Hjælpemenu

Hovedmenu

Skriftlige forelæggelse af rådsmøde (RIA) 19/2 2004 (integrationsdelen)

Bilag tilgået Folketingets Europaudvalg

Hent bilaget i PDF-format her

 

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

Kontor

1

400.C.2-0

EUK

12. februar 2004

Under henvisning til Integrationsministeriets aktuelle notat vedrørende rådsmødet (retlige og indre anliggender) samt møde i Det Blandede Udvalg på ministerniveau med deltagelse af Norge og Island den 19. februar 2004 sendt til Folketingets Europaudvalg den 5. februar 2004, vedlægges Integrationsministeriets skriftlige forelæggelse af rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 19. februar 2004 f.s.v.a. integrationsdelen.

 

Udenrigsministeriet

Asiatisk Plads 2

1448 København K

Dato: 11. februar 2004

Kontor: Internationalt kontor

J. nr.: 2004/4050-472

Sagsbeh.: tkr

Fil-navn: overs skriftl forel FEU

INM0184

 

Med henvisning til aktuelt notat vedrørende rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 19. februar 2004 sendt den 4. februar 2004 sendes med henblik på oversendelse til Folketingets Europaudvalg skriftlig forelæggelse af rådsmødet for så vidt angår Integrationsministeriets område.

Med venlig hilsen

Dorit Hørlyck

 

 

Dato:

9. februar 2004

Kontor:

Internationalt

J.nr.:

2004/4050-472

Sagsbeh.:

Tkr

Fil-navn:

Skriftlig forelæggelse

Skriftlig redegørelse til Folketingets Europaudvalg for regeringens stilling vedrørende rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 19. februar 2004 for så vidt angår Ministeren for Flygtninge, Indvandrere og Integrations område

Dagsordenspunkterne 17 – 19 på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 19. februar 2004 vedrører Ministeren for Flygtninge, Indvandrere og Integrations område. Alle punkter forelægges Folketingets Europaudvalg til orientering. Der henvises i øvrigt til det aktuelle notat, der er tilgået Folketingets Europaudvalg.

Folketingets Europaudvalg blev orienteret om de seneste drøftelser om dagsordenspunkt 17 vedrørende Rådets direktiv om fastsættelse af minimumsstandarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere og statsløse som flygtninge eller som personer, der af anden grund har behov for international beskyttelse (flygtningedefinitionsdirektivet) forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27. – 28. november 2003. Der er ikke siden sket fremgang i drøftelserne. På det kommende rådsmøde ventes en drøftelse af udestående spørgsmål

Forslaget er omfattet af det danske forbehold. Fra dansk side vil man tage en politisk enighed om eller vedtagelse af forslaget til efterretning.

Folketingets Europaudvalg blev orienteret om de seneste drøftelser om dagsordenspunkt 18 vedrørende Rådets direktiv om minimumsstandarder for procedurer i medlemsstaterne for tildeling og fratagelse af flygtningestatus (proceduredirektivet) forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27. – 28. november 2003. På det kommende rådsmøde ventes en drøftelse af udestående spørgsmål om klageproceduren, herunder hvilke typer af afgørelser der giver ret til klage, og i hvilke tilfælde en klage skal tillægges opsættende virkning. Disse spørgsmål har været drøftet på embedsmandsniveau og på det uformelle ministermøde (retlige og indre anliggender) den 22. – 23. januar 2004 i Dublin.

Forslaget er omfattet af det danske forbehold. Fra dansk side vil man tage en politisk enighed om eller vedtagelse af forslaget til efterretning.

Folketingets Europaudvalg blev orienteret om dagsordenspunkt 19 vedrørende konklusioner om udviklingen af visuminformationssystemet (VIS) forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 16. – 19. december 2003. På det kommende rådsmøde ventes konklusionerne vedtaget.

Fra dansk side kan det støttes, at arbejdet med oprettelse af visuminformationssystemet fortsætter som planlagt. Danmark vil arbejde for, at der på EU-niveau vælges tekniske løsninger, der minimerer de investeringer, som skal foretages efterfølgende i de enkelte lande.

En nærmere dansk stillingtagen til visuminformationssystemet vil ske, når der fremlægges et udkast til en retsakt herom, og når en række finansielle og tekniske aspekter, herunder forholdet mellem fællesskabsretlig og national finansiering, er afklaret.

Danmark kan støtte, at der anvendes biometriske kendetegn i forbindelse med søgning i VIS.

Danmark vil arbejde for, at det sikres, at VIS vil kunne samarbejde med amerikanske og eventuelt andre vestlige landes systemer af lignende art med henblik på, at der skabes fælles sikkerhedssystemer i den vestlige verden til bekæmpelse af terrorisme under overholdelse af de relevante databeskyttelsesregler.

Konklusionerne har ikke form af en retsakt, og de skønnes ikke at have retligt bindende virkning. På den baggrund kan konklusionerne ikke anses for omfattet af det danske forbehold.

Danmark vil på rådsmødet kunne tilslutte sig vedtagelsen af konklusioner om udviklingen af visuminformationssystemet.