EU-sager på Justitsministeriets område under irsk formandskab
|
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere
|
|||
|
Bilag |
Journalnummer |
||
|
1 |
400.C.2-0 |
EUK |
27. februar 2004 |
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Justitsministeriets orienteringsnotat om de større, væsentlige EU-sager på Justitsministeriets områder, der må forventes at komme op under det irske formandskab (1. halvår 2004).
Orienteringsnotat om de større, væsentlige EU-sager på Justitsministeriets område, der må forventes at komme op under det irske formandskab (1. halvår 2004)
Formueret
1. Forbrugerkredit – forslag til ændring af direktiv om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om forbrugerkredit (87/102/EØF)
Kommissionen fremsatte den 11. september 2002 et forslag til direktiv om harmonisering af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om forbrugerkredit (KOM (2002) 443 endelig).
Direktivforslaget skal afløse og samtidig modernisere det eksisterende forbrugerkreditdirektiv (direktiv 87/102/EØF som ændret ved direktiverne 90/88/EØF og 98/7/EF).
Der er tale om et meget omfattende direktivforslag, som bl.a. indeholder regler om annoncering, rådgivning mv. forud for indgåelse af en låneaftale, om databeskyttelse, om udformning af låneaftaler, herunder fortrydelsesret, om afgivelse af en række kreditoplysninger, om urimelige kontraktvilkår, om opfyldelse af låneaftaler, herunder misligholdelse, og om kautionsforhold.
I modsætning til det eksisterende forbrugerkreditdirektiv omfatter forslaget lån, der sikres ved pant i fast ejendom, såfremt lånet er bestemt til andre formål end køb af fast ejendom eller om- eller tilbygning af ejerboliger.
Direktivforslaget indeholder – i modsætning til det eksisterende forbrugerkreditdirektiv – ikke nogen minimumsklausul, og der er således med forslaget lagt op til totalharmonisering af området for forbrugerkredit.
Grundnotat er sendt til Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg den 1. november 2002. På rådsmødet (konkurrenceevne) den 14.-15. november 2002 præsenterede Kommissionen forslaget. Europa-Parlamentet har afgivet en udtalelse om forslaget den 23. september 2003. Parlamentet har forkastet Kommissionens forslag og opfordret Kommissionen til at stille et nyt forslag. Parlamentet henviser i sin udtalelse blandt andet til, at forslaget ikke i tilstrækkelig grad er samordnet med eksisterende og kommende EU-regler, herunder persondatadirektivet, konkurrenceretten og Basel II, som omhandler kapitaldækningskrav for pengeinstitutter.
Det forventes, at det irske formandskab vil arbejde for, at forslaget fremmes i løbet af 1. halvår 2004. Direktivforslaget er sat på den foreløbige dagsorden for rådsmødet (konkurrenceevne) den 17.-18. maj 2004 med henblik på fremskridtsrapport.
Vejtransport
2. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om harmonisering af visse sociale bestemmelser inden for vejtransport (ny køre- og hviletidsforordning)
Kommissionen fremsatte den 12. oktober 2001 et forslag til ny køre- og hviletidsforordning, som skal erstatte den eksisterende køre- og hviletidsforordning.
Formålet med Kommissionens forslag er at forbedre anvendelsen og håndhævelsen af den gældende køre- og hviletidsforordning ved at tydeliggøre, forenkle og ajourføre de fælles regler samt indføre foranstaltninger, der skal resultere i mere effektive og ensartede kontrolordninger og sanktioner i hele EU.
Ved forordningsforslaget fastsættes regler for køretid, pauser og hviletid for førere, der udfører godstransport og passagerbefordring ad vej med det formål at harmonisere vilkårene for konkurrencen mellem de forskellige former for landtransport, navnlig vejtransporten, og at forbedre arbejdsvilkårene og færdselssikkerheden.
I forbindelse med at forslaget blev fremsat, blev der udarbejdet et foreløbigt grundnotat om Kommissionens forslag. Grundnotatet blev imidlertid – på grund af folketingsvalget den 20. november 2001 – ikke sendt til Folketingets Europaudvalg.
Alle Folketingets partier i stedet blev orienteret om forslaget ultimo november 2001, idet partierne modtog et eksemplar af det aktuelle notat til brug for rådsmødet (telekommunikation og transport) den 6.-7. december 2001, hvor forslaget var på dagsordenen til orientering.
Den 14. januar 2003 afgav Europa-Parlamentet udtalelse ved førstebehandlingen af Kommissionens forslag. Parlamentet stillede i den forbindelse en lang række ændringsforslag.
Kommissionen har på denne baggrund den 2. september 2003 fremsat et revideret forslag (KOM (2003) 490 endelig).
Grundnotat om det reviderede forslag samt de modtagne høringssvar er sendt til Folketingets Europaudvalg den 28. november 2003 og til Folketingets Retsudvalg den 1. december 2003.
Forordningsforslaget er sat på den foreløbige dagsorden for rådsmødet (transport, telekommunikation og energi) den 8.-9. marts 2004 med henblik på (mulig) politisk enighed.
3. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om minimumsbetingelser for gennemførelse af direktiv 2002/15/EF og af Rådets forordninger nr. 3820/85 og 3821/85 med hensyn til visse bestemmelser inden for vejtransportvirksomhed
Den 4. december 2003 fremsatte Kommissionen et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om minimumsbetingelser for gennemførelse af direktiv 2002/15/EF (arbejdstidsdirektivet) og af Rådets forordninger nr. 3820/85 (køre- og hviletidsforordningen) og 3821/85 (takograf-forordningen) (KOM (2003) 628 endelig).
Med dette direktivforslag sætter Kommissionen fokus på håndhævelsesindsatsen i medlemsstaterne for så vidt angår bestemmelserne i henholdsvis køre- og hviletidsforordningen (som for tiden er under revision, jf. ovenfor), takograf-forordningen samt arbejdstidsdirektivet.
Kommissionen foreslår overordnet, at medlemsstaterne skal gennemføre en omfattende og repræsentativ kontrol af personer, der udfører mobile vejtransportaktiviteter, førere, virksomheder og køretøjer inden for alle transportkategorier, der er omfattet af de nævnte regelsæt.
Med henblik på at målrette kontrolindsatsen og danne sig et overblik over udviklingen inden for EU sætter Kommissionens direktivforslag endvidere fokus på behovet for øget samarbejde mellem medlemsstaterne.
Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg blev orienteret om sagen forud for rådsmødet (transport, telekommunikation og energi) den 5. december 2003, hvor Kommissionen præsenterede forslaget. Europa-Parlamentet har endnu ikke afgivet sin udtalelse.
Grundnotat om direktivforslaget vil snarest blive sendt til Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg.
Direktivforslaget er sat på den foreløbige dagsorden for rådsmødet (transport, telekommunikation og energi) den 10.-11. juni 2004 med henblik på politisk enighed.
4. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om kørekort (3. kørekortdirektiv)
Kommissionen fremsatte den 5. december 2003 et forslag til tredje kørekortdirektiv (KOM (2003) 621 endelig), som skal erstatte det eksisterende direktiv om kørekort.
Formålet med Kommissionens forslag er bl.a. at mindske muligheden for forfalskninger af kørekort. Det foreslås, at der fremover kun skal være én EF-kørekortmodel, og at der skal være mulighed for at indsætte en mikroprocessor i kørekortet.
Det foreslås også, at gyldighedsperioden for kørekort og hyppigheden af lægekontrol harmoniseres. Kørekort, der udstedes eller fornyes efter direktivets ikrafttræden, skal efter forslaget have en begrænset administrativ gyldighed, således at kørekort jævnligt opdateres.
Forslaget indeholder regler om at indføre kørekort for knallerter. Endvidere foreslås visse af kørekortkategorierne ændret, og kategorier, der tidligere var valgfrie, gøres obligatoriske. Som eksempel kan nævnes, at kategorien "lille bus" foreslås indført i alle medlemslande. Endvidere foreslås det, at alderskravene for erhvervelse af kørekort til nogle kategorier ændres. Alderskravet for erhvervelse af kørekort til større busser foreslås f.eks. hævet til 24 år.
Herudover indføres der mindstekrav til køreprøvesagkyndiges grund- og efteruddannelse.
Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg blev orienteret om sagen forud for rådsmødet (transport, telekommunikation og energi) den 5. december 2003, hvor Kommissionen præsenterede forslaget. Europa-Parlamentet har endnu ikke afgivet sin udtalelse.
Grundnotat om direktivforslaget vil snarest blive sendt til Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg.
Dyrebeskyttelse
5. Forslag til Rådets forordning om beskyttelse af dyr under transport mv.
Kommissionen fremsatte den 16. juli 2003 et forslag til Rådets forordning om beskyttelse af dyr under transport og dermed forbundne aktiviteter og om ændring af direktiv 64/432/EØF og 93/119/EØF.
Der er tale om et forslag til en helt ny forordning, der skal erstatte de gældende fællesskabsregler om beskyttelse af dyr under transport. Formålet med forslaget er bl.a. at skærpe ansvaret for transportvirksomheder og andre aktører, der beskæftiger sig med transport af dyr, at fremhæve de kompetente myndigheders rolle i arbejdet med at føre tilsyn med transporter, herunder styrke samarbejdet mellem de relevante aktører, samt at styrke redskaberne til kontrol og en mere effektiv håndhævelse.
Forslaget tillige med et grundnotat herom blev oversendt til Folketingets Europaudvalg, Retsudvalget samt Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den 3. november 2003.På rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 17.-19. december 2003 afgav det daværende italienske formandskab en statusrapport for forhandlingerne af forslaget, ligesom Rådet havde en indledende politisk drøftelse af emnet transporttid. Europa-Parlamentet har endnu ikke afgivet sin udtalelse.
Forordningsforslaget er sat på den foreløbige dagsorden for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 26.-27. april 2004 med henblik på en formel vedtagelse.
Civilretligt samarbejde (retlige og indre anliggender)
6. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om lovvalgsregler for forpligtelser uden for kontraktforhold ("Rom II")*
Kommissionen fremsatte den 22. juli 2003 et forslag til forordning om lovvalgsregler for forpligtelser uden for kontraktforhold ("Rom II") (KOM (2003) 427 endelig).
Forslaget til forordning har til formål at harmonisere medlemsstaternes regler om, hvilken lov der skal anvendes på en forpligtelse uden for kontraktforhold.
Forslaget indeholder bl.a. regler om lovvalget for forpligtelser uden for kontraktforhold, der udspringer af en retsstridig handling. For sådanne forpligtelser foreslås loven i det land, hvor skaden er opstået eller truer med at opstå, anvendt som hovedregel. Derudover giver forslaget særlige regler for lovvalget for visse forpligtelser, eksempelvis forpligtelser forårsaget af et defekt produkt (produktansvar), illoyal konkurrence, miljøskader og krænkelse af privatlivet og individets rettigheder. Desuden fastsætter forslaget regler om lovvalget for forpligtelser, som udspringer af andet end en retsstridig handling, f.eks. overskridelse af en fuldmagt eller indfrielse af en anden persons forpligtelser. Endvidere indeholder forslaget regler om parternes mulighed for at aftale lovvalg.
Retsgrundlaget for en kommende forordning vil være EF-traktatens afsnit IV (artikel 61, litra c, jf. artikel 65) om civilretligt samarbejde.
Grundnotat er sendt til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Retsudvalg den 3. december 2003. Europa-Parlamentet har endnu ikke afgivet sin udtalelse.
Forordningsforslaget er sat på den foreløbige dagsorden for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 8. juni 2004.
7. Et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument for ubestridte krav*
Kommissionen fremsatte den 18. april 2002 forslag til forordning om et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument for ubestridte krav.
Formålet med forslaget er, at retsafgørelser og visse bekræftede dokumenter om ubestridte krav skal kunne danne grundlag for tvangsfuldbyrdelse i de øvrige medlemsstater uden mellemliggende procedurer (såkaldte eksekvaturprocedurer). Der fastsættes en række minimumskrav, som de nationale procedurer skal opfylde, for at en retsafgørelse umiddelbart kan danne grundlag for tvangsfuldbyrdelse i de øvrige medlemsstater. Minimumskravene vedrører navnlig forkyndelsesmetoder og forkyndelsesfrister.
Ifølge forslaget kan det under fuldbyrdelsen alene gøres gældende, at retsafgørelsen er uforenelig med en anden retsafgørelse, mens indsigelser om, at afgørelsen strider mod grundlæggende retsprincipper i fuldbyrdelseslandet, ikke kan gøres gældende.
Grundnotat vedrørende forslaget er sendt til Europaudvalget den 25. juni 2002 og til Retsudvalget den 20. juni 2002.
Europa-Parlamentet afgav den 8. april 2003 sin udtalelse om forslaget. Udtalelsen indeholder en række ændringsforslag.
Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg blev senest orienteret om sagen forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27.-28. november 2003, hvor der blev opnået generel enighed om forordningsforslaget.
Fælles holdning om forslaget forventes vedtaget og forelagt for Europa-Parlamentet i løbet af 1. halvår 2004.
8. Indgåelse af mellemstatslige aftaler vedrørende fællesskabsretsakter, der er omfattet af det danske forbehold vedrørende retlige og indre anliggender, og som ikke vedrører udbygning af Schengen-reglerne (parallelaftaler)*
Siden Amsterdamtraktaten trådte i kraft den 1. maj 1999, er der vedtaget en række fællesskabsretsakter, der er omfattet af det danske forbehold vedrørende retlige og indre anliggender, og som Danmark ikke har mulighed for at tilslutte sig efter den særlige Schengen-procedure i artikel 5 i protokollen om Danmarks stilling. En eventuel dansk tilknytning til disse retsakter vil derfor alene kunne ske ved konkrete mellemstatslige aftaler mellem Danmark og EU om de enkelte fællesskabsretsakter.
På det civilretlige område har Danmark efter forudgående drøftelser i Folketingets Europaudvalg indtil videre anmodet om sådanne "parallelaftaler" i relation til Bruxelles I-forordningen (forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000), forkyndelsesforordningen (forordning (EF) nr. 1348/2000 af 29. maj 2000), konkursforordningen (forordning (EF) nr. 1346/2000 af 29. maj 2000) og Bruxelles II-forordningen (forordning (EF) nr. 1347/2000 af 29. maj 2000).
Den 2. juli 2002 anmodede Kommissionen Rådet om bemyndigelse til at forhandle parallelaftaler med Danmark for så vidt angår Bruxelles I-forordningen og forkyndelsesforordningen. Rådet vedtog den 8. maj 2003 at bemyndige Kommissionen til at indlede forhandlinger med Danmark om indgåelse af disse parallelaftaler. Derimod har Kommissionen ikke fundet tilstrækkeligt grundlag for at søge at indgå parallelaftaler med Danmark vedrørende konkursforordningen og Bruxelles II-forordningen.
Sagen er senest forelagt Europaudvalget og Retsudvalget forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 8. maj 2003 samt ved fremsendelse den 3. september 2003 af et notat om status for indgåelse af parallelaftaler.
Forhandlinger om indgåelse af parallelaftaler vedrørende Bruxelles I-forordningen og forkyndelsesforordningen søges afsluttet under irsk formandskab.
9. Indgåelse af aftale mellem EU og Lugano-staterne om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område*
Den såkaldte Lugano-konvention blev indgået i 1988 mellem de daværende 12 EU-stater og 6 EFTA-stater. Lugano-konventionen vedrører jurisdiktionskompetence samt anerkendelse og fuldbyrdelse i EU af domme mv. afsagt i en EFTA-stat og omvendt. Lugano-konventionen svarer i det væsentlige til EF-domskonventionen, der hidtil har reguleret de samme forhold mellem EU-medlemslandene. Lugano-konventionen er trådt i kraft for alle EU-landene samt Norge, Island, Schweiz og Polen.
Med henblik på at opnå parallelitet mellem Lugano-konventionen og Bruxelles I-forordningen, der med virkning fra den 1. marts 2002 har erstattet EF-domskonventionen for 14 EU-landes vedkommende (dvs. eksklusiv Danmark), traf Rådet den 14. oktober 2002 afgørelse om at bemyndige Kommissionen til at indlede forhandlinger om en ny Lugano-konvention. Rådet besluttede samtidigt at anmode EF-Domstolen om en udtalelse om, hvorvidt EU som sådant eller både EU og medlemsstaterne har kompetence til at indgå den nye Lugano-konvention.
Sagen er forelagt Europaudvalget og Retsudvalget forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 14.-15. oktober 2002.
Det er endnu usikkert, hvornår EF-Domstolens udtalelse foreligger. Forhandlingerne om en ny Lugano-konvention forventes dog indledt i løbet af 2004.
10. Forordning om betalingspåbud*
Som opfølgning på konklusionerne fra rådsmødet i Tampere i oktober 1999 udarbejdede Kommissionen en grønbog om en EF-procedure for betalingspåbud og om foranstaltninger til forenkling og fremskyndelse af søgsmål om krav af mindre værdi (KOM(2002) 746 endelig). Grønbogen blev den 20. december 2002 sendt i høring blandt medlemslandene og andre interesserede parter.
Regeringen afgav den 13. juni 2003 et høringssvar til Kommissionen, som er sendt til Europaudvalget og Retsudvalget den 16. juni 2003.
I fortsættelse af grønbogen fremlagde Kommissionen den 22. september 2003 et udkast til forordning om betalingspåbud, som blev drøftet på et uformelt arbejdsgruppemøde i Kommissionen den 13. oktober 2003.
Forslaget forventes at ville indføre en særlig forenklet procedure for kreditorers adgang til i grænseoverskridende sager at få endelig dom for ubestridte krav. Det forventes foreslået, at en kreditor kan anmode en domstol om at sende en betalingspåmindelse til skyldneren. Hvis skyldneren ikke reagerer over for påmindelsen, udstedes en betalingsordre, der – hvis skyldneren fortsat ikke reagerer – uden videre vil kunne tvangsfuldbyrdes. Hvis skyldneren derimod bestrider kravet, vil sagen skulle behandles som en almindelig civil sag. Muligheden for at få udstedt en betalingsordre forventes at ville gælde som et alternativ til de enkelte medlemslandes procedurer for inddrivelse af ubestridte krav.
Kommissionen forventes at fremsætte et forslag til forordning i løbet af 1. halvår 2004.
Erstatning til ofre for forbrydelser
11. Forslag til direktiv om erstatning til ofre for forbrydelser
Kommissionen fremsatte den 16. oktober 2002 et forslag til direktiv om erstatning til ofre for forbrydelser (KOM (2002) 562 endelig). Direktivforslaget har til formål at sikre, at EU-borgere og personer, der er lovligt bosiddende i EU, kan få en passende erstatning for de tab, de måtte lide, hvis de bliver ofre for en forbrydelse i EU.
Direktivforslaget indeholder minimumsstandarder for erstatningen til ofre for forbrydelser samt regler om adgangen til erstatning i sager med grænseoverskridende aspekter.
Direktivforslaget bygger på Kommissionens grønbog om erstatning til ofre for forbrydelser (KOM (2001) 536 endelig udgave af 28. september 2001). Grundnotat vedrørende grønbogen er sendt til Folketingets Retsudvalg og Europaudvalg den 18. januar 2002.
Grundnotat vedrørende direktivforslaget er sendt til Folketingets Retsudvalg og Europaudvalg den 3. juli 2003.
Direktivforslaget blev overordnet drøftet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6. november 2003, men der blev ikke opnået enighed om de spørgsmål, som det græske formandskab havde rejst, herunder bl.a. hjemmelsspørgsmålet og spørgsmålet om de økonomiske konsekvenser af forslaget.
Direktivforslaget er sat på den foreløbige dagsorden for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 30. marts 2004.
Politimæssigt og strafferetligt samarbejde
Indledning
Det irske formandskab vil videreføre arbejdet med gennemførelse af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed i overensstemmelse med de konklusioner og arbejdsprogrammer, der er vedtaget af henholdsvis Det Europæiske Råd og Rådet for retlige og indre anliggender.
Der vil under det irske formandskab blive afholdt rådsmøder (retlige og indre anliggender) den 19.-20. februar, den 30. marts, den 29.-30. april og den 8. juni 2004. Der afholdes endvidere et uformelt justits- og indenrigsministermøde den 22.-23. januar 2004.
12. Politisamarbejde
Det irske formandskab vil fortsætte arbejdet med at videreudvikle det europæiske politiakademi (CEPOL), der er etableret ved rådets afgørelse af 22. december 2000. Det Europæiske Råd besluttede på sit møde den 13. december 2003 at placere et permanent sekretariat for CEPOL i Bramshill, Storbritannien. Der vil under irsk formandskab bl.a. blive fremlagt forslag til råds-afgørelse med henblik på at give CEPOL status som juridisk person.
Det irske formandskab vil fortsætte bestræbelserne på at styrke det operative politisamarbejde.
Som led i det politimæssige samarbejde forventes det irske formandskab at ville fokusere på samarbejde om nærpoliti, fodboldrelateret vold og kriminalitet vedrørende stjålne køretøjer. Desuden vil det irske formandskab arbejde videre med udbredelsen af fælles efterforskningshold og netværket til beskyttelse af fremtrædende personer.
Det irske formandskab vil endelig tage initiativ til at skabe kendskab til tiltrædelseslandenes politisystemer med henblik på en lettelse af disse landes optagelse i det operative politisamarbejde.
12.1. Europol
Det irske formandskab vil fortsætte bestræbelserne fra tidligere formandskaber med at udvikle Europol.
Det irske formandskab forventes desuden at fortsætte arbejdet med henblik på udvikling af Europols samarbejde med medlemsstaterne og med Europols indgåelse af samarbejdsaftaler med tredjelande og internationale organisationer, idet der i den forbindelse vil blive fokuseret på samarbejdet med tiltrædelseslandene. En samarbejdsaftale mellem Europol og Eurojust vil formentlig kunne godkendes under irsk formandskab.
13. Straffeprocessuelt samarbejde
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 8. maj 2003 blev der opnået politisk enighed om et forslag til rammeafgørelse om gensidig anerkendelse af bødestraffe. Aktuelt notat er senest sendt til Folketingets Retsudvalg og Europaudvalg den 13. februar 2003. Under irsk formandskab forventes de formularer, som skal benyttes, at blive vedtaget, hvorefter forslaget kan vedtages.
Det irske formandskab forventes desuden at ville arbejde for, at Rådet kan opnå politisk enighed om forslaget til rammeafgørelse om gensidig anerkendelse af konfiskationsafgørelser. Aktuelt notat er senest sendt til Folketingets Retsudvalg og Europaudvalg den 13. november 2003.
Det irske formandskab forventes at igangsætte forhandlingerne om forslag til rammeafgørelse om den europæiske bevisordre. Desuden forventes det irske formandskab at fortsætte forhandlingerne om indgåelse af samarbejdsaftaler mellem EU og Norge/Island vedrørende udlevering. Detforventes også, at en aftale mellem EU og Schweiz om bekæmpelse af svig kan afsluttes under det irske formandskab.
Under græsk formandskab godkendte Rådet to aftaler mellem EU og USA om henholdsvis udlevering og gensidig retshjælp i straffesager, som efterfølgende er undertegnet af parterne. Aktuelt notat er senest sendt til Folketingets Retsudvalg og Europaudvalg den 14. februar 2002. Under det irske formandskab må det forventes, at arbejdet med koordinering af de bilaterale aftaler om udlevering og retshjælp, der skal indgås mellem de enkelte medlemsstater og USA som opfølgning på EU/USA-aftalerne vil blive fortsat.
Der vil under irsk formandskab på sædvanlig vis blive afholdt møde i Det Europæiske Retlige Netværk med henblik på at styrke samarbejdet mellem anklagemyndighederne i medlemslandene.
13.1. Eurojust
Det irske formandskab vil videreføre arbejdet med udvikling af Eurojust, herunder ved indgåelse af en samarbejdsaftale med Europol, jf. pkt. 12.1. ovenfor.
14. Materiel strafferet
Det forventes, at det irske formandskab vil prioritere forhandlingerne om en rammeafgørelse om styrkelse af de strafferetlige rammer til bekæmpelse af forurening fra skibe, der supplerer et direktivforslag om samme emne. Grundnotat blev oversendt til Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg henholdsvis den 22. og 26. september 2003.
Formandskabet vil fortsætte drøftelserne af forslaget til rammeafgørelse om anvendelse af princippet om forbud mod dobbelt strafforfølgning. Aktuelt notat er senest sendt til Folketingets Retsudvalg og Europaudvalg forud for rådsmødet den 6. november 2003.
Herudover forventes Kommissionen at fremlægge et nyt forslag til rammeafgørelse om retssikkerhedsgarantier for mistænkte og tiltalte i straffesager i EU. Forslaget, som forventes at ville være baseret på Kommissionens grønbog af 25. februar 2003, vil formentlig give anledning til omfattende forhandlinger. Rammenotat er sendt til Folketingets Retsudvalg og Europaudvalg den 22. oktober 2003.
På rådsmødet den 27.-28. november 2003 blev der opnået politisk enighed om et udkast til rammeafgørelse om definitioner og mindstestraffe vedrørende narkotikakriminalitet. Grundnotat er sendt til Folketingets Retsudvalg og Europaudvalg den 8. april 2002 og aktuelt notat blev fremsendt forud for rådsmødet den 27.-28. november 2003.
På et rådsmøde den 27. februar 2003 blev der opnået politisk enighed om et udkast til rammeafgørelse om strafferetlige regler om angreb på IT-systemer. Grundnotat er sendt til Folketingets Retsudvalg og Europaudvalg henholdsvis den 8. og 7. november 2002. Forslaget forventes vedtaget under irsk formandskab.
Det irske formandskab forventes ikke umiddelbart at videreføre arbejdet med det foreliggende forslag til rammeafgørelse om strafferetlige regler om ulovlig handel med menneskelige organer (grundnotat er sendt til Folketingets Retsudvalg og Europaudvalg den 15. juli 2003) og forslaget til rammeafgørelse om racisme og fremmedhad (grundnotat er sendt til Folketingets Retsudvalg og Europaudvalg henholdsvis den 18. og 11. februar 2002). De uenigheder, som hidtil har blokeret for enighed om de to forslag, forventes derfor heller ikke at blive løst under det irske formandskab.
15. Forebyggelse og bekæmpelse af grænseoverskridende, herunder organiseret, kriminalitet
Det irske formandskab forventes at videreføre arbejdet med henblik på gennemførelsen af den handlingsplan for forebyggelse og bekæmpelse af organiseret kriminalitet, der blev godkendt af Rådet den 27. marts 2000.
Det irske formandskab forventes i den sammenhæng at basere sig på resultatet af konferencen i Dublin i november 2003 om organiseret kriminalitet, der navnlig drejede sig om samarbejdet mellem den private og offentlige sektor i kampen mod den organiserede kriminalitet. I den forbindelse forventes det, at det irske formandskab vil udarbejde en modelaftale for medlemsstaternes samarbejde med den private sektor i kampen mod organiseret kriminalitet.
15.1. Narkotikakriminalitet
Det irske formandskab forventes at fortsætte arbejdet med henblik på gennemførelsen af EU’s flerårige narkotikastrategi og –handlingsplan i overensstemmelse med de retningslinjer, der blev opnået enighed om på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 28.-29. november 2002. Aktuelt notat er sendt til Folketingets Retsudvalg og Europaudvalg den 15. november 2002.
Det irske formandskab vil desuden igangsætte arbejdet med at udarbejde en narkotikastrategi og –handlingsplan, som skal gælde fra 2005. Dette forventes at ske på baggrund af en konference i Dublin, som det irske formandskab vil tage initiativ til.
15.2. Terrorisme
Det irske formandskab forventes at fortsætte arbejdet med henblik på gennemførelse af konklusionerne fra det ekstraordinære rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 20. september 2001 samt det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd den 21. september 2001, som tager sigte på at styrke indsatsen over for terrorisme.
Listen over terrororganisationer, der udarbejdes til brug for de retshåndhævende myndigheders samarbejde, vil blive opdateret, ligesom der vil blive udarbejdet reviderede trusselsvurderinger og strategiske anbefalinger.
Herudover forventes Kommissionen under det irske formandskab at fremsætte en meddelelse om bekæmpelse af finansiering af terrorisme og i tilknytning hertil fremsætte et forslag om et styrket samarbejde om udveksling af oplysninger om terrormistænkte. Forslaget er endnu ikke fremsat, og det nærmere indhold kendes derfor ikke, ligesom den retlige karakter af forslaget ikke kendes.
16. Schengen-samarbejdet
Det irske formandskab vil fortsætte evalueringen af Schengen-reglernes gennemførelse og anvendelse i medlemslandene i overensstemmelse med Rådets handlingsplan herom. I 1. halvår af 2004 vil Østrigs gennemførelse og anvendelse af Schengen-reglerne således blive evalueret.
Evalueringen af Storbritannien og Irland med henblik på disse landes delvise inddragelse i Schengen-samarbejdet, der blev indledt under græsk formandskab, vil fortsætte under irsk formandskab.
Forhandlingerne om associeringen af Schweiz i forhold til Schengen-samarbejdet vil ligeledes fortsætte så vidt muligt med henblik på afslutning under det irske formandskab. Aktuelt notat er senest sendt til Folketingets Retsudvalg og Europaudvalg den 26. maj 2003.
Kommissionen vil under det irske formandskab fortsætte det tekniske udviklingsarbejde, der bl.a. skal gøre det muligt for nye medlemslande at blive tilsluttet Schengen-informationssystemet (udvikling af SIS II). Forslagene til rådsforordning og rådsafgørelse om nye funktioner i Schengen-informationssystemet forventes vedtaget under irsk formandskab. Aktuelt notat er sendt til Folketingets Retsudvalg og Europaudvalg den 26. maj 2003.
Herudover forventes forhandlingerne om forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om adgang til Schengen-informationssystemet for de tjenester i medlemslandene, der har ansvaret for udstedelse af registreringsattester for motorkøretøjer afsluttet under irsk formandskab. Grundnotat om forslaget er sendt til Folketingets Retsudvalg og Europaudvalg den 22. december 2003.
17. Eksterne relationer
Som led i de eksterne relationer i forbindelse med det politimæssige og strafferetlige samarbejde vil det irske formandskab lægge særlig vægt på relationerne til de vestlige Balkan-lande og de transatlantiske relationer.
Arbejdet under handlingsplanerne for Balkan-området og for EU’s samarbejde med henholdsvis Rusland og Ukraine om bekæmpelse af organiseret kriminalitet forventes at blive fortsat.
Herudover vil der som nævnt ovenfor under punkt 13 og 16 blive lagt vægt på videreførelse af de igangværende forhandlinger med Schweiz om samarbejde om bekæmpelse af svig og om tilknytning til Schengen.