DER 25-26/3 04: Rapport om elektronisk kommunikation
|
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere |
|||
|
Bilag |
Journalnummer |
Kontor |
|
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges i forbindelse med Det Europæiske Råd i Bruxelles den 25.-26. marts 2004 Rådets rapport om situationen med hensyn til den elektroniske kommunikation i Europa, 6718/04.
|
DEN EUROPÆISKE UNION |
||||
|
TELECOM 37 | ||||
|
fra: |
Coreper | |
|
Rådet | ||
|
6421/04 TELECOM 28 | ||
|
6087/04 TELECOM 18 | ||
|
Vedr.: |
Situationen med hensyn til den elektroniske kommunikation i Europa – Rådets konklusioner | |
1. Den 9. februar 2004 forelagde Kommissionen Rådet meddelelsen "Højhastighedsforbindelser i Europa: Den seneste udvikling i den elektroniske kommunikationssektor" som svar på formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds forårsmøde i marts 2003.
2. Til opfølgning af ovennævnte meddelelse har formandskabet forelagt et udkast til Rådets konklusioner om den seneste udvikling inden for den elektroniske kommunikationssektor, og De Faste Repræsentanters Komité behandlede udkastet den 25. februar 2004. Tanken er, at udkastet til konklusioner skal udgøre et bidrag fra Rådet til Det Europæiske Råds forårsmøde den 25.-26. marts 2004.
3. Efter Corepers behandling af udkastet til konklusioner er der fortsat fire udestående forbehold med hensyn til teksten: DK tager parlamentarisk undersøgelsesforbehold, og BE,ES og FR tager sproglige forbehold. Rådet anmodes om at drøfte disse forbehold med henblik på at få vedtaget konklusionerne.
________________________
BILAG
RÅDETS KONKLUSIONER
om den seneste udvikling i den elektroniske kommunikationssektor
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,
som minder om formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds forårsmøde i 2003 og fra Det Europæiske Råds møde i december 2003 samt om Rådets konklusioner af 5. december 2002 og af 6. marts 2003,
1. UDTRYKKER TILFREDSHED MED
– Kommissionens meddelelse "Højhastighedsforbindelser i Europa: Den seneste udvikling i den elektroniske kommunikationssektor".
2. ERKENDER
– at informations- og kommunikationsteknologi (IKT) er en af de vigtige dynamiske vækstfremmende faktorer i moderne økonomier; den bidrager til at omforme økonomiske og sociale aktiviteter, fører til højere vækst i arbejdsproduktiviteten og skaber økonomisk og social samhørighed, og bidrager herved til gennemførelsen af Lissabon-målene,
– at den elektroniske kommunikationssektor er af betydning for økonomisk vækst og produktivitet i EU,
– at det er vigtigt at overholde målsætningerne i handlingsplanen e-Europa 2005 og støtte midtvejsrevisionen af e-Europa 2005 for at stimulere en effektiv anvendelse af IKT.
3. FINDER
– at højhastighedskommunikation er blevet en dynamisk del af den elektroniske kommunikationssektor, men at der stadig er store udfordringer (bl.a. bredbåndsdækning i utilstrækkeligt dækkede områder, efterspørgsel efter avancerede tjenester og fjernelse af hindringerne for fuld 3G-dækning), som skal tages op, hvis sektoren skal have fremgang
– at regeringerne kan spille en rolle med henblik på at opnå resultater til gavn for den elektroniske kommunikationssektors brugere ved at skabe et miljø, der fremmer udviklingen af sektoren, især gennem en effektiv gennemførelse af de nye lovgivningsmæssige rammer for elektronisk kommunikation, så der skabes et forudsigeligt retligt miljø, der fremmer konkurrence og stimulerer investeringer
– at det, selv om konnektiviteten stadig er en væsentlig prioritet, er vigtigt, at politikken nu fokuserer på udvikling og effektiv brug af innovative tjenester til gavn for brugerne
– at markedsoperatørerne bør inddrages i en åben og løbende dialog med henblik på at indkredse specifikke foranstaltninger i den elektroniske kommunikationssektor.
4. OPFORDRER MEDLEMSSTATERNE TIL
– at fuldføre den effektive gennemførelse i national ret af de nye lovgivningsmæssige rammer for elektronisk kommunikation for således bl.a. at sikre et miljø, der fremmer investeringer i de nye vækstmarkeder
– at udarbejde og gennemføre nationale bredbåndsstrategier, bl.a. med henblik på at få alle offentlige administrationer tilsluttet bredbåndet inden 2005 og, hvor det er relevant, at foreslå "quick-start"-projekter for at mindske IT-kløften, idet man, hvor det er relevant, udnytter eksisterende finansielle instrumenter som f.eks. strukturfondene med henblik på at øge bredbåndsdækningen i utilstrækkeligt dækkede områder
– at tilskynde alle relevante myndigheder til at løse de uafklarede spørgsmål i forbindelse med den fysiske etablering af 3G-net i overensstemmelse med formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råd i Sevilla i 2002
– at fokusere på at stimulere efterspørgslen efter bredbånd for at øge både bredbåndsdækningen og især udnyttelsen heraf.
5. UDTRYKKER TILFREDSHED MED, AT KOMMISSIONEN HAR TIL HENSIGT
– fortsat at samarbejde med medlemsstaterne, de nationale tilsynsmyndigheder og relevante aktører om at udvikle en fælles strategi for, hvilke midler der kan anvendes på virksomheder med en stærk markedsposition
– at offentliggøre en meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet i maj 2004 om nationale bredbåndsstrategier; dette skulle kunne bidrage til at få fastlagt foranstaltninger vedrørende uafklarede spørgsmål, der kan behandles på EU-plan, med henblik på at fremskynde og lette gennemførelsen af disse strategier
– at tackle spørgsmålene om social inddragelse og samhørighed ved at samle alle relevante aktører på informationssamfundsområdet
– at samarbejde med industrien om at finde en løsning på de problemer (f.eks. mikrobetalinger, sikkerhed og tillid, interoperabilitet og digitale rettigheder), der er til hinder for udviklingen af nye forretningsmodeller inden for bredbåndsområdet og inden for mobil kommunikation
– fortsat at arbejde på at tage udfordringerne op i forbindelse med indførelsen af 3G og at offentliggøre en meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet i juli 2004 med udgangspunkt i rapporten fra mobilkommunikations- og teknologiplatformen
– fortsat at fremme udbuddet af onlineindhold, navnlig ved at sikre en passende beskyttelse heraf i et digitalt miljø.
– at sikre fremme af interoperable platforme i overensstemmelse med standardiseringsbestemmelserne i rammedirektiv 2002/21/EF.
6. OPFORDRER KOMMISSIONEN TIL
– med udgangspunkt i sine kommende meddelelser at fremhæve de spørgsmål, hvor der er behov for en indsats på EU-plan.
7. OPFORDRER MARKEDSAKTØRERNE TIL
– at øge investeringerne i FoU og i 3G- og bredbåndsinfrastrukturer og udvikle og tilbyde stadig mere attraktive og innovative tjenester af høj kvalitet for højhastighedsnet med henblik på at skabe fornyet vækst og fremme af informationssamfundet til gavn for brugerne og for at styrke den sociale samhørighed.
8. BESLUTTER
– at forelægge disse konklusioner på Det Europæiske Råds forårsmøde i 2004.
________________________