indebærer ikke lovgivningsmæssige ændringer.
Forslaget betyder en forøgelse af Danmarks Statistiks årlige udgifter fra 2005, som afholdes inden for Økonomi- og Erhvervsministeriets ramme.
6. Samfundsøkonomiske konsekvenser
Det skønnes, at forslaget ikke har væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser.
Respondentbyrden forbundet med implementering af forslaget skønnes at blive forøget med 0,5–1 årsværk pr. år.
7. Forelæggelse i Folketinget
Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.