Rådsmøde landbrug og fiskeri 24/2 2004 samlenotat

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

Forslaget har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

§5-udvalget er blevet orienteret om aftalen med Norge og har udtrykt tilfredshed med aftalen.

Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Kommissionen har ved KOM (2003) 52 endelig af 5. februar 2003 fremsendt forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om offentlig foderstof- og fødevarekontrol. Forslaget skal udfylde foranstaltning nr. 4 i Hvidbogen om fødevaresikkerhed.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 37, 95 og 152, stk. 4, litra b og skal behandles efter proceduren for fælles beslutningstagen i TEF artikel 251.

Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmøde (landbrug og fiskeri) 24. februar 2004 med henblik på generel stillingtagen. Det er formandskabets hensigt at slutte sagen efter Europa-Parlamentets udtalelse i forbindelse med 1. læsning.

En forbedret offentlig kontrol af foder, fødevarer, dyresundhed og dyrevelfærd i EU forudsætter, at der bliver fastlagt fælles principper. Forslaget angiver principper og retningslinier for den offentlige kontrol. Kontrollens konkrete opbygning og udførelse vil fortsat være medlemsstaternes ansvar. Forslaget indeholder dog mulighed for øgede beføjelser til Kommissionen. Forslaget vurderes samlet at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Bestemmelserne i forslaget vurderes ikke at overstige, hvad der er nødvendigt for at sikre fødevaresikkerheden, og vurderes derfor at være i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet.

Forslagets formål er at fastlægge fælles principper for medlemsstaternes offentlige kontrol af foder, fødevarer, dyresundhed og dyrevelfærd.

Forslaget er rettet mod medlemsstaterne og definerer myndighedernes opgaver og forpligtelser i relation til kontrol med virksomheders overholdelse af lovgivning om foder, fødevarer, dyrevelfærd og dyresundhed. Forslaget retter sig også mod Kommissionens opgaver og forpligtelser overfor medlemslande og 3. lande.

Forslaget tager udgangspunkt i, at virksomhederne i alle led i kæden fra jord til bord er ansvarlige for at overholde gældende lovgivning. De nationale kontrolmyndigheders opgave er at gennemføre regelmæssig og risikobaseret kontrol af, om virksomhederne overholder lovgivningen.

Det fremgår af forslaget, at den offentlige kontrol skal gennemføres regelmæssigt og i alle led i kæden fra jord til bord. Kontrollen skal være risikobaseret og som hovedregel gennemføres uanmeldt. Kontrolmyndigheden skal sikre effektivitet, kvalitet og ensartethed i kontrollen. Kontrollen skal gennemføres i henhold til nedskrevne procedurer, og resultaterne af kontrollen skal dokumenteres.

Myndigheden skal råde over de nødvendige faciliteter og det nødvendige personale. Myndigheden skal sikre, at den regionale kontrol koordineres og bliver udført effektivt. Der skal være samarbejde mellem den centrale myndighed og de regionale kontrolmyndigheder.

Kontrolmyndighederne skal kontrollere foder- og fødevarevirksomheder, inden de bliver godkendt til produktion. Myndighederne skal kunne trække godkendelsen tilbage, hvis betingelserne for godkendelsen ikke længere er til stede.

Myndighederne vil kunne delegere visse kontrolopgaver til private kontrolorganer. Opfølgning på overtrædelser vil ikke kunne delegeres.

Kontrolmyndighederne skal have beredskabsplaner til håndtering af krisesituationer.

Medlemsstaterne skal sikre, at der er tilstrækkelige finansielle ressourcer til at gennemføre den offentlige kontrol. Det overlades til medlemsstaterne at beslutte, hvordan de tilstrækkelige ressourcer sikres. Forslaget opstiller principper for beregning af gebyr, hvis medlemsstaterne vælger at opkræve gebyr for den offentlige kontrol. I Kommissionens forslag kan faste omkostninger ikke medregnes i gebyret. Det seneste kompromisforslag fra formandskabet giver mulighed for at medregne faste omkostninger. Det er foreslået, at kontrol af import fra 3. lande og kontrol, der følger af overtrædelser, skal gebyrbelægges.

Medlemsstaterne skal udarbejde nationale kontrolplaner, der skal sikre effektiv og koordineret offentlig kontrol af fødevarer, foder, dyresundhed og dyrevelfærd. Medlemsstaternes kontrolplaner skal bl.a. forholde sig til risici, organisation, strategier, kontrolmetoder, kompetenceudvikling og beredskabsplaner. Medlemsstaterne skal hvert år sende en rapport til Kommissionen, der redegør for den udførte kontrol, overtrædelser og myndighedernes opfølgende handlinger. Kommissionen udarbejder en samlet rapport på grundlag af medlemsstaternes rapporter.

Forslaget lægger som noget nyt op til, at import fra et 3. land forudsætter, at det pågældende 3. land har udarbejdet en plan for den offentlige kontrol af foder, fødevarer, dyresundhed og dyrevelfærd. Der er tale om en betydelig udvidelse af kravene i forhold til i dag. Det seneste kompromisforslag lægger op til en løsning, der i højere grad tager hensyn til 3. landets forhold og eksport til EU.

Regler for kontrol af import fra 3. lande af ikke-animalsk foder og fødevarer ensartes: Ikke-animalsk foder- og fødevarer med lav risiko skal kontrolleres et passende sted og som minimum omfatte dokumentkontrol. Ikke-animalsk foder og fødevarer med høj risiko kan kun indføres til EU via særligt godkendte grænsekontrolsteder. Kontrol af animalske produkter fra 3. lande skal fortsat finde sted ved et godkendt grænsekontrolsted.

Forslaget lægger op til en harmonisering af medlemsstaternes opfølgning overfor overtrædelser af lovgivning om foder, fødevarer, dyresundhed og dyrevelfærd. I Kommissionens oprindelige forslag bliver medlemsstaterne pålagt for visse overtrædelser at benytte strafferetlige sanktioner. I det seneste kompromisforslag fra formandskabet er medlemsstaterne alene pålagt at anvende den opfølgning, der er rimelig, effektiv og med forebyggende effekt. Medlemsstaterne er derfor ikke pålagt at anvende en strafferetlig opfølgning.

Kommissionen vil regelmæssigt kontrollere medlemsstaternes kontrol. Kommissionens kontrolorgan, FVO, vil i sin kontrol af medlemsstaterne tage udgangspunkt i de nationale kontrolplaner og antage karakter af systemauditering.

Kommissionen fastsætter i samarbejde med medlemsstaterne retningslinjer for udformningen af de nationale kontrolplaner og de årlige indberetninger.

EU vil gennemføre kontrol i 3. lande for at sikre at kontrolstandarderne for import til EU er overholdt. Kontrollen vil tage hensyn til de specifikke forhold i det enkelte 3. land.

Forslaget lægger op til øget efteruddannelse af kontrolpersonale på fællesskabsniveau. Detaljerne skal fastlægges senere.

Forslaget lægger flere steder op til, at Kommissionen i forskriftskomitéprocedure skal kunne fastlægge bestemmelser for bl.a. Kommissionens kontrol af medlemsstaterne, liste over foderstoffer og fødevarer af ikke-animalsk oprindelse, som skal underkastes mere intensiv grænsekontrol, retningslinier for 3. landes kontrol inden eksport til EU, gebyrer for importkontrol, prøveudtagnings- og analysemetoder, certifikater, retningslinier for beredskabsplaner, støtte til udviklingslande, gennemførelsesforanstaltninger og overgangsbestemmelser.

Kommissionen skal i rådgivningskomitéprocedure kunne fastsætte retningslinier for medlemsstaternes kontrolplaner og årsrapporter, retningslinier for 3. landes kontrolplaner og kontroldokumentation.

Europa-Parlamentet forventes tidligst at udtale sig om forslaget i forbindelse med plenarsamlingen den 8.-11. marts 2004.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg har den 16. juli 2003 udtalt, at man bifalder forslagets strategi, som er nødvendig for at genvinde forbrugernes tillid til kontrolsystemerne. EØSU finder det vigtigt, at der etableres tæt forbindelse til Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, så kontrolopgaver prioriteres på grundlag af en risikovurdering. Samarbejdet til 3. lande skal styrkes for at fremme fødevaresikkerheden i EU. EØSU anbefaler, at man er særlig opmærksom på harmoniseringen af kontrollen i kandidatlandene.

Regionsudvalget har den 9. oktober 2003 i vidt omfang udtalt sig positivt om Kommissionens forslag. Udvalget peger på behov for at anerkende mangfoldighed og den økonomiske og kulturelle betydning af regionale og lokale traditioner. Der må findes passende balance mellem forbrugsvalg og forbrugersikkerhed, og de nationale kontrolplaner skal afspejle denne balance. Udvalget ønsker øget og hyppigere foderkontrol. Udvalget støtter, at medlemsstaterne for visse overtrædelser bliver pålagt at indlede strafferetlig forfølgelse mod virksomhederne. Udvalget ønsker, at der bliver indført et system med harmoniserede gebyrer. Gebyrsystemet bør tage hensyn til små virksomheders interesser.

Fødevareloven – lov nr. 471 af 1. juli 1998 om fødevarer m.m.

Foderstofloven – lov om foderstoffer jfr. lovbekendtgørelse nr. 80 af 2. februar 2000.

Dyreværnsloven – lov nr. 386 af 6. juni 1991 om dyreværn.

Infektionsloven – lov nr. 351 af 2. juni 1999 om sygdomme og infektioner hos dyr.

Økologiloven – lov nr. 118 af 3. marts 1999 om økologisk jordbrugsproduktion

Forslaget forventes samlet at føre til en bedre kontrol af foder og fødevarer i Fællesskabet og dermed et højere beskyttelsesniveau i EU for forbrugere, dyr og miljø.

Forordningen stiller krav og sætter rammer for kontrollens gennemførelse og organisation. Flere af forslagets bestemmelser er allerede gennemført i Danmark. Den fuldstændige gennemførelse af forslaget vil dog kræve øget national koordinering og justering af visse bestemmelser for kontrol af foder, fødevarer, dyresundhed og dyrevelfærd. Forslaget forventes dermed at have lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser.

Kommissionens forslag indeholder bestemmelser, hvori der indgår elementer om strafferetlig sanktionering (artikel 55, stk. 2 og 3). Der er efter dansk opfattelse ikke i EF-traktaten (Unionstraktatens søjle 1) hjemmel til at forpligte medlemsstaterne til at fastsætte strafferetlige sanktioner med henblik på at sikre en effektiv national håndhævelse af fællesskabsretten. Danmark har i dag i henhold til national lovgivning mulighed for at indlede strafferetlig forfølgelse af virksomheder, der overtræder gældende lovgivning. Det bemærkes, at formandskabets seneste kompromisforslag ikke vil have konsekvenser for den danske retspleje.

Kommissionens forslag om finansiering af den offentlige kontrol lægger op til, at medlemsstaterne kan beslutte, hvorvidt man vil opkræve gebyr for den offentlige kontrol. Forslaget giver imidlertid ikke mulighed for at indregne faste omkostninger (fx lokaler, indretning og efteruddannelse) i beregningen af gebyr for udført kontrol. Det vil have betydelige statsfinansielle konsekvenser, hvis faste omkostninger ikke kan medregnes i gebyret for kontrol. Det bemærkes, at formandskabets seneste kompromisforslag til finansiering giver mulighed for fuld omkostningsdækning af kontrollen.

Kommissionens forslag om importbetingelser til 3. lande – fx kravet om kontrolplan – kan risikere at føre til uforholdsmæssigt store administrative byrder i det eksporterende 3. land. Det gælder især, hvis eksporten til Fællesskabet består af små mængder af lavrisikoprodukter. Flere udviklingslande forventes på nuværende tidspunkt at have vanskeligheder ved at opfylde kravene til kontrolplan. Forslaget indeholder visse muligheder for at tage hensyn til 3. lande i en særlig situation og hensyn til de produkter, der eksporteres til Fællesskabet. Forslaget indeholder mulighed for, at Kommissionen yder assistance til 3. lande med henblik på opbygning af kontrol struktur og –plan. Det bemærkes, at formandskabet seneste kompromisforslag ikke stiller krav om egentlige kontrolplaner i 3. lande, men at de 3. lande der ønsker at eksportere til EU skal fremlægge de relevante oplysninger.

Kommissionen vurderer, at gennemførelse af samtlige initiativer i forslaget indebærer en femdobling af budgettet for Kommissionens aktiviteter på området for foder- og fødevarekontrol - fra 3 til 16 mio. euro årligt. Det fremgår ikke af forslaget, hvorvidt dette vil påvirke Kommissionens samlede budget.

Forslaget har været sendt i høring i en række organisationer og offentlige myndigheder i henhold til fødevarelovens § 6 (generel høring), Fødevarelovens § 69 (Det Rådgivende Fødevareudvalg) og § 2 i Lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v. (§ 2 Udvalget).