Grundnotat om ansøgning vedr. markedsføring af GMO majs
|
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere |
|||
|
Bilag |
Journalnummer |
Kontor |
|
KOMITÉSAG
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Miljøministeriets notat samt grundnotat om ansøgning om godkendelse til markedsføring i EU af genetisk modificeret majs (C/GB/01/M3/03) i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF.
Fristen for fremsættelse af bemærkninger eller komme med begrundede indvendinger er 17. maj 2004.
Skov- og Naturstyrelsen 3. maj 2004
Landbrugs- og bioteknologikontoret J.nr.: D 017-0002
Miljøministeriet gsp/SNS LOB; lkj/MIM 3
International Enhed MIM 574
NOTAT
TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALGAnsøgning om godkendelse til markedsføring i EU af genetisk modificeret majs (C/GB/02/M3/03) i henhold til Europa-parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF
Ovennævnte forslag er beskrevet i vedlagte grundnotat. Forslaget er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg.
Danmark modtog den 22. marts 2004 fra Europa-Kommissionen en ansøgning om godkendelse til markedsføring i EU af genetisk modificeret hybridmajs efter reglerne i udsætningsdirektivet (2001/18/EF). Ansøgningen er indleveret til de britiske myndigheder af Monsanto Europe S.A.
Der søges om godkendelse til importere og anvende den genetisk modificerede majs som al anden majs, dog ikke dyrkning. De britiske myndigheder har udarbejdet en vurderingsrapport, hvori det indstilles, at der gives godkendelse til import, forarbejdning og foderbrug af NK603xMON810. Hvis der ikke inden fristens udløb den 17. maj 2004 kommer anmodninger om yderligere oplysninger, bemærkninger eller indvendinger fra medlemslandene, kan Storbrittanien umiddelbart efter fristens udløb udstede en godkendelse til markedsføring.
Majslinjen NK603 har fået indsat gener, der gør den tolerant overfor ukrudtsbekæmpelsesmidler med aktivstoffet glyphosat (bl.a. Roundup). Majslinjen MON810 har fået overført et gen, der gør den tolerant overfor angreb af visse sommerfuglelarver.
De hørte eksperter har foretaget en vurdering af konsekvenserne for menneskers sundhed, natur og miljø, hvis majslinjen NK603xMON810 introduceres på det danske marked. Eksperterne vurderer ikke, at der vil være miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser forbundet med godkendelse til import, forarbejdning og foderbrug. Dog påpeges, at tærskelværdien for utilsigtet forekomst i konventionel majsudsæd, bør være lavere end 0,9 %, som ansøger foreslår.
Regeringen agter at fremsætte begrundede indvendinger mod ansøgningen, idet man vil meddele Kommissionen, at tærskelværdien for utilsigtet forekomst af NK603xMON810 i konventionel majsfrø bør følge den kommende vedtagelse og anvendelse af EU-regler for tærskelværdier for GM-majs i konventionel såsæd, og at den leverede PCR-metode bør valideres af EU’s Joint Research Centre, og Danmark lægger til grund, at en sådan validering tilvejebringes inden godkendelse til markedsføring.
Såfremt de tekniske retningslinier for prøvetagning og analyse af GMO’er endnu ikke er offentliggjort, vil man endvidere meddele Kommissionen, at Danmark ikke finder det muligt at tage stilling til en godkendelse, før retningslinierne er offentliggjort.
Endelig vil regeringen anmode om, at sagen tages op i komitéprocedure.
Skov- og Naturstyrelsen 3. maj 2004
Landbrugs- og bioteknologikontoret J.nr.: D 017-0002
Miljøministeriet gsp/SNS LOB; lkj/MIM 3
International Enhed MIM 574
GRUNDNOTAT
TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALGAnsøgning om godkendelse til markedsføring i EU af genetisk modificeret majs (C/GB/02/M3/03) i henhold til Europa-parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF
Danmark modtog den 22. marts 2004 fra Europa-Kommissionen en ansøgning om godkendelse til markedsføring i EU af genetisk modificeret hybridmajs (NK603xMON810) efter reglerne i del C i direktiv 2001/18/EF om udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer, herefter kaldet udsætningsdirektivet.
Sagen er ikke tidligere forelagt for Folketingets Europaudvalg.
Ansøgningen er indleveret til de britiske myndigheder af Monsanto Europe S.A. Der søges om godkendelse til importere og anvende den genetisk modificerede majs som al anden majs, dog ikke dyrkning. De britiske myndigheder har udarbejdet en vurderingsrapport, hvori det indstilles, at der gives godkendelse til import, forarbejdning og foderbrug af NK603xMON810. Vurderingsrapporten og ansøgningen er herefter fremsendt til Kommissionen og til de øvrige medlemslande.
Der er i 1998 giver tilladelse til import og dyrkning af majslinjen MON810 (ansøgning C/F/95/12-02). MON810-linjen indgår også i ansøgningen C/DE/02/9, der for øjeblikket er under behandling. Der er også søgt om tilladelse til markedsføring af NK603 (C/ES/00/01). Kommissionens udkast til beslutning er oversendt til Rådet den 6. april 2004.
Danmark har 60 dage til at anmode om yderligere oplysninger, fremsætte bemærkninger eller komme med begrundede indvendinger mod ansøgningen og den britiske indstilling. Fristen udløber således den 17. maj 2004. Hvis der ikke inden fristens udløb kommer anmodninger om yderligere oplysninger, bemærkninger eller indvendinger fra medlemslandene, kan Storbritannien umiddelbart efter fristens udløb udstede en godkendelse til markedsføring.
Formålet med ansøgningen er at få godkendelse til import, forarbejdning og anvendelse som foder af NK603xMON810.
Hvis hybridmajsen skal anvendes som levnedsmiddel, kræver det en tilladelse efter reglerne i forordning (EF) 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer.
Majslinjen NK603 har fået indsat gener, der gør den tolerant overfor ukrudtsbekæmpelsesmidler med aktivstoffet glyphosat (bl.a. Roundup). Genet (epsps cp4) stammer fra en bakterie (Agrobacterium sp. stamme CP4). Majslinjen MON810 har fået overført et gen, der gør den tolerant overfor angreb af visse sommerfuglelarver. Genet (cry1Ab) stammer fra en bakterie (Bacillus thuringiensis). Majslinjerne indeholder ikke gener, der giver tolerance overfor antibiotika. NK603xMON810 er hybridlinjen, der opstår ved krydsning af de to genetisk modificerede linjer. Formålet med at fremstille hybridmajs er at opnå et højere udbytte.
Den unikke identifikator for hybridlinjen NK603xMON810 er MON-ØØ6Ø3-6xMONØØ81Ø-6. De britiske myndigheder har dog bedt Kommissionen om at klargøre, om denne unikke identifikator overholder kravene i Kommissionens forordning 65/2004 om indførelse af et system til fastlæggelse og tildeling af entydige identifikatorer, da reglerne foreskriver, at en unik identifikator skal bestå af 8 alfanumeriske tegn.
Storbritannien indstiller, at der stilles følgende vilkår i forbindelse med godkendelse:
- Storbritannien er af den opfattelse, at godkendelsens ihændehaver skal afrapportere overvågningen på følgende måde:
- mindst 30 dage inden NK603xMON810 bliver markedsført, skal ansøger give yderligere detaljer om, hvordan den generelle overvågning vil blive gennemført: herunder 1) angivelse af præcis hvem, der er forpligtet til at stille information til rådighed, 2) hvilken type af information, der vil blive efterspurgt og hvor ofte, samt 3) hvordan firmaet vil sikre deltagelse for at sikre en robust vurdering;
- hvert år fra den dato, hvor NK603xMON810 for første gang er markedsført. Disse rapporter skal berette udførligt om resultaterne af den generelle overvågning.
- I overensstemmelse med artikel 25, stk. 4 i Direktiv 2001/18/EF skal PCR-detektionsmetoden for NK603 gøres offentlig tilgængelig.
- Efter anmodning skal referencemateriale af F1 NK603xMON810 hybriden stilles til rådighed for Joint Research Center.
- Godkendelsen er gyldig i 10 år fra den dag, den er givet.
NK603xMON810 er blevet dyrket i USA siden 2002.
- Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Der er ikke særskilt redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet. Der er tale om en ansøgning om godkendelse til markedsføring i henhold til en allerede vedtaget rådsretsakt (udsætningsdirektivet (2001/18/EF)).
Lovgivningsmæssige konsekvenser: En godkendelse til markedsføring vil ikke få lovgivningsmæssige konsekvenser, idet der er tale om ansøgning, der er reguleret af direktiv 2001/18/EF om udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer og om ophævelse af Rådets direktiv 90/220/EØF. Direktivet er implementeret i dansk ret med lovbekendtgørelse nr. 981 af 3. december 2002 og bekendtgørelse nr. 831 af 3. oktober 2002 om godkendelse af udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer.
Økonomiske og administrative konsekvenser: En godkendelse forventes ikke at få væsentlige stats- eller kommunaløkonomiske konsekvenser. Der forventes en mindre administrativ byrde i forbindelse med behandling af sagen samt tilsyn og kontrol i henhold til kapitel 5 i bekendtgørelse nr. 831 af 3. oktober 2002 om godkendelse af udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer.
Beskyttelsesniveau: De hørte eksperter har foretaget en vurdering af konsekvenserne for menneskers sundhed, natur og miljø, hvis majslinjen NK603xMON810 introduceres på det danske marked. Skov- og Naturstyrelsen har anmodet eksperterne om at gennemføre vurderingerne i forhold til de britiske myndigheders indstilling. Som det fremgår af nedenstående udtalelser, vurderer eksperterne at der ikke vil være miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser forbundet med godkendelse til import, forarbejdning og foderbrug. Plantedirektoratet anfører, at tærskelværdien for utilsigtet forekomst i konventionel majsudsæd, bør være lavere end 0,9 %, som ansøger foreslår. Vurderingerne er foretaget på baggrund af den fremsendte ansøgning, et sammendrag heraf samt vurderingsrapporten fra de belgiske myndigheder.
Danmarks Miljøundersøgelser (DMU):
"Den genmodificerede majs, NK603xMON810, adskiller sig fra konventionel majs ved at have indsat gener der gør planterne tolerante over for herbicidet Roundup® og insektangreb fra en sommerfugleart (majsboreren). Majsen søges kun godkendt til import til direkte brug som dyrefoder eller til viderebearbejdning, men ikke dyrkning eller opformering. Der kan derfor kun ske uønskede effekter på naturen, hvis der sker en tilfældig, utilsigtet spredning.
Der har tidligere været eksempler på genspredning fra genmodificeret majs til konventionel majs i Nord- og Mellemamerika. Desuden kan der ske uheld med iblanding af genmodificerede majs i konventionel majs før og efter import. Den landbrugsmæssige kontrol, der foregår af frøudsæd, vil formentlig kunne påvise en sådan spredning. Hvis der skulle ske en tilfældig spredning af NK603xMON810 majsfrø i Danmark, vil disse, som al anden majs, ikke kunne krydse med vilde arter eller etablere vedvarende bestande i naturen eller på dyrkningsarealer, da frøene normalt ikke kan overleve vinterperioden.
DMU’s risikovurdering af de mulige økologiske konsekvenser for plante- og dyreliv af en eventuel tilfældig spredning af den genmodificerede majs viser, at der ikke vil være nogen eller kun være ubetydelige miljømæssige risici, hvis der skulle ske en spredning.
DMU vurderer samlet, at der ikke kan forventes uønskede økologiske konsekvenser for dyre- plantelivet ved markedsføring af de herbicidtolerante, insektresistente majs NK603xMON810, når de anvendes til andre formål end dyrkning.
DMU bifalder at der udarbejdes en årlig rapport over resultaterne fra moniteringen. Derudover bør det være en betingelse for tilladelse til markedsføring ,at der foreligger en detaljeret plan over den generelle overvågning, hvor det er specificeret, hvem der udfører overvågningen nøjagtigt hvor og hvornår, og hvem der kontrollerer, at overvågningen udføres som beskrevet."
Plantedirektoratet:
"Plantedirektoratet vurderer på baggrund af oplysningerne om de nye proteiner (CP4 EPSPS og CRY1A(b)), den kemiske sammensætning af NK603xMON810-majsen samt resultaterne fra fodringsforsøget med majsen, at der ikke vil være sundheds- og sikkerhedsmæssige problemer for dyr, som indtager dyrefoder med indhold af bearbejdede råvarer af NK603xMON810-majs.
Utilsigtet spredning af NK603xMON810-majsen som følge af frøspild vurderes ikke at udgøre noget sikkerhedsmæssigt problem på grund af majskerners ringe overlevelsesevne i jorden.
Tærskelværdien for mærkning for utilsigtet forekomst af NK603xMON810-majsfrø i konventionelle majsfrø til udsåning bør være lavere end de 0,9 %, som Monsanto foreslår i anmeldelsen.
Der er blevet udviklet "event-specifikke" PCR-metoder til detektion af såvel NK603- som MON810-majs. Begge metoder vil kunne anvendes til detektion af NK603xMON810-majsen. Da NK603xMON810-majsen er fremstillet ved konventionel krydsning mellem NK603- og MON810-linierne, findes der ikke nogen enkelt metode, der kan adskille hybridmajsen fra en blanding af de to forældrelinier, med mindre der analyseres på enkeltkerner.
En endelig godkendelse af NK603xMON810-majsen bør først gives, når EF-referencelaboratoriet har valideret PCR-analysemetoder til kvantitativ bestemmelse af såvel NK603- som MON810-majslinien."
Danmarks Fødevare- og Veterinærforskning:
"Den ansøgte majs NK603xMON810 er frembragt ved traditionel krydsning mellem to gensplejsede majslinjer, som tidligere har været vurderet. Majs MON810 er gjort insektresistent, og majs NK603 har fået tilført et gen, der gør den resistent overfor visse herbicider med glyphosat. Ud fra de to indsatte geners virkemåde og placering forventes generne og deres produkter ikke at påvirke hinanden i krydsningen. Det forventes derfor, at de risikovurderinger, som ligger til grund for moderplanterne direkte kan anvendes på krydsningen. Undersøgelser af indholdsstoffer som aminosyrer, fedtsyrer, vitaminer og andre sekundære metabolitter (følger OECD’s retningslinier), analyse for konstruktionerne i krydsningen og fodringsforsøg i kyllinger med majskrydsningen er sammenlignet med tilsvarende undersøgelser på kontrolmajs og viser ingen interaktion mellem de to egenskaber. Samlet viser undersøgelserne, at den gensplejsede krydsning kan betragtes sundhedsmæssigt som en traditionel krydsning og kan ligestilles med traditionel majssorter.
Ansøgningen involverer ikke dyrkning i EU, men import og forarbejdning af majsen til foder og fødevareanvendelse. Som følge af, at krydsningen kan betegnes som heterozygot mht. begge de nye egenskaber, vil kernerne, hvis de spirer, vise udspaltning for egenskaberne. Dette skal tages i betragtning ved en eventuel kontrol. En entydig identifikationsmetode for krydsningen må baseres på metoder for identifikation af MON810 og NK603 og kan kun finde sted på enkeltplante eller enkelt-frø niveau.
Samlet er det DFVF’s vurdering, at markedsføring og anvendelse af krydsningen kan finde sted som traditionel majs uden sundhedsmæssige problemer."
I perioden den 23. marts til den 21. april 2004 gennemførte Skov- og Naturstyrelsen en høring af 55 danske interesseorganisationer, forskningsinstitutioner og myndigheder. Høringsmaterialet bestod af et af ansøger udarbejdet sammendrag af ansøgningen, en indholdsfortegnelse til hele ansøgningen samt de britiske myndigheders vurderingsrapport. Skov- og Naturstyrelsen har modtaget høringssvar fra nedennævnte:
- Forbrugerrådet
- Forskningsstyrelsen/Det Jordbrugs- og Veterinærvidenskabelige Forskningsråd
- Hovedstadens Udviklingsråd
- HTS – Handel, Transport og Serviceerhvervene
- Landbrugsraadet og Dansk Landbrug
- Økologisk Landsforening og Foreningen for Biodynamisk Jordbrug
Forbrugerrådet har af ressourcemæssige årsager ikke kunnet se nærmere på det tilsendte materiale. Forbrugerrådet mener imidlertid helt generelt, at Danmark bør arbejde for, at moratoriet opretholdes, så længe sameksistensregler, herunder regler om ansvar, ikke er på plads i EU. Forbrugerrådet kan således ikke støtte godkendelsen af denne ansøgning.
Det Jordbrugs- og Veterinærvidenskabelige Forskningsråd finder ingen tekniske eller videnskabelige grunde til at afvise ansøgningen.
Hovedstadens Udviklingsråd har ingen bemærkninger.
HTS – Handel, Transport og Serviceerhvervene har ingen bemærkninger.
Landbrugsraadet og Dansk Landbrug meddeler, at man kan anbefale, at ansøgningen om godkendelse af GM-majsen til import og forarbejdning samt anvendelse som dyrefoder imødekommes, hvis de danske myndigheder, ligesom de britiske, ikke har miljø- og sundhedsmæssige betænkeligheder, og under forudsætning af, at de øvrige bestemmelser i de relevante fælles EU-bestemmelser opfyldes.
Økologisk Landsforening og Foreningen for Biodynamisk Landbrug kan ikke støtte, at den genetisk modificerede majs godkendes til import, forarbejdning og dyrefoder. Foreningerne fremfører følgende argumenter:
Majsen er kun blevet undersøgt i kortvarige dyrefodringsforsøg på rotter og slagtekyllinger, mens det på ingen måde er påvist, hvad fordring over lang tid med den genmodificerede majs vil betyde for f.eks. malkekøer og dermed slutprodukterne mælk og kød. Tilsvarende usikkerhed er der i forhold til dels den direkte brug til human ernæring, dels den afledte gennem indtagelse af animalske produkter produceret på baggrund af genmodificerede afgrøder. Da der ikke er lavet omfattende og afgørende sundhedsstudier, kan det ikke udelukkes, at de genmodificerede planter har negativ indflydelse på menneskers eller dyrs sundhed.
Økologiske og biodynamiske landbrug anvender ikke genmodificerede afgrøder og ønsker ikke at blive forurenet med sådanne. Principielt er foreningerne imod brugen af genmodificering, da ingen kender de langsigtede konsekvenser og forurening vurderes til at være umulig at undgå på sigt. Det påpeges, at brugen af GM-afgrøder vil påføre bl.a. økologerne øgede omkostninger til f.eks. kontrolanalyser, risiko for forurening, tilbagekaldelse af produkter mv. Ligeledes vil foreningerne igen påpege behovet for, at det tydeligt mærkes på animalske produkter, hvis produkterne er fremkommet ved brug, f.eks. fodring, med genmodificerede afgrøder, så forbrugerne reelt får det frie valg i købssituationen.
I perioden den 23. marts til den 21. april 2004 gennemførte Skov- og Naturstyrelsen parallelt en offentlig høring, idet der i landsdækkende aviser blev gjort opmærksom på, at man kunne finde høringsmaterialet på Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside eller rekvirere det fra Skov- og Naturstyrelsen. Der er ikke modtaget svar på denne høring.
Ved høring i EU-specialudvalget vedr. miljøspørgsmål er kommet følgende høringssvar:
Forbrugerstyrelsen gentager deres høringssvar fra den generelle høring, idet de mener, at Danmark bør arbejde for, at moratoriet opretholdes, så længe sameksistensregler, herunder regler om ansvar, ikke er på plads i EU. Forbrugerrådet kan således ikke støtte godkendelsen af genetisk modificeret majs.
Landbrugsraadet og Dansk Landbrug henholder sig ligeledes til deres tidligere afgivne høringssvar og anbefaler, at der meddeles markedsføringstilladelse, idet de danske myndigheder har vurderet, at der ikke er miljø- eller sundhedsmæssige betænkeligheder ved produkterne. Organisationerne finder endvidere, at den diskuterede tærskelværdi for acceptabelt utilsigtet forekomst bør følge den vedtagne generelle tærskelværdi for produkter, der anvendes til fødevarer og foder.