Grundnotat om overvågning af skovene og miljøvekselvirkninger

Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Miljøministeriets notat samt grundnotat om forslag til Kommissionens gennemførelsesbestemmelser for Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EF) nr. 2152/2003 om overvågning af skovene og miljøvekselvirkninger i Fællesskabet (Forest Focus).

Forslaget er sat på dagsordenen for møde i Den Stående Skovbrugskomité den 31. marts 2004.

Skov- og Naturstyrelsen 26. marts 2004

Skovpolitisk kontor J.nr. D 023-0195

Departementet CLJ/6 SCA/3.

Kommissionen har den 18. marts 2004 fremsendt ovennævnte forslag til Den Stående Skovbrugskomité.

Rammeforordningen trådte i kraft den 11. december 2003 og finder anvendelse fra 1. januar 2003.

Forslaget fastlægger de nærmere administrative forskrifter for implementeringen af rammeforordningen på de følgende områder:

• Etablering af netværk af observationspunkter til overvågning af luftforurening
• Informationssystem og undersøgelser vedr. skovbrande
• Udvikling og gennemførelse af nye overvågningsaktiviteter
• Nationale programmer, koordinering og refusionsbetaling
• Manualer for den praktiske udførelse af overvågningsaktiviteter
• Videresendelse af data og dataadgang

Forslaget til gennemførelsesbestemmelser er sat på dagsordenen til møde i Den Stående Skovbrugskomité den 31. marts 2004.

Regeringen agter at støtte forslaget.

Skov- og Naturstyrelsen 26. marts 2004

Skovpolitisk kontor J.nr. D 023-0195

Departementet CLJ/6 SCA/3.

Miljøpolitisk område, EU-koordination

Kommissionen sendte den 18. marts 2004 ovennævnte forslag til Den Stående Skovbrugskomité.

Den Stående Skovbrugskomité bistår Kommissionen efter forskriftsproceduren under fastsættelse af gennemførelsesbestemmelser for visse artikler i forordning 2152/2003 om overvågning af skovene og miljøvekselvirkninger i Fællesskabet (Forest Focus) - herefter kaldet rammeforordningen.

Rammeforordningen trådte i kraft den 11. december 2003 og finder anvendelse fra 1. januar 2003.

Forslaget til gennemførelsesbestemmelser er sat på dagsordenen til møde i Den Stående Skovbrugskomité den 31. marts 2004.

De foreslåede gennemførelsesbestemmelser fastlægger de nærmere administrative forskrifter for implementeringen af rammeforordningen.

Rammeforordningen afløser to tidligere forordninger om beskyttelse af skovene i Fællesskabet mod hhv. luftforurening og brande (hhv. EØF 3528/86 og EØF 2158/92 med senere ændringer). Disse forordninger udløb begge med udgangen af 2002.

I den nye rammeforordning er der som i de tidligere forordninger inkluderet foranstaltninger, der tager sigte på overvågning af luftforurening og dennes virkning på skovene samt overvågning og beskyttelse af skovene mod brande. Derudover er der inkluderet foranstaltninger, der tager sigte på at udvikle overvågning af jordbundsforhold, kulstofbinding, virkninger af klimaændringer, biodi-versitet samt overvågning af skovenes beskyttelsesfunktioner.

På de områder, hvor Den Stående Skovbrugskomité skal bistå Kommissionen under fastlæggelsen af gennemførelsesbestemmelser foreslås følgende:

Der foreslås en videreførelse af et eksisterende systematisk kvadratnet på 16 x 16 km i hvis krydspunkter der skal foretages målinger, hvis de er placeret i skov. For visse skovområder i Sverige og Finland og for andre træbevoksede landområder (områder med mere spredt træbevoksning end egentlig skov) tillades et mere ekstensivt net på op til 32 x 32 km.

Data fra kvadratnettenes målepunkter skal sammen med en ledsagende rapport hvert år inden den 15. december tilsendes Kommissionen i elektronisk form.

Det Europæiske Informationssystem om Skovbrande tillægges sammen med Kommissionens Fælles Forskningscenter ansvar for indsamling af en række nøgledata om risikoen for skovbrande og for, fra maj til oktober, dagligt at oplyse de forventede risici for skovbrande. Der skal også hvert år inden den 1. juli informeres om forekomsten af skovbrande i det foregående år.

(Medlemsstaternes deltagelse i skovbrandsforanstaltningerne er i henhold til rammeforordningen frivillig. Danmark har ikke hidtil deltaget og forventes heller ikke at deltage i den nye ordning).

Der foreslås en række procedureforskrifter, herunder for de nationale kontaktpunkter som medlemsstaterne i henhold til rammeforordningen skal udpege. De nationale kontaktpunkter tillægges bl.a. ansvar for dataindsamling, lagring af data, kontrol af data og opdatering af data samt videregivelse af data til Kommissionen.

Rammeforordningen fastlægger overordnede principper for udformning og tilpasning af nationale programmer, som gælder for perioder af 2 år. Forslaget til gennemførelsesbestemmelser afgrænser nærmere, hvad de nationale programmer skal indeholde og fastlægger bl.a. at forslag til justering af programmer for programperioden 2005-2006 skal være fremsendt senest den 1. oktober 2005.

Ifølge rammeforordningen skal Kommissionen nedsætte en videnskabelig rådgivende gruppe som skal bistå Kommissionen og Den Stående Skovbrugskomité, særligt med udvikling af nye over-vågningsområder. Forslaget til gennemførelsesbestemmelser afgrænser nærmere, hvad denne gruppe skal beskæftige sig med.

Mht. betingelserne for betaling af EU refusion for de af medlemsstaterne afholdte udgifter fastlæg-ges forskellige tidsfrister, bl.a. at medlemsstaternes refusionsanmodning skal være fremsat senest 27 måneder efter at Kommissionen har meddelt sin godkendelse af det nationale program.

Kommissionen skal i henhold til rammeforordningen sammen med medlemsstaterne udarbejde manualer for den praktiske udførelse af overvågningsaktiviteter mv. For overvågning af luftforurening foreslås i gennemførelsesbestemmelserne, en overgangsperiode frem til 31. december 2004 under hvilken manualerne fra den tidligere forordning nr. 3528/1986 om beskyttelse af skovene mod luftforurening finder anvendelse. For skovbrand foreslås en videreførelse og videreudvikling af tidligere anvendte metoder under gennemførelsen af forordning 2158/1992 om beskyttelse af skovene mod skovbrand.

Der fastlægges i bilag 1 til gennemførelsesbestemmelserne en række detaljerede administrative forskrifter bl.a. vedr. omkostningsopgørelser (løn, transport, kapitalomkostninger og overheads mv.), krav til de myndigheder og institutioner, der tillægges administrativt ansvar under ordningen samt kriterier for godkendelse af nationale programmer.

I henhold til rammeforordningen skal medlemsstaterne hvert år tilsende Kommissionen de data, der indsamles som led i ordningen, ledsaget af en rapport. Data skal være georefererede.

I gennemførelsesbestemmelserne foreslås det, at georeferencen for målepunkter skal angives i længde- og breddegrader med en præcision på grader, minutter og sekunder (ca. +/- 20 meter), dog med mulighed for præcision på kun grader og minutter for ikke offentligt ejede skove (ca. +/- 1 km).

Det foreslås videre, at Kommissionen, Det Europæiske Miljøagentur samt ICP Forest skal have fuld adgang til disse data, mens tredjepart skal gives dataadgang i overensstemmelse med den relevante fællesskabsregulering om adgang til dokumenter, om offentlig adgang til miljøinformation og om beskyttelse af persondata.

Der henvises i gennemførelsesbestemmelserne til medlemsstaternes ret til i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1049/2001 at anmode Kommissionen om ikke uden forudgående aftale at videregive et dokument eller data fra den pågældende medlemsstat.

Den overordnede rolle- og ansvarsfordeling mellem Kommissionen og medlemsstaterne er fastlagt i rammeforordningen. Forslaget til gennemførelsesbestemmelser har derfor ikke relevans for nærheds- og proportionalitetsprincippet.

Rammeforordningen med de foreslåede gennemførelsesbestemmelser forpligter medlemsstaterne til at indsamle og videreformidle overvågningsdata m v. fra de observationspunkter og –flader, der etableres som led i ordningen. Der er imidlertid ikke i Danmark lovhjemmel til, uden ejerens tilladelse, at gennemføre registrering og overvågning mv. i skove (dog undtaget visse undersøgelsesaktiviteter mv. som har betydning for naturbeskyttelseslovens formål).

Den hidtidige forordning om overvågning af skovenes sundhedstilstand har kunnet gennemføres i kraft af frivillige aftaler, der er indgået med de enkelte implicerede skovejere, og det er muligt, men ikke sikkert, at den nye forordning vil kunne gennemføres på samme grundlag. En sikring af, at Danmark vil kunne levere de overvågningsdata mv. som rammeforordningen og gennemførelsesbestemmelserne forpligter til, vil kræve en dansk lovændring som giver adkomst til at foretage den fornødne overvågning mv. på såvel private som offentlige skovarealer. Regeringens forslag til ny lov om skove (L 145) inkluderer forslag til etablering af en sådan lovhjemmel.

Derudover vil forslaget ikke have lovgivningsmæssige konsekvenser i Danmark.

Budgetrammen for ordningen er fastlagt i rammeforordningen, som sikrer en videreførelse af de EU-tilskudsmidler og refusionsprocenter, der hidtil har været anvendt til gennemførelse af overvågningsaktiviteter mv. under fællesskabets gamle forordninger om beskyttelse af skovene mod luftforurening og brande. Rammeforordningen sikrer dermed muligheden for at Danmark kan bidrage til fællesskabets skovovervågning på uændret niveau uden at ændre væsentligt på de danske udgifter til formålet.

Udvikling og implementering af nye overvågningsområder så som biodiversitet og kulstofbinding mv. må i det væsentlige forudsættes at ske enten ved en forøgelse af den danske egenfinansiering eller alternativt ved en modsvarende reduktion af overvågningsaktiviteten på andre områder.

Forslaget til gennemførelsesbestemmelser har isoleret set ingen betydning for disse forhold, og dermed ingen økonomiske konsekvenser for Danmark.

Grundlaget for udviklingen af skovovervågningen, herunder udvikling og implementering af nye overvågningsområder er fastlagt i rammeforordningen. Forslaget til gennemførelsesbestemmelser har isoleret set ingen betydning for disse forhold og derfor ingen miljømæssige konsekvenser for Danmark.

Forslaget til gennemførelsesbestemmelser har været udsendt i høring til EU-Specialudvalget (miljø). Der er modtaget høringssvar fra Skovforeningen.

Skovforeningen har et konkret forbehold overfor forslagets bestemmelser vedrørende dataadgang. Foreningen finder, at de anførte nøjagtighedskrav (+/- 20 meter på offentligt ejede arealer og +/- 1 km på privat ejede arealer) er alt for præcise, og private skovejeres interesser er herved ikke i tilstrækkeligt omfang beskyttede, når det tages i betragtning at tredjepart skal gives dataadgang i henhold til fællesskabsregulering om adgang til dokumenter, om offentlig adgang til information og om beskyttede persondata.

Skovforeningen finder ikke, at kravet til, at data skal være georefererede nødvendigvis skal føre til, at videregivne data skal kunne henføres til ejendomsniveau. Foreningen foreslår, at man udformer bestemmelserne således at de offentlige myndigheder har oplysningerne med den fornødne præcision (+/- 1 km for privatejede arealer), men at videregivelse af oplysninger til tredjemand alene kan ske på aggregeret niveau, eller blot inden for et nærmere afgrænset område, der væsentligt overstiger de anførte +/- 1 km.

Skovforeningen anmoder om at Danmark arbejder for at videregivelse af miljøoplysninger sker i anonymiseret form.