Hjælpemenu

Hovedmenu

Rådets bidrag (konkurrenceevne) DER 25.-26/3-04

Bilag tilgået Folketingets Europaudvalg

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

Kontor

1

400.C.2-0

EU-sekr.

25. marts 2004

Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges i forbindelse med Det Europæiske Råd i Bruxelles den 25.-26. marts 2004 Rådets (konkurrenceevne) bidrag til Det Europæiske Råd, 7330/04.

RÅDET FOR

DEN EUROPÆISKE UNION

Bruxelles, den 12. marts 2004 (15.03)

(OR. en)

7330/04

POLGEN 13

COMPET 41

RECH 56

NOTE

fra:

Rådet (konkurrenceevne)

til:

Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser)

Tidl. dok. nr.:

6964/04 COMPET 34 RECH 42 POLGEN 12

Vedr.:

Bidrag fra Rådet (konkurrenceevne) til Det Europæiske Råds forårsmøde 2004

Hermed følger til Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) et bidrag til Det Europæiske Råd, som Rådet (konkurrenceevne) vedtog den 11. marts 2004, og som skal fremsendes med henblik på Det Europæiske Råds møde den 25.-26. marts 2004.

________________________

Konkurrenceevnedagsordenen: Nøglespørgsmål og prioriteter

Bidrag fra Rådet (konkurrenceevne) til Det Europæiske Råds forårsmøde

Den største økonomiske udfordring, som Den Europæiske Union står over for, er at virkeliggøre sit økonomiske vækstpotentiale. Det økonomiske opsving, som begyndte i anden halvdel af 2003, forventes at tage til i år. Realvæksten i BNP kan stige til 2% i år og nærme sig 2,5% i 2005. Den ventede forbedring af verdensøkonomien og integreringen af de nye medlemsstater i det indre marked udgør en gunstig baggrund for fornyede bestræbelser på at tage fat på konkurrenceevne- og produktivitetsefterslæbet og skaber nye muligheder i det udvidede EU for at nå Lissabon-målene.

Rådet (konkurrenceevne) har en vigtig rolle at spille som drivkraft for de strukturreformer, der er nødvendige for at nå de økonomiske Lissabon-mål. Det centrale i denne udfordring er at tilvejebringe betingelser, som fremmer investering, innovation og øget konkurrence. Rådet (konkurrenceevne) er fast besluttet på at medvirke til at udvikle og opretholde disse betingelser gennem den integrerede strategi for konkurrenceevne.

Rådet (konkurrenceevne) vil på kort og mellemlang sigt koncentrere sig om følgende prioriteter:

Den integrerede strategi for konkurrenceevne

At skabe visionerne og udstikke en strategisk kurs samt sikre en sammenkædning mellem enkeltstående politikinitiativer og det bredere mål om øget konkurrenceevne kræver en integreret tilgang til konkurrenceevnedagsordenen.

Rådet forpligter sig derfor til:
  • at arbejde mere aktivt for den integrerede strategi i hele 2004 og i tiden derefter med henblik på at sikre, at en sammenhængende konkurrenceevnedagsorden forbliver det centrale element i støtten til opfyldelsen af de økonomiske Lissabon-mål
  • i samarbejde med Kommissionen i 2004 at foretage en evaluering af, hvordan udvalgte nøgleforslag, der behandles i forskellige rådssammensætninger, påvirker virksomhedernes konkurrenceevne
  • at opfordre den kommende formand for Kommissionen til, når den næste Kommission skal sammensættes, at overveje, hvordan konkurrenceevnedagsordenen kan sikres en effektiv støtte; medlemsstaterne bør også gøre sig overvejelser mht. deres relevante politiske og administrative strukturer.

Øget konkurrence gennem mere velfungerende markeder

Hvis EU-virksomhedernes konkurrenceevne skal fremmes, og deres innovations- og investeringspotentiale virkeliggøres, er det af altafgørende betydning at udvikle de fire friheder og udnytte det fulde potentiale i det indre marked, hvor sektoren for tjenesteydelser udgør et nøgleelement. Grundlaget for det indre marked må være retfærdige og effektive lovgivningsrammer.

Rådet:
  • ser derfor med tilfredshed på, at der er opnået enighed om direktivet om sikring af overholdelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder og direktivet om overtagelsestilbud, og forpligter sig til at nå til enighed om de resterende elementer i lovgivningspakken vedrørende konkurrenceevne inden udgangen af 2004 (anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer og urimelig handelspraksis)
  • tillægger derfor målene i direktivet om tjenesteydelser højeste prioritet. Det forpligter sig til at behandle instrumentet inden for den tidsramme, der er fastsat i direktivet, idet det hele tiden vil holde sig instrumentets potentielle bidrag til en forbedring af konkurrenceevnen i det indre marked for øje
  • opfordrer derfor medlemsstaterne til at intensivere deres bestræbelser på at opfylde Det Europæiske Råds mål for omskrivning af lovgivningen om det indre marked til national lovgivning og til at sikre dens faktiske gennemførelse.

Reform af lovgivningen

Lovgivningsrammerne skal ikke blot være retfærdige og effektive; de skal også være forholdsmæssigt afpassede og må ikke virke initiativlammende. Konkurrencepolitikken skal styres af et strategisk og markedsorienteret perspektiv, og en politikreform på dette område, herunder en forenkling og strømlining af reglerne, vil muliggøre en mere proaktiv tilgang til håndhævelsen af reglerne.

Rådet:
  • vil derfor inden udgangen af 2004 foreslå prioriteter for en gennemgang af relevante elementer i den eksisterende EU-lovgivning med hensyn til dens samlede indvirkning på konkurrenceevnen og innovation og opfordrer Kommissionen til at fastsætte mere ambitiøse tidsplaner for forenklingen herefter, f.eks. ved mere systematisk at fastsætte måldatoer for forelæggelsen af forslag
  • som minder om Det Europæiske Råds konklusioner fra oktober 2003, vil derfor i samråd med Kommissionen og i overensstemmelse med den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning tage den udvidede konsekvensanalyseproces op til fornyet vurdering for at styrke konkurrenceevnedimensionen
  • opfordrer derfor Kommissionen til at redegøre for, hvordan den agter at gå videre med den nye proaktive tilgang til konkurrencepolitikken.

Udfordringer og muligheder for industrien

Rådets strategiske mål er at mindske produktivitetskløften mellem EU og andre sammenlignelige økonomiske områder. Dette kræver fortsat fremme af rammebetingelser, der støtter initiativ, iværksætterånd og små virksomheder, og tilskyndelse til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi. En analyse af den igangværende industrielle omstrukturering, herunder bekymringerne over risikoen for afindustrialisering og udflytning, og af de udfordringer, som bestemte sektorer - blandt andet sektorer med et omfattende forskningsgrundlag såsom lægemiddelindustrien - står over for, skal fortsat indtage en fremtrædende plads i Rådets arbejdsprogram med henblik på at sikre, at de nødvendige rammebetingelser er til stede. Mere specifikt kan EU's erhvervsliv komme til at stå over for udfordringer med hensyn til konkurrenceevne og omstrukturering fra kommende miljømæssige forpligtelser, men man må dog huske på, at disse også indebærer muligheder for nye teknologier og industrier.

Rådet:
  • vil derfor uddybe analysen af afindustrialiseringen og af de udfordringer, som bestemte sektorer står over for, for at vurdere, om der er behov for at ændre rammebetingelserne
  • opfordrer derfor indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at intensivere deres nuværende bestræbelser på at fremme iværksætterånd under hensyntagen til den handlingsplan, som Kommissionen for nylig har forelagt
  • opfordrer derfor Kommissionen til i forbindelse med EU's emissionshandelsordning at holde det underrettet om resultaterne af undersøgelsen af medlemsstaternes nationale tildelingsplaner og forelægge Rådet en vurdering af ordningens indvirkning på EU-industriens konkurrenceevne, blandt andet for så vidt angår de mulige følger for elektricitetspriserne
  • bør derfor fuldt ud tages med på råd i processen med at fastlægge de forpligtelser, der skal indgås i næste fase af klimaændringsstrategien (efter 2012), med henblik på at beskytte EU-industriens konkurrenceevne.

Forskning og innovation

Innovation indtager en central plads i EU's bestræbelser på at blive mere konkurrencedygtig og produktiv og understøttes af en vellykket udvikling og udbredelse af forskning. Investering i forskning og innovation vil øge virksomhedernes - navnlig unge og innovative virksomheders - evne til at skabe nye produkter og udvikle innovative tjenester. På baggrund af det dalende investeringsniveau (især i forhold til målet om 3% af BNP) har virksomhederne brug for at få lettere adgang til finansiering af FoU og til investering i innovation. Spørgsmål vedrørende kvalitet og målestok som f.eks. forskermobilitet og karrierestrukturer, ekspertise på de videregående uddannelser og i universitetssektoren samt grundforskning i EU og udviklingen af teknologiplatforme samt gennemførelsen af "quick-start"-forskningsprojekter kræver og er også genstand for konstant opmærksomhed.

Rådet:
  • vil derfor evaluere de fremskridt, der er gjort i retning af målet om 3% af BNP, via den åbne koordinationsmetode og udstede henstillinger med henblik på eventuelle yderligere aktioner, som skønnes nødvendige
  • mener derfor, at en højere andel af EU's budget bør gå til investering i forskning og innovation, dog med forbehold af de igangværende drøftelser om de kommende finansielle overslag
  • vil derfor arbejde for at skabe gunstigere arbejdsbetingelser med henblik på at øge antallet af forskere i arbejdsstyrken, deres mobilitet og deres kvalitet generelt og bestræbe sig på sammen med Rådet (retlige og indre anliggender) at nå til enighed om det kommende udkast til direktiv om mobilitet for forskere fra tredjelande inden udgangen af 2004
  • vil derfor inden udgangen af 2004 på grundlag af den gennemgang af instrumenterne under sjette rammeprogram, som for øjeblikket er i gang, foretage en tilbundsgående undersøgelse for at sikre, at programmets strategiske mål bliver nået
  • opfordrer derfor til at anvende forenklede procedurer, som forbedrer industriens, især SMV'ernes, adgang til forskningsmidler
  • vil derfor tage hensyn til, at kreativiteten og ekspertisen i grundforskningen skal øges i forbindelse med den globale konkurrenceevne
  • vil derfor arbejde på at styrke forbindelserne mellem forskning og erhvervsliv (blandt andet gennem offentlig-private partnerskaber) og skabe innovation, navnlig på baggrund af Kommissionens innovationshandlingsplan, der er under udarbejdelse
  • vil derfor i løbet af 2004 indlede drøftelser om prioriteterne for det næste rammeprogram
  • opfordrer derfor Kommissionen til at ajourføre rammerne for statsstøtte til forskning og udvikling med henblik på at styrke innovation.

Beskæftigelse og arbejdsmarkedsreform

Et velfungerende arbejdsmarked er afgørende for konkurrenceevnen. Rådet tilslutter sig Beskæftigelses-taskforcens nøglebudskaber om arbejdsmarkedsreform og den måde, hvorpå disse afspejler sig i den fælles beskæftigelsesrapport, og opfordrer til, at de snarest føres ud i livet, navnlig på medlemsstatsplan.

Midtvejsrevision af Lissabon-dagsordenen

Rådet ser frem til denne revision og til at blive fuldt inddraget i processen.

________________________