Supplerende grundnotat med høringssvar vedr. bedre havnesikring.

Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Trafikministeriets supplerende grundnotat vedrørende Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om bedre havnesikring, KOM(2004) 76.

Der henvises til tidligere fremsendte grundnotat af 24. marts 2004.

Kommissionens forslag har været sendt i høring ved følgende interesseorganisationer og virksomheder:

Amtsrådsforeningen, Bilfærgernes Rederiforening, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Skibsmæglerforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Danske Havne, Danske Havnevirksomheder, Danske Maritime, Foreningen af Danske Privathavne, Foreningen af Havnefogeder i Danmark, HTS · Handel, Transport og Serviceerhvervene, Kommunernes Landsforening, Landsorganisationen i Danmark, Metal Søfart, Rederiforeningen af 1895 og Specialarbejderforbundet i Danmark.

Danske Havne har fremført tre overordnede kommentarer til direktivforslaget om bedre havnesikring:

• Beskrivelsen af opgaver og terminologi i ISPS-koden skal så meget som muligt gå igen i direktivforslaget, hvorved implementeringen af direktivet vil blive lettere.

• Direktivforslaget bør afspejle, at sikring af havne både er et spørgsmål om at sikre havnen mod at blive mål for terroranslag, og mod at havnen anvendes som middel for terroranslag.

• Med direktivforslaget om udvidelsen af sikring til at omfatte hele havnen og tilstødende områder, kan der forventes en dramatisk stigning i økonomiske udgifter for danske havne. I den sammenhæng er Danske Havne af den klare opfattelse, at sikring af havne er en samfundsmæssig opgave og omkostninger forbundet dermed skal afholdes af samfundet som helhed.

Herudover har Danske Havne bl.a. anført, at direktivforslaget bør begrænses mest muligt på grundlag af en faglig, sikringsmæssig vurdering, og dermed alene vedrøre havnefaciliteter, og ikke hele havnen og tilstødende områder. Danske Havne finder, at såfremt direktivforslaget kommer til at omfatte tilstødende områder, risikerer man, at der opstår konkurrenceforvridning, idet direktivet skal implementeres i medlemslandene, hvor der ikke er en ensartet juridisk definition af, hvad der er havneområde.

I forbindelse med fastlæggelsen af, hvilket område på havnen, der skal sikres, finder Danske Havne det er vigtigt, at myndighederne støtter sig til havneadministrationernes viden og kompetence.

Danske Havne ønsker fleksibilitet således, at den lokale havneadministration kan udpeges som "havnesikringsmyndighed" i henhold til art. 5

Danske Havne finder det væsentligt, at der kan udpeges fælles sikringsansvarlige for flere havne, herudover bør den sikringsansvarlige i henhold til forordningen kunne være den samme som i henhold til direktivet.

Endelig anfører Danske Havne, at man ikke finder inhabilitetskravet for havnesikringsorganisationer i bilag IV hensigtsmæssigt, idet dette vil kunne medføre, at havne skal entrere med flere sikringsorganisationer med deraf højere udgifter til følge.

Danske Havnevirksomheder noterer sig, at direktivforslaget går langt videre både med hensyn til formålet med sikringen samt det område der bliver omfattet end det forslag til forordning om bedre sikring af skibe og havnefaciliteter, der p.t. behandles i EU.

Danske Havnevirksomheder finder, at sikring imod terror er en samfundsopgave, idet private havnevirksomheder og havne ingen forudsætninger har for antiterror-initiativer. Som led i det almindelige forsvar af Danmark, findes der allerede i dag lokale forsvarsplaner for alle danske havne. Danske Havnevirksomheder finder, det ville være naturligt at udbygge disse planer til også at omfatte terror.

Danske Havnevirksomheder finder direktivforslaget yderst ambitiøst og omfattende, og sætter spørgsmålstegn ved, om det også vil medføre en effektiv sikring imod terrorangreb. Endvidere forventes, at en yderligere og effektiv sikring af danske havne, vil kræve betydelige investeringer, der må være samfundets opgave.