Rådsmøde IM/industri/forskning (forskningsdelen) 11/3 04 redegørelse
|
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere |
|||
|
Bilag |
Journalnummer |
||
|
1 |
400.C.2-0 |
EUK |
22. marts 2004 |
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings redegørelse for rådsmøde (indre marked, industri og forskning – forskningsdelen) den 11. marts 2004.
|
Referat af mødet i Rådet for konkurrenceevne(indre marked, industri og forskning) den 11. marts 2004
|
Forskningsdelen omfattede følgende to punkter på dagsorden:
Pkt. 11 Meddelelse fra Kommissionen om Europa og grundforskningen
Rådet vedtog forslag til konklusioner, som understregede betydningen af øget europæisk samarbejde inden for grundforskningen. Det erkendes, at grundforskning af høj kvalitet er nødvendig, hvis Europa skal klare sig i den globale konkurrence. Rådet finder, at Kommissionens meddelelse er et godt udgangspunkt for Rådets videre overvejelser om grundforskningens rolle.
Rådet tilslutter sig behovet for at forbedre klimaet for investeringer i forskning, at stimulere kvalitet i forskningen, at forbedre udnyttelsen af resultater fra grundforskningen samt forbedre koordineringen på europæisk niveau.
Rådet tager til efterretning, at Kommissionen i maj 2004 vil fremlægge en meddelelse, som bl.a. vil indeholde forslag til operationelle mekanismer, der kan fremme EU-investeringer i grundforskning. Med dette udgangspunkt vil der være grundlag for konkrete overvejelser om etablering af et europæisk forskningråd.
Pkt. 12. Rumpolitik
Rådet havde en udveksling af synspunkter med udgangspunkt i Kommissionens hvidbog med en handlingsplan for gennemførelsen af den europæiske rumpolitik.
En gruppe af lande hilste hvidbogen velkommen, da den udgjorde et godt grundlag for overvejelser om et velkoordineret rumprogram mellem EU og ESA, således at den aftalte samarbejdsaftale kunne gives et mere konkret indhold.
Andre lande fandt, at hvidbogen har den svaghed, at den ikke indeholdt de nødvendige præcisering af de opgaver, som først og fremmest skal indgå i det kommende samarbejde. Formanden konkluderede, at man til mødet i maj efter de nødvendige konklusioner ville være stræbe efter at kunne forelægge et udkast til program for indholdet af samarbejdsaftalen mellem EU og ESA.
Der var tilslutning til, at der sigtes mod afholdelse af et " Rumrådsmøde" med deltagelse af EU og ESA-ministre i slutningen af 2004.