Rådsmøde Alm.anl. og ekst. forb. 26-27/4-04 Samlenotat

Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 23. april 2004 – dagsordenspunkt rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 26.-27. april 2004 – vedlægges Udenrigsministeriets notat om de punkter, der forventes optaget på dagsordenen.

6. Det vestlige Balkan (side 5)

7. Kina (side 6)

8. WTO/DOHA Development Agenda (DDA) - status (side 6)

9. Europæisk sikkerheds- og forsvarspolitik (ESDP) (side 7)

10. Opfølgning til Monterrey forpligtelserne (side 8)

11. Forberedelse af gennemgangskonferencen i FN i 2005 af 2015-målene (side 9)

13. Reform af den eksterne bistand (side 10)

14. Forberedelse af internationale udviklingskonferencer: UNCTAD, SIDS

og WSIS (side 11)

15. Revision af Cotonou-aftalen (side 12)

16. Vedtagelse af Rådets fælles holdning vedr. fornyelse af restriktive tiltag overfor

Burma/Myanmar (side 13)

17. Forberedelse af 21. samling i EØS-rådet (side 14)

1. Status for arbejdet i de øvrige rådsformationer

Overvejelser om nærheds- og proportionalitetsprincippet er ikke relevante i forbindelse med dette dagsordenspunkt.

Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen, senest forud for rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 22.-23. marts 2004.

På rådsmødet forventes formandskabet at redegøre for Det Europæiske Råd i Bruxelles den 25.-26. marts 2004 med særligt fokus på den videre procedure og tidsplan for regeringskonferencen. Der forventes ingen substansdrøftelse.

Det fremgår af et brev af 8. april 2004 fra formanden for Det Europæiske Råd til EU’s stats- og regeringschefer, at forhandlingerne i regeringskonferencen vil blive videreført af udenrigsministrene. Drøftelserne i denne kreds vil blive forberedt på højt embedsmandsniveau (såkaldte "focal points"). Første møde i dette format vil finde sted den 4. maj 2004.

Hovedresultaterne af Det Europæiske Råds møde i Bruxelles den 25.-26. marts 2004 var fastsættelse af Det Europæiske Råd i juni 2004 som måldato for afslutningen af regeringskonferencen, vedtagelsen af en erklæring om bekæmpelse af terrorisme, herunder dels nye initiativer, dels fremskyndelse og styrkelse af eksisterende tiltag, samt korte og fremadrettede konklusioner om Lissabon-strategien med fokus på dels konkurrenceevne og jobskabelse, dels midtvejsevalueringen af strategien i 2005. Der blev herudover vedtaget konklusioner om aktuelle udenrigs- og sikkerhedspolitiske spørgsmål, procedurekonklusioner om de finansielle perspektiver (Dagsorden 2007) og konklusioner om Rådets overtagelse af bygningen Residence Palace.

Overvejelser om nærheds- og proportionalitetsprincippet er ikke relevante i forbindelse med dette dagsordenspunkt.

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Folketingets Europaudvalg har dog tidligere modtaget aktuelt notat om forberedelse af Det Europæiske Råd den 25.-26. marts 2004, senest forud for rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 23.-24. februar 2004 samt rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 22.-23. marts 2004.

Formandskabet ventes at give en sidste status for Kommissionens monitoreringsproces inden de ti landes tiltrædelse den 1. maj og Rådet ventes at drøfte spørgsmål relateret hertil.

Overvejelser om nærheds- og proportionalitetsprincippet er ikke relevante i forbindelse med dette dagsordenspunkt.

Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen, senest forud for rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 22.-23. marts 2004.

Formandskabet ventes at redegøre for forberedelsen af det næste topmøde mellem EU og Rusland. På topmødets dagsorden ventes at stå konkretisering af samarbejdet indenfor de såkaldte fire fælles rum, der omhandler økonomisk samarbejde, retlige og indre anliggender, international sikkerhed samt videnskab, uddannelse og kultur.

Overvejelser om nærheds- og proportionalitetsprincippet er ikke relevante i forbindelse med dette dagsordenspunkt.

Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat om sagen.

På rådsmødet ventes en drøftelse af situationen i regionen, herunder erklæringerne fra mødet mellem præsident Bush og premierminister Sharon den 14. april 2004. Sharon fik i Washington amerikansk opbakning til sin såkaldte ’adskillelsesplan’, som indebærer en tilbagetrækning af tropper og alle bosættelsers fra Gaza samt i mindre omfang på Vestbredden. Forslaget ventes sendt til vejledende afstemning primo maj 2004 blandt det israelske Likud-partis knap 200.000 medlemmer.

Situationen i Mellemøsten er fortsat alvorlig. Der forekommer næsten dagligt sammenstød mellem israelere og palæstinensere, herunder i forbindelse med protester mod den fortsatte opførelse af sikkerhedsmuren i de besatte områder. Den humanitære situation, herunder i Gaza, er forværret som følge af israelske restriktioner, som bl.a. vanskeliggør gennemførelsen af humanitær bistand.

Ved et missilangreb den 22. marts 2004 dræbte israelsk militær Hamas’ åndelige leder, Sheik Ahmed Yassin. Syv personer, der ledsagede Sheik Yassin, blev ligeledes dræbt under angrebet. Angrebet blev efterfulgt af tre dages officiel palæstinensisk landesorg samt en appel fra 70 fremtrædende palæstinensere om at fortsætte den palæstinensiske opstand med fredelige midler.

Israels offentlige anklager har anbefalet den israelske rigsadvokat at rejse tiltale mod premierminister Sharon i en bestikkelsessag, der også omfatter Sharons søn, Gilad. Beslutningen om, hvorvidt der skal rejses tiltale mod premierministeren, kan alene træffes af rigsadvokaten og ventes truffet inden for de næste par måneder.

Overvejelser om nærheds- og proportionalitetsprincippet er ikke relevante i forbindelse med dette dagsordenspunkt.

Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen, senest forud for rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 22. - 23. marts 2004.

Rådet ventes at have en kort drøftelse med overvejende fokus på situationen i Kosovo i kølvandet på de uroligheder, der fandt sted i anden halvdel af marts 2004, og med sigte på et kommende besøg i Kosovo af HR Solana og Kommissær Patten. Rådet kan forventes at gentage tidligere tilsagn om støtte til FN’s generalsekretærs særlige repræsentant og ønsket om at se et sikkert, demokratisk, multietnisk og velstående Kosovo indtage sin plads i Europa.

Situationen i Serbien, hvor en ny regering blev dannet i marts 2004 og valg til præsidentposten er blevet berammet til 13. juni, ventes kort at blive berørt.

Rådet ventes uden debat at give Kommissionen bemyndigelse til at forhandle rammeaftaler med landene på det vestlige Balkan, med henblik på at muliggøre deres deltagelse i fællesskabsprogrammer i overensstemmelse med beslutning herom på Det Europæiske Råd den 19.-20. juni 2003.

Rådet ventes uden debat at godkende udkast til protokol til den pr. 1. april 2004 ikrafttrådte Stabiliserings- og Associeringsaftale med Makedonien, med henblik på at gøre de tiltrædende lande parter i aftalen.

Overvejelser om nærheds- og proportionalitetsprincippet er ikke relevante i forbindelse med dette dagsordenspunkt.

Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen, senest forud for rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 22.-23. marts 2004.

Det Europæisk Råd den 12. december 2003 anmodede Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) om at tage spørgsmålet om embargo på våbensalg til Kina op til fornyet overvejelse.

Våbenembargoen over for Kina er den eneste tilbageværende del af de sanktioner, som EU indførte under indtryk af begivenhederne på Tiananmen Pladsen i 1989, og omfatter eksport af alle "dødbringende våben" og ammunition. Våbenembargoen var en integreret del af den erklæring om Kina, som Det Europæiske Råd vedtog på sit møde i Madrid d. 26. – 27. juni 1989. Embargoen er implementeret nationalt af medlemsstaterne.

Gennem de senere år er forholdet mellem EU og Kina blevet stadig bedre med udbyggede samarbejdsrelationer. Processens hidtidige kulmination kom i forbindelse med EU-Kina- topmødet i Beijing den 30. oktober 2003, hvor parterne gensidigt bekræftede det strategiske partnerskab. Fra kinesisk side argumenteres for, at en ophævelse af våbenembargoen vil være et naturligt led i det nye partnerskab.

På rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 26.-27. januar 2004 var der en første foreløbig drøftelse af sagen.

Overvejelser om nærheds- og proportionalitetsprincippet er ikke relevante i forbindelse med dette dagsordenspunkt.

Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen, senest forud for rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 26.-27. januar 2004.

Kommissionen ventes, som led i den løbende orientering af Rådet efter WTO minister-konferencen i Cancun, at give en statusorientering for Doha-Runden. Gennemgangen forventes at fokusere på følgende:

Aktuelt ses visse tegn på snarlig mulig fremdrift i Doha-Runden. Kommissionen har som led i bestræbelserne efter Cancun arbejdet for at få genstartet forhandlingerne. Kommissionen/ Lamy har således gennemført en række konsultationer med centrale WTO-medlemslande, herunder ikke mindst de store udviklingslande i "G20". Hertil kommer, at forhandlings-processen i Genève er genstartet efter udpegelse af nye formænd for de forhandlingsgrupper, de løbende drøftelser hidtil er foregået i.

EU har hidtil været den væsentligste drivkraft i Runden. EU har valgt at gå foran ved fortsat at udvise fleksibilitet i forhandlingerne, bl.a. vedrørende Singapore-emnerne (investeringer, konkurrence, handelslettelser og offentlige indkøb). Fra EU’s side er desuden understreget nødvendigheden af, at også andre aktører viser bevægelse.

Generelt vil Kommissionen formentlig understrege nødvendigheden af en fortsat aktiv indsats med henblik på at sikre fornyet fremdrift i forhandlingerne og i den forbindelse signalere villighed til at udvise fleksibilitet for at få Doha-runden tilbage på sporet.

Overvejelser om nærheds- og proportionalitetsprincippet er ikke relevante i forbindelse med dette dagsordenspunkt.

De danske prioriteter i WTO-forhandlingerne blev i forbindelse med Seattle-ministermødet den 30. november – 3. december 1999 forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg forud for rådsmøde (udenrigsministre) den 11.-12. oktober 1999. Senest har Folketinget i vedtagelse V12 af den 6. november 2003 udtrykt sin holdning til WTO-forhandlingerne.

Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen, senest forud for rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 8.-9. december 2003.

Rådet ventes at godkende det generelle koncept for en eventuelt forestående EU-operation i Bosnien-Herzegovina, der blandt andet vil indeholde et militært element.

EU har tidligere erklæret sig villig til at efterfølge NATO’s nuværende operation, SFOR, i Bosnien-Herzegovnia (senest på EU-topmødet den 12.-13. december 2003). En formel NATO-beslutning herom forventes truffet i forbindelse med Istanbul-topmødet til juni. EU’s operation – EUFOR – vil i så fald kunne iværksættes omkring årsskifte 2004/5. NATO forventes forsat at være tilstede i Bosnien-Herzegovnia med henblik på at løse enkelte opgaver (bl.a. bistand til forsvarsreform og i samarbejde med EUFOR fortsætte bestræbelserne på at tilfangetage sigtede krigsforbrydere).

Den forestående krisestyringsindsats forventes at blive EU’s hidtil største og mest sammensatte operation. Det militære bidrag alene forventes at være på ca. 7-8000 mand. Operationen vil bygge på EU’s mangeartede krisestyringsinstrumenter, herunder såvel militære som civile elementer. Operationen vil ske inden for rammerne af et Berlin+ arrangement (samarbejdsaftale mellem NATO og EU), hvilket bl.a. vil indebære anvendelse af NATO’s planlægningskapacitet (SHAPE), brug af NATO-aktiver og med DSACEUR som strategisk commander. Storbritannien har tilbudt at stå i spidsen for EUFOR.

Rådet ventes at vedtage det generelle koncept ("General Concept") for operationen, der overordnet angiver rammerne for den kommende operation, herunder de militære og politiske strategiske optioner, kommando-forhold, præcisering af operationens opgaver m.m.

Som følge af det danske forsvarsforbehold vil Danmark ikke kunne deltage i den militære del af EU’s forestående operation. Formodentligt vil Danmark fortsat kunne bidrage til den civile del af operationen, men endelig stillingtagen herom vil først kunne ske i lyset af bl.a. den konkrete juridiske udformning af den "fælles aktion", der opretter EU’s indsats.

Overvejelser om nærheds- og proportionalitetsprincippet er ikke relevante i forbindelse med dette dagsordenspunkt.

Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen, senest forud for rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 22.-23. marts 2004, men har ikke tidligere modtaget aktuelt notat om den forestående EU-operation i Bosnien-Herzegovina.

10. Opfølgning til Monterrey forpligtelserne

KOM (2004) 150

Rådet ventes på baggrund af en meddelelse fra Kommissionen at drøfte gennemførelsen af forpligtelserne fra den internationale konference om udviklingsfinansiering i Monterrey i 2002.

EU-landene forpligtede sig på Det Europæiske Råd i Barcelona i marts 2002 forud for Monterrey-konferencen til at gøre fremskridt på en række punkter, herunder fremskridt mod opfyldelsen af FN’s målsætning om at yde 0,7 pct. af BNI i statslig udviklingsbistand, harmonisering, afbinding, styrket bistand inden for handel og udvikling, en international udredning vedr. globale offentlige goder, fortsat overvejelse over nye finansieringskilder samt styrkelse af udviklingslandenes stemme i den internationale økonomiske beslutningsproces.

EU-landene gav i Monterrey tilsagn om kollektivt at opnå et EU-gennemsnit på 0,39 pct. af BNI i udviklingsbistand i 2006, med individuelle bidrag på mindst 0,33 pct. Ifølge Kommis-sionens meddelelse er det udvidede EU med en forventet bistandsprocent på 0,42 pct. i 2006 godt på vej til at opfylde målsætningen.

EU-landene forpligtede sig til tage konkrete initiativer indenfor koordination af politikker og harmonisering af procedurer inden 2004 på linie med internationale retningslinier, herunder OECD/DAC’s anbefalinger. Kommissionen foreslår i meddelelsen igangsat en række konkrete tiltag, der skal styrke EU-koordinationen i bistandssammenhæng, herunder bl.a. udarbejdelsen af fælles sektor og tematiske retningslinier, fælles positioner i internationale debatter, fælles minimumskrav til procedurer evt. i form af et direktiv; og drøftelse af arbejdsdeling mellem EU-landene.

Rådet forventes bl.a. at nå til enighed om at hilse fremskridtene i gennemførelsen af Monterrey-forpligtelserne velkommen, opfordre alle medlemslande, der endnu ikke har gjort det, til at opstille tidsplaner for opfyldelsen af FN’s målsætning om at yde 0,7 pct. af BNI i udviklingsbistand, og at understrege vigtigheden af at arbejde videre med koordination og harmonisering.

Overvejelser om nærheds- og proportionalitetsprincippet er ikke relevante i forbindelse med dette dagsordenspunkt.

Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen, senest forud for rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 19.-20. maj 2003.

Rådet forventes på baggrund af et oplæg fra Kommissionen at træffe beslutning om, at EU bidrager med fælles rapportering til FN-konferencen i 2005 om gennemførelsen af 2015-målene.

I 2000 vedtog stats- og regeringscheferne på FN’s Generalforsamling "Årtusinderklæringen". Erklæringen bekræfter det internationale samfunds enighed om grundlæggende principper for fred, frihed, demokrati, sikkerhed, nedrustning og udvikling. Generalsekretærens drejebog for gennemførelse af erklæringen opstiller bl.a. otte mål på udviklingsområdet – 2015-målene - som Danmark støtter gennem såvel det bilaterale bistandssamarbejde som i den multilaterale indsats.

2015-målene er meget ambitiøse, men de kan nås inden 2015, hvis alle yder deres bidrag. Der er tale om otte konkrete mål, nemlig:

Realisering af målene er et fælles ansvar, som FN’s medlemslande har påtaget sig, og for specielt Afrikas vedkommende er der brug for en helt særlig indsats, hvis målene skal nås. Den danske regering forfølger allerede målene i udviklingssamarbejdet – både bilateralt og multilateralt. Danmark har som hidtil eneste land udarbejdet en national rapport om opfyldelsen af forpligtelserne i Mål 8, herunder til bistandens omfang og kvalitet, markedsadgang for udviklingslandenes produkter og gældseftergivelse.

I efteråret 2005 vil der i tilknytning til FN’s generalforsamling blive afholdt en gennemgangskonference om de foreløbige resultater af arbejdet med gennemførelse af 2015-målene.

Danmark agter såvel i efteråret 2004 som forud for gennemgangskonferencen i 2005 at udarbejde en ny national rapport om gennemførelsen af forpligtelserne i Mål 8. En række af forpligtelserne ifølge Mål 8, bl.a. afskaffelse af landbrugssubsidier og handelsrestriktioner, er underkastet fællesskabskompetence.

Overvejelser om nærheds- og proportionalitetsprincippet er ikke relevante i forbindelse med dette dagsordenspunkt.

Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat om sagen.

KOM (2004) 89

KOM (2004) 87

Rådet forventes at drøfte situationen for de råvareafhængige udviklingslande, herunder om bomuld, samt hvorledes EU igennem en EU-handlingsplan kan støtte disse udviklingslande.

En EU-handlingsplan vil være en flersporet indsats og bl.a. omfatte:

• støtte til udvikling og gennemførelse af råvarestrategier inden for rammerne af landenes udviklingsstrategier med henblik på at sikre en bæredygtig udvikling
• støtte til diversificering igennem udvikling af landenes produktive sektorer
• støtte til udvikling af markedsbaserede prisstabiliserende mekanismer for råvareproducenter
• støtte fra EU i WTO med henblik på at sikre de råvareproducerende udviklingslande forbedrede handelsbetingelser, bl.a. gennem øget markedsadgang og afskaffelse af handelsforvridende støtteordninger

Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen, senest forud for rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 17.-18. november 2003.

Rådet forventes som opfølgning på orienteringsdebatten om effektiviteten af EU’s optræden udadtil på mødet i Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 26.-27. januar 2004 kort at gøre status for bestræbelserne på at reformere Fællesskabsbistanden.

Kommissionen har i de seneste år gennemført en reform af forvaltningen af Fællesskabs-bistanden med det formål at forbedre kvaliteten af indsatserne, sikre en hurtigere gennem-førelse af bistanden samt forbedre procedurerne for forvaltningen. Som led i reformerne har Kommissionen iværksat en række tiltag, herunder 1) øget fokus på det strategiske grundlag for bistanden med indførelse af landestrategipapirer og bedre koordination med medlemslandene og andre donorer, 2) forbedringer i kvalitetssikringen med udvikling af indikatorer, etablering af en kvalitetssikringsgruppe og oprettelse af en ny projektdatabase, 3) decentralisering af projektforvaltningen til Kommissionens delegationer, og 4) forbedringer i Kommissionens økonomistyring.

Overvejelser om nærheds- og proportionalitetsprincippet er ikke relevante i forbindelse med dette dagsordenspunkt.

Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat om sagen. Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om gennemførelsen af orienteringsdebatten på rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 26.-27. januar 2004 og i forbindelse med drøftelsen af Fællesskabets udviklingspolitik på rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 17.-18. november 2003.

KOM (2003) 371

Rådet forventes med udgangspunkt i et oplæg fra formandskabet at gøre status for forberedelsen af en række internationale udviklingskonferencer, herunder UNCTAD XI (FN’s konference om handel og udvikling) i Sao Paulo den 13.-18. juni 2004, Det internationale Møde for 10-års gennemgangen af Barbados Handlingsprogrammet for små udviklingsøstater (Small Islands Developing States – SIDS) i Mauritius den 30. august–3. september 2004, og Verdenstopmødet om informationssamfundet den 16.-18. november 2005 i Tunis.

Hvert fjerde år afholdes en UNCTAD konference med henblik på at beslutte hovedprioriteterne og retningslinjerne for UNCTAD’s arbejde de efterfølgende fire år. Hovedtemaet for UNCTAD XI konferencen er styrket sammenhæng mellem udviklingslandenes nationale udviklingsstrategier og den globale økonomiske udvikling. Konferencen vil fokusere på, hvorledes handel kan bruges til at skabe vækst og reducere fattigdom, bl.a. igennem forbedring af udviklingslandenes konkurrencedygtighed og kapacitetsopbygning i de produktive sektorer.

FN’s Generalforsamling besluttede i efteråret 2002 på opfordring fra Johannesburg-topmødet om bæredygtig udvikling, at Det internationale Møde til evaluering af Barbados-handlingsplanen for bæredygtig udvikling i små udviklingsøstater (SIDS) skal finde sted på Mauritius i 2004. Handlingsplanen blev vedtaget i april 1994 på Barbados-konferencen, som var det første møde, der efter Rio-konferencen om miljø og udvikling tog sigte på implementering af Agenda 21 i en specifik landekreds.

FN’s generalforsamling gav den 21. december 2001 med resolution 56/183 Den Internationale Telekommunikation Union (ITU) til opgave at forberede et verdenstopmøde om informationssamfundet (World Summit on the Information Society – WSIS). Resolutionen peger blandt andet på behovet for at udnytte det store videnmæssige og teknologiske potentiale til at fremme de mål, som blev fastsat i sluterklæringen fra FN’s Årtusinde-topmøde i New York i 2000. I resolutionen opfordres såvel regeringer, civilsamfund og den private sektor til at deltage aktivt i forberedelsesprocessen.

WSIS er planlagt til at finde sted i to faser, den første fase med topmødet i Genève, som fandt sted den 10.-12. december 2003 og den anden fase i Tunis den 16.-18. november 2005.

Topmødeforberedelsen har løbende været på dagsordenen for it- og teleministrenes møder i Rådet, senest drøftet på rådsmødet (transport, telekommunikation og energi) den 8. marts 2004.

Rådet ventes som led i drøftelserne at nå til enighed om at understrege EU’s positive engagement i forberedelsen af Verdenstopmødet om informationssamfundet, og anmode Kommissionen om at udarbejde et kort strategipapir, som redegør for EU’s tilgang til forberedelsesprocessens forskellige aspekter.

Overvejelser om nærheds- og proportionalitetsprincippet er ikke relevante i forbindelse med dette dagsordenspunkt.

Folketingets Europaudvalg modtog aktuelt notat om formandskabets forslag til et orienterende notat om EU's holdninger til forhandlingerne i forbindelse med forberedelserne til Det internationale Møde for 10-års gennemgangen af Barbados handlingsprogrammet for små udviklingsøstater forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 30. marts 2004. Folketingets Europaudvalg er endvidere løbende blevet orienteret om forberedelsen af Verdenstopmødet om informationstopmødet, senest forud for rådsmødet (transport, telekommunikation og energi) den 8. marts 2004.

Rådet forventes at træffe beslutning om forhandlingsmandat til Kommissionen for de kommende forhandlinger om en revision af Cotonou-aftalen mellem AVS-landene (udviklingslande i Afrika, Vestindien og Stillehavs-området) og EU.

Cotonou-aftalen blev underskrevet den 23. juni 2000 og trådte i kraft den 1. april 2003. Aftalen fastlægger rammerne for Fællesskabets bistandssamarbejde og handelsmæssige relationer med AVS-landene.

Cotonou-aftalen er indgået for 20 år med mulighed for revision af aftalen hvert femte år. Parterne har underrettet hinanden om ønskede ændringer. Forhandlinger skal indledes i maj måned og være afsluttet inden den 1. marts 2005. Forhandlingerne vil også skulle omfatte en ny finansprotokol for perioden 2005-2010, med mindre der som led i forhandlingerne om de finansielle perspektiver efter 2007 træffes beslutning om indbudgettering af Den Europæiske Udviklingsfond i EU-budgettet. Forhandlingerne om et fremtidigt handelsregime med regionale økonomiske partnerskabsaftaler er ikke omfattet af revisionen. Disse forhandlinger har allerede siden efteråret 2002 fundet sted i særligt regi.

Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) traf den 23.-24. februar beslutning om de emner, som ønskes forhandlet fra EU’s side. Det er især områder, hvor gennemførelsen af bistanden vil kunne effektiviseres. Bl.a. fleksibilitet i ressourcefordelingen, afbinding af bistanden og lettelse af procedurerne for regionalt samarbejde og fleksibilitetsmuligheder i forbindelse med finansiering af konflikthåndtering. Som nye emner foreslås indsat bestemmelser i aftalen om indsatsen mod terrorisme og masseødelæggelsesvåben samt anerkendelse af Den Internationale Straffedomstol.

AVS-landene har uden uddybende begrundelse meddelt især at ønske forhandling om samarbejdets politiske dimension herunder om konsultationer og bilæggelse af tvister, om information og kommunikation, om beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder samt om humanitær bistand og nødhjælp.

Forhandlingsmandatet til Kommissionen må forventes eventuelt at skulle justeres under forhandlingsforløbet.

Overvejelser om nærheds- og proportionalitetsprincippet er ikke relevante i forbindelse med dette dagsordenspunkt.

Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat om sagen, men Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget et aktuelt notat om de forhandlingsemner, der blev foreslået fra EU’s side, forud for rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 23.- 24. februar 2004.

Den 30. august 2003 lancerede det burmesiske militærstyre en 7-punkts køreplan for demokrati. Planen indeholder reetablering af det nationale konvent (suspenderet siden 1996) til udarbejdelse af en ny forfatning, der skal danne basis for et nyt parlamentsvalg. Militærstyret har netop meddelt, at konventet indledes den 17. maj 2004. Det er fortsat uvist under hvilke betingelser oppositionen og etniske minoriteter vil deltage i det genindkaldte konvent, og hvorvidt dette har potentiale til at indlede en egentlig demokratiserings- og forsoningsproces. Aung San Suu Kyi er fortsat i husarrest.

På den baggrund ventes Rådet at vedtage en forlængelse af EU’s fælles holdning vedrørende Burma med 12 måneder. EU fastholder p.t. et sanktionsregime mod Burma, som først og fremmest består i indrejseforbud og indefrysning af økonomiske midler i EU for medlemmerne af det burmesiske militærstyre samt andre, der nyder godt af regimets politik. EU opretholder desuden en våbenembargo mod landet. Der ydes ikke udviklingsbistand til Burma.

EU er rede til at reagere med stramninger/lempelser i sanktionsregimet, når der sker væsentlige ændringer i situationen. Den seneste stramning fandt sted i juni 2003 på foranledning af Danmark som reaktion på fængslingen af Aung San Suu Kyi og andre oppositionsledere. Der er ikke siden hen sket bevægelse i situationen, som tilsiger yderligere stramning eller lempelse.Overvejelser om nærheds- og proportionalitetsprincippet er ikke relevante i forbindelse med dette dagsordenspunkt.

Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen, senest forud for rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 16.-17. juni 2003.

Rådet vil skulle vedtage den fælles EU holdning til den 21. samling i EØS-rådet, som vil blive afholdt i forlængelse af rådsmødet den 26.-27. april 2004.

På mødet forudses der en generel drøftelse af status for EØS aftalens funktion samt en orienterende drøftelse vedrørende EU’s nye naboskabspolitik.

Overvejelser om nærheds- og proportionalitetsprincippet er ikke relevante i forbindelse med dette dagsordenspunkt.

KOM (2003) 829

Med udgangspunkt i Kommissionens meddelelse "Verdenstopmødet om bæredygtig udvikling et år efter: opfyldelse af vores forpligtelser", forventes Rådet at vedtage rådskonklusioner, der udstikker retningslinjer om opfølgningen på Verdenstopmødet med særligt fokus på den udviklingsrettede eksterne dimension af opfølgningen.

EU’s strategi for bæredygtig udvikling blev vedtaget på det Europæiske Råds møde i Gøteborg i juni 2001, hvor Rådet også tilføjede miljødimensionen til Lissabon-strategien. På Det Europæiske Råds møde i marts 2003 blev det besluttet at føje yderligere elementer til strategien for bæredygtig udvikling, i form af specifik fokus på EU’s opfølgning på verdenstopmødet om bæredygtig udvikling. Baseret på de her prioriterede områder, gør Kommissionens meddelelse status over EU’s opfølgning indenfor den meget brede dagsorden fra Johannesburg-topmødet.

Johannesburg-topmødet blev afholdt den 24. august til 4. september 2002 med deltagelse af stats- og regeringschefer og resulterede i dels vedtagelse af en politisk erklæring og en handlingsplan, dels indgåelse af partnerskaber. Tre af de mest markante partnerskabsinitiativer er EU’s initiativer på vand- og energiområdet samt initiativet til bekæmpelse af handel med ulovligt hugget tømmer. For så vidt angår vandinitiativet besluttede Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 22.-23. marts 2004, at man ønsker at afsætte 500 mio. euro til en EU-AVS vandfacilitet. Den endelige beslutning om oprettelse af faciliteten skal træffes på EU-AVS-ministermødet i maj 2004. For at sikre den videre fremdrift i de tre initiativer forventes Rådet at understrege betydningen af forstærket indsats fra medlemslandene og Kommissionen.

Rådet forventes desuden at bekræfte EU’s forpligtelser til at leve op til de mål, der blev vedtaget i Johannesburg. Disse anses – sammen med EU-forpligtelserne fra Monterrey-konferencen og arbejdet for et positivt resultat af handelsforhandlingerne i Doha-udviklingsrunden – for at udgøre en essentiel del af EU’s bidrag til det globale partnerskab for opnåelse af 2015-målene. Kommissionens meddelelse anses desuden for at være et vigtigt bidrag i EU’s forberedelse af det FN-møde, der i 2005 skal gøre status over implementeringen af 2015-målene og forpligtelserne fra andre større FN-konferencer.

Rådet forventes også at bekræfte EU’s ønske om et positivt og bæredygtigt resultat af Doha-runden og at bekræfte EU’s vilje til at fremme handelssamarbejdets bidrag til bæredygtig udvikling. I denne sammenhæng fremhæves betydningen af handelsrelateret bistand til især de mindst udviklede lande. Rådet forventes at byde Kommissionens Trade Helpdesk rettet mod eksportører fra udviklingslandene velkommen.

Rådet forventes at understrege, at sundhed og de sundhedsrelaterede 2015-mål er nøglefaktorer i bæredygtig udvikling. Rådet finder ikke dette tilstrækkeligt reflekteret i Kommissionens meddelelse. Det samme gælder bæredygtig forvaltning af naturressourcer og biodiversitet, som Rådet anser for en forudsætning for fattigdomsbekæmpelse. Rådet forventes desuden at understrege, at yderligere anstrengelser er påkrævede for at sikre god regeringsførelse og deltagelse.

Overvejelser om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er ikke skønnet relevante i forhold til dette dagsordenspunkt.

Folketinget har tidligere modtaget aktuelle notater om den eksterne dimension af EU’s bæredygtighedsstrategi samt forberedelsen af og opfølgningen på Johannesburg-topmødet forud for rådsmødet (miljø) den 7. marts 2001, rådsmødet (udvikling) den 31. maj 2001, rådsmødet (miljø) den 7. juni 2001, Det Europæiske Råd i Göteborg den 15.-16. juni 2001, rådsmødet (udvikling) den 8. november 2001, rådsmødet (udenrigsministre) den 18.-19. februar 2002, rådsmødet (miljø) den 4. marts 2002, rådsmødet (udenrigsministre) den 11.-12. marts 2002, Det Europæiske Råd i Barcelona 15.-16. marts 2002, rådsmødet (udenrigsministre) den 13. maj 2002, rådsmødet (udvikling) den 30. maj 2002, rådsmødet (ECOFIN) den 4. juni 2002, rådsmødet (udenrigsministre) den 17. juni 2002, Det Europæiske Råd i Sevilla den 21.-22. juni 2002, rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 22.-23. juli 2002, rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 30. september – 1.oktober 2002, rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 14.-15. oktober 2002 og rådsmødet (miljø) den 17. oktober 2002, rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 18.-19. november 2002, samt rådsmødet (miljø) den 22. december 2003. Aktuelt notat om Kommissionens meddelelse er oversendt den 2. marts 2004.