Rådsmøde alm. anl. og ekst. forb. 22-23/3 04 Tillæg til samlenotat bilag 614
|
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere |
|||
|
Bilag |
Journalnummer |
Kontor |
|
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg 19. marts 2004 – dagsordenspunkt rådsmøde (almindelig anliggender og eksterne forbindelser) den 22.-23. marts 2004 – vedlægges Udenrigsministeriets supplerende notat vedrørende dagsordenspunkt 14.
|
SUPPLERENDE AKTUELT NOTAT | |||
|
Til: |
Folketingets Europaudvalg |
J.nr.: |
EUP, 400.B.2-0 |
|
CC: |
Bilag: |
||
|
Fra: |
Udenrigsministeriet, Europapolitisk kontor |
Dato: |
17. marts 2004 |
|
Emne: |
Supplerende bidrag til det samlede aktuelle notat for rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 22.-23. marts 2004: Dagsordenspunkt 14: (Evt.) Ændring af Rådets forretnings-orden |
||
Nyt notat.
Efter forhandlinger i efteråret 2003 er der enighed om at ændre Rådets forretningsorden, således at arbejdet effektiviseres, og de procedureregler for Rådets forberedelse af møder i Det Europæiske Råds (DER) møder, der blev godkendt på DER Sevilla i juni 2002, indarbejdes i forretningsordenen. Denne ændring af Rådets forretningsorden skal ses i sammenhæng med EU’s udvidelse og det deraf følgende behov for at sikre, at arbejdet i Rådet også fremover kan fungere effektivt og at der foregår forhandlinger på selve møderne i Rådet, selvom der er 25 medlemslandes repræsentanter tilstede. Samtidig benyttes anledningen til at rette forretningsordenens artikel 23, stk. 1, ind i overensstemmelse med TEF artikel 207, stk. 2, som ændret med Nice-traktaten, hvorefter udnævnelse af Rådets generalsekretær og vicegeneralsekretær sker med kvalificeret flertal i Rådet.
Blandt de tiltag til effektivisering og fokusering af Rådets arbejde er, at der ikke optages punkter på Rådets dagsorden til orientering eller med henblik på præsentation ved Kommissionen eller et medlem af Rådet, undtagen når der er planlagt en debat om nye vigtige initiativer. I så fald en sag ikke optages på dagsordenen fremsendes præsentationen skriftligt til Rådet.
Overvejelser om nærheds- og proportionalitetsprincippet er ikke relevante i forbindelse med dette dagsordenspunkt.
Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat om sagen.
Udenrigsministeriet, Europapolitisk kontor