Rådsmøde konkurrenceevne 17-18/5 04 (forskningsdelen) samlenotat

Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 14. maj 2004 – dagsordenspunkt rådsmøde (konkurrenceevne) den 17.-18. maj 2004 – vedlægges Videnskabsministeriets notat om de punkter, der forventes optaget på dagsordenen.

I forbindelse med Rådsmødet den 13. maj 2003 blev der nedsat en "Site Analysis Group" under ledelse af Sir David King, som på basis af de foreliggende vurderinger og interviews med repræsentanter fra Frankrig og Spanien skulle fremkomme med en analyserapport. Denne rapport blev drøftet på rådsmødet den 22. september 2003, hvor der var enighed om en europæisk placering. Spørgsmålet om endelig placering blev drøftet på Rådsmøde 26.-27. november 2003.

Umiddelbart inden dette møde var der opnået et kompromis mellem Frankrig og Spanien om, at der afgives ét europæisk tilbud om opførelsen af en forskningsinstallation i Europa. Rådet, heriblandt Danmark, tilsluttede sig kompromisset, som betyder, at der kun blev fremlagt ét europæisk tilbud i forhandlingerne med de seks internationale partnere (Europa, Japan, Rusland, USA, Kina og Sydkorea).

Imidlertid har det vist sig, at kun Rusland og Kina støtter en europæisk placering. På det seneste ITER-møde i Wien den 12.-13. marts 2004 var USA og Japan således imod, at man – som foreslået af EU – diskuterer kvantitative kriterier med henblik på nye sammenligninger af det japanske og europæiske placeringssted. Hertil kommer, at Japan på efterfølgende bilaterale møder med EU i marts og april 2004 har gentaget tidligere udsagn og samtidig kritiseret EU/Europa for manglende beredskab i tilfælde af en japansk placering.

På et bilateralt møde den 22. april 2004 mellem EU-topfolk og USA’s energiminister blev det understreget, at USA prioriterer ITER meget højt og samtidig bekræftet, at USA fortsat støtter en japansk placering.

Formandskabet har foreslået, at Kommissionen orienterer Rådet om forhandlingerne.

Europaudvalget er ved flere lejligheder blevet orienteret om ITER, senest ved samlenotat af 13. november 2003 forud for rådsmødet (Konkurrenceevne) den 26. –27. november 2003.

Kommissionens direktivforslag er fremsat med hjemmel i afsnit IV i Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, artikel 63, stk. 1, nr. 3, litra a, og artikel 63, stk. 1, nr. 4. Direktivet skal i henhold til EF-traktatens artikel 67, nr. 1, vedtages med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet.

Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-traktaten, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for eller finder anvendelse i Danmark.

På rådsmødet (konkurrence) den 17. – 18. maj 2004 forventes en udveksling af synspunkter om direktivforslaget og om forslagene til rådshenstillinger.

Kommissionens meddelelse indeholder såvel et direktiv om tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold med henblik på forskning som to forslag til Rådets henstillinger med henblik på at lette forskeres indrejse og at effektivisere og forenkle udstedelsen af visa til forskere.

Direktivforslaget har til formål at fastsætte regler for tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold med henblik på forskning, når der er indgået en værtsaftale mellem forskeren og en forskningsinstitution.

Efter direktivets artikel 4 skal en forskningsinstitution godkendes af medlemsstatens myndigheder som en institution, der kan indgå værtsaftaler med forskere. For at kunne opnå godkendelse skal forskningsinstitutionen dokumentere, at institutionen rent faktisk udfører forskning, og forskningsinstitutionen skal også påtage sig det finansielle ansvar for de forskere, som de indgår værtsaftaler med, både for så vidt angår udgifter under opholdet som udgifter i forbindelse med hjemrejsen.

Artikel 5 fastsætter, at forskningsinstitutionen og forskeren skal indgå en værtsaftale. Betingelserne for, at der kan indgås en værtsaftale, er, at forskningsprojektet er godkendt i forskningsinstitutionen, og at de nødvendige finansielle ressourcer er tilvejebragt. Forskeren skal dokumentere at have de fornødne faglige kvalifikationer i forhold til forskningsprojektet. Forskeren skal råde over tilstrækkelige midler til ikke at blive en byrde for det sociale system i medlemsstaten og skal aflønnes på tilsvarende vilkår som andre forskere. Endelig skal forskeren råde over en sygeforsikring.

Efter artikel 7 skal en forsker, der har fået udstedt en opholdstilladelse efter direktivet som forsker i en medlemsstat, have mulighed for på grundlag af opholdstilladelsen og gyldige rejsedokumenter at tage ophold i en anden medlemsstat med henblik på at udføre en del af forskningsprojektet dér. Den anden medlemsstat kan alene nægte indrejse og ophold, hvis den pågældende forsker efter denne medlemsstats vurdering udgør en fare for den offentlige orden og sikkerhed.

Den første rådshenstilling indeholder opfordringer til medlemsstaterne til forud for direktivets vedtagelse at fremme forskeres indrejse og ophold. Der opfordres blandt andet til, at medlemsstaterne behandler ansøgning om opholdstilladelse med henblik på forskning inden for 30 dage, at medlemsstaterne fremmer mulighederne for familiesammenføring for forskere, og at medlemsstaterne samarbejder på dette område.

Den anden rådshenstilling har til formål at effektivisere og forenkle udstedelsen af visa til forskere. Der opfordres til, at muligheden for at få visum til flere indrejser fremmes, at der ikke tages gebyr for udstedelse af visa til forskere, og at det lokale konsulære samarbejde styrkes på dette område.

Europa-Parlamentet er endnu ikke kommet med sin udtalelse.

Kommissionen har i sit forslag anført, at betingelserne for tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold med henblik på forskning i dag er forskellige fra medlemsstat til medlemsstat. Hovedformålet med direktivet er at fastlægge en harmoniseret retlig ramme for tredjelandsstatsborgernes indrejse og ophold med henblik på forskning for at sikre, at Europa fortsat kan tiltrække højtkvalificerede forskere og nå målsætningen om, at medlemsstaterne skal investere 3 % af bruttonationalproduktet i forskning. Direktivforslaget fastsætter kun hovedprincipperne og på en række områder overlades det til medlemsstaterne at vælge, hvordan direktivet bedst kan gennemføres i de enkelte medlemsstaters lovgivning.

Det skønnes, at direktivforslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Efter udlændingelovens § 9 a, stk. 1, meddeles der opholdstilladelse til en tredjelandsstatsborger, hvis væsentlige beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn taler for at imødekomme ansøgningen.

Der kan meddeles opholdstilladelse på grundlag af forskning, hvis det på baggrund af en vurdering af oplysninger om tredjelandsstatsborgerens uddannelse, erhvervsbaggrund og ansættelsesforhold kan lægges til grund, at forskeren har de nødvendige faglige kvalifikationer til at bestride forskningsstillingen.

Opholdstilladelsen kan meddeles med henblik på forskning i såvel en offentlig som i en privat virksomhed.

Sagen har senest været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS) den 2. april 2004.

Sagen har været sendt i høring hos EF-Specialudvalget for forskning. Ved høringsfristens udløb den 21. april var der indkommet følgende svar:

Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole har den opfattelse, at såfremt Danmark skulle vælge at gennemføre tilsvarende regler i dansk ret, vil det medføre et udvidet ansvar for forskningsorganisationer ved ansættelse af gæsteforskere fra tredjelande, som økonomisk vil kunne være uoverskueligt for forskningsorganisationen, hvis gæsteforskeren bliver syg. Højskolen finder ligeledes, at det i forhold til dansk retspraksis er ualmindeligt, at en forskningsorganisation kan blive holdt økonomisk ansvarlig for en gæsteforskers ulovlige handlinger, eksempelvis ulovligt ophold i landet.

København Universitet (KU) anfører, at det må være i dansk interesse at fremme forskermobiliteten og forbedre universiteternes stilling i den tiltagende internationale konkurrence. Mere enkle regler og procedurer vil harmonere med den nye universitetslov og set ud fra et universitetssynspunkt, kan der kun være interesse for, at Danmark gennemfører regler, der svarer til de regler, det endelige direktiv kommer til at indeholde. KU er betænkelig ved en ordning, hvor forskningsorganisationen skal garantere at ville påtage sig ansvaret for forskerens opholds-, sundheds- og hjemrejseudgifter, men lægger dog til grund, at "opholdsudgifterne" er dækket af en almindelig overenskomstmæssig løn, ligesom sygeforsikring må være dækket af den almindelige danske sygesikringsordning. KU finder det ønskeligt, at ordningen også kommer til at omfatte gæstelærere, uden at disse indgår i et forskningsprojekt.

Syddansk Universitetet støtter direktivet og rådshenstillingerne og finder, at Danmark snarest muligt bør gennemføre anbefalingerne i rådshenstillingerne. Universitetet hilser det især velkommen, at opholdstilladelsen efter direktivforslaget skal udstedes højest 30 dage efter ansøgning og at der ikke skal søges særskilt arbejdstilladelse. Ligeledes anses det for glædeligt, at der tages skridt til at lette rejser til et eller flere EU-lande under gæsteopholdet, og at opholdstilladelsen kan forlænges uendeligt under hensyntagen til værtsaftalen.

Aalborg Universitet støtter direktivet og henstiller, at Danmark i videst mulig omfang følger direktivets formål, selvom direktivet er omfattet af det danske forbehold. Universitetet peger på, at forskningsorganisationen ikke kan gribe ind over for en forsker, der ikke overholder modtagelsesaftalen, men anfører samtidig, at man i den henseende ikke har oplevet problemer i praksis. Universitetet finder, at det ville være en forbedring, hvis opholdstilladelsen kunne gives for mere end ét år ad gangen. Det findes positivt, at der lægges op til en sagsbehandlingstid på 30 dage, og at indrejse og ophold for familiemedlemmer efter rådshenstillingerne skal lettes.

Forslaget til direktiv og de to forslag til Rådets henstillinger har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser, da Danmark efter Protokollen om Danmarks Stilling ikke deltager i vedtagelsen.

Såfremt tilsvarende regler ønskes gennemført i dansk ret, skønnes dette på det foreliggende grundlag ikke at medføre statsfinansielle konsekvenser. Det kan ikke på nuværende tidspunkt vurderes, hvorvidt en gennemførelse i dansk ret vil kunne medføre lovgivningsmæssige konsekvenser.

Det skønnes, at forslaget gennem øget mobilitet og tilførsel af højt kvalificerede forskere vil kunne styrke forskning, teknologisk udvikling og konkurrenceevne.

8. Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg er blevet orienteret om sagen forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 30. marts 2004.

Kommissionen har den 18. marts sendt et arbejdspapir i høring vedr. interoperabilitet for interaktive digitale tv-tjenester.

Arbejdspapiret indeholder bl.a. følgende:

• Juridisk baggrund jf. rammedirektivet
• Status for markedsudvikling og teknologisk udvikling
• Forslag til overordnede målsætninger (ligger inden for nuværende rammer)
• Faktuelle spørgsmål til medlemslandenes besvarelse

Baggrunden herfor er Kommissionens opfølgning på rammedirektivets artikel 18(3). Arbejdspapiret er første fase i den proces, og formålet hermed er at gennemføre en åben høringsproces. Kommissionen forventer at komme med en meddelelse i juli 2004, og vil med høringen bl.a. afdække status i medlemsstaterne, samt hvorvidt der er behov for at implementere standarder i EU-regi.

Det bemærkes, at der i medlemsstaterne pt. følges meget forskellige tilgange til indførelsen af digitalt tv. Markedsudviklingen er derfor på meget forskellige niveauer på tværs af EU. Dette kan evt. føre til, at Kommissionen finder baggrund for at foreslå en mere harmoniseret tilgang.

Kommissionens foreløbige overvejelser om evt. EU-krav om bestemte standarder fremgår ikke tydeligt af arbejdspapiret, idet Kommissionen navnlig beder medlemsstaterne og andre interessenter om at forholde sig til en række faktuelle spørgsmål.

Da Danmark står overfor at skulle drøfte strategien for digitalt tv, bør Danmark på nuværende tidspunkt være afventende i forhold til principielle spørgsmål. Samtidig er det vigtigt at få identificeret evt. barrierer for anvendelse og udbredelse af digitalt tv, og derfor bakker den danske regering op om Kommissionens initiativ, herunder at spørgsmålet om interoperabilitet vedr. digitalt tv sættes på den EU-politiske dagsorden.

I det følgende gennemgås Kommissionens faktuelle spørgsmål samt forslag til den danske regerings holdning hertil.

I Danmark modtages digitalt tv alene ved hjælp af set top bokse, da integrerede modtagere ikke udbydes på det danske marked. Modtagelse af ukrypterede tjenester sker i dag kun i begrænset omfang, hovedsagelig i form af ukrypteret satellit-tv. Videnskabsministeriet og Kulturministeriet er ikke bekendt med problemer med simpel interoperabilitet i forbindelse med modtagelse af disse tjenester ud over, hvad der er en følge af de teknologisk betingede forskelle mellem digitalt satellit-tv, kabel- tv og jordbaseret tv.

Der benyttes to forskellige og indbyrdes inkompatible platforme på satellit-tv beregnet for det danske marked. Platformene udbydes af to operatører, der er i stærk indbyrdes konkurrence. Der benyttes ligeledes to forskellige platforme på kabel-tv-området af de to store konkurrerende operatører på det danske marked. Det er indtil videre planlagt at benytte MHP til jordbaseret digitalt tv.

Videnskabsministeriet og Kulturministeriet har ikke modtaget oplysninger om, hvorvidt der mangler interoperabilitet.

Videnskabsministeriet og Kulturministeriet har ikke kendskab til eksistensen af gensidige operatøraftaler om adgang til flere operatørers programudbud over én og samme set top boks. Der har ikke været indbragt klager over manglende aftaler af denne art mellem danske operatører. Behovet for adgang til flere operatørers programudbud kan med den nuværende inkompatibilitet kun løses gennem husstandenes anskaffelse af flere set top bokse, som et led i de indgåede abonnementsforhold.

Det er over for de danske myndigheder oplyst, at der mellem de nordiske broadcastere, netoperatører m.v. er forsøgt opnået en frivillig aftale om migration fra de nuværende systemer til MHP-standarden, den såkaldte NorDig-aftale. Videnskabsministeriet og Kulturministeriet er ikke orienteret om den aktuelle status for aftalens implementering, men må konstatere, at aftalen frem til i dag ikke har resulteret i den ønskede migration.

Erfaringer vedrørende interoperabilitet på det danske marked for tv vedrører hovedsagelig markedet for direkte modtagelse af satellit-tv. Der er to store operatører på det danske marked. Deres tjenester har kun i en kortere periode været interoperable i form af multicrypt-løsninger på nogle af de daværende, analoge set top bokse. Interoperabiliteten er imidlertid ophørt efter overgangen til digital satellitdistribution.

Det er nærliggende at antage, at markedskræfterne i det konkrete tilfælde ikke har kunnet sikre interoperabilitet på det danske marked for satellit-tv beregnet på enkelthusstande. De foreliggende erfaringer er jf. ovenfor dog begrænsede.

I det ovenfor beskrevne eksempel frembragte markedet en række analoge set top bokse med common interface (fælles grænseflade) og/eller indlejrede dekodere. Boksene blev imidlertid uanvendelige efter overgangen til digital distribution. Der er ikke efterfølgende blevet markedsført tilsvarende universelle set top bokse til digitalt satellit-tv. Efter det oplyste ønsker den ene operatør ikke at medvirke til fremstilling af common interface-moduler (fælles grænseflade-moduler) til det adgangsstyringssystem, der anvendes, og markedet har efter det foreliggende ikke frembragt andre former for universelt anvendelige set top bokse. En ny aftale er efter det oplyste ikke indgået mellem operatørerne.

Ud fra disse meget begrænsede erfaringer må det antages, at markedskræfterne kun kan forventes at frembringe universelle set top bokse, hvis operatørerne på markedet medvirker til, at sådanne bokse kan anvendes. Det skal dog i relation til interaktivt tv tilføjes, at det ikke er givet, at det danske marked er tilstrækkelig stort til at sikre, at avancerede set top bokse til interaktivt digitalt tv med fuld funktionalitet inden for flere platforme kan sælges i så store styktal, at en markedsføring af sådanne bokse bliver rentabel. Også andre lande anvender teknologierne, hvorfor afgrænsning til det danske marked formentlig ikke er relevant.

Videnskabsministeriet og Kulturministeriet har ikke på nuværende tidspunkt tilstrækkelig baggrund for at fremkomme med en udtalelse om dette spørgsmål.

IT- og Telestyrelsen støtter interoperabilitet gennem opfordring til branchens aktører om anvendelse af åbne standarder. Et krav om brug af åbne standarder må forventes at indgå i forbindelse med etablering af jordbaserede digitale tv-sendenet i Danmark. Spørgsmålet om yderligere støtte i forskellige teknologifaser har frem til i dag ikke været aktuelt i en dansk sammenhæng, hvorfor de danske myndigheder ikke - ud over de nævnte forhold - har en afklaret holdning til problemstillingen.

Kommissionen anfører i sit arbejdspapir (3.1.4.), at teknisk standardisering letter, men ikke garanterer adgang og interoperabilitet. Kommissionen henviser i stedet til teledirektivpakkens adgangsbestemmelser, hvorefter myndighederne i tilfælde af manglende effektiv konkurrence kan indføre passende foranstaltninger – herunder tvungen adgang til faciliteter tilhørende operatører med betydelig markedsposition. Det kan ikke afvises, at en sådan regulering kan vise sig tilstrækkelig. Imidlertid synes forholdene på satellitområdet at indikere, at tekniske forhold p.t. reelt blokerer for, at husstande nemt kan få adgang til programmer fra forskellige programudbydere, idet dette i dag kræver anskaffelse af flere set top bokse.

Videnskabsministeriet og Kulturministeriet er alene bekendt med konkrete planer om at anvende MHP i forbindelse med det kommende jordbaserede digitale tv-sendenet i Danmark. Sendenettet omfatter ét multipleks. Aktørerne på sendenettet er DR og TV 2.

Videnskabsministeriet og Kulturministeriet har ikke umiddelbart kommentarer til dette spørgsmål, men kan alene konstatere, at der i Danmark ikke er udsigt til en samlet, frivillig migration til MHP på kabel- og satellitområdet.

I betragtning af, at der ikke frem til i dag har været klager til Videnskabsministeriet og Kulturministeriet over manglende interoperabilitet på det danske marked for tv-distribution, er det nærliggende at konkludere, at interoperabilitet gennem en obligatorisk forskrift om brug af MHP vil være ønskværdig, men næppe for enhver pris.

Interoperabilitet vil være ønskværdig for forbrugerne, der herved kan få adgang til et bredt programudbud gennem massefabrikerede, billige set top bokse. Det vil endvidere være særdeles ønskværdigt for broadcasterne, der undgår at skulle lave flere versioner af de samme tjenester til et lille marked som det danske.

Hvis MHP-standarden skal gøres obligatorisk, bør dette i givet fald ske på alle platforme for at opnå de ovennævnte fordele.

På det danske tv-marked er der aktuelt ca. 300.000 set top bokse i brug til satellit-tv og ca. 50.000 set top bokse i brug til kabel-tv. Omkostningerne til et evt. teknologiskift må antages at skulle afholdes af forbrugerne, enten direkte eller gennem et abonnement. De danske operatører i 2003 og 2004 har udskiftet alle analoge set top bokse med nye, digitale bokse.

Der er ikke fra Videnskabsministeriets og Kulturministeriets side en konkret interesse for at tilføje MHEG5 til listen, da der i Danmark alene tilskyndes til brug af MHP-standarden.

Generelt støtter Videnskabsministeriet og Kulturministeriet en vidtgående, løbende standardiseringsproces på broadcastområdet, herunder også den nødvendige standardisering med henblik på en udfasning af eksisterende teknologi i forbindelse med indførelsen af ny, standardiseret teknologi.

De danske myndigheders positive holdning til standardisering på dette område er dog betinget af, at der ikke efterfølgende opkræves urimeligt høje patentafgifter i forbindelse med udnyttelsen af de standarder, der evt. gøres obligatoriske gennem optagelse på Kommissionens liste.

Idet der er tale om en åben konsultationsproces, hvor alle typer af aktører i princippet kan afgive et høringssvar direkte til Kommissionen, har Videnskabsministeriet dels gennemført en ministeriehøring mhp. fastlæggelse af den danske regerings holdning, dels gjort relevante, danske aktører opmærksom på høringen.

Arbejdsdokumentet har hverken statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser.

Arbejdsdokumentet er i overensstemmelse med nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet.

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.