Hjælpemenu

Hovedmenu

Små udviklingsøstater, tillæg til samlenotat bilag 641

Bilag tilgået Folketingets Europaudvalg

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

Kontor

1

400.C.2-0

EUK

23. marts 2004

 

 

 

 

Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 26. marts 2004 – dagsordenspunkt rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 30. marts 2004 – vedlægges Udenrigsministeriets supplerende notat vedrørende dagsordenspunkt 18.

 

UDENRIGSMINISTERIET

 

Dagsordenspunkt 18: Små udviklingsøstater

 

 

1. Baggrund.

Rådet ventes at tilslutte sig formandskabets forslag til et orienterende notat, hvor EU's holdninger beskrives til forhandlingerne i forbindelse med forberedelse af Det Internationale Møde for 10-års gennemgangen af Barbados Handlingsprogrammet for små udviklingsøstater.

2. Indhold.

FNs Generalforsamling besluttede i efteråret 2002 på opfordring fra Johannesburg topmødet om bæredygtig udvikling, at Det Internationale Møde til evaluering af Barbados-handlingsplanen for bæredygtig udvikling i små udviklingsøstater skal finde sted på Mauritius i 2004. Barbados handlingsplanen blev vedtaget i april 1994 på Barbados-konferencen, som var det første møde, der efter Rio-konferencen om miljø og udvikling tog sigte på implementering af Agenda 21 i en specifik landekreds.

Forberedelserne til Det Internationale Møde vil blive indledt under Kommissionen for Bæredygtig Udvikling, hvor de første tre dage (den 14.-16. april 2004) er afsat hertil. Alliancen for små østater har fremlagt et strategipapir med vægt på tiltag for at fremme gennemførelsen af Barbados handlingsplanen.

Formandskabets forslag til orienterende notat understreger, at EU's reaktion på Barbados-handlingsplanen er en integreret del af EU's støtte til bæredygtig udvikling og fattigdomsbekæmpelse. Denne støtte, tilsagn givet på Monterrey Konferencen m.v., er væsentlige elementer i EU's bidrag til at opfylde 2015 målene og handlingsplanen fra Johannesburg topmødet for bæredygtig udvikling. Resultaterne af Det Internationale Møde vil således give et input til det internationale FN-møde, der i 2005 vil skulle gøre status over 2015 målene. Endvidere fremhæves EU's udviklingspolitik, handelspolitik og generelle holdninger som væsentlige elementer for mødet.

De små udviklingsøstater er særligt sårbare på miljømæssige aspekter og Barbados- handlingsplanen er fortsat et væsentligt udgangspunkt for drøftelse af Bæredygtig Udvikling i de små udviklingsøstater. I særlig grad påpeges klimaændringernes alvorlige konsekvenser for østaterne, hvorfor Kyoto-protokollens implementering prioriteres. Det samme gælder udvikling og anvendelse af vedvarende energi og udbredelse af effektive energi-teknologier.

 

 

 

3. Nærheds- og proportionalitetsprincippet.

Overvejelser om nærheds- og proportionalitetsprincippet er ikke relevante i forbindelse med dette dagsordenspunkt.

 

 

4. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat om sagen.