Svar på spørgsmål 52 om Kyotoprotokollens projektmekanismer mht vindmøller udenrigsministeren kopi til miljøministeren
|
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere |
|||
|
Bilag |
Journalnummer |
Kontor |
|
Under henvisning til Europaudvalgets skrivelse af 8. marts 2004 (Alm. del – bilag 604) vedlægges Miljøministeriets besvarelse af spørgsmål 52.
|
Den |
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 52 stillet af Folketingets Europaudvalg Miljø- og Planlægningsudvalg (alm. del - bilag 604).
Spørgsmål
Ministeren bedes oversende et notat vedrørende forslag til direktiv om brugen af Kyoto-protokollens projektmekanismer for så vidt angår forslagets forventede konsekvenser for den danske vindmølleindustri og deraf afledte danske arbejdspladser.
Svar
Vedlagt er notat vedrørende forslag til direktiv om brugen af Kyoto-protokollens projektmekanismer og konsekvenser for den danske vindmølleindustri.
|
N O T A T |
DEPARTEMENTET 3.kontor J.nr. D Ref. PSo/JoB Den 5. april 2004 |
Notat vedrørende forslag til direktiv om brugen af Kyoto-protokollens projektmekanismer og den danske vindmølleindustri og deraf afledte danske arbejdspladser.
Det er vanskeligt at vurdere konsekvenserne af Linking-direktivet på den danske vindmølleindustri, men generelt må det vurderes at muligheden for at investere i JI/CDM projekter baseret på vindkraft vil have en positiv effekt på den danske vindmølleindustri og danske arbejdspladser.
Formålet med kvotesystemet er netop, at de omfattede virksomheder løbende vurderer, hvorvidt det er mest omkostningseffektivt at nedbringe egne udledninger, købe kvoter fra virksomheder i andre EU lande eller etablere JI og CDM projekter i udlandet og overføre CO2-besparelsen til deres egne klimaregnskaber.
EU's kvotedirektiv medføre en konkurrencemæssig fordel for vindmøllebaseret elproduktion sammenlignet med den kvoteomfattede fossilt baserede del af elsektoren, da kvotesystemet forventes at medføre højere elpriser. Vedvarende energi får dermed en vis konkurrencefordel i EU som alt andet lige forventes at have en positiv effekt på beskæftigelsen i vindmølleindustrien.
Linking-direktivet som giver de europæiske virksomheder mulighed for at etablere JI/CDM projekter og anvende projektkreditterne til at opfylde deres reduktionsmål. Muligheden for at lave JI/CDM projekter udvidder markedet og har således en modererende effekt på de forventede elprisstigninger og konkurrencefordelen for vindkraft formindskes således tilsvarende.
For så vidt angår konsekvenserne af Linking-direktivet for den hjemlige efterspørgsel og udbygning med vindmøller, må det umiddelbart vurderes at der hverken vil være nogen egentlig positiv eller negativ effekt. Efterspørgslen og dermed udbygningen med vindmøller i Danmark vil primært afhænge af prisen på el og i det omfang kvotesystemet medfører højere elpriser kan dette være til fordel for den indenlandske udbygning med vindmøller til gavn for arbejdspladser i vindmølle industrien.
Konsekvenserne af Linking-direktivet mht. arbejdspladser i den danske vindmølle industri afhænger endvidere af, hvor mange vindmølleprojekter de europæiske virksomheder vil etablere som JI og CDM projekter. I denne sammenhæng er det væsentligt at have for øje at efterspørgselen af vindmøller til f.eks. JI/CDM projekter må forventes at stige. Som et led i det internationale klimasamarbejde med de forventede krav om yderligere reduktioner i den globale udledning af drivhusgasser vil der opstå nye og ekspansive markeder for vedvarende energi, med deraf positive effekter for danske arbejdspladser i vindmølleindustrien.