Hjælpemenu

Hovedmenu

Svar på spørgsmål 42 om europaparlamentarikernes løn-, tillægs-, pensions-, og beskatningsforhold

Bilag tilgået Folketingets Europaudvalg

Hent bilaget i PDF-format her

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

Kontor

1

400.C.2-0

EUK

4. marts 2004

Under henvisning til Europaudvalgets skrivelse af 3. februar 2004 (Alm. del – bilag 472) vedlægges Udenrigsministeriets besvarelse af spørgsmål nr. 42.

To af bilagene findes kun i den ovenstående PDF udgave. 

UDENRIGSMINISTERIET EUP, 400.B.3-4-1

Nordgruppen Den

Europaudvalgets spørgsmål nr. 42 af 3. februar 2004

(Alm. del – bilag 472)

Spørgsmål 42:

Ministeren bedes – som lovet på Europaudvalgets møde den 22. januar 2004 - oversende udvalget et notat om europaparlamentarikernes løn-, tillægs-, pensions- og beskatningsforhold m.v. Notatet bedes endvidere sammenligne europaparlamentarikernes forhold med de forhold, der gælder for Folketingets medlemmer.

Svar:

Der henvises til vedlagte notat.

NOTAT

Udenrigsministeriet

Nordgruppen

Til:

Europaudvalget

J.nr.:

EUP, 400.B.3-4-1

CC:

Bilag:

4

Fra:

Udenrigsministeriet

Europapolitisk kontor

Dato:

1. marts 2004

Emne:

Besvarelse af Europaudvalgets spørgsmål 42 af 3. februar 2004 om europaparlamentarikernes økonomiske forhold

Gennemgangen af europaparlamentarikernes løn-, tillægs-, pensions- og beskatningsforhold m.v. herunder sammenligningen med de forhold, der gælder for Folketingets medlemmer, fremgår af vedlagte skema. Hensigten med skemaet har været at skabe størst muligt overblik over hovedtrækkene i de gældende økonomiske forhold for medlemmerne af Folketinget og medlemmerne af Europa-Parlamentet. Oplysningerne om europaparlamentarikernes løn, tillægs- og beskatningsforhold m.m. stammer fra vedlagte bilag, hvor de mere detaljerede bestemmelser findes i deres helhed. Oplysningerne om Folketinget stammer fra Folketingets administration. Der gøres opmærksom på, at de forskellige typer af godtgørelser ikke altid placeres i samme godtgørelseskategorier i hhv. Folketinget og Europa-Parlamentet. Hvor muligt er for klarhedens skyld taget højde herfor ved placering i skemaet af identiske godtgørelser udfor samme godtgørelseskategori.

Til skemaet knytter sig følgende bilag:

Bilag 1: Regulativ om omkostningsgodtgørelser og andre godtgørelser til Europa-Parlamentets medlemmer

Bilag 2: Tilpasning af medlemmernes godtgørelser for 2004

Bilag 3: Rådets forordning (EF/EURATOM) Nr. 2182/2003 af 8. december 2003 om tilpasning med virkning fra den 1. januar 2004 af vederlag og pensioner til tjenestemænd og øvrige ansatte ved De Europæiske Fællesskaber samt af justeringskoefficienterne for disse vederlag og pensioner.

Udenrigsministeriet

Europapolitisk kontor

Sammenligning af hovedtrækkene i de økonomiske vilkår, herunder løn, godtgørelser og pension som gælder for hhv. medlemmer af Folketinget og danske medlemmer af Europa-Parlamentet

 

Medlem af Folketinget

Dansk medlem af Europa-Parlamentet

Løn

Grundvederlag svarende til aflønning af en statstjenestemand i lønramme 38. Udgør pr. 1.10.2003 jf. Folketingets administration 41.996 kr. om måneden.

Grundvederlag svarende til aflønning af en statstjenestemand i lønramme 38. Udgør pr. 1.10.2003 jf. Folketingets administration 41.996 kr. om måneden.

Beskatning

Dansk beskatning

Dansk beskatning (både hvad angår løn og pension herunder den supplerende frivillige pensionsordning.)

Pension og eftervederlag

Folketingets administration oplyser, at et folketingsmedlem, hvis medlemskab ophører ved folketingsvalg eller på grund af sygdom, er iflg. valglovens § 109 berettiget til eftervederlag, der svarer til grundvederlaget. Eftervederlaget ydes i et antal måneder, der svarer til det halve af det antal måneder, som vedkommende senest i en sammenhængende periode har været medlem af Folketinget eller Europa-Parlamentet. Dog ydes eftervederlaget i mindst 12 måneder og højest 24 måneder. Fra og med den 13. måned modregnes der i eftervederlaget for arbejds- og pensionsindtægter.

Et folketingsmedlem er iflg. Valglovens §110 berettiget til egenpension, når han i en eller flere perioder har været medlem af Folketinget i mindst 1 år. Pensionen ydes fra 60 års alderen, dog ikke så længe der modtages grundvederlag eller eftervederlag.

Den højeste pension opnås efter 20 års medlemstid og udgør for medlemmer, der pensioneres pr. 1. februar 2002 eller senere, 23.938 kr. om måneden, dog for pensionister under 65 år 26.913 kr. om måneden inkl. "under 65 års tillæg" (begge beløb pr. 1. april 2003).

Herudover gælder regler for efterladtepension

Eftervederlag:

Medlemmerne kan optjene anciennitet jf. valglovens §109.

General alderspension:

Medlemmerne er berettiget til national alderspension svarende til den der gælder for medlemmer af Folketinget.

Supplerende, frivillig pensionsordning:

Medlemmerne kan mod indbetaling af pensionsbidrag deltage i en supplerende pensionsordning, som efter mindst tre års indbetalinger giver ret til livsvarig pension fra fyldte 60. år.

1/3 af bidragene til pensionsordningen betales af medlemmerne selv og 2/3 af Europa-Parlamentet.

Der optjenes pensionsret svarende til 3,5% af 40% af grundvederlaget for en dommer ved EF-domstolen for hvert fulde mandatår og en tolvtedel af dette beløb for hver måned.

Pensionen udgør højst 70% (og mindst 10,5%) af 40% af grundvederlaget for en dommer ved EF-domstolen.

(P.t. svarende til mellem 600,88 og 4005,87 EUR/måned brutto jf. bilag 3).

Herudover gælder regler for invalide- og efterladtepension.

Forsikring

Folketingets administration oplyser, at Folketinget har tegnet arbejdsskadeforsikring og ulykkesforsikring for medlemmerne, som gælder ved tilskadekomst både privat og i forbindelse med det politiske virke. Endvidere tegnes en rejseulykkesforsikring, når medlemmerne rejser for Folketinget.

Medlemmer har mulighed for barsels- og sygeorlov med vederlag.

Alle medlemmer er dækket af følgende tre forsikringer:

1) Forsikring mod ulykker, der kan ramme medlemmerne under udøvelsen af deres mandat og privat.

2) Livsforsikring

3) Forsikring mod tyveri og tab i forbindelse med udøvelsen af deres mandat

Derudover er medlemmerne dækket af sygeforsikring, som med visse begrænsninger også dækker ægtefæller og børn.

Både medlemmerne og ægtefæller er forpligtede til at søge maksimal godtgørelse af sygeudgifter via nationale sygeforsikringsordninger eller andre former for sygeforsikring, som medlemmerne de måtte være dækket af.

Omkostningstillæg/godtgørelse af generelle udgifter ("blyantspengene").

Folketingets administration oplyser, at omkostningstillæg, der er skattefrit, ydes til dækning af de med folketingshvervet forbundne omkostninger så som f.eks. telefonudgifter og repræsentation. Omkostningstillæg I ydes til medlemmer valgt i Danmark, og omkostningstillæg II ydes til medlemmer valgt i Grønland og på Færøerne.

Omkostningstillæg I udgør 4.123 pr. måned. Omkostningstillæg II udgør 5.498 pr. måned (begge beløb pr. 1. oktober 2003).

Et folketingsmedlem får stillet et kontor med fuldt udstyr på Christiansborg til rådighed, herunder en edb-arbejdsplads. Endvidere kan medlemmer, som ønsker det, få etableret en hjemmepc med opkobling til Folketinget centrale system. Det er dog medlemmet selv – eller evt. folketingsgruppen – som skal betale transmissionsudgifterne.

Medlemmerne har jf. bilag 1 ret til en fast månedlig godtgørelse til dækning af udgifter i forbindelse med medlemsvirksomhed, som ikke dækkes af andre godtgørelser i henhold til regulativet om omkostningsgodtgørelser (bilag 1). Betaling af godtgørelsen foretages direkte til medlemmet.

Godtgørelsen skal jf. bilag 1 bl.a. dække følgende udgifter i medlemsstaten:

- rejse- og ekstraudgifter,

- udgifter til kontorhold, f.eks. kontorleje og dertil knyttede udgifter (opvarmning, belysning, forsikring, rengøring),

- udgifter til anskaffelse eller leje af kontorudstyr,

- udgifter til telefon og porto,

- udgifter til kontorartikler,

- udgifter til anskaffelse af bøger, tidsskrifter og aviser,

- udgifter til søgning på de offentlige datanet,

- udgifter i forbindelse med medlemmernes anskaffelse af edb-udstyr – f.eks køb eller leje af computer, modem eller kommunikationskort, printer, programmer for kommunikation, tekstbehandling, filadministration, regneark osv. – og alt andet edb-udstyr samt udgifter til vedligeholdelse af dette udstyr,

- udgifter til abonnement på Internettet og databaser,

- udgifter til anskaffelse, anvendelse eller vedligeholdelse af en telefax.

Denne godtgørelse kan ikke anvendes til at dække personlige udgifter eller til at finansiere støtte eller gaver af politisk karakter.

Satsen udgør pr. 1.1.2004 3.700 EUR om måneden jf. bilag 2.

Medlemmerne får stillet et kontor med telefon og fax til rådighed både i Bruxelles og Strasbourg. I Bruxelles stilles to computere og en laserprinter til rådighed. I Strasbourg stilles en computer og en laserprinter til rådighed.

Boliggodtgørelse/hotelgodtgør-else/dagpenge.

Folketingets administration oplyser, at godtgørelse for boligudgifter ydes til medlemmer med bopæl uden for Sjælland og Nyborg Kommune, som har fast supplerende bolig i Københavnsområdet. Godtgørelsen udgør maksimalt 78.041 kr. årligt, hvoraf op til 55.743 kr. kun godtgøres mod dokumentation af egentlige boligudgifter, dvs.husleje, varme, vand, el, gas o.lign.. (begge beløb pr. 1. oktober 2003).

Godtgørelse for hotelovernatning ydes til medlemmer med bopæl uden for Sjælland og Nyborg Kommune, der ikke har supplerende bolig i Københavnsområdet i forbindelse med møder Folketinget. Godtgørelsen kan pr. 1.10. 2004 maksimalt udgøre 55.743 kr. årligt. Medlemmer med bopæl på Sjælland eller i Nyborg Kommune har ret til op til 10 hotelovernatninger årligt i forbindelse med møder i Folketinget.

Til hver hotelovernatning kan der maksimalt ydes et tilskud svarende til Finansministeriets hoteldispositionsbeløb.

Medlemmerne har jf. bilag 1 ret til dagpenge

a) for hver dag de pågældende medlemmer deltager i aktiviteter, i forbindelse med hvilke der ydes fast rejsegodtgørelse,

b) for hver dag, der ligger imellem hver af de under litra a) omhandlende dage i den samme arbejdsuge, hvor de ikke vender tilbage til deres arbejdssted,

c) for hver dag de pågældende medlemmer deltager i møder i udvalg og andre organer i et nationalt parlament, hvortil de har modtaget officiel indbydelse, for så vidt de ikke også er medlemmer af vedkommende nationale parlament,

d) for hver mødefri fredag, hvis de pågældende medlemmer allerede var til stede på et af de tre sædvanlige arbejdssteder den foregående dag med henblik på deltagelse i et møde i et af Europa-Parlamentets officielle organer som omhandlet i artikel 1. Medlemmernes tilstedeværelse attesteres ved deres personlige underskrift på en særlig tilstedeværelsesliste.

Ved mødefri fredage forstås fredage i en normal uge forbeholdt møder,

- hvor der ikke er tilrettelagt nogen møder i nogen af Europa-Parlamentets officielle organer,

- ses der bort fra fredage, som falder sammen med en officiel fridag.

Den aktuelle sats udgør pr. 1.1.2004 262 EUR jf. bilag 2.

Sekretariatsgodtgørelse/folketingsgruppestøtte

Folketingets administration oplyser, at der til Folketingets folketingsgrupper bevilges et beløb til disses varetagelse af deres opgaver i Folketinget.

Tilskuddet består af dels et basisbeløb pr. folketingsgruppe, dels et mandatbeløb pr. medlem af gruppen. Basisbeløbet er det samme for alle folketingsgrupper med 4 eller flere medlemmer. Folketingsgrupper med mindre end 4 medlemmer modtager kun 1/4 basisbeløb pr. medlem. Mandatbeløbet er det samme for alle almindelige medlemmer, mens der for medlemmer, som samtidig er minister eller formand for Folketinget kun udbetales 1/3 mandatbeløb. En folketingsgruppe på f.eks. 10 almindelige medlemmer vil således få udbetalt 1 basisbeløb plus 10 mandatbeløb. Hvis de 3 af medlemmerne også er ministre, udbetales kun 8 mandatbeløb. En folketingsgruppe på 2 almindelige medlemmer vil få udbetalt ½ basisbeløb plus 2 mandatbeløb

Basisbeløbet udgør 232.833 kr. og mandatbeløbet udgør 36.609 kr. om måneden (begge beløb pr. 1. april 2003).

Løsgængere kan efter konkret forelæggelse for Folketingets Præsidium bevilges folketingsgruppestøtte op til maksimalt, hvad der svarer til mandatbeløbet.

Det er overladt til grupperne selv at afgøre, hvorledes folketingsgruppestøtten skal anvendes. Dog skal midlerne selvsagt anvendes som led i varetagelsen af opgaver i forbindelse med folketingsarbejdet og må ikke sammenblandes med partipolitisk arbejde. Endvidere skal midlerne anvendes under hensyntagen til, at hvert medlem af folketingsgruppen har ret til sekretærbistand inden for en beløbsramme, der svarer til 1/3 mandatbeløb (dvs. 1/2 medlemssekretær).

Medlemmerne har ret til en godtgørelse til dækning af udgifter i forbindelse med beskæftigelse eller ansættelse af en eller flere medarbejdere. Flere medlemmer kan i fællesskab beskæftige eller ansætte en enkelt medarbejder.

Medlemmernes medarbejdere må dog ikke være ansat i en af Europa-Parlamentets politiske grupper eller være fuldtidsansat i en fællesskabsinstitution.

Der skal foretages anmodning om sekretariatsgodtgørelse på baggrund af fremlæggelse af genpart af en kontrakt, der er behørigt indgået mellem medlemmet og en medarbejder i overensstemmelse med den nationale lovgivning, der finder anvendelse, og som i det mindste skal indeholde oplysninger jf. bilag 1 samt i påkommende tilfælde af en kontrakt behørigt indgået mellem medlemmet og en tredjepart.

Den aktuelle sats herfor udgør jf. bilag 2 12.576 EUR om måneden.

Rejsegodtgørelser

Ved rejser i Danmark gælder jf. Folketingets administration, at medlemmerne i forbindelse med varetagelsen af det politiske arbejde har ret til fri indenlandsk personbefordring, såfremt der benyttes offentlige transportmidler, herunder lufthavnsbus og -taxa. Medlemmerne har endvidere ret til fri biloverførsel med indenlandske færger samt over broer, hvor der opkræves afgift, men der ydes ikke kilometergodtgørelse i forbindelse med indenlandsk kørsel i egen bil. Dog dækkes udgiften til ( lufthavns)parkering inden for det beløb en taxa ville have kostet; I Københavnsområdet dog max 500 kr.

Alle rejseudgifter skal være dokumenterede. Dog får medlemmer, som ønsker det, udleveret et frikort til DSB og HT.

Rejseudgifter, som afholdes af Folketinget, er ikke skattepligtige. Til gengæld kan medlemmer ikke opnå befordringsfradrag på selvangivelsen.

Medlemmerne har jf. bilag 1 ret til godtgørelse af rejseudgifter i form af en fast rejsegodtgørelse for dokumenteret og bemyndiget deltagelse i møder i Europa-Parlamentets officielle organer.

Medlemmerne har derudover ret til

- et beløb svarende til udgifterne til turen mellem afrejsestedet og den pågældende lufthavn, som beregnes på grundlag af en enhedssats pr. kilometer fastsat af Præsidiet med en minimumsgodtgørelse på 40 EUR pr. tur-retur-rejse.

- et beløb fastsat af Præsidiet pr. tur-retur-rejse på grundlag af strækningen mellem afrejsestedet og arbejdsstedet, herefter benævnt afstandsgodtgørelse. Formålet med denne afstandsgodtgørelse er at tage højde for rejsens varighed og rejsebetingelserne.

Se bilag for reglerne for rejser, der ikke foretages med fly.

Se bilag 2 for de aktuelle satser.

BILAG

TILPASNING AF MEDLEMMERNES GODTGØRELSER FOR 2004

2003

(EUR)

2004

(EUR)

(+ 2,2 %)

Medlemmer, som rejser med fly

* Flybillet "YY-economy class unrestricted normal fare"

IATA-tarif

IATA-tarif

* Transport til og fra lufthavn: Enhedssats pr. kilometer

(minimumsgodtgørelse på 40 EUR pr. tur-retur-rejse)

0,3277

0,33

0,3349

0,33

* Afstandsgodtgørelse, et beløb fastsat pr. tur-retur-rejse på grundlag af strækningen mellem hjemstedet og mødestedet:

0 – 500

0

0

0

0

501 – 1000

109,24

109

111,64

112

1001 – 1500

262,17

262

267,94

268

1501 – 2000

349,57

350

357,26

357

2001 – 2400

436,96

437

446,57

447

over 2400

546,20

546

558,22

558

Medlemmer, som ikke rejser med fly

* Et beløb beregnet på grundlag af følgende to faste satser:

Op til 500 km for udrejsen, op til 500 km for hjemrejsen

0,6554

0,66

0,6698

0,67

For resten af strækningen

0,2731

0,27

0,2791

0,28

* En afstandsgodtgørelse på grundlag af vejstrækningen mellem hjemstedet og mødestedet, beregnet efter samme metode som for flyrejser

Rejsegodtgørelse (pr. år)*

3.573,50

3.574

3.652,12

3.652

Dagpenge

256,71

257

262,36

262

Godtgørelse for generelle udgifter

(pr. måned og pr. medlem)

3620,19

3.620

3.699,83

3.700

Sekretariatsgodtgørelse

12.304,97

12.305

12.575,68

12.576

* Medlemmer med mandatperiode:

fra 01.01.2004 til 19.07.2004 6,5/12 af maksimumsbeløbet 1.978 EUR

fra 01.05.2004 til 19.07.2004 2,5/12 af maksimumsbeløbet 761 EUR

fra 20.07.2004 til 31.12.2004 5,5/12 af maksimumsbeløbet 1.674 EUR