Rapportudkast om fremskridt i EU 2003 DER 25.-2673-04

1. I henhold til EU-traktatens artikel 4 forelægger Det Europæiske Råd en skriftlig årsrapport om Unionens fremskridt for Europa-Parlamentet.

2. Gruppen vedrørende Almindelige Anliggender har på sit niveau vedtaget et udkast til rapport for 2003.

3. De Faste Repræsentanters Komité anmodes derfor om at henstille til Rådet, at det som A-punkt på dagsordenen for en af sine kommende samlinger godkender udkastet til rapport, som det foreligger i bilaget, med henblik på endelig vedtagelse i Det Europæiske Råd på dettes møde den 25.-26. marts 2004.

1. I 2003 viste Den Europæiske Union under det græske og det italienske formandskab, at den var fast besluttet på at leve op til sine borgeres forhåbninger og iværksætte en ambitiøs forandringsproces. Året blev først og fremmest markeret af undertegnelsen af tiltrædelsestraktaten, der beseglede både de nuværende og de kommende medlemsstaters faste beslutning om at slutte sig sammen om at videreføre det europæiske projekt. Desuden afsluttede Konventet om Europas Fremtid, som Det Europæiske Råd i Laeken havde indkaldt til, sit arbejde, og siden blev regeringskonferencen indledt. Der blev arbejdet videre inden for alle områder af Lissabon-strategien med henblik på at opfylde målet om at gøre EU til den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi i verden. Vækstinitiativet blev vedtaget med det formål at fremme investeringerne i net og viden. Der blev også gjort fremskridt inden for retlige og indre anliggender, navnlig i forbindelse med bekæmpelsen af ulovlig indvandring. EU's fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik blev videreudbygget, og der blev gjort betydelige fremskridt med at gøre den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik operationel. Endelig blev der truffet foranstaltninger med henblik på en direkte forbedring af borgernes vilkår i hverdagen.

2. Efter den vellykkede afslutning af tiltrædelsesforhandlingerne med Cypern, Estland, Letland, Litauen, Malta, Polen, Slovakiet, Slovenien, Den Tjekkiske Republik og Ungarn i december 2002 banede et intenst arbejde med udarbejdelsen af tiltrædelsestraktaten vej for dens undertegnelse i Athen den 16. april 2003. Dette beredte igen vejen for ratifikationsprocedurerne, der formaliserer disse landes medlemskab pr. 1. maj 2004. I mellemtiden har de ti tiltrædende lande været tæt knyttet til Rådets arbejde og har deltaget med observatørstatus i Rådets samlinger og i møderne i de forberedende organer. Samtidig nåede Bulgarien og Rumænien, der er del af samme inklusive og irreversible udvidelsesproces, et godt stykke videre med forberedelserne til medlemskabet, og deres tiltrædelsesforhandlinger skred ligeledes godt frem. Det lykkedes således at fastsætte et fælles mål om at optage disse to lande som medlemmer af EU i januar 2007, hvis de er klar til det. For så vidt angår Tyrkiet bifaldt Det Europæiske Råd i december 2003 de betydelige og beslutsomme bestræbelser, som den tyrkiske regering udfolder for at fremskynde reformerne, men understregede samtidig, at der stadig er behov for en vedholdende indsats, og påpegede, at en løsning på Cypern-problemet ville virke yderst befordrende på Tyrkiets forhåbninger om medlemskab. Rådet har gentagne gange understreget, at gennemførelsen af de vedtagne reformer er af særlig betydning.

3. I Thessaloniki hilste stats- og regeringscheferne det udkast til forfatningstraktat, som konventets formand havde forelagt i overensstemmelse med mandatet fra Det Europæiske Råd i Laeken, velkommen. Det Europæiske Råd fandt, at denne tekst var et godt grundlag at indlede regeringskonferencen på, og anmodede det italienske formandskab om at iværksætte proceduren for indkaldelse af den. Da denne procedure var gennemført, kunne formandskabet åbne konferencen i Rom den 4. oktober 2003. Der blev derefter ført politiske drøftelser i tråd med det, som Det Europæiske Råd havde besluttet i Thessaloniki. I december måtte Det Europæiske Råd dog erkende, at det ikke var muligt for regeringskonferencen at nå til samlet enighed om udkastet til forfatningstraktat på dette stadium, og det kommende irske formandskab blev anmodet om på grundlag af konsultationer at vurdere udsigterne for at opnå fremskridt og at aflægge rapport til Det Europæiske Råd i marts 2004.

Sideløbende hermed blev der fortsat truffet praktiske foranstaltninger til at forbedre arbejdsgangen i Rådet i lyset af den forestående udvidelse. Specielt søgte Rådet at skabe større sammenhæng og kontinuitet i sit arbejde ved at forbedre programmeringen af sine aktiviteter. Det græske og det italienske formandskab forelagde således sammen Rådets første årlige arbejdsprogram, og i december vedtog Det Europæiske Råd sit første flerårige strategiske program. Rådet udarbejdede også en "adfærdskodeks" med henblik på at sikre en mere effektiv forberedelse og afvikling af sine drøftelser. Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen vedtog i fællesskab at forbedre kvaliteten af lovgivningen, idet de i december 2003 indgik en interinstitutionel aftale om bedre lovgivning. Desuden omhandler Nice-traktaten, der trådte i kraft den 1. februar 2003, en udvidet anvendelse af kvalificeret flertal og den fælles beslutningsprocedure, hvilket bidrager til at gøre arbejdsgangen i EU mere effektiv og styrke dens demokratiske karakter. Endelig blev der opnået enighed om placeringen af de forskellige EU-agenturers hjemsteder.

4. Det Europæiske Råd erkendte, at udsigterne til et økonomisk opsving i EU var blevet bedre efter en periode med usikkerhed, og ønskede at give et signal om tillid til EU's økonomiske potentiale. Det bekræftede nødvendigheden af at iværksætte Lissabon-strategien for økonomisk, social og miljømæssig fornyelse. På topmødet i foråret opstillede Det Europæiske Råd følgende prioriterede mål: øget beskæftigelse og større social samhørighed, prioritering af innovation og iværksætterkultur, sammenkobling af Europa og styrkelse af det indre marked i et udvidet EU samt miljøbeskyttelse med henblik på vækst og jobskabelse. Der blev gjort betydelige fremskridt under alle Lissabon-strategiens prioriterede områder. For så vidt angår beskæftigelsen lagde EU stor vægt på at skabe flere og bedre job, som det kommer til udtryk i retningslinjerne for medlemsstaternes beskæftigelsespolitik, der indeholder resultatorienterede prioriteter for indsatsen i medlemsstaterne. Der blev desuden oprettet en taskforce med mandat til at foretage en uafhængig, indgående undersøgelse af de vigtigste beskæftigelsesrelaterede politiske udfordringer og opstille konkrete forslag til reformer; Det Europæiske Råd bifaldt senere rapporten fra denne taskforce om at øge beskæftigelsen i Europa. Inden for social- og arbejdsmarkedspolitikken skal især nævnes beslutningen om at formalisere de tresidede sociale topmøder om vækst og beskæftigelse.

Konkurrenceevne, innovation og iværksætterkultur blev fortsat fremmet aktivt: der blev gjort væsentlige fremskridt i det igangværende arbejde med EF-patenter, der blev opnået enighed om vigtige retsakter om offentlige indkøb og selskabsret, der blev forelagt en handlingsplan om investering i forskning, og man kom videre med etableringen af rammen for en fælles EF/ESA-rumstrategi. Rådet vedtog endvidere Erasmus Mundus-programmet, der skal fremme kvaliteten af de videregående uddannelser gennem samarbejde med tredjelande. Der blev desuden arbejdet videre på at sikre, at handlingsplanen eEurope 2005 kan iværksættes til tiden. På energiområdet nåede Rådet til enighed om vigtige retsakter, navnlig om liberalisering af det indre marked, fremme af energieffektiviteten og udnyttelse af vedvarende energi samt foranstaltninger til sikring af forsyningssikkerheden for naturgas. For så vidt angår transportpolitikken nåede Rådet til enighed om anden jernbanepakke, der gennemfører et indre marked for jernbanegodstransporttjenester, og om pakken vedrørende det fælles europæiske luftrum, som tager sigte på at indføre fælles regler for udnyttelsen af luftrummet i hele Fællesskabet. Det indre marked blev styrket gennem yderligere fremskridt med hensyn til iværksættelsen af handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser og vedtagelsen af skattepakken. Bæredygtig udvikling stod også fortsat højt på EU's dagsorden. Der blev opnået enighed om Marco Polo-programmet, der skal fremme omlægningen af godstransporten fra vejtransport til andre mindre miljøskadelige transportformer, og der blev fastsat regler for finansieringen af indsamling, behandling, nyttiggørelse og miljørigtig bortskaffelse af affald af elektrisk og elektronisk udstyr. Rådet nåede også til enighed om miljøansvarsdirektivet og vedtog et direktiv om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet. Rådet er fast besluttet på at integrere miljøet i de eksterne forbindelser og godkendte initiativet "Et europæisk diplomati inden for miljø og bæredygtig udvikling". Rådet blev enigt om en betydelig reform af den fælles landbrugspolitik, der indebærer afkobling af direkte betalinger fra produktionen, sammenkædning af direkte støtte og overholdelse af regler bl.a. vedrørende dyrevelfærd og miljøbeskyttelse samt overførsel af en del af de direkte betalinger til landdistriktudvikling.

5. Arbejdet med at skabe et økonomisk og socialt miljø, der kan fremme en bæredygtig vækst, lagde grunden til vækstinitiativet, der blev godkendt i december. Dette initiativ, der vil blive iværksat som led i Lissabon-strategien, tager sigte på at mobilisere offentlige og private investeringer i net og viden med henblik på at styrke igangværende strukturreformer, stimulere væksten og skabe beskæftigelse. Det indeholder bl.a. et quick start-program med projekter, der skal iværksættes med det samme. Parallelt hermed nåede Rådet til enighed om Fællesskabets nye retningslinjer for udvikling af det transeuropæiske transportnet, der opstiller prioriterede projekter, der er af afgørende betydning for styrkelsen af sammenhængen i det indre marked. Der blev også opnået tilslutning til at forhøje satsen for Fællesskabets medfinansiering af visse specifikke projekter eller strækninger af projekter.

6. Inden for retlige og indre anliggender lagde både det græske og det italienske formandskab stor vægt på at fremskynde iværksættelsen af alle aspekter af det program, der var blevet vedtaget i Tammerfors, herunder navnlig aspekterne vedrørende udformningen af en fælles europæisk politik for asyl og indvandring. I betragtning af medlemsstaternes fælles interesse i at forvalte de ydre grænser mere effektivt besluttede Rådet at oprette et Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved de Ydre Grænser i medlemsstaterne. I fortsættelse af det ønske, der blev fremsat på Det Europæiske Råds møde i Thessaloniki, om fastlæggelse af en sammenhængende strategi med hensyn til biometriske identifikationer eller data nåede Rådet til enighed om fastlæggelsen af et ensartet format for visa og opholdstilladelser for tredjelandsstatsborgere. Bekæmpelsen af ulovlig indvandring blev yderligere intensiveret i kraft af oprettelsen af et netværk af indvandringsforbindelsesofficerer. Der blev også vedtaget et program med foranstaltninger til bekæmpelse af ulovlig indvandring over søgrænserne. Sideløbende hermed fortsatte arbejdet med at fastlægge en politik for integrering af tredjelandsstatsborgere med lovligt ophold i EU, navnlig med godkendelsen af en fælles status for personer, der lovligt har opholdt sig i 5 år på en medlemsstats område, og af regler for retten til familiesammenføring. Hvad angår asyl blev der vedtaget en forordning om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, og der blev arbejdet intensivt med direktivudkastene om minimumsstandarder for procedurerne for tildeling og fratagelse af flygtningestatus og for anerkendelse som flygtninge. EU fortsatte drøftelserne om et tættere politisamarbejde, retligt samarbejde og toldsamarbejde og styrkede samarbejdet inden for retshåndhævelse, navnlig i forbindelse med den operative bekæmpelse af grov kriminalitet og terrorisme.

Rådet fastsatte således mindsteregler for gerningsindholdet i strafbare handlinger i forbindelse med ulovlig narkotikahandel og straffene herfor. Det besluttede endvidere, at såvel aktiv som passiv bestikkelse i den private sektor skal være strafbart i alle medlemsstaterne, og at sanktionerne herfor skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til lovovertrædelsen og have afskrækkende virkning. Desuden blev Europol-konventionen ændret med henblik på at give Europol den nødvendige støtte og de nødvendige midler til at fungere effektivt som det europæiske politis samarbejdsakse. Endelig blev der vedtaget rammeafgørelser om strafferetlig beskyttelse af miljøet og om fuldbyrdelse af kendelser om indefrysning af formuegoder eller bevismateriale.

7. EU fortsatte med at udbygge sin fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik med henblik på at fremme sine interesser og gøre sine værdier gældende på den internationale arena. Det Europæiske Råd bekræftede på ny, at det vil leve op til sit ansvar for at garantere et sikkert Europa i en bedre verden, og det tilsluttede sig den europæiske sikkerhedsstrategi, som generalsekretæren/den højtstående repræsentant havde forelagt. For første gang har EU skitseret en fælles forståelse af de trusler, som Europa står over for, og hvordan de bør imødegås; sikkerhedsstrategien fremhæver EU's globale ansvar og understreger navnlig nødvendigheden af forebyggende arbejde. Det Europæiske Råd vedtog desuden en strategi mod spredning af masseødelæggelsesvåben, som er et afgørende led i sikkerhedsstrategien. Ifølge sikkerhedsstrategien skal EU navnlig anvende hele spektret af instrumenter på det udenrigspolitiske område - politiske, diplomatiske, militære og civile samt handels- og udviklingsrelaterede aktiviteter - på en sammenhængende måde. Det var afgjort tilfældet i Balkan: Topmødet i Thessaloniki mellem EU og det vestlige Balkan var endnu et skridt på vejen mod at forbedre forbindelserne med det vestlige Balkan, idet det blev bekræftet, at Balkans fremtid ligger i Den Europæiske Union, og at de enkelte landes tilnærmelse til EU vil afhænge af opfyldelsen af Københavnskriterierne og betingelserne for stabiliserings- og associeringsprocessen. Siden Thessaloniki er der gjort yderligere fremskridt med hensyn til at styrke stabiliserings- og associeringsprocessen og udbygge den med elementer baseret på erfaringerne fra udvidelsen. Generalsekretæren/den højtstående repræsentant ydede fortsat aktiv støtte til en yderligere konsolidering af stabiliteten i regionen, bl.a. gennem hyppige besøg og møder med ledende politikere i og uden for regionen. EU fulgte også fortsat nøje situationen i Mellemøsten og opretholder sin fulde støtte til det klare mål om to stater, Israel og en levedygtig og demokratisk palæstinensisk stat, der lever side om side i fred og sikkerhed inden for rammerne af en samlet fredsaftale baseret på Mellemøstkvartettens køreplan.

EU erkendte, at udvidelsen bringer EU tættere på sine nye naboer, hvis stabilitet og velstand hænger uløseligt sammen med EU's egen, og iværksatte initiativet "Det bredere europæiske naboskab", der tager sigte på at samarbejde med partnere ved EU's sydlige og østlige grænser om at mindske fattigdommen og skabe et område med fælles velstand og værdier. EU videreførte og udbyggede endvidere sine forbindelser med alle lande og regioner i verden. EU er navnlig fast besluttet på fortsat at støtte et konstruktivt, afbalanceret og fremsynet forhold til sine transatlantiske partnere og på mellemlang og lang sigt udvikle fire "fælles rum" med Rusland (et økonomisk rum, et rum for frihed, sikkerhed og retfærdighed, et rum for samarbejde om ekstern sikkerhed samt et forsknings- og uddannelsesrum).

8. EU's sikkerheds- og forsvarspolitik fik i 2003 tilført væsentlige nyskabelser, herunder navnlig de militære og civile krisestyringsoperationer. Erklæringen om samarbejdet mellem FN og EU inden for krisestyring, der blev undertegnet den 24. september, udgjorde et vigtigt fremskridt både for forbindelserne mellem EU og FN og for ESFP. Operation Artemis forbedrede i Bunia i Den Demokratiske Republik Congo de sikkerhedsforanstaltninger, der var nødvendige for en rettidig etablering af en styrket FN-tilstedeværelse, og bidrog til en gnidningsløs gennemførelse af fredsprocessen. Rådet har påbegyndt forberedelsen af en eventuel støtte til etablering af en integreret politienhed i Kinshasa. EU gennemførte også den vellykkede Operation Concordia og bidrog således til stabiliseringen og normaliseringen i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien. I forlængelse af denne mission blev der oprettet en EU-politimission (Proxima) med henblik på at støtte etableringen af et effektivt og professionelt politi. EU's politimission i Bosnien-Hercegovina (EUPM) bidrog fortsat til, at landets politi kunne tilnærme sig EU's standarder. Endelig bekræftede Det Europæiske Råd, at EU er rede til at oprette en ESFP-mission i Bosnien med et militært element baseret på Berlin-plus-ordningerne. At EU var i stand til at gennemføre disse vellykkede missioner bekræfter det store fremskridt, der er gjort med hensyn til både den militære og den civile kapacitet, men også med hensyn til forbindelserne til andre organisationer som FN (Artemis) og NATO (Concordia). Det skal i denne forbindelse særlig fremhæves, at Det Europæiske Råd anmodede generalsekretæren/den højtstående repræsentant om hurtigt at foreslå de nødvendige foranstaltninger med henblik på at forbedre forberedelsen af EU's operationer med anvendelse af NATO-aktiver og -kapacitet og etableringen af en enhed bestående af civile og militære elementer.

EU gjorde også en indsats for at udvikle sit konfliktforebyggelsespartnerskab med Afrika ved at godkende oprettelsen af en fredsfacilitet til finansiering af afrikanske fredsstøttende operationer, der kraftigt vil øge afrikanernes muligheder for selv at skabe fred på det afrikanske kontinent. Endelig besluttede Rådet at oprette et agentur for udvikling af forsvarskapaciteter, forskning, anskaffelse og forsvarsmateriel.

9. EU fortsatte sine aktiviteter vedrørende mange andre spørgsmål af direkte interesse for borgerne end de ovennævnte. Der skete et gennembrud med hensyn til den frie bevægelighed for personer, som det fremgår af direktivet om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område og fremskridtene med hensyn til koordineringen af de sociale sikringsordninger. Som et vigtigt skridt hen imod indførelse af en sammenhængende lovgivningsramme for forældremyndighed og beskyttelse af mindreårige fastlagde Rådet fælles regler for anerkendelse og fuldbyrdelse af nationale retsafgørelser i ægteskabssager og i sager om forældreansvar i hele Fællesskabet. Sikkerheden til søs blev fortsat prioriteret højt, og bl.a. vedtog Rådet retsakter, der har tilformål at nedsætte risikoen for utilsigtet olieforurening i europæiske farvande ved at fremskynde indfasning af krav om dobbeltskrogs- eller tilsvarende design for olietankskibe med enkeltskrog, og det gjorde fremskridt i drøftelserne om et direktiv om forurening fra skibe og om indførelse af sanktioner for ulovlig forurening. Der blev også gjort en betydelig indsats med hensyn til folkesundheden. I forlængelse af SARS-udbruddet blev der gjort fremskridt med hensyn til oprettelsen af et europæisk center for forebyggelse af og kontrol med sygdomme. Der blev også arbejdet med fødevarekvalitet og -sikkerhed, f.eks. angående forbud mod anvendelse af visse hormoner og tilsætningsstoffer i foder og forbedring af forbrugeroplysningen om ingredienserne i levnedsmidler. Rådet bestræbte sig også på at imødekomme offentlighedens betænkeligheder ved at regulere anvendelsen af gmo'er, bl.a. med hensyn til sporbarhed og etikettering og bevægelser på tværs af landegrænserne.

10. Selv om der blev gjort store fremskridt på de nævnte områder, er der stadig meget, der skal gøres. Det Europæiske Råd er overbevist om, at EU kan bygge videre på disse resultater og derved klare den kommende tids udfordringer på en vellykket måde.