Rådsmøde alm. anl. ekst. forb. 23-24/2-04 Samlenotat

Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforening (SALA) var spørgende i forhold til hvorledes udvidelsen og Lissabon-strategien var tænkt sammen. SALA gjorde opmærksom på, at der var en stor arbejdsstyrke i de nye lande, der var udvandring fra landområder og meget forskellige ordninger for sæsonbetonet arbejdskraft.

Overvejelser om nærheds- og proportionalitetsprincippet er ikke relevante i forbindelse med dette dagsordenspunkt.

Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat om sagen.

Kommissionen vil på mødet præsentere sin meddelelse om Dagsorden 2007, de flerårige finansielle rammer, der blev fremlagt den 10/2 2004. De eksisterende flerårige finansielle rammer udløber med udgangen af 2006. Det forventes, at Kommissionens meddelelse følges op af fremlæggelsen af egentlige forslag til retsakter i løbet af sommeren 2004. Disse retsakter skal danne grundlaget for forhandlingerne, som forventes at blive langvarige.

Kommissionens meddelelse fokuserer på:

1) Kommissionens bud på de strategiske prioriteter,

2) forslag til forenkling af instrumenterne til at levere disse prioriteter,

3) overvejelser om eventuelle ændringer i finansieringen af EU’s budget og

4) de konkrete finansielle overslag for 2007-2013. Kommissionen lægger op til, at gøre EU mere effektivt, lade EU præge af endnu større solidaritet, bringe det tættere på borgerne og skabe en global rolle med mere indflydelse for EU. Kommissionens kernepunkter for denne nyorientering er en udvikling af EU baseret på tre grundpiller:

• EU skal skabe flere og bedre jobs gennem større og bæredygtig vækst.
• EU skal borgerne et område præget af frihed, retfærdighed og sikkerhed.
• EU Skal have en stærk global rolle, der afspejler Europas politiske og økonomiske tyngde.

Kommissionen foreslår i sin meddelelse de samlede udgifter væsentligt forøget, jf. tabel 1 og 2. Kommissions forslag indebærer en gennemsnitlig årlig realvækst i forpligtelser i perioden 2006-2013 på 3,9 pct. og 3,2 pct. i betalinger. Da EU-kommissionen forudsætter en vækst i BNI på 2,3 pct. betyder det, at udgifterne som andel af BNI forventes at være voksende for både forpligtigelser og betalinger. Kommissionens oplysninger kan sammenfattes, som følger:

Det er de faktiske udgifter, der er bestemmende for EU-landenes bidrag til det fælles budget. Disse ligger traditionelt betydeligt under udgiftslofterne. Alle udgiftslofter ligger desuden traditionelt betydeligt under det samlede årlige loft for hvor meget EU maksimalt kan opkræve i finansiering (egne indtægter) på 1,24 pct. af BNI. Dette loft har derfor ikke historisk haft praktisk relevans for fastlæggelsen af EU’s udgifter og skatteopkrævningen til finansiering heraf.

Ifølge Kommissionens meddelelse vil de største enkelte udgiftsområder fortsat være den fælles landbrugspolitik og samhørighed, om end særligt den fælles landbrugspolitisk andel vil være faldende, særligt som andel af BNI, jf. tabel 2. Udgifterne til den fælles landbrugspolitik forventes således at falde fra i 2006 0,42 pct. af BNI til 0,34 pct. af BNI i 2013. Kommissionen beskriver det som konsekvens af aftalen om et loft for de fremtidige udgifter til markedsstøtte og direkte støtte fra Det Europæiske Råd gældende frem til 2013. Hertil er lagt forventede udgifter som følge af den forventede optagelse af Rumænien og Bulgarien.

Tabel 2. Udgiftsforslag i Kommissionens meddelelse: finansielle perspektiver 2007-2013

1. Loftet for maksimale forpligtelser i 2006.
2. EUF inkluderes fra 2008. For sammenlignelighed indgår beløb også i 2006 og 07.
3. Eksklusiv Kommissionen, der i dag udgør ca. 60 pct. af administrationsudgifterne.
4. Afvigelse fra tabel 1 skyldes, at EUF beregningsteknisk er med her, jf. note 2.

Med den forventede vækstrate på 2,3 pct. om året samt den foreslåede samlede stigning i udgifternes andel af BNI giver det en gennemsnitlig årlig realvækst på andre områder end den fælles landbrugspolitik på 6,1 pct. i forpligtelser og 5,1 pct. i betalinger.

Nedenfor gennemgås øvrige elementer i Kommissionens meddelelse.

Denne budgetkategori omfatter dels foranstaltninger til fremme af konkurrenceevne, vækst og beskæftigelse (1.a) og dels samhørighedspolitikken (1.b). Der lægges i Kommissionens meddelelse stor vægt på Lissabon-målsætning-erne. Det fremhæves, at en bæredygtig vækst og større social samhørighed i EU kræver, at EU's økonomi gøres dynamisk, videnbaseret og gearet til vækst. Det understreges af Kommissionen, at en styrkelse af Lissabon-processen kræver større sammenhæng mellem konkurrenceevnefremmende foranstaltninger og samhørighedspolitikken. Endvidere understreger Kommissionen, at Lissabon-strategien og det indre marked forudsætter effektiv økonomisk politik for at levere en bæredygtig og balanceret økonomisk, social og miljømæssig udvikling.

Denne kategori omfatter størstedelen af den nuværende kategori 3 for interne politikker, herunder især forskning & udvikling, der udgør ca. 2/3 af den nuværende kategori 3 og en stor del af de transeuropæiske netværk.

Dette udgiftsområde foreslås at stige med i alt 194 pct. i faste priser over perioden 2006-2013, svarende til en gennemsnitlig årlig realvækst på 16,7 pct. Udgiftsområdet foreslås opdelt i følgende hovedområder:

Under denne overskrift er målsætningerne:

a) at fuldende og forbedre det indre marked,

b) at sikre og forbedre virksomhedernes konkurrenceevne,

c) skabe iværksætterånd og udvikling af små virksomheder,

d) understøtte realiseringen af virksomheders innovative kapital, fremme overførsel af teknologi, institutionel forandringsvillighed og innovativt design,

e) systematisk tilgang til og brug af informationssamfundet baseret på en blanding af forskning, regulering og offentlig/privat samspil og

f) fremme af miljøvenlig teknologi, der kan sikre udviklingen af renere teknologier i samspil med økonomisk vækst.

Dette vedrører EU’s offentlige forskningsindsats og skal overordnet fremme tiltrækning af forskere og investeringer, herunder private gennem attraktive miljøer, der udnytter synergierne i et samlet europæisk forskningsområde.

Specifikt peges der under denne overskrift på:

a) at realisere et indre marked for forskning og udvikling,

b) hjælpe til at EU’s forskningsindsats bliver på 3 pct. af BNP i 2010 med 2 pct. point fra den offentlige sektor og 1 pct. point fra den private sektor,

c) støtte og styrke forskning,

d) give øremærket støtte til forskerteams baseret på deres præstationer,

e) styrke den generelle forskningskapacitet gennem støtte til design, udvikling og brug af europæisk infrastruktur til forskning,

f) fremme offentligt/privat samspil til teknologisk forskning gennem initiativer baseret på konceptet om teknologiske platforme,

g) stimulere udviklingen af europæiske kompetencemiljøer ("poles of excellence") baseret på netværk og samarbejde,

h) forbedre koordinationen af nationale forskningsprogrammer og –politikker,

i) støtte en europæisk rumforskning, herunder særligt "Global Monitoring for Environment and Security", til fremme af bedre sammenhæng mellem europæiske tiltag og nationale tiltag i såvel offentlig som privat regi, herunder søge partnerskab med andre lande som Rusland, Kina, Indien og Brasilien og j) skabe forskning der kan forøge sikkerheden i dens forskellige dimensioner, som f.eks. biologisk terror, cyberkriminalitet og global sikkerhed, gennem sikring af Europas position i disse komplekse forskningsnetværk.

Transeuropæiske netværk foreslås også i fremtiden at stå centralt i forbedringen af såvel transport- som energiområdet samt telekommunikation. Gennemførslen af de 26 prioritetsprojekter foreslås at toppe i perioden 2007-2013. Det skønnes af Kommissionen, at dette vil dreje sig et samlet beløb på 220 mia. euro i perioden op til 2020, hvoraf den private sektor anslås at finansiere 20 pct., EU’s budget 20 pct. og nationale budgetter resten.

Der foreslås at målrette indsatsen mod 1) individuel mobilitet af studenter, undervisere og forskere og 2) partnerskab mellem uddannelsesinstitutioner. Indsatsen foreslås at rette sig mod opfyldelsen af målene a) 3 millioner studerende i mobilitetsprogrammer i 2010, b) 150.000 erhvervsfaglige praktikanter ("trainees") i mobilitetsprogrammer i 2013, c) 10 pct. af de skolesøgende skal være involveret i mobilitetsprogrammer og d) 50.000 voksne som deldeltager i mobilitetsprogrammer i livslang læring i 2013.

Det foreslås at styrke den sociale dagsorden gennem fremme af treparts partnerskaber, jf. Kommissionens forårsrapport, til at identificere fæles udfordringer og formulere brugbare svar. Desuden understreges, at handling på EU-niveau er nødvendig, idet a) EU er det rette instrument til at skabe et ensartet konkurrencegrundlag gennem fælles sociale standarder og fri bevægelig af arbejdstagere, b) EU’s politik koordination fungerer som en katalysator for vigtige politiske programmer i medlemslande med begrænsede finansielle ressourcer og c) EU er det sted til at fremme den sociale dialog og kvaliteten i de industrielle relationer som foreskrevet i traktaten.

Denne nye kategori indeholder den nuværende kategori 2 for struktur- og samhørigshedsfonde (samhørighed), idet landdistriktsfonden i den nuværende kategori 2, svarende til skønsmæssigt 3 mia. euro årligt i 2006, og fiskerifonden i den nuværende kategori 2 svarende til skønsmæssigt ca. 800 mill. euro årligt i 2006, er overført til den nye kategori for forvaltning af naturens ressourcer. Derved frigøres der ekstra råderum i denne nye kategori for samme beløb.

Der foreslås en stigning på 31 pct. i faste priser i perioden 2006-2013, svarende til en gennemsnitlig årlig realvækst på 3,9 pct., ud over de midler der er flyttet fra strukturfondene til kategorien for forvaltningen af naturressourcer, jf. ovenfor.

Kommissionen lægger op til, at strukturfondspolitikken i fremtiden skal være et centralt middel i en bæredygtig vækststrategi i EU, bl.a. gennem fokusering på implementeringen af Lissabon- og Göteborg-målsætningerne. Der argumenteres for at nedenstående punktet udgør "the added value" af samhørighedspolitikken og skal styrkes i fremtiden:

a) koncentration af resourcerne mod investeringer,

b) respekt for reglerne i det indre marked,

c) fokus på jobskabelse i nye aktiviteter,

d) bidrag til partnerskaber og "good governance" og

e) understøttelseseffekten der pga. medfinansieringsreglerne mobiliserer supplerende ressourcer. Indsatsen foreslås opdelt i følgende hovedområder:

Hovedfokus i dette, som synes at svare til det nuværende mål 1, foreslås at være på det mindst udviklede lande og regioner i den udvidede union. Dette foreslås også at indebære regioner, der siges endnu ikke at have afsluttet deres konvergensproces, hvilket henføres til den statistiske effekt (ændringen i relativ velstand som isoleret følger af udvidelsen med nye mindre velstående lande). Fokus bliver på at modernisere og forøge fysisk og human kapital til fremme af langsigtet konkurrenceevne og miljømæssig bæredygtighed.

Dette, som synes at svare til det nuværende mål 2 og 3, foreslås målrettet mod regionale programmer til fremme af konkurrenceevne og beskæftigelse. Indsatsen foreslås målrettet mod Lissabon og Göteborg målsætningerne, så den kan sikre merværdi og multiplikatorvirkning for de regionale og nationale politikker. Beskæftigelsesprogrammer foreslås forvaltet nationalt. Endelig foreslår Kommissionen, at støtte til regioner der ikke længere forbliver støtteberettigede til samhørighedsfonden, selv hvis den statistiske effekt ikke medregnes, inkluderes i dette hovedområde.

Dette, som synes at svare til de nuværende fællesskabsinitiativer, foreslås målrettet mod grænseoverskridende samarbejdsprogrammer målrettet mod at sikre konkurrencedygtig og bæredygtig økonomi i støtteområderne.

Denne udgiftskategori omfatter den nuværende udgiftskategori 1, dvs. den fælles landbrugspolitiks søjle I (kategori 1a) og store dele af landdistriktspolitikkens søjle II (kategori 1b). Desuden indeholder kategorien nu også den del af landdistriktspolitikken, der i dag hører under kategori 2, svarende til skønsmæssigt 3 mia. euro og fiskerifonden, der i dag hører under kategori 2, svarende til skønsmæssigt 800 mill. euro. Kategorien omfatter tillige en række andre udgifter, der foreslås overført fra andre kategorier, herunder, internationale fiskeriaftaler (fra kategori 4) og miljø (fra kategori 3). Udgifterne til landbrugspolitikkens Søjle I optræder i en underkategori uden nummer, herefter betegnet "Søjle 1-underkategorien"

Der foreslås en samlet stigning i faste priser på 3,2 pct. over perioden 2006-2013, svarende til en gennemsnitlig årlig realvækst på 0,45 pct. Den afdæmpede vækst skyldes, at cirka tre fjerdedele af udgifterne i kategorien er omfattet af loftet over udgifterne under søjle I (DER/Bruxelles oktober 2002, jf. side 2).

Udgiftsniveauet for den fælles landbrugspolitiks søjle I er i overensstemmelse med loftet fra DER, oktober 2002. Loftet gælder for perioden 2007-2013 for et EU med 25 medlemslande. Kommissionen foreslår derfor, at udgiftsrammen opgøres som summen af det vedtagne landbrugsloft og de supplerende beløb, Kommissionen har foreslået til Rumænien og Bulgarien.

Denne underkategori omfatter de tre udgiftsområder udvikling af landdistrikter, fiskeri og miljø.

Der foreslås en forenkling af finansieringen af landdistriktspolitikken. Midlerne til landdistriktsudvikling samles i en fælles landdistriktsfond. Den fremtidige støtte til landdistriktsudvikling foreslås at bygge videre på reformen fra juni 2003 og målene i Lissabon og Göteborg. Opfyldelsen af disse mål kræver ifølge Kommissionen, at man sikrer:

a)en forøget konkurrenceevne i landbrugssektoren gennem støtte til strukturtilpasning,

b) en forbedring af miljøet og landskabet gennem støtte til landskabsforvaltning, inklusiv medfinansiering af landdistriktsstøtte relateret til Natura 2000 programmet og

c) en forøgelse af livskvaliteten i landområder og fremme diversificering af økonomiske aktiviteter gennem målrettede initiativer for landbrugssektoren og andre sektorer i landdistrikterne (f.eks. kvalitativ nyorientering af produktion og fødevarekvalitet).

I denne sammenhæng henledes opmærksomheden på spørgsmålet om modulation. I juni 2003, dvs. efter vedtagelsen af landbrugsloftet, besluttede Rådet at overføre midler fra Søjle I til Søjle II (modulation). Det besluttedes i denne forbindelse, at modulerede midler forsat skulle regnes med under udgiftsloftet. Budgetmæssigt skulle modulerede midler således være at betragte som søjle I-midler selv om de anvendes på søjle II-foranstaltninger. Denne skelnen genfindes tilsyneladende i forslaget til nye finansielle perspektiver. Søjle I-kategorien er således ikke nedjusteret svarende til den samlede modulation.

Det foreslås at fortsætte indsatsen som vedtaget i fiskerireformen under dansk formandskab i december 2002, således at der fokuseres på bæredygtig udnyttelse af havets ressourcer baseret på sund videnskabelig rådgivning og på forebyggende foranstaltninger i forvaltningen af fiskeriet kombineret med akvakultur. Det understreges, at dette nu også er yderligere integreret i EU's politik for bæredygtig udvikling.

Det foreslås at målrette indsatsen i 2007-2013 mod:

a) implementering af EU’s klimaforandringsprogram, herunder sikring af at målet i Kyoto-protokollen om reduktion i EU’s drivhusgasser nås,

b) implementering af tematiske strategier som specifikt retter sig mod f.eks. jord, luft, pesticider marinemiljø, bymiljø etc.,

c) implementering af "Environmental Technology Action Plan (ETAP)" til indhøstning af det fulde potentiale i miljøteknologi, reducere belastningen af naturens ressourcer, forbedre livskvaliteten for Europas borgere og samtidig fremme konkurrenceevne og økonomisk vækst og

d) udvikle og implementere Natura 2000 netværk til beskyttelse af biodiversitet og implementering af biodiversitets handlingsplan.

Kategorien består af dele af den nuværende kategori 3 for interne politikker og vedrører områder: retlige og indre anliggender, sundheds- og forbrugerpolitik og kultur. Endelig må de nuværende fødevaremidler i de interne politiker også forventes at være placeret i denne kategori. Der foreslås en samlet stigning for perioden 2006-2013 på 162 pct. i faste priser, svarende til en gennemsnitlig årlig realvækst på 14,8 pct., hvilket bl.a. skal ses i sammenhæng med potentielle udgifter som følge af allerede vedtagne målsætninger.

Indsatsen foreslås, bl.a. i forlængelse af Thessaloniki-processen at rette sig mod følgende hovedområder:

a) kontrol og overvågning ved EU’s eksterne grænser, herunder oprettelse af et EU’s Agentur for Grænsekontrol,

b) en fælles asylpolitik der kan sikre en retfærdig fordeling af opgaverne og

c) en fælles immigrationspolitik, der kan sikre en effektiv håndtering i lyset af særlige behov som f.eks. i relation til arbejdsmarkedet.

Indsatsen foreslås målrettet mod følgende hovedområder:

a) forbedret sikkerhed gennem bekæmpelse af terrorisme og bedre politimæssig indsats, herunder vil indgå en forbedring og styrkelse af samarbejdet i Europol og Det Europæiske Politiakademi og

b) skabelsen af et integreret og effektivt retligt område, der kan sikre borgernes rettigheder i forbindelse med grænseoverskridende situationer og transaktioner.

Dette beskæftiger sig med at sikre borgerne adgang til basale minima for service og social sikkerhed svarende til den økonomiske og sociale model i Europa. Herunder indgår:

a) beskyttelse af borgerne mod naturkatastrofer, sundhedskriser, miljøkriser mv.,

b) udvikle renere og mere sikre energi og transport systemer,

c) bruge fællesskabet til at imødegå store katastrofer,

d) bedre information til borgerne om deres rettigheder i henhold til offentlige serviceydelser, sundhedsstandarder og fødevaresikkerhed,

e) bedre information om sundhedsydelser og

f) sikring af et passende niveau for basale serviceydelser af general europæisk interesse.

Hovedformålet er at fremme dialog mellem og udveksling af borgere mellem landene til fortsat udvikling af den gensidige forståelse og følelse af europæisk borgerskab. Som eksempler nævnes nedbrydning af barrierer for netværk mellem museer, kunstnere og kulturelle institutioner og større spredning af europæiske film og fjernsynsprogrammer.

Denne kategori består af den gamle kategori for eksterne politikker, idet internationale fiskeriaftaler dog er blevet flyttet til den nye kategori for forvaltning af naturens ressourcer. Endvidere er den nuværende kategori for før-tiltrædelesstøtte flyttet hertil. Der foreslås en stigning på 40 pct. i perioden 2006-2013 i faste priser. Dette svarer til en gennemsnitlig årlig realvækst på 4,9 pct., når der er renset for effekten af overførslen af EUF.

Indbudgetteringen af Den Europæiske Udviklingsfond, der fra 2008 foreslås overført til EU’s budget, indgår heri. Denne har et udgiftsniveau på ca. 3 mia. euro. I tabel 2 indgår denne som sagt, idet også tallene for forpligtelser for 2006 og 2007 er medtaget for at lette sammenligningen. Betalinger vedrørende forpligtelser for årene 2006 og 2007 indgår i sagens natur ikke.

EU’s politik som aktiv global partner foreslås, udover integration af EUF at fokusere på tre hovedområder.

Indsatsen på dette område skal rette sig mod styrke EU’s regionale lederskab. Herunder er afsættet, at medlemslandene har en fælles interesse i at konsolidere de demokratiske processer og systemer og fremme økonomiske reformer, ud fra Københavns-kriterierne, i naboområderne. Naboområderne forstås af Kommissionen som Ruslands og dets naboer, Balkan og Middelhavsområdet rækkende over den Persiske Golf.

Indsatsen på dette område skal rette sig mod bistands- og udviklingspolitik i bred forstand. Det foreslås, at en bred vifte af instrumenter tages i brug, rækkende fra handelspolitik til egentlig bistand. Hovedformålet foreslås at være at sikre generelt bedre betingelser for bæredygtig udvikling over hele verden gennem en kombination af international samarbejde og gode nationale politikker. Konkret foreslås det at satse på fattigdomsbekæmpelse og opnåelse af 2015-målsætningerne defineret af FN.

Indsatsen foreslås fokuseret mod at styrke EU’s rolle som aktør på den internationale scene ved at satse på a) strategisk sikkerhed og b) civil sikkerhed. Styrkelse af den strategiske sikkerhed retter sig mod bekæmpelsen af international terrorisme, forhindre spredning af masseødelæggelsesvåben etc. gennem en kombination af civile og militære midler. Styrkelse af den civile sikkerhed retter sig mod at beskytte befolkningerne mod forskellige risici som konflikter, nationale katastrofer etc., idet afsættet er, at et EU med store grænseområder er særligt sårbar.