Arbejdspapir om interoperabilitet for digitale tv-tjenester

Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings notat om dansk svar til Europa-kommissionen vedr. Kommissionens arbejdspapir om interoperabilitet for interaktive digitale tv-tjenester.

Kommissionen har den 18. marts sendt et arbejdspapir i høring vedr. interoperabilitet for interaktive digitale tv-tjenester.

Baggrunden herfor er Kommissionens opfølgning på rammedirektivets artikel 18(3). Arbejdspapiret er første fase i den proces, og formålet hermed er at gennemføre en åben høringsproces om navnlig de faktuelle spørgsmål, som Kommissionens har stillet, jf. nedenfor.

Generelt bakker den danske regering op om Kommissionens initiativ, herunder at få spørgsmålet vedrørende interoperabilitet om digitalt tv sat på den EU-politiske dagsorden, og har på baggrund af arbejdspapiret iværksat en høringsproces blandt de relevante ministerier. I den følgende er der således redegjort for den danske regerings holdning.

I Danmark modtages digitalt tv alene ved hjælp af set top bokse, da integrerede modtagere ikke udbydes på det danske marked. Modtagelse af ukrypterede tjenester sker i dag kun i begrænset omfang, hovedsagelig i form af ukrypteret satellit-tv. Videnskabsministeriet og Kulturministeriet er ikke bekendt med problemer med simpel interoperabilitet i forbindelse med modtagelse af disse tjenester ud over, hvad der er en følge af de teknologisk betingede forskelle mellem digitalt satellit-tv, kabel- tv og jordbaseret tv.

Der benyttes to forskellige og indbyrdes inkompatible platforme på satellit-tv beregnet for det danske marked. Platformene udbydes af to operatører, der er i stærk indbyrdes konkurrence. Der benyttes ligeledes to forskellige platforme på kabel-tv-området af de to store konkurrerende operatører på det danske marked. Det er indtil videre planlagt at benytte MHP til jordbaseret digitalt tv.

Videnskabsministeriet og Kulturministeriet har ikke modtaget oplysninger om, hvorvidt der mangler interoperabilitet.

Videnskabsministeriet og Kulturministeriet har ikke kendskab til eksistensen af gensidige operatøraftaler om adgang til flere operatørers programudbud over én og samme set top boks. Der har ikke været indbragt klager over manglende aftaler af denne art mellem danske operatører. Behovet for adgang til flere operatørers programudbud kan med den nuværende inkompatibilitet kun løses gennem husstandenes anskaffelse af flere set top bokse, som et led i de indgåede abonnementsforhold.

Det er over for de danske myndigheder oplyst, at der mellem de nordiske broadcastere, netoperatører m.v. er forsøgt opnået en frivillig aftale om migration fra de nuværende systemer til MHP-standarden, den såkaldte NorDig-aftale. Videnskabsministeriet og Kulturministeriet er ikke orienteret om den aktuelle status for aftalens implementering, men må konstatere, at aftalen frem til i dag ikke har resulteret i den ønskede migration.

Erfaringer vedrørende interoperabilitet på det danske marked for tv vedrører hovedsagelig markedet for direkte modtagelse af satellit-tv. Der er to store operatører på det danske marked. Deres tjenester har kun i en kortere periode været interoperable i form af multicrypt-løsninger på nogle af de daværende, analoge set top bokse. Interoperabiliteten er imidlertid ophørt efter overgangen til digital satellitdistribution.

Det er nærliggende at antage, at markedskræfterne i det konkrete tilfælde ikke har kunnet sikre interoperabilitet på det danske marked for satellit-tv beregnet på enkelthusstande. De foreliggende erfaringer er jf. ovenfor dog begrænsede.

I det ovenfor beskrevne eksempel frembragte markedet en række analoge set top bokse med common interface (fælles grænseflade) og/eller indlejrede dekodere. Boksene blev imidlertid uanvendelige efter overgangen til digital distribution. Der er ikke efterfølgende blevet markedsført tilsvarende universelle set top bokse til digitalt satellit-tv. Efter det oplyste ønsker den ene operatør ikke at medvirke til fremstilling af common interface-moduler (fællesgrænseflade-moduler) til det adgangsstyringssystem, der anvendes, og markedet har efter det foreliggende ikke frembragt andre former for universelt anvendelige set top bokse. En ny aftale er efter det oplyste ikke indgået mellem operatørerne.

Ud fra disse meget begrænsede erfaringer må det antages, at markedskræfterne kun kan forventes at frembringe universelle set top bokse, hvis operatørerne på markedet medvirker til, at sådanne bokse kan anvendes. Det skal dog i relation til interaktivt tv tilføjes, at det ikke er givet, at det danske marked er tilstrækkelig stort til at sikre, at avancerede set top bokse til interaktivt digitalt tv med fuld funktionalitet inden for flere platforme kan sælges i så store styktal, at en markedsføring af sådanne bokse bliver rentabel. Også andre lande anvender teknologierne, hvorfor afgrænsning til det danske marked formentlig ikke er relevant.

Videnskabsministeriet og Kulturministeriet har ikke på nuværende tidspunkt tilstrækkelig baggrund for at fremkomme med en udtalelse om dette spørgsmål.

IT- og Telestyrelsen støtter interoperabilitet gennem opfordring til branchens aktører om anvendelse af åbne standarder. Et krav om brug af åbne standarder må forventes at indgå i forbindelse med etablering af jordbaserede digitale tv-sendenet i Danmark. Spørgsmålet om yderligere støtte i forskellige teknologifaser har frem til i dag ikke været aktuelt i en dansk sammenhæng, hvorfor de danske myndigheder ikke - ud over de nævnte forhold - har en afklaret holdning til problemstillingen.

Kommissionen anfører i sit arbejdspapir (3.1.4.), at teknisk standardisering letter, men ikke garanterer adgang og interoperabilitet. Kommissionen henviser i stedet til teledirektivpakkens adgangsbestemmelser, hvorefter myndighederne i tilfælde af manglende effektiv konkurrence kan indføre passende foranstaltninger – herunder tvungen adgang til faciliteter tilhørende operatører med betydelig markedsposition. Det kan ikke afvises, at en sådan regulering kan vise sig tilstrækkelig. Imidlertid synes forholdene på satellitområdet at indikere, at tekniske forhold p.t. reelt blokerer for, at husstande nemt kan få adgang til programmer fra forskellige programudbydere, idet dette i dag kræver anskaffelse af flere set top bokse.

Videnskabsministeriet og Kulturministeriet er alene bekendt med konkrete planer om at anvende MHP i forbindelse med det kommende jordbaserede digitale tv-sendenet i Danmark. Sendenettet omfatter ét multipleks. Aktørerne på sendenettet er DR og TV 2.

Videnskabsministeriet og Kulturministeriet har ikke umiddelbart kommentarer til dette spørgsmål, men kan alene konstatere, at der i Danmark ikke er udsigt til en samlet, frivillig migration til MHP på kabel- og satellitområdet.

Ad spørgsmål 2: - Om fordelene ved at gøre anvendelsen af MHP-standarden obligatorisk i OJ

I betragtning af, at der ikke frem til i dag har været klager til Videnskabsministeriet og Kulturministeriet over manglende interoperabilitet på det danske marked for tv-distribution, er det nærliggende at konkludere, at interoperabilitet gennem en obligatorisk forskrift om brug af MHP vil være ønskværdig, men næppe for enhver pris.

Interoperabilitet vil være ønskværdig for forbrugerne, der herved kan få adgang til et bredt programudbud gennem massefabrikerede, billige set top bokse. Det vil endvidere være særdeles ønskværdigt for broadcasterne, der undgår at skulle lave flere versioner af de samme tjenester til et lille marked som det danske.

Hvis MHP-standarden skal gøres obligatorisk, bør dette i givet fald ske på alle platforme for at opnå de ovennævnte fordele.

På det danske tv-marked er der aktuelt ca. 300.000 set top bokse i brug til satellit-tv og ca. 50.000 set top bokse i brug til kabel-tv. Omkostningerne til et evt. teknologiskift må antages at skulle afholdes af forbrugerne, enten direkte eller gennem et abonnement. De danske operatører i 2003 og 2004 har udskiftet alle analoge set top bokse med nye, digitale bokse.

Ad spørgsmål 3: - Om der skal tilføjes yderligere API-relaterede standarder og specifikationer på Kommissionens liste over standarder ?

Der er ikke fra Videnskabsministeriets og Kulturministeriets side en konkret interesse for at tilføje MHEG5 til listen, da der i Danmark alene tilskyndes til brug af MHP-standarden.

Generelt støtter Videnskabsministeriet og Kulturministeriet en vidtgående, løbende standardiseringsproces på broadcastområdet, herunder også den nødvendige standardisering med henblik på en udfasning af eksisterende teknologi i forbindelse med indførelsen af ny, standardiseret teknologi.

De danske myndigheders positive holdning til standardisering på dette område er dog betinget af, at der ikke efterfølgende opkræves urimeligt høje patentafgifter i forbindelse med udnyttelsen af de standarder, der evt. gøres obligatoriske gennem optagelse på Kommissionens liste.