Svar på spm. 58 om dansk holdning til prioriteringerne i EU's finansielle perspektiver, fra udenrigsministeren

Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Finansministeriets redegørelse for det uformelle rådsmøde (økonomi- og finansministre) den 2.-3. april 2004.

Kommissionen redegjorde for sin meddelelse om de finansielle perspektiver 2007-2013. Ifølge Kommissionen sikrer udspillet udvidelsen, sætter Lissabonstrategien i centrum af EU, tager højde for globaliseringens krav og fremmer EU’s værdier og prioriteringer. Kommissionen lagde vægt på, at de initiativer, der tages på unionsniveau suppleres af nationale initiativer, der koordineres indbyrdes.

Kommissionen erkendte behovet for budgetdisciplin i betragtning af de aktuelle budgetvanskeligheder i en række lande. Kommissionens forslag medfører stigende udgifter målt i pct. af BNI, men holder sig inden for rammerne af loftet for egne ressourcer på 1,24 pct. af BNI.

En gruppe af lande var kritiske over for Kommissionens meddelelse, især vedrørende udgiftsniveauet som man mente burde holde sig inden for en ramme af 1 pct. af EU’s BNI, svarende til andelen i 2003. En sådan ramme var ikke udtryk for en fastfrysning, men betød at budgettet kunne vokse mærkbart i takt med den økonomiske vækst. En så kraftig vækst som foreslået af Kommissionen var ikke realistisk i lyset af en række EU-landes forholdsvis høje underskud på de offentlige finanser. Man måtte gennemføre en omprioritering af midlerne fra de eksisterende lande til de nye medlemslande. Det blev endvidere kritiseret, at der fra Kommissionens side blev lagt op til at betalingsbevillingerne blev så meget mindre end forpligtelsesbevillingerne, at det ikke fremstod realistisk.

Man efterlyste desuden en analyse og sammenligning af Kommissionens forslag med de nuværende finansielle perspektiver.

Andre lande var forholdsvis positive over for Kommissionens meddelelse og lagde vægt på at f.eks. regionalpolitikken fortsat i betydeligt omfang kommer regioner i de hidtidige EU-lande til gode.

Danmark specificerede ikke ønsker til et budget på et bestemt niveau, men fandt det naturligt, at EU’s budget underlægges samme fair og restriktive disciplin som de nationale budgetter. Fra dansk side forventedes det, at der ville blive lagt vægt på at prioritere Lissabonstrategien, herunder uddannelse og forskning og at strukturfondsmidlerne prioriteres til de fattigste lande. Det noteredes, at aftalen fra Det Europæiske Råd i oktober 2002 betyder, at landbrugsudgifterne i perioden frem til 2013 vil falde som andel af EU’s samlede økonomi fra 0,42 pct. af EU’s BNI i 2006 til 0,34 pct. i 2013.

Formandskabet ville til juni fremlægge en teknisk rapport.

Der var generel enighed om, at et opsving i EU er på vej, bl.a. manifesteret ved højere vækst i industriproduktionen. Desuden så inflationen samlet set ud til at være forenelig med prisstabilitet. Opsvinget ventes bl.a. stimuleret af høj vækst i verdenshandelen, og i slutningen af 2004 ville væksten i EU kunne være tættere på det potentielle niveau. Et opsving ville dog kunne blive dæmpet af højere energipriser og eftervirkningerne af den geopolitiske uro.

Man adresserede også den generelt lave vækst i den indenlandske efterspørgsel. Blandt årsagerne hertil blev der bl.a. peget på den forholdsvist høje ledighed og lav forbrugertillid. Af strukturelt betingede årsager blev der bl.a. peget på betydningen af den demografiske udvikling, herunder at udsigterne til faldende arbejdsstyrke i sig selv vil medføre lavere vækst.

Man drøftede udsigterne for den finansielle stabilitet, herunder det fremadrettede samarbejde herom. Man bød bl.a. fremskridtene med gennemførelsen af handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser velkommen og var enige om at lægge vægt på implementeringen af den.

Man drøftede desuden en række emner i relation til tilsyn med finansielle virksomheder, herunder grænseoverskridende tilsyn.

Ministre og centralbankchefer drøftede bl.a. fremskridtene med integrationen af de finansielle markeder og konkluderede, at handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser er blevet gennemført med succes, og at der var opnået enighed med Europa-Parlamentet om en udvidet anvendelse af den såkaldte Lamfalussy-procedure.

Man ville nærmere overveje forslag til en videreførelse af arbejdet, bl.a. på baggrund af en kommende rapport fra Kommissionen.

Desuden var der en drøftelse af omkostningerne ved og behovet for regulering af den finansielle sektor, herunder forbrugerbeskyttelsen.

Den seneste udvikling i fremskridtene med at opnå enighed om regnskabsreglerne for finansielle instrumenter inden for rammerne af International Accounting Standards Board (IASB) blev drøftet. Man konstaterede, at der var opnået fremskridt, særligt fsva. bogføring af egenbeholdning af egne aktier, mens det fortsat udestår at finde en endelig løsning om anvendelsen af bl.a. "fair value" i værdiansættelsen af aktiver.

Kommissionen informerede om dialogen med de amerikanske finansielle myndigheder, der forløb positivt. Enkelte ministre opfordrede til at arbejde for et integreret transatlantisk kapitalmarked.

Der var under frokosten en drøftelse af udnævnelse af ny direktør for valutafonden (IMF). Man lagde sig ikke endeligt fast på EU-landenes kandidat, men man var enige om, at der var behov for en snarlig afklaring af spørgsmålet.

Der var under frokosten en drøftelse af status for økonomiske områder i tilknytning til regeringskonferencen. Der var enighed om, at positioner på disse spørgsmål fastlægges gennem de sædvanlige nationale procedurer.