Hjælpemenu

Hovedmenu

Fødevarehygiejne (Hygiejne I)

Bilag tilgået Folketingets Eurpaudvalg

Hent bilaget i PDF-format her

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

Kontor

1

400.C.2-0

EUK

15. april 2004

Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Fødevareministeriets notat om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fødevarehygiejne (Hygiejne I), KOM(2000) 438 og KOM(2003) 33.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

6. kontor

J.nr.: 2002-20-221-00188

Den 14. april 2004

CAM

FVM 184

 

Notat til Folketingets Europaudvalg

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fødevarehygiejne (Hygiejne I)

KOM(2000) 438 og KOM(2003) 33

- Endelig vedtagelse

Baggrund

Kommissionen fremlagde ved KOM(2000) 438 af 14. juli 2000 forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fødevarehygiejne. Forslaget blev sendt til Rådet den 14. juli 2000.

Forslaget har hjemmel i TEF artikel 95 og artikel 152, stk. 4, litra b, og skal behandles efter proceduren for fælles beslutningstagen i TEF artikel 251, da forslaget vedrører veterinærforhold og berører folkesundheden.

Europa-Parlamentet vedtog den 15. maj 2002 en række ændringsforslag.

Rådet kunne ikke acceptere alle Europa-Parlamentets ændringsforslag og nåede den 27. juni 2002 til politisk enighed om en fælles holdning, som blev vedtaget den 27. oktober 2003.

Kommissionen har den 27. januar 2003 fremsat et revideret forslag, KOM(2003) 33.

Europa-Parlamentet foreslog den 30. marts 2004 med absolut flertal en række ændringer i den fælles holdning.

Det endelige resultat

Forslaget er en del af den såkaldte hygiejnepakke, som oprindeligt bestod af fire forslag til forordninger samt et forslag til direktiv. Forslagene regulerer fødevarehygiejne og offentlig kontrol med animalske fødevarer og dyresundhed.

Nærværende forslag fastlægger forpligtelser vedrørende fødevarehygiejne for ledere af alle typer af fødevarevirksomheder i alle led af fødevarekæden, lige fra primærproduktionen til leveringen til den endelige forbruger.

I overensstemmelse med artikel 251, stk. 2, i traktaten og den fælles erklæring om den praktiske gennemførelse af implementeringen af den fælles beslutningstagen har der været en række uformelle kontakter mellem Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen med henblik på at opnå enighed om forslaget ved Europa-Parlamentets 2. læsning, således at forligsprocedure ikke blev nødvendigt.

De af Europa-Parlamentet vedtagne ændringer er alle i overensstemmelse med det, der blev opnået enighed om ved de uformelle kontakter.

Regeringen agter i overensstemmelse med det tiltrådte forhandlingsoplæg af den 21. juni 2002 at tilslutte sig den endelige vedtagelse af forslaget.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg (forhandlingsoplæg) den 21. juni 2002 i forbindelse med forelæggelse af rådsmøde (landbrug) den 27. juni 2002, jf. aktuelt notat af 11. juni 2002.

Sagen har desuden været forelagt Folketingets Europaudvalg den 14. juli 2000 (orientering) og den 17. november 2000 i forbindelse med forelæggelsen af rådsmøde (landbrug) den 17.-18. juli 2000 og den 20.– 21. november 2000, jf. aktuelt notat af 6. juli 2000 samt af den 6. november 2000. Der er fremsendt grundnotat om forslaget den 11. september 2000. Sagen har desuden været forelagt Folketingets Europaudvalg (orientering) den 22. september 2000 i forbindelse med forelæggelsen af rådsmøde (indre marked) den 28. september 2000, jf. aktuelt notat af 11. september 2000. Endvidere har sagen været forelagt Folketingets Europaudvalg (orientering) den 16. marts 2001 i forbindelse med forelæggelse af rådsmøde (landbrug), jr. aktuelt notat af 8. marts 2001. Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg (orientering ) den 14. december 2001 i forbindelse med forelæggelse af rådsmøde (landbrug)., jf. aktuelt notat af 6. december 2001. Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg (orientering) den 17. maj 2002 i forbindelse med forelæggelse af rådsmøde (indre marked) den 21. maj 2002, jf. aktuelt notat af 8. maj 2002.