Skriftlig forelæggelse rådsmøde beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse 4/3-04

Under henvisning til samlenotatet vedrørende rådsmødet (Beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) sendt til Folketingets Europaudvalg den 20. februar 2004 vedlægges Socialministeriets skriftlige forelæggelse af rådsmødet (Beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 4. marts 2004 f.s.v.a. socialministerens område.

Socialministeriet

EU-kontor

J.nr. 449-627

27. februar 2004

Alle punkterne, som er punkt 1, punkt 1, c), punkt 1, d) og punkt 4, er til orientering for Folketingets Europa-Udvalg. Der henvises i øvrigt til samlenotatet, der er tilgået Folketingets Europaudvalg.

Punkt 1 vedrører nøglebudskaber til Det Europæiske Råd.

Dette punkt er fælles for beskæftigelsesministeren og socialministeren, og af særlig relevans for socialministerens ansvarsområde kan nævnes følgende elementer:

Der er lagt op til, at medlemsstaterne skal tilskyndes til at gennemføre en række vigtige foranstaltninger, ikke mindst med henblik på at modvirke social udstødelse. Fx bør medlemsstaterne

*fremme investering i aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger med henblik på dem, der har svagest ved at få beskæftigelse.

*sikre, at systemerne for social beskyttelse er tilstrækkelige og tilgængelige for alle, og at de giver effektive arbejdsincitamenter for dem, der kan arbejde

*eliminere fattigdom og social udstødelse blandt børn

*gøre en indsats for at reducere fattigdom og social udstødelse af immigranter og etniske minoriteter.

Behovet for at forene arbejdslivet og familielivet fremhæves, herunder adgang til pasning af børn og ældre.

Endelig skal det skal sikres, at pensionssystemerne understøtter længere forbliven på arbejdsmarkedet.

Det næste punkt er forskellige emner under dagsordenens punkt 1c) med hovedoverskriften social beskyttelse.

Den vigtigste sag er, at Rådet skal vedtage udkastet til fælles rapport mellem Rådet og Kommissionen om social inklusion.

I juli 2003 afleverede medlemslandene deres nationale handlingsplaner for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse for perioden 2003-2005.Det var anden gang, landene afleverede en sådan rapport som led i den åbne koordinationsmetode. Målet med denne metode er at skabe mulighed for at fremme effektive politiske strategier og god praksis.

På grundlag af landenes rapporter har Kommissionen udarbejdet Fællesrapporten, som beskriver og analyserer medlemslandenes indsatser for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse og udleder god praksis.

Rapporten gennemgår situationen i de enkelte medlemslande, og næste skridt i analysen er fastlæggelse af nogle prioriterede områder, som medlemslandene bør arbejde med i den kommende toårige periode.

For Danmarks vedkommende fremhæves fx de nye politikker for flygtninge og indvandrere som de vigtigste nye politiske foranstaltninger.

På minussiden fremhæves vores relativt lave forventede levealder. Og øget beskæftigelse blandt etniske minoriteter nævnes blandt de væsentligste udfordringer.

Det kan nævnes, at man fra dansk side har været meget utilfredse med det datagrundlag, der ligger til grund for anvendelsen af indikatorer i rapporten.

De data, der anvendes, stammer fra "The European Household Panel" (ECHP), som bruger interviews med relativt få personer som deres datagrundlag. Desuden bruges en definition på eksempelvis indkomstsituationen fra ældre, som ikke medregner fx lejeværdi af egen bolig og naturalydelser. Dermed når Kommissionen frem til nogle tal, som slet ikke svarer til de danske tal.

Men, Danmark er nu blevet enig med Kommissionen om, at de danske registerbaserede tal for indkomstsituationen for ældre vil blive anvendt i rapporten sammen med tallene fra ECHP. Man får herefter nogle talværdier af større lødighed. Det skal herefter sikres, at også metoden bliver forbedret.

Regeringen er nu godt tilfreds med fællesrapporten og vil støtte vedtagelsen på rådsmødet.

Rådet skal også godkende et udkast til rapport fra Komitéen for Social Beskyttelse om at fremme et længere arbejdsliv gennem bedre socialbeskyttelsessystemer.

På sit møde i marts 2003 bestilte Det Europæiske Råd nogle særlige studier på pensionsområdet. Ét af disse studier omhandler problemet vedrørende fremme af et længere arbejdsliv gennem bedre socialbeskyttelsessystemer. Studiet skal også ses i lyset af, at Det Europæiske Råd har sat som mål at øge arbejdsmarkedsdeltagelsen for personer mellem 55 og 64.

Formålet med studiet er at give et bidrag til tilpasninger i mange sociale beskyttelsessystemer med henblik på at gøre det hensigtsmæssigt for ældre arbejdstagere at forblive på arbejdsmarkedet. Navnlig vil det være nødvendigt at revurdere de systemer, som måtte motivere til tidlig tilbagetrækning.

Studiet er baseret på medlemsstaternes svar på et spørgeskema udarbejdet af Komitéen for Social Beskyttelse.

Rådet skal også godkende et papir om iværksættelse af særlige studier vedrørende pensioner, denne gang om bæredygtighed af 2. og 3. søjle samt deres bidrag til tilstrækkelighed.

Som nævnt, har Det Europæiske Råd bestilt nogle særlige studier på pensionsområdet. Det andet af disse studier vil omhandle bæredygtigheden og tilstrækkeligheden af søjle 2 og 3 pensioner, det vil sige arbejdsmarkedspensioner og private pensioner.

Formålet med studiet er på systematisk vis at indsamle information om det nuværende og sandsynlige fremtidige omfang i nuværende og kommende medlemsstater af søjle 2 og 3 pensionerne og at identificere større emner af fælles interesse. Studiet vil blive baseret på medlemsstaternes svar på et spørgeskema udarbejdet af Komitéen for Social Beskyttelse.

Det 3. og sidste studie på pensionsområdet er en statusrapport om teoretiske dækningsgrader ved pensionering.

Det understreges, at resultaterne kun i meget begrænset omfang kan lægges til grund for sammenligninger mellem medlemsstaterne. Der er brug for videre arbejde med indikatorerne, før der kan tages stilling til resultaternes anvendelse.

På forårstopmødet den 20.-21. marts 2003 blev Kommissionen opfordret til, i samarbejde med medlemsstaterne, at forberede en årlig rapport til DER om ligestillingsarbejdet og kønsmainstreaming-indsatsen.

Rapporten giver et overblik over status for ligestillingsarbejdet samt kommende udfordringer i arbejdet med at skabe ligestilling mellem kvinder og mænd indenfor alle politikområder.

Af kommende udfordringer nævnes:

• Implementeringen af ligestillingslovgivning i EU – særligt i lyset af udvidelsen
• Fremme af ligeløn og lige muligheder i beskæftigelse
• Forbedring af sammenhængen mellem familie- arbejdsliv
• Fremme af ligelig kønsfordeling i beslutningsprocesser
• Fremme af kønsmainstreaming-strategien
• Bekæmpelse af vold mod kvinder og kvindehandel

Der er tale om elementer, som regeringen kan tiltræde.

Det sidste punkt er punkt 4 om information om arbejdsprogrammet for Komitéen for Social Beskyttelse for 2004, hvor der henvises til det fremsendte notat.