Rådsmøde uddannelse/ungdom/kultur 26/2 2004 samlenotat

Den danske vinkel på interim rapporten

Danmarks bidrag til en forstærket indsats

Investeringer i uddannelse

Høringssvar fra Landsorganisationen i Danmark

DA understreger til slut, at Københavnerprocessen ikke fremstår tilstrækkeligt klart i meddelelsen. Det er bekymrende i forhold til de erhvervsrettede uddannelsers centrale rolle på arbejdsmarkedet. Da der desuden har været forarbejder i et forum for kvalitet og et forum for transparens med resultater, der har ført til et forslag fra Kommissionen om et nyt Europass, er det en væsentlig mangel ved papiret.

DFS tilslutter sig overordnet følgende punkter:

• Fortsat opbakning til Lissabon 2010 målsætningerne
• Erklærer sig enig i dele af Kommissionens analyse, f.eks. at en række instrumenter allerede er på plads, at der mangler resultater på konkrete områder, at Europa bør præstere bedre målt på globalt niveau.
• Ikke erklære sig enig i, at mangel på investeringer er en hovedårsag til mangel på fremdrift.

DFS understreger at for at realisere målsætningen om at gøre livslang læring til en realitet, er det vigtigt, at det nationale arbejde med udformning af en strategi og handlingsplan intensiveres og arbejdet med de kommende europæiske referencer og principper involverer alle berørte aktører i Danmark.

Som udgangspunkt finder DLI, at grundtonen i rapporten er negativ og pessimistisk i en sådan grad, at det fjerner fokus fra de fornuftige og realistiske forslag og analyser, som rapporten også indeholder.

DLI har den opfattelse, at det er for tidligt så håndfast at vurdere resultaterne af det arbejde, der er sat i værk med Lissabon-strategien.

På denne baggrund vil DLI advare imod, at man anvender de meget overordnede gennemsnitsbetragtninger, der anlægges i rapporten, som grundlag for politiske beslutninger og iværksættelse af reformer i Danmark. DLI mener at ændringer på uddannelsesområdet fortsat skal baseres på nationale analyser og tilpasses lokale forhold. Forceres hastigheden i projektet, med Kommissionens initiativer som styrende faktor, kan det betyde en alvorlig risiko for en manglende folkelig debat, og en manglende inddragelse af det enkelte lands særlige kulturelle forudsætninger i beslutningsprocesserne.

Dette betyder ifølge DLI imidlertid ikke, at indholdet i rapporten blot skal afvises. Dele af den kan ses som "peer review", og kan som sådan inddrages i beslutninger på nationalt niveau. Når rapporten fx konstaterer, at mellem 1/5 og 1/6 af en generation af unge danske kvinder forlader uddannelsessystemet efter grundskolen, må det naturligt udløse en hurtig (langsigtet!) indsats, hvis billedet i øvrigt svarer til de faktiske forhold.

I Lissabon-strategien fastslås det, at uddannelse er den væsentligste faktor i muligheden for at sikre økonomisk vækst og opretholdelse af konkurrenceevne i Europa. DLI finder imidlertid, at kommissionen i alt før høj grad fokuserer på uddannelse som et middel til at nå en række økonomiske mål. Derfor skal uddannelsespolitik ikke kun handle om økonomi, tilpasning til arbejdsmarkedets krav og arbejdskraftens mobilitet, men i lige så høj grad om at skabe rammerne for global ansvarlighed og solidaritet. Ifølge DLI er uddannelserne det væsentligste grundlag for demokratisk forståelse og for aktiv deltagelse i alle sider af samfundslivet og skaber grundlaget for en meningsfuld tilværelse for den enkelte.

DLI finder det ejendommeligt, at rapporten i nogle afsnit i så voldsom grad fokuserer på konkurrenceforholdet til USA og Japan. Med i vurderingen af konkurrenceforholdet bør inddrages de værdier, der ligger til grund for de fleste af de europæiske uddannelsessystemer.

Som et led i medlemsstaternes tilpasning til vidensøkonomien foreslår Kommissionen, at medlemslandene fremover udarbejder nationale strategi- og handlingsplaner for det videre arbejde med uddannelsesområdet. DLI støtter forslaget men finder, at rapporterne skal tjene som et internt evaluerings- og strategiværktøj for det enkelte medlemsland med det fokus og de prioriteringer, som det enkelte land anser for relevant. Heraf følger, at rapporterne ikke vil kunne anvendes af Kommissionen som værktøj i en centralt styret monitorering.

DLI er betænkelig ved forslaget om, at en overordnet gruppe skal gennemgå de nationale politikker med henblik på at udpege vigtige områder for samarbejde/udvikling. DLI understreger, at investeringer i uddannelse er, og skal være et nationalt anliggende.

Der er efter DLI opfattelse risiko for, at Kommissionen med sin målsætning om, at den åbne koordineringsmetode skal udnyttes fuldt ud, er tæt på at komme på kant med den nationale selvbestemmelse for uddannelsesområdet.

Kommissionen gør i meddelelsen opmærksom på, at der er mangel på kvalificerede lærere inden for EU og foreslår, at der tages initiativer, som gør professionen attraktiv både med henblik på tiltrækning og fastholdelse af lærere. Konkret foreslår Kommissionen, at alle lande hver især udarbejder en handlingsplan for efter- og videreuddannelse, som giver lærerne og undervisere ret til gratis efteruddannelse i arbejdstiden. DLI bakker dette forslag op, da velkvalificerede lærere er en forudsætning for høj kvalitet i og løbende udvikling af uddannelsessystemet.

Kommissionen fremhæver i sin analyse af finansieringen på uddannelsesområdet, at Europa sakker bagud i forhold til USA og Japan, hvad angår private investeringer i uddannelse.

Det er DLIs opfattelse, at uddannelse er et offentligt anliggende, som derfor skal finansieres af offentlige midler. Men i relation til efter- og videreuddannelse mener DLI, at arbejdsgiverne – offentlige som private – bør påtage sig medansvar for at opretholde arbejdsstyrkens kvalifikationer.

DLI har underet sig over, at anbefalingerne fra de mange arbejdsgrupper ikke slår tydeligere igennem i rapporten. Derfor konstaterer DLI med tilfredshed, at Kommissionen foreslår, at opgaverne for arbejdsgrupperne skal præciseres og dialogen bredes ud til flere interessenter.

Videnskabsministeriet deler den opfattelse, at de videregående uddannelser ikke helt har fået den fortjente opmærksomhed i forbindelse med at nå Lissabon-strategiens mål i 2010, og i særlig grad understreges vigtigheden af, at der skabes større synergi mellem det europæiske område for videregående uddannelse og det europæiske forskningsrum.

Videnskabsministeriet er enig med Kommissionen i, at universiteterne er betydningsfulde aktører i gennemførelsen af Lissabon-strategien. Det er de primært i kraft af deres dobbelte funktion inden for forskning og uddannelse, deres stigende rolle i innovationsprocessen og deres bidrag til økonomisk konkurrencekraft og samfundsmæssig sammenhæng, herunder ikke mindst i forbindelse med deres rolle i regionernes liv.

Efter Videnskabsministeriet opfattelse er det væsentligt, at der på universiteterne findes stærke forskningsmiljøer og gennemføres attraktiv grundforskning, som grundlag for øget samspil med erhvervslivet og samfundet generelt, herunder ikke mindst i forbindelse med etablering af adækvate innovationsmekanismer. Konkret er både den nye universitetslov og den nye lov om forskningsrådgivning eksempler på, hvordan Danmark aktivt understøtter processen med at bringe uddannelses-, forsknings - og innovationsområdet ind i en større sammenhæng.

Endvidere har Videnskabsministeren fremsat forslag til en ny sektorforskningslov, som i øjeblikket er under 1. behandling i Folketinget. Intentionen i det fremsatte lovforslag er bl.a. at sikre en endnu bedre og øget udnyttelse og formidling af sektorforskningsinstitutionernes særlige kompetencer.

Endelig foreslår kommissionen, at der nedsættes en "High level" gruppe, som fra og med 2004 skal gennemgå de nationale politikker inden for det samlede uddannelsesområde samt udpege de områder, hvor presserende initiativer er nødvendige. Videnskabsministeriet har i forbindelse med Kommissionens forslag bemærket, at især Tyskland, Belgien og Luxembourg er meget kritiske - og at Sverige, Finland, Østrig, Frankrig og Holland er skeptiske - overfor Kommissionens forslag om nedsættelse af en "High level"- gruppe.

- - - o 0 o - - -

På mødet i Specialudvalget den 10. februar 2004 var der ikke yderligere bemærkninger til forslaget

Europa-Parlamentet udtaler sig ikke i sagen.

Sagen har tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg på møde den 21. november 2003. Der er skriftligt orienteret om sagen i samlenotat af 14 november 2003.

A. Baggrund og indhold

Kommissionen har den 17. december 2003 vedtaget et forslag til Europa-Parlamentet og Rådets beslutning om en samlet ramme for større gennemsigtighed i kvalifikationer og kompetencer (Europass).

Forslaget bygger bl.a. på konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Barcelona i marts 2002, der opfordrede til yderligere tiltag såsom indførelse af instrumenter, der skal sikre gennemsigtighed i eksamens- og afgangsbeviser.

Forslaget er endvidere en opfølgning på Københavner-deklarationen, der fremhævede behovet for at "øge gennemsigtighed inden for erhvervsuddannelser ved at gennemføre og rationalisere informationsredskaber og –netværk, herunder integrering af eksisterende instrumenter såsom det europæiske CV, tillæggene til eksamens- og kvalifikationsbeviser, den fælles europæiske referenceramme for sprog og Europass i en enkelt ramme"

Hovedtanken er at samle dokumenter, som tager sigte på at skabe større gennemsigtighed i kvalifikationer og kompetencer, under en hat i form af en dokumentportefølje, som får navnet Europass. Navnet Europass overtages fra det eksisterende dokument Europass-uddannelse, som ændres i forhold til dette beslutningsforslag og omdøbes til "MobiliPass".

Det vigtigste dokument i Europass-porteføljen er det europæiske CV, som andre Europass-dokumenter vil blive koblet sammen med. Forslaget inddrager umiddelbart en række eksisterende dokumenter i Europass-porteføljen, men andre vil i fremtiden kunne optages i proteføljen.

Det er friviligt for borgerne, om de vil benytte et enkelt Europass-dokument eller hele Europass-proteføljen.

Forslaget angiver de første fem dokumenter, som skal indgå i Europass-proteføljen. Det drejer sig om:

Til at gennemføre Europass-ordningen skal der i hvert land udpeges en administrativ enhed, et Europass-kontor, der får til opgave at koordinere alle de aktiviteter, der har med gennemførelsen at gøre. Dette drejer sig bl.a. om:

• forvaltning af en stor del af de omhandlede dokumenter
• oprettelse og forvaltning af informationssystemet
• informere om Europass-porteføljen og dokumenterne i den
• information og vejledning generelt
• netværkssamarbejde på europæisk plan.

Kommissionen foreslår, at Europass-ordningen træder i kraft den 1. januar 2005.

Kommissionen anfører, at de foreslåede foranstaltninger ikke i tilstrækkeligt grad kan opfyldes af medlemsstaterne, og kan derfor på grund af foranstaltningens omfang og virkninger bedre gennemføres på fællesskabsplan. Det fremføres endvidere, at forslaget ikke går ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

Efter dansk opfattelse er Kommissionens forslag i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet.

Meddelelsen vil ikke i sig selv have lovgivnings eller statsfinansielle konsekvenser udover følgeudgifter til national administration af ordningen.

Sagen blev behandlet på møde i Specialudvalget den 10. februar 2004. Rektorkollegiet påpegede, at man skulle være opmærksom på, at forslaget ikke medførte udviklingen af et større bureaukrati. LO, FTF, DA og Dansk Folkeoplysnings Samråd fandt nogenlunde samstemmende, at forslaget i for høj grad fokuserede på den formelle uddannelse. Uformel og ikke-formel læring via arbejdslivet og fritiden burde inddrages i højere grad. LO og DA påpegede endvidere, at det er vigtigt, at forslaget får en effekt i forhold til arbejdsmarkedet og ikke kun i forhold til uddannelsessystemet. Handelsskolernes Lærerforening fandt, at forslagets sprogdel var udtryk for et statisk sprogsyn, der ikke tog realkompetence elementer med.

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger ikke endnu.

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg