Rådsmøde økonomi- og finansministre 20/1 Samlenotat
|
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere |
|||
|
Bilag |
Journalnummer |
Kontor |
|
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 16. januar 2004 – dagsordenspunkt rådsmøde (økonomi- og finansministre) den 20. januar 2004 – vedlægges Finansministeriets notat om de punkter, der forventes optaget på dagsordenen.
|
9. januar 2004 |
Samlet aktuelt notat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 20. januar 2004
1. Arbejdsprogrammet for ECOFIN i 1. halvår af 2004 side 2
2. Stabilitets- og vækstpagten: Vurdering af opdaterede
konvergens- og stabilitetsprogrammer (Danmark,
Sverige, Finland og Østrig) side 8
3. Wim Kok rapporten om beskæftigelsen i Europa side 19
4. Direktiv om nedsat moms side 21
Dagsordenspunkt 1: Arbejdsprogrammet for ECOFIN i 1. halvår af 2004
Det nye formandskab (Irland) ventes på rådsmødet (ECOFIN) den 20. januar 2003, som det er normal praksis, at fremlægge sit arbejdsprogram for formandskabet vedrørende ECOFIN’s arbejde.
Baggrund og indhold
Det irske formandskabs ECOFIN-arbejdsprogram tager udgangspunkt i Irlands og de efterfølgende fem formandskabers flerårige strategiske program for 2004-2006, i det fælles et-årige arbejdsprogram, som Irland og Holland har udarbejdet i overensstemmelse med Sevilla-konklusionerne, samt i det samlede irske arbejdsprogram for Rådet i første halvdel af 2004. Herudover har også Kommissionen udarbejdet sit lovgivnings- og arbejdsprogram for 2004.
Følgende gennemgang baseres primært på det irske formandskabs arbejdsprogram på det økonomiske og finansielle område. De konkrete forslag, rapporter m.v., der ifølge Kommissionens lovgivnings- og arbejdsprogram for 2004 ventes fremsat og behandlet under de irske og hollandske formandskaber, vil indgå i gennemgangen nedenfor af ECOFIN-arbejdsprogrammet for første halvdel af 2004.
Formandskabet ventes at have følgende overordnede prioriteter for Rådet (ECOFIN)’s arbejde:
- Lissabon-strategien
- Økonomisk-politisk koordination
- Udvidelsen
- EU’s budget og de finansielle perspektiver
- Finansielle tjenesteydelser
- Skatter og afgifter
1. Lissabon-strategien
Det irske formandskab ventes at lægge vægt på makroøkonomisk stabilitet, holdbarheden af de offentlige finanser og gennemførelsen af strukturreformer med henblik på at fremme bæredygtig vækst og den økonomiske genopretning i Europa. Lissabon-strategien betragtes som et centralt element heri, og formandskabet ventes i forbindelse med Det Europæiske Råds forårstopmøde i marts 2004 at ville søge at give yderligere momentum til gennemførelsen af strategien.
I den henseende ventes ECOFIN’s arbejde koncentreret om forberedelsen af ’Key Issues’ papiret om de overordnede økonomisk-politiske retningslinier og de kommende års økonomiske udfordringer og nødvendige tiltag som det centrale bidrag til forårstopmødet.
Kommissionens implementeringspakke og synteserapport til forårstopmødet vil ligeledes blive genstand for drøftelse i ECOFIN.
Kommissionen ventes at aflægge rapport til Det Europæiske Råds forårstopmøde i 2004 om initiativer under forberedelse eller gennemførelse som led i vækstinitiativet, der blev endosseret af Det Europæiske Råd i december 2003. Opfølgningen ventes at indgå i ECOFIN’s forberedelse af forårstopmødet.
Endelig ventes under irsk formandskab Wim Kok-rapporten om beskæftigelsen i Europa, der blev behandlet på Det Europæiske råds møde i december 2003, drøftet i ECOFIN og i Rådet (beskæftigelse), og ECOFIN ventes at behandle den Økonomisk-Politiske Komité (EPC)’s årlige rapport om strukturreformer.
2. Økonomisk-politisk koordination
Økonomisk-politisk koordination ventes i første halvår af 2004 primært at ske indenfor rammerne af stabilitets- og vækstpagten gennem behandlingen af medlemslandenes opdaterede stabilitets- og konvergensprogrammer. Formandskabet vil lægge vægt på overholdelse af stabilitets- og vækstpagten og på tæt monitorering af den budgetmæssige situation i medlemslandene.
Processen vedrørende de overordnede økonomisk-politiske retningslinier, der gælder for en tre-årig periode, vil skulle gennemføres efter den strømlinede koordinationsmetode, hvorefter tidsplanerne for vedtagelse af de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer og den årlige beskæftigelsespakke er synkroniseret. De nuværende retningslinier, der gælder for perioden 2003-2005, vil skulle opdateres, herunder i lyset af EU-udvidelsen. Dette ventes at ske i juni 2004 efter forelæggelse for Det Europæiske Råd.
Endvidere vil formandskabet i samarbejde med Kommissionen og Den Økonomisk-Politiske Komité (EPC) gennemføre de årlige eksaminationer af strukturreformer, herunder reformer af produkt- og kapitalmarkederne (Cardiff-processen).
Endelig ventes formandskabet i regi af dels ECOFIN, dels Rådet (beskæftigelsesministre) at søge at fremme samarbejdet og dialogen mellem de sociale parter indenfor rammerne af Köln-processen.
3. Udvidelsen
En succesfuld udvidelse er en hovedprioritet for det irske formandskab, der ventes at lægge vægt på at sikre de kommende nye medlemslandes integration i EU’s økonomisk-politiske koordinationsproces.
For så vidt angår den multilaterale overvågning ventes de nye medlemslande at fremlægge konvergensprogrammer i løbet af maj 2004, hvoraf enkelte ventes behandlet af Rådet allerede under det irske formandskab. Herudover vil de nye medlemslande på frivillig basis deltage i de eksaminationer af strukturreformer, der finder sted før optagelsen den 1. maj 2004. Endelig ventes formandskabet i samarbejde med Kommissionen og den Europæiske Centralbank (ECB) at søge at fremme de nye medlemslandes finansielle integration i EU.
Det irske formandskab ventes desuden at fortsætte arbejdet i forhold til kandidatlandene Bulgarien, Rumænien og Tyrkiet. På det økonomiske og finansielle område ventes dette først og fremmest at omfatte en konference på højt niveau efter de nye medlemslandes tiltrædelse mellem medlemmerne af Den Økonomiske og Finansielle Komité (EFC) og kolleger fra de tre kandidatlande.
4. EU’s budget og de finansielle perspektiver
Der ventes under irsk formandskab vedtaget rådskonklusioner om Rådets prioriteter for EU’s budget for 2005. Den endelige aftale ventes indgået under det hollandske formandskab. Endvidere ventes gennemførelsen af budgettet for 2002 godkendt under det irske formandskab.
Herudover vil ECOFIN muligvis under det irske formandskab skulle træffe beslutning om forhøjelse af Euratom-lånerammen. Tilsvarende er det muligt, at Kommissionens 3. rapport om strukturfondene og EU’s regionalpolitik vil blive offentliggjort i første halvår af 2004 og behandlet i ECOFIN allerede under irsk formandskab, herunder evt. budgetforslag for strukturfondene i budgetperioden efter 2006.
For så vidt angår de næste finansielle perspektiver for perioden efter 2006 ventes Kommissionen at fremlægge sin meddelelse i januar 2004. Efter præsentation i Rådet (GAERC) ventes meddelelsen at blive drøftet i ECOFIN.
For så vidt angår sund finansforvaltning i EU ventes Kommissionen i første halvår af 2004 at præsentere sin årsberetning for 2003 om beskyttelse af Fællesskabets finansielle interesser og bekæmpelse af svig.
5. Finansielle tjenesteydelser
Det irske formandskab vil fortsætte arbejdet med det indre marked for finansielle tjenesteydelser, herunder gennemførelsen af handlingsplanen om de finansielle markeder og handlingsplanen for risikovillig kapital.
For så vidt angår handlingsplanen om de finansielle markeder er 37 af handlingsplanens oprindelige 42 initiativer nu endeligt vedtaget eller gennemført. Af de resterende forslag har Rådet vedtaget politisk enighed om direktivet om de finansielle markeder (investeringsservicedirektivet) og om direktivet om oplysningsforpligtelser. Kommissionen fremsatte i november 2003 sit forslag til 10. selskabsdirektiv (grænseoverskridende fusioner af kapitalselskaber). Der er endnu ikke fremsat forslag til 14. selskabsdirektiv (grænseoverskridende flytning af hjemsted) og til ændring af reglerne om kapitalkrav til kreditinstitutter og investeringsselskaber (Basel II-reglerne).
Formandskabet ventes at prioritere Rådets og Europa-Parlamentets endelige vedtagelse af direktivet om de finansielle markeder (investeringsservicedirektivet), der etablerer fælles regler for forbrugerbeskyttelse, så investorer i EU vil være beskyttet på samme måde i hele unionen, og endelig vedtagelse af direktivet om oplysningsforpligtelser, der regulerer hvilke oplysninger, udstedere af værdipapirer skal offentliggøre. Herudover vil rådsbehandlingen af 10. selskabsdirektiv samt, afhængigt af tidspunktet for Kommissionens fremsættelse af direktivforslaget, ændring af reglerne om kapitalkrav til kreditinstitutter og investeringsselskaber (Basel II-reglerne) muligvis blive påbegyndt under irsk formandskab. Også forslag til 14. selskabsdirektiv vil eventuelt blive fremsat i første halvår af 2004.
Endvidere ventes Komitéen for Finansielle Tjenesteydelser (FSC) under irsk formandskab at afrapportere til Rådet om det videre arbejde med finansiel integration, herunder en vurdering af de økonomiske gevinster ved finansiel integration, især inden for rammerne af den finansielle handlingsplan, og identifikation af de områder, hvor yderligere finansiel integration kan give væsentlige økonomiske gevinster for EU.
Rådsbehandlingen af direktiv om betalinger i det indre marked vil muligvis blive påbegyndt under irsk formandskab, afhængigt af tidspunktet for Kommissionens fremsættelse af direktivforslaget.
For så vidt angår handlingsplanen for risikovillig kapital ventes Kommissionen inden for rammerne af synteserapporten til Det Europæiske Råds forårstopmøde at rapportere om status i udviklingen af det europæiske marked for risikovillig kapital.
Herudover ventes formandskabet at fortsætte arbejdet i dels Rådet (ECOFIN) dels Rådet (konkurrenceevne) med de bebudede initiativer i Kommissionens handlingsplaner om "Modernisering af selskabsretten og forbedret virksomhedsledelse (corporate governance) i EU" og om "Styrkelse af den lovpligtige revision i EU".
Formandskabet ventes endvidere at fortsætte arbejdet med godkendelsen og gennemførelsen i EU af de internationale regnskabsstandarder (IAS), herunder IAS 32 og 39, med henblik på planmæssig ikrafttrædelse pr. 1. januar 2005 samt med ’Clearing and Settlement’ (afvikling af værdipapirhandel m.v.).
Endelig ventes formandskabet at følge op på Kommissionens direktivforslag vedrørende gennemførelsen af Lamfalussy-proceduren for kreditinstitutter, forsikringsselskaber og investeringsforeninger.
6. Skatter og afgifter
Det irske formandskab ventes at fortsætte arbejdet med gennemførelsen af skattepakken, herunder rentebeskatningsdirektivet og indgåelsen af aftaler med Schweiz og de andre europæiske tredjelande (Liechtenstein, Andorra, Monaco og San Marino) om anvendelse af samme foranstaltninger som EU-landene. Endvidere ventes rådsbehandlingen påbegyndt af det kommende forslag om ændring af rente-/royaltydirektivet om rente-/royalty-betalinger mellem forbundne selskaber i forskellige EU-lande. Også Adfærdskodeksgruppens arbejde med Adfærdskodeksen for Erhvervsbeskatning og afviklingen af de nuværende ordninger, der er i strid med kodeksen, ventes at fortsætte under irsk formandskab.
Herudover ventes formandskabet at fokusere på selskabsbeskatning og at søge at fremme arbejdet med at fjerne barrierer for erhvervslivets virke i det indre marked. Dette omfatter bl.a. arbejdet med Kommissionens forslag til modernisering af det eksisterende fusionsdirektiv fra 1990 med henblik på at fjerne skattemæssige hindringer for selskabsfusioner m.v. over landegrænser.
For så vidt angår momsområdet forventes fokus på den kommende nye momsstrategi og konsolideringen af 25 års ændringer af 6. momsdirektiv, herunder det kommende forslag om ændring af artikel 9 (leveringssted for tjenesteydelser, herunder bil-leasing) i 6. momsdirektiv, som formandskabet ventes at prioritere. Endvidere ventes formandskabet at følge op på Rådet (ECOFIN)’s beslutning fra 13. maj 2003 vedrørende Kommissionens dobbeltforslag om fradragsret og grænseoverskridende tilbagebetaling i lyset af den kommende nye momsstrategi.
Der ventes i første halvår af 2004 truffet formel beslutning om forlængelse af forsøgsordningen for nedsat moms på arbejdskraftintensive tjenesteydelser, og drøftelser vedrørende ændring af direktiv om nedsat moms vil muligvis fortsætte allerede under irsk formandskab.
Herudover vil det irske formandskab muligvis fortsætte behandlingen på arbejdsgruppeniveau af Kommissionens forslag vedrørende postmoms og forslag til ændring af særordningen for moms af rejsebureauer.
Endvidere ventes i første halvår af 2004 endelig vedtagelse af direktivet om moms-gennemførelsesbestemmelser og procedure for vedtagelse af undtagelser, som der blev opnået politisk enighed om i november 2003.
Med hensyn til afgifter ventes det irske formandskab at søge at fremme det kommende direktivforslag om gensidig bistand på dette område. Endvidere ventes formandskabet at behandle spørgsmålet om de nye medlemslandes undtagelser i forhold til minimumssatser under energibeskatningsdirektivet.
Også arbejdet med et kommende fjernsalgsdirektiv, der har som målsætning at forbedre markedsvilkårene for fjernsalg af harmoniserede punktafgiftspligtige varer,ventes at fortsætte i første halvår af 2004 efter Kommissionens fremsættelse af direktivforslaget i 2. halvår af 2003 i forbindelse med præsentationen af to rapporter om henholdsvis fjernsalg og beskatning af alkohol.
Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser
Forelæggelsen af det irske formandskabs ECOFIN-arbejdsprogram har ikke statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Forelæggelsen af formandskabets arbejdsprogram sker i henhold til Edinburgh-konklusionerne om øget åbenhed og i overensstemmelse med Sevilla-konklusionerne og Rådets nye forretningsorden. Formandskabets arbejdsprogram er et centralt led i EU’s økonomiske samarbejde og åbenheden omkring dette, hvorfor arbejdsprogrammet mest hensigtsmæssigt formidles og drøftes på fællesskabsplan.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Det irske formandskabs ECOFIN-arbejdsprogram har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Dagsordenspunkt 2: Stabilitets- og vækstpagten: Vurdering af opdaterede stabilitets- og konvergensprogrammer (Danmark, Sverige, Finland og Østrig)
Baggrund
Med det formål at fremme samordningen og overvågningen af medlemslandenes økonomiske politikker og budgetter fremlægger eurolandene og landene uden for euroen henholdsvis stabilitetsprogrammer og konvergensprogrammer. Det sker som et led i udmøntningen af stabilitets- og vækstpagten. Stabilitets- og konvergensprogrammerne skal opdateres årligt.
Medlemslandenes programmer drøftes i Den Økonomiske og Finansielle Komité (EFC), der afgiver en udtalelse til ECOFIN. ECOFIN afgiver på baggrund heraf en udtalelse om hvert program.
På ECOFIN-rådsmødet den 20. januar 2004 behandles de opdaterede konvergenssprogrammer for Danmark og Sverige samt de opdaterede stabilitetssprogrammer for Finland og Østrig.
Indhold
Konvergensprogram for Danmark
Opdateringen af det danske konvergensprogram er sendt til Kommissionen den 28. november 2003.
Det danske konvergensprogram bygger på en mellemfristet fremskrivning til 2010, som tager udgangspunkt i en konjunkturvurdering for dansk økonomi for årene 2003-04, jf. Økonomisk Redegørelse, august 2003. I konjunkturvurderingen er indarbejdet forslag til finanslov 2004.
For 2005-10 er fremskrivningen baseret på en gradvis tilpasning til et strukturelt forløb for dansk økonomi med specifikke krav til arbejdsmarkedet og den overordnede økonomiske politik.
I forhold til konvergensprogram 2002 inkluderer fremskrivningen et nyt forløb for arbejdsstyrken (navnlig som følge af ny befolkningsprognose og lidt større tilgang til efterløn), skatteaftalen fra 2003 med tilknyttet nedjustering af væksten i offentligt forbrug, og Nordsø-aftalen. De langsigtede krav til finanspolitikken er som følge heraf genberegnet.
Den 11. december 2003 blev der offentliggjort ny konjunkturvurdering for årene 2003-05, hvor den vedtagne finanslov for 2004 er indarbejdet. Den nye vurdering kunne ikke indarbejdes i konvergensprogrammet, som skulle afleveres til Kommissionen inden 1. december 2003.
Forløbet i konvergensprogrammet er i overensstemmelse med de overordnede mål for den økonomiske udvikling og indebærer:
- Overskud på de offentlige finanser på i gennemsnit knap 2 pct. af BNP frem mod 2010, dvs. ca. midt i målintervallet på 1½-2½ pct. af BNP. Det sikrer en holdbar finanspolitik, og skønnes at nedbringe den offentlige gæld til ca. 27½ pct. af BNP i 2010 mod 47½ pct. af BNP i 2000. Fremskrivningen indregner ikke mulige fremtidige salg af statslige aktiver eller andre politiske initiativer, som i givet fald kan øge gældsnedbringelsen.
- Fremgang i erhvervsdeltagelsen og nedbringelse af den strukturelle ledighed, således at den strukturelle beskæftigelse kan øges med 50-55.000 personer fra 2003 til 2010.
- Skattestop.
- Aftalen om lavere skat på arbejdsindkomst som indfases fra 2004 til 2007.
- Vækst i det offentlige forbrug på 1 pct. om året i gennemsnit i 2002-03, 0,7 pct. i 2004, og ½ pct. om året i perioden 2005-10.
- Lav og stabil inflation i underkanten af 2 pct. om året.
- Rammevilkår for privat opsparing, som sammen med overskud på de offentlige finanser indebærer at udlandsgælden kan vendes til nettotilgodehavender ved udgangen af fremskrivningsperioden.
|
2002 |
2003 |
2004 |
2005 |
2006 |
2007-10 | |
|
-------------------------- Pct. -------------------------- | ||||||
|
BNP-vækst, realt |
2,1 |
1,4 |
2,3 |
2,2 |
1,9 |
1,7 |
|
Beskæftigelsesvækst |
-0,4 |
-0,6 |
0,5 |
0,5 |
0,4 |
0,2 |
|
Arbejdsløshed (pct. af arb.styrken) |
5,0 |
5,9 |
5,6 |
5,3 |
5,1 |
4,5 |
|
Do., EU-definition |
4,2 |
5,1 |
4,9 |
4,6 |
4,4 |
3,9 |
|
Outputgab |
0,3 |
-0,7 |
-0,2 |
-0,1 |
0,0 |
0,0 |
|
Forbrugerprisindeks (HICP) |
2,4 |
2,3 |
1,8 |
1,7 |
1,7 |
1,7 |
|
Rente, p.a. (10-årig statsobl.) |
5,1 |
4,2 |
4,8 |
5,2 |
5,7 |
6,1 |
|
Offentlige finanser og gæld |
----------- Pct. af BNP, niveau i slutår ------------ | |||||
|
Offentlige indtægter |
55,9 |
55,2 |
54,5 |
54,4 |
54,2 |
53,9 |
|
- heraf skatter |
48,8 |
48,5 |
48,1 |
47,9 |
47,6 |
47,4 |
|
Offentlige udgifter |
54,4 |
54,0 |
53,2 |
52,6 |
52,3 |
51,8 |
|
Offentlig saldo |
1,6 |
1,2 |
1,3 |
1,8 |
1,9 |
2,1 |
|
Do., strukturel |
1,6 |
2,0 |
1,7 |
1,8 |
1,9 |
2,1 |
|
Nettorentebetalinger |
1,4 |
1,1 |
1,0 |
0,9 |
0,8 |
0,2 |
|
Primær saldo |
2,9 |
2,3 |
2,3 |
2,7 |
2,6 |
2,3 |
|
Offentlig gæld (ultimo) |
45,5 |
42,7 |
41,2 |
38,7 |
36,4 |
27,5 |
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
I øvrigt henvises til selve konvergensprogrammet, som blev tilsendt Folketingets Europaudvalg den 28. november 2003 [alm. del bilag 270].
Kommissionens vurdering og udkastet til Rådets udtalelse
Kommissionen og udkastet til Rådets udtalelse vurderer, at dansk økonomi generelt er i god stand, og at de fremadrettede økonomiske udsigter i konvergensprogrammet er på linje med Kommissionens prognose fra efteråret 2003. I lighed med andre EU-lande ser væksten i 2003 dog ud til at blive betydeligt lavere end forudset i konvergensprogrammet, jf. Kommissionens efterårsprognose (og Økonomisk Redegørelse, december 2003).
De ventede overskud på 1¼ - 1¾ pct. af BNP i 2004-2005 er i store træk på linie med Kommissionens skøn. Den strukturelle offentlige saldo, både som beregnet af Kommissionen på basis af konvergensprogrammets fremskrivninger af offentlige overskud, BNP-vækst mv., og som opgjort i konvergensprogrammet i henhold til Finansministeriets metode, viser fortsatte overskud frem til 2010. De strukturelle overskud bekræfter, at de offentlige finanser ventes at vedblive sunde.
Kommissionen anerkender, at skattestoppet er et centralt middel til at opnå en stram udgiftsstyring, men bemærker, at skattestoppet ikke forhindrede merudgifter i 2002. Målsætningen om en offentlig forbrugsvækst på ½ pct. om året fra 2005 karakteriseres som ambitiøs i lyset af de historiske erfaringer. Kommissionen anerkender, at overholdelsen af skattestoppet og kommuneaftalerne ser ud til at være forbedret siden 2002, men anser det ikke for eftervist, at de nuværende styringsinstrumenter kan sikre overholdelse af målsætningerne for det offentlige forbrug i 2003 og derefter.
Kommissionen påpeger, at den mellemfristede strategi – som anført i konvergensprogrammet – bygger på ambitiøse mål for arbejdsstyrke og beskæftigelse, som forudsætter yderligere strukturreformer på arbejdsmarkedet. Kommissionen finder, at de påtænkte reformer ikke er beskrevet i tilstrækkeligt grad, og finder det ønskeligt om konvergensprogrammet havde indeholdt mere information om reformplanerne. Givet at erhvervsfrekvenserne allerede er høje i Danmark anses beskæftigelseskravene for "noget af en udfordring".
På trods af aftalen om lavere skat på arbejdsindkomst gentager Kommissionen i sit udkast til Rådets udtalelse bemærkningen fra sidste år om, at "skattetrykket i Danmark vil vedblive at være højt sammenlignet med andre industrilande, og det kunne overvejes at nedsætte skatten yderligere inden for rammerne af sunde offentlige finanser". Kommissionen anser, at pres for lavere skatter ikke kan udelukkes.
Kommissionen vurderer på baggrund af holdbarhedsberegningerne, at de offentlige finanser er velforberedte på den forventede stigning i udgifterne som følge af den demografiske udvikling med relativt flere ældre.
Kommissionen vurderer, at den økonomiske politik i henhold til konvergensprogrammet er på linie med EU’s overordnede økonomisk-politiske retningslinier for 2003 og opfylder kravene i stabilitets- og vækstpagten, samt at konvergensprogrammet er i overensstemmelse med adfærdskodeksen med stabilitets- og konvergensprogrammerne.
Konvergensprogram for Sverige
De seneste år har medført faldende offentlige indtægter og stigende offentlige udgifter som følge af den økonomiske afmatning. På trods af nedjustering af forventningen til overskud på den offentlige budgetsaldo i forhold til forrige års konvergensprogram fastholder den svenske regering imidlertid målsætningen om et overskud på den offentlige budgetsaldo over konjunkturcyklen på 2 pct. af BNP. Det gennemsnitlige overskud for perioden 2000-2006 forventes at ville udgøre 1,7 pct. af BNP, og den konjunkturrensede budgetsaldo ventes gradvist at stige fra 0,6 pct. af BNP i 2002 til 2 pct. i 2006 i overensstemmelse med målsætningen. Finanspolitikken vurderes således grundlæggende at være holdbar. I de kommende år planlægges en stabilitetsorienteret finanspolitik med en samlet set svag kontraktiv tendens – i modsætning til den forholdsvis ekspansive finanspolitik i 2002.
Konvergensprogrammet er baseret på et forløb, hvor BNP-væksten stiger fra 1,4 pct. af BNP i 2003 til 2,6 pct. i 2005. De 1,4 pct. i 2003 betegner dog et fald fra 1,9 pct. i 2002 og en nedjustering i forhold til forventningen i forrige års konvergensprogram, hvor væksten skønnedes at ville ende på 2,5 pct. i 2003. Denne nedjustering forklares først og fremmest ved et lavere end forventet offentligt forbrug og den internationale økonomiske afmatning, der bl.a. medførte lavere vækst i eksporten end forventet. Nettoeksportvæksten forventes dog at stige fra 2004 og frem til et niveau på knap tre pct. i 2006, hvilket sammen med et højere investeringsniveau ventes at drive de kommende års BNP-vækstrater op.
På baggrund af den ventede vækst i BNP og de forventede budgetoverskud ventes den offentlige bruttogæld i forhold til BNP at falde fra 52,7 pct. i 2002 til 48,3 pct. i 2006, hvor det offentliges finansielle aktiver forventes at overstige den offentlige gæld. I forrige års konvergensprogram forventedes den offentlige gæld at falde til under 50 pct. af BNP allerede i 2004.
Beskæftigelsen forventes efter flere års fremgang at være stagneret efter en vækst i 2002 på 0,1 pct. fulgt af et svagt fald på 0,2 pct. i 2003 og herefter en forventet svag stigning. Den faldende beskæftigelse i industrien opvejes at stigende beskæftigelse i det offentlige. Efter at være steget fra 4,0 i 2002 til 4,7 i 2003 ventes ledigheden igen at falde til 4,0 i 2006.
Resultatet af den svenske ØMU-afstemning betyder uændret valutakurs- og monetær politik med et inflationsmål på 2 pct. Inflationen ventes at holde sig i nærheden heraf med godt. 2 pct. i 2004-2006 målt på forbrugerpriser.
|
Tabel 2.a. Makroøkonomiske nøgletal for Sverige | |||||
|
Offentlige finanser, pct. af BNP |
2002 |
2003 |
2004 |
2005 |
2006 |
|
Offentlige indtægter |
56,8 |
56,4 |
56,4 |
56,1 |
56,0 |
|
Offentlige udgifter (inkl. renter) |
55,8 |
56,3 |
56,0 |
54,9 |
54,3 |
|
Primær budgetsaldo |
2,1 |
0,6 |
0,9 |
1,7 |
2,1 |
|
Budgetsaldo |
1,1 |
0,2 |
0,4 |
1,2 |
1,6 |
|
Offentlig bruttogæld |
52,7 |
51,7 |
51,5 |
50,0 |
48,3 |
|
Tabel 2.b. Makroøkonomiske nøgletal for Sverige | ||||||
|
Øvrige nøgletal |
2002 |
2003 |
2004 |
2005 |
2006 | |
|
Real BNP-vækst, pct. |
1,9 |
1,4 |
2,0 |
2,6 |
2,5 | |
|
Beskæftigelsesvækst, pct. |
0,1 |
-0,2 |
0,1 |
0,7 |
0,7 | |
|
Ledig, pct. af arbejdsstyrken |
4,0 |
4,7 |
4,7 |
4,3 |
4,0 | |
|
Inflation, pct.1 |
2,3 |
1,3 |
2,1 |
2,3 |
2,1 | |
|
Output gap (Sveriges konvergensprogram, 2003) |
-0,6 |
-1,1 |
-1,0 |
-0,6 |
-0,2 | |
|
Konjunkturrenset budgetsaldo (Sveriges konvergensprogram, 2003) |
0,6 |
1,2 |
1,3 |
1,8 |
2,0 | |
|
Konjunkturrenset budgetsaldo (Kommissionen, baseret på det svenske konvergensprogram) |
0,8 |
0,4 |
0,9 |
1,5 |
||
|
1) |
Ændring i forbrugerprisindekset (CPI). | |||||
Kommissionen vurderer, at det svenske konvergensprogram er i overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagten samt med adfærdskodeksen for stabilitets- og konvergensprogrammerne. Den økonomiske strategi vurderes at være i overensstemmelse med de overordnede økonomisk-politiske retningslinier.
Kommissionen konstaterer, at den svenske økonomi – som det også er tilfældet for resten af medlemslandenes økonomier – har udviklet sig mindre positivt i 2003 end forudset i konvergensprogrammet for 2002, men at de offentlige finanser på grundlag af konsolideringsprogrammet fra midten af 1990’erne er fundamentalt sunde. Kommissionen deler i store træk forventningerne i det svenske konvergensprogram og finder prognoserne rimelige og sandsynlige.
Kommissionen bemærker dog, at de forventede overskud på de offentlige finanser i programperioden ligger under målet om 2 pct. af BNP. Det påpeges endvidere, at det for at holde de offentlige udgifter inden for det meget stramt fastsatte udgiftsloft for 2004, der ligger til grund for forventningen om fortsat sunde offentlige finanser og tilnærmelse til målsætningen om et overskud på 2 pct. af BNP over konjunkturcyklen, er væsentligt med tæt overvågning af udviklingen i de offentlige udgifter samt parathed til eventuelle nødvendige indgreb. Den lidt større margin i udgiftsrammerne for 2005 og 2006 vurderes at være hensigtsmæssig.
Kommissionen vurderer holdbarheden af de offentlige finanser positivt og finder, at Sverige har et relativt godt udgangspunkt i forhold til håndteringen af befolkningens aldring og de øgede offentlige udgifter forbundet hermed. Kommissionen finder dog, at der navnlig i forhold til sundhedsvæsenet vil være behov for strukturreformer, ligesom det er afgørende, at målet om overskud på den offentlige budgetsaldo på 2 pct. af BNP nås. Kommissionen bemærker, at det svenske skattetryk er højt i forhold til de øvrige EU-medlemslande, og at pres for at sænke det ikke kan udelukkes.
Endelig påpeger Kommissionen vigtigheden af, at den igangsatte skattereform fuldføres, og at de politiske målsætninger vedrørende øget beskæftigelse, reduktion i antallet af modtagere af overførselsindkomster og reduktion i antallet af sygedage prioriteres med henblik på at øge arbejdsudbuddet.
Stabilitetsprogram for Finland
Ifølge Finlands stabilitetsprogram for 2003 forventes et overskud på den offentlige saldo på omkring 2 pct. om året frem til 2007, jf. tabel 6.a. Dette skyldes forventede overskud i de offentlige fonde på omkring 3 pct. om året, mens staten skønnes at have underskud på knap 1 pct. om året og de lokale myndigheder samlet forventes at have et beskedent underskud. Således lægger stabilitetsprogrammet op til, at regeringens målsætning om balance på statens budget næppe opfyldes inden for prognoseperioden.
Regeringen har fremsat forslag om skattelempelser på 0,8 pct. af BNP, når de er fuldt indfaset. En stor del af denne lempelse foreslås at få virkning fra 2004, hvilket fører til et skønnet fald i de offentlige indtægter på 0,6 pct.enheder fra 2003 til 2004.
På udgiftssiden er der indført stramme flerårige budgetrammer, således at de offentlige udgifter som andel af BNP forventes omtrent konstante frem til 2007.
|
Tabel 3.a. Makroøkonomiske nøgletal for Finland | |||||
|
Offentlige finanser, pct. af BNP |
2003 |
2004 |
2005 |
2006 |
2007 |
|
Offentlige indtægter |
51,0 |
50,4 |
50,8 |
50,8 |
51,0 |
|
Offentlige udgifter (inkl. renter) |
48,7 |
48,7 |
48,7 |
48,8 |
48,8 |
|
Primær budgetsaldo |
4,4 |
3,7 |
4,0 |
4,1 |
4,3 |
|
Budgetsaldo |
2,3 |
1,7 |
2,1 |
2,1 |
2,2 |
|
Offentlig gæld |
45,1 |
44,7 |
44,9 |
45,0 |
44,6 |
I forbindelse med den forventede internationale konjunkturfremgang forudsætter stabilitetsprogrammet en stigning i BNP-væksten fra 1,4 pct. i 2003 til 2,7 pct. i 2004, jf. tabel 6.b. I resten af prognoseperioden forudsættes væksten at forblive omkring 2½ pct. om året, hvilket er ca. ½ pct.-enhed højere end den finske økonomis potentielle vækst. Dermed forventes outputgabet, der i 2003 skønnes at udgøre -1,3 pct., elimineret i 2007.
Den finske regering har en højtprioriteret målsætning om at øge beskæftigelsen med 100.000 personer inden 2007. Der er forudsat en årlig stigning i beskæftigelsen på omkring 0,3 pct., som af den finske regering vurderes at kunne ske blandt andet gennem ændringer af incitamenter i skatte- og overførselssystemer.
|
Tabel 3.b. Makroøkonomiske nøgletal for Finland | ||||||
|
Øvrige nøgletal |
2003 |
2004 |
2005 |
2006 |
2007 | |
|
Real BNP-vækst, pct. |
1,4 |
2,7 |
2,5 |
2,4 |
2,4 | |
|
Beskæftigelsesvækst, pct. |
-0,2 |
0,3 |
0,3 |
0,2 |
0,2 | |
|
Ledighed, pct. af arbejdsstyrken |
9,1 |
8,8 |
8,4 |
8,0 |
7,7 | |
|
Inflation, pct.1 |
1,0 |
0,7 |
1,3 |
1,8 |
1,8 | |
|
Output gap |
-1,3 |
-1,1 |
-0,7 |
-0,4 |
0,0 | |
|
Konjunkturrenset budgetsaldo |
3,0 |
2,4 |
2,4 |
2,3 |
2,2 | |
|
1) |
Ændring i forbrugerprisindekset (CPI). | |||||
De offentlige finanser i Finland kommer under pres i de kommende år på grund af stigende aldersbetingede udgifter. Finanspolitikkens holdbarhed forventes sikret ved fortsat konsolidering, som har til formål at nedbringe den offentlige gæld til omkring 5 pct. af BNP i 2030.
Den finanspolitiske holdbarhed er søgt styrket gennem reformer af pensionssystem og arbejdsmarked. Således er visse ordninger for tidlig tilbagetrækning afskaffet, incitamenterne for ældre arbejdstagere til at forblive i arbejdsstyrken er forstærket og der er indført sammenhæng mellem pensionsydelser og forventet levealder. Derudover overvejes initiativer i forbindelse med pensionsforhold i den offentlige sektor.
Kommissionen vurderer i lyset af den forventede udvikling i offentlig saldo og gæld, at Finlands stabilitetsprogram opfylder kravene i stabilitets- og vækstpagten. I denne forbindelse skønner Kommissionen, at de forudsatte budgetoverskud udgør tilstrækkelig sikkerhed for, at Finland ikke under normale konjunkturforhold bryder stabilitets- og vækstpagtens 3 pct.-regel for offentlige budgetunderskud.
Kommissionen mener, at de forudsatte skattelempelser er acceptable på baggrund af konjunktursituationen, de sunde offentlige finanser og det forholdsvis høje indkomstskatteniveau. Samtidig understreges det, at der er fastlagt stramme flerårige rammer for statens budgetter, herunder et udgiftsloft.
Kommissionen anfører, at der er behov for strammere implementering end forudsat af en lovgivning, der skal sikre balance på de offentlige budgetter på lokalt niveau.
Kommissionen hæfter sig ved, at det høje skattetryk på lang sigt kan blive sat under pres af produktionsfaktorernes tiltagende mobilitet.
Stabilitetsprogram for Østrig
Østrig skønner i sit opdaterede stabilitetsprogram af november 2003, at underskuddet på det offentlige budget, der ventes at være steget fra 0,2 pct. af BNP i 2002 til 1,3 pct. af BNP i 2003, vil falde til 0,7 pct. af BNP i 2004 for herefter at stige midlertidig til 1,5 pct. af BNP i 2005, inden underskuddet falder gradvist og når ned på 0,4 pct. af BNP i 2007. Det konjunkturrensede underskud ventes at være lidt mindre end det faktiske underskud fra 2003 til 2006, hvor produktionen ventes at stige til sit potentielle niveau. Det konjunkturrensede underskud ventes at falde til 0,5 pct. af BNP i 2007.
Skønnene for udviklingen i den faktiske budgetsaldo i perioden 2003-2007 er uændrede i forhold til skønnene i Østrigs forrige stabilitetsprogram, der blev fremlagt i marts 2003 efter dannelsen af den nye regering den 28. februar 2003.
Den ventede reduktion af budgetunderskuddet på knap 1 pct. af BNP i den samlede periode 2003-2007 dækker over et ventet fald i de offentlige udgifter på 3,5 procentenheder og et ventet fald i de offentlige indtægter på 2,6 procentenheder.
Faldet i de offentlige indtægter skyldes primært, at Østrig i 2004-2005 gennemfører skatteændringer, som netto indebærer en betydelig lempelse. Faldet i de offentlige udgifter skyldes dels færre udgifter til social sikring i takt med den ventede vækstfremgang og dels strukturelle forbedringer på udgiftssiden, herunder besparelser i den offentlige administration, samt de første effekter af den østrigske pensionsreform vedtaget i juni 2003 med virkning fra 2004.
Skatteændringerne sænker beskatningen af lav- og mellemindkomster og til dels erhverv og øger energibeskatningen, og vil netto indebære skattenedsættelser svarende til 1,3 pct. af BNP, herunder over 1 pct. af BNP alene i 2005.
Pensionsreformen indebærer bl.a. en forlængelse af beregningsperioden for pensionsudbetalinger; en nedsættelse af ydelsesreguleringsprocenten fra 2 til 1,78 pct. af BNP, så den maksimale dækningsgrad opnås efter 45 i stedet for 40 år; en stigning i pensionsbidraget for offentligt ansatte med 1 procentenhed; ydelser i forbindelse med førtidig tilbagetrækning afvikles og senere tilbagetrækning belønnes.
Den offentlige gæld skønnes at ville udgøre 65,8 pct. af BNP i 2004 og at falde til et niveau marginalt under referenceværdien på 60 pct. af BNP i 2007.
|
Tabel 4.a. Makroøkonomiske nøgletal for Østrig | ||||||
|
Offentlige finanser, pct. af BNP |
2002 |
2003 |
2004 |
2005 |
2006 |
2007 |
|
Offentlige indtægter |
51,2 |
50,6 |
50,0 |
48,5 |
48,3 |
48,0 |
|
Offentlige udgifter (inkl. renter) |
51,3 |
51,9 |
50,7 |
50,0 |
49,4 |
48,4 |
|
Primær budgetsaldo |
3,4 |
2,3 |
2,8 |
2,0 |
2,2 |
2,8 |
|
Budgetsaldo |
-0,2 |
-1,3 |
-0,7 |
-1,5 |
-1,1 |
-0,4 |
|
Offentlig gæld |
66,7 |
66,4 |
65,8 |
64,1 |
62,3 |
59,9 |
|
Tabel 4.b. Makroøkonomiske nøgletal for Østrig | |||||||
|
Øvrige nøgletal |
2002 |
2003 |
2004 |
2005 |
2006 |
2007 | |
|
Real BNP-vækst, pct. |
1,4 |
0,9 |
1,9 |
2,5 |
2,5 |
2,4 | |
|
Beskæftigelsesvækst, pct. |
0,2 |
0,2 |
0,5 |
0,9 |
1,0 |
0,8 | |
|
Ledig, pct. af arbejdsstyrken |
4,3 |
4,5 |
4,4 |
4,1 |
4,0 |
3,9 | |
|
Inflation, pct.1 |
1,7 |
1,3 |
1,2 |
1,5 |
1,7 |
1,8 | |
|
Output gap (Østrigs stabilitetsprogram) |
0,0 |
-1,0 |
-1,0 |
-0,5 |
0,0 |
0,4 | |
|
Konjunkturrenset budgetsaldo (Østrigs stabilitetsprogram, 2003) |
-0,2 |
-1,0 |
-0,4 |
-1,3 |
-1,1 |
-0,5 | |
|
Konjunkturrenset budgetsaldo (Kommissionen på basis af Østrigs stabilitetsprogram) |
-0,1 |
-1,0 |
-0,4 |
-1,4 |
-1,1 |
-0,5 | |
|
1) |
Ændring i forbrugerprisindekset (CPI). | ||||||
Kommissionen noterer, at det faktiske og konjunkturrensede underskud efter et fald i 2004, hvor saldoen kommer tæt på balance, må skønnes at stige markant i 2005 som følge af skattereformen. Kommissionen vurderer, at den konjunkturrensede saldo kun vil blive forbedret med de påkrævede 0,5 procentenheder i 2004 og i 2007, der også er de to eneste år i perioden, hvor den konjunkturrensede saldo bringes ned på ca. -0,5 pct. af BNP og dermed opfylder den mellemfristede målsætning om en saldo tæt på balance eller i overskud.
Kommissionen finder, at den østrigske skattereform i højere grad burde finansieres af udgiftsreduktioner, især i 2005, hvor anden fase af skattereformen bidrager til en forringelse af den konjunkturrensede saldo på 1 procentenhed. Større udgiftsreduktioner ville også bidrage til at undgå konjunkturmedløbende effekter af skattereformen i det ventede forløb med konjunkturopsving.
Kommissionen vurderer, at den skønnede budgetudvikling – givet at den østrigske saldo er relativt lidt følsom over for konjunkturudsving – indebærer en budgetmæssig sikkerhedsmargin, der er tilstrækkelig til at undgå uforholdsmæssigt store underskud i tilfælde af en normal lavkonjunktur. Vurderingen er dog, at hvis skattereformen gennemføres fuldt ud og hvis de planlagte besparelser samtidig ikke gennemføres, så vil der ikke være en tilstrækkelig sikkerhedsmargin i 2005.
Kommissionen vurderer endvidere, at den i programmet skønnede gældsreduktion, der skal bringe gælden ned under 60 pct. af BNP i 2007, afhænger kritisk af dels forudsætningerne om den nominelle BNP-vækst, der synes optimistiske, og dels indtægter fra privatiseringer.
Kommissionen anlægger en positiv vurdering af den østrigske pensionsreform, der ventes at øge såvel den effektive tilbagetrækningsalder som erhvervsdeltagelsen blandt de ældre arbejdstagere.
For så vidt angår den langsigtede holdbarhed af de offentlige finanser vurderer Kommissionen, at Østrig er relativt godt forberedt på håndteringen af de budgetmæssige omkostninger knyttet til den aldrende befolkning, og at stabilitetsprogrammets budgetstrategi og pensionsreformen styrker holdbarheden. Pensionsreformen vurderes, når den ventede stigning i erhvervsdeltagelsen medregnes, at reducere de offentlige udgifter til pensioner med 1,5 procentenheder i forhold til BNP i 2040, hvor pensionsudgifterne i lyset af reformen ventes at toppe med 15,8 pct. af BNP.
Kommissionen finder, at den økonomiske politik, der er redegjort for i stabilitetsprogrammet, kun delvist er i overensstemmelse med de overordnede økonomisk politiske retningslinjer, især som følge af, at den konjunkturrensede saldo kun i dele af programperioden opfylder BEPG-anbefalingen om overholdelse af den mellemfristede målsætning.
Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser
Proceduren vedrørende medlemslandenes stabilitets- og konvergensprogrammer har ikke statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark. Danmark fremlægger sit eget konvergensprogram, der indeholder en vurdering af rente, inflation og de offentlige finanser i Danmark.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Finanspolitik er det enkelte medlemslands eget ansvar inden for rammerne af de overordnede økonomisk-politiske retningslinier, traktatens bestemmelser om finanspolitik samt stabilitets- og vækstpagten. Medlemslandene skal på grund af den gensidige påvirkning mellem landenes økonomier betragte deres økonomiske politikker som et spørgsmål af fælles interesse og samordne dem i ECOFIN. Eurolandene fremlægger stabilitetsprogrammer og de øvrige lande fremlægger konvergensprogrammer som et led i den multilaterale overvågning og koordination af den økonomiske politik, der gennemføres på fællesskabsplan.
Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget notater om dette års opdaterede konvergensprogrammer for Danmark og Sverige og stabilitetsprogrammer for Finland og Østrig. Selve konvergensprogrammet for Danmark er fremsendt til Europaudvalget den 28. november 2003 [alm. del bilag 270].
Dagsordenspunkt 3: Wim Kok rapporten om beskæftigelsen i Europa
ECOFIN ventes den 20. januar 2004 at hilse Wim Kok rapporten om beskæftigelsen i Europa velkommen og at tilslutte sig dens hovedkonklusioner.
1. Baggrund
Det Europæiske Råd nedsatte i marts 2003 på opfordring fra Tyskland, Frankrig og Storbritannien en Task Force.
Task Forcen fik til opgave at fremlægge praktiske reformforslag, der kunne anvendes af medlemslandene i forbindelse med gennemførelsen af den reviderede beskæftigelsesstrategi. Task Forcen fik Wim Kok (tidligere hollandsk premierminister) som formand, og som medlemmer i øvrigt blev udvalgt forskellige eksperter (forskere og praktikere) på beskæftigelsesområdet.
Task Forcen offentliggjorde sin rapport den 26. november 2003. Rapporten blev drøftet uformelt under ministerfrokosten i forbindelse med rådsmødet (beskæftigelsesministre) den 1. december 2003 og på det Ekstraordinære Sociale Topmøde den 11. december 2003.
Det Europæiske Råd den 12. december 2003 hilste rapporten velkommen og opfordrede Kommissionen og Rådet til at behandle rapporten i forbindelse med forberedelsen af den fælles rapport om beskæftigelsen.
2. Indhold
Det understreges indledningsvist meget kraftigt i rapporten, at der skal handles nu, dersom man skal gøre sig forhåbninger om at kunne indfri de såkaldte Lissabon-målsætninger inden 2010 om bl.a. stigninger i beskæftigelsesfrekvensen på EU-niveau.
Rapporten giver på denne baggrund en række forslag til reformer af beskæftigelsespolitikken inden for følgende hovedoverskrifter:
- arbejdstagernes og virksomhedernes tilpasningsevne skal øges
- der skal flere personer ud på arbejdsmarkedet
- der skal investeres mere og mere effektivt i menneskelig kapital
- det skal sikres, at reformerne gennemføres effektivt gennem bedre forvaltning.
Inden for rammerne af disse overordnede udfordringer fremlægges desuden landespecifikke budskaber om behovet for styrkelse af indsatsen – både i nuværende og nye medlemslande.
For Danmarks vedkommende peges konkret på behovet, for at:
- reducere skatten på arbejde, herunder reducere marginalskatten.
- gennemføre strategier for en aktiv aldring, herunder fjerne incitamenter til at trække sig tidligt tilbage.
- sikre en bedre integration af indvandrere.
- adressere et faldende niveau for basale kundskaber blandt folkeskole elever.
- overvåge udviklingen i arbejdsmarkedsuddannelserne, særligt idet nylige stigninger i gebyrer vil kunne påvirke deltagelsen.
Det ventes, at ECOFIN vil hilse rapporten velkommen og tilslutte sig dens hovedkonklusioner.
3. Nærheds- og proportionalitetsprincip
Wim Kok rapporten bidrager til at styrke samordning af medlemslandenes beskæftigelsespolitik, som er de enkelte landes ansvar inden for rammerne af traktaten, og er derfor i overensstemmmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet.
4. Lovgivningsmæssige, samfundsøkonomiske og statsfinansielle konsekvenser
Wim Kok rapporten vurderes ikke at have nogle lovgivningsmæssige, samfundsøkonomiske eller statsfinansielle konsekvenser. Der er alene tale om forslag og anbefalinger.
5. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Wim Kok-rapporten har ikke tidligere være forelagt Folketingets Europaudvalg. Selve rapporten blev sendt til Folketingets europaudvalg den 10. december 2003 [alm. del bilag 346].
Dagsordenspunkt 4: Direktiv om nedsat moms
Der ventes på rådsmødet (ECOFIN) den 20. januar 2004 en drøftelse af forslag til ændret direktiv om nedsat moms [KOM(2003) 397].
1. Baggrund og indhold
Rådet (ECOFIN) udskød på mødet den 25. november 2003 beslutningen vedrørende forslaget til ændret direktiv om nedsat moms, herunder 6. momsdirektivs bilag H, der lister de varer og ydelser hvor medlemslandene har mulighed for at anvende nedsatte momssatser, og enedes om at opfordre Kommissionen til at fremsætte forslag om at forlænge ni landes forsøgsordning vedrørende arbejdskraftintensive tjenesteydelser (bilag K til 6. momsdirektiv), der udløber den 31. december 2003, i yderligere to år.
Kommissionen bebudede i første omgang, at man fortsat ikke agtede at fremsætte forslag om at forlænge bilag K, og at man pr. 1. juli 2004 ville indlede traktatkrænkelsessager mod de lande, der på det tidspunkt fortsat anvendte bilag K. Den 10. december 2003 besluttede Kommissionen imidlertid, at man alligevel ville fremsætte forslag om en to-årig forlængelse i overensstemmelse med opfordringen fra ECOFIN.
Efter drøftelse i Coreper den 18. december vedtog Rådet som a-punkt på rådsmødet (miljø) den 22. december i rådskonklusioner politisk enighed om en to-årig forlængelse af bilag K som foreslået af Kommissionen. Den endelige formelle vedtagelse heraf vil ske, når Europa-Parlamentet har afgivet sin udtalelse.
For så vidt angår selve forslaget til ændret direktiv om nedsat moms var der i forbindelse med Det Europæiske Råd den 12.-13. december 2003 en uformel drøftelse herom blandt ECOFIN-ministrene. På rådsmødet (ECOFIN) den 20. januar 2003 ventes endnu en drøftelse af forslaget. Der henvises til aktuelt notat forud for rådsmødet (ECOFIN) den 25. november 2003, idet der ikke siden er sket ændringer i selve forslaget.
2. Retsgrundlag
Der henvises til aktuelt notat forud for rådsmødet (ECOFIN) den 25. november 2003.
3. Lovgivningsmæssige konsekvenser
Der henvises til aktuelt notat forud for rådsmødet (ECOFIN) den 25. november 2003.
4. Samfundsøkonomiske og statsfinansielle konsekvenser
Der henvises til aktuelt notat forud for rådsmødet (ECOFIN) den 25. november 2003.
5. Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Der henvises til aktuelt notat forud for rådsmødet (ECOFIN) den 25. november 2003.
6. Høring
Der henvises til aktuelt notat forud for rådsmødet (ECOFIN) den 25. november 2003.
7. Tidligere forelæggelser
Grundnotat af 3. september 2003 er oversendt til Folketingets Europaudvalg. Sagen blev endvidere forelagt Folketingets Europaudvalg forud for rådsmødet (ECOFIN) den 7. oktober samt til forhandlingsoplæg forud for rådsmødet (ECOFIN) den 25. november 2003.
|
7. januar 2004 12 NHB
|
Oversigt over løbende ECOFIN-sager og initiativer
Bilag til notat om arbejdsprogrammet for ECOFIN i 1. halvår af 2004
|
Sag/initiativ/hjemmel |
Forløb/status |
|
Det irske formandskabs ECOFIN-arbejdsprogram |
Det irske formandskab fremlægger sit arbejdsprogram for det økonomiske og finansielle område på ECOFIN den 20. januar 2004. |
|
De overordnede økonomisk-politiske retningslinier Traktatens artikel 99 EF (kvalificeret flertal) |
Den centrale procedure i den økonomisk-politiske samordning i EU. De overordnede økonomisk-politiske retningslinier for 2003-06 blev udarbejdet af ECOFIN i første halvår af 2003. Retningslinierne blev forelagt Det Europæiske Råd den 19.-20. juni 2003 i Thessaloniki og herefter endeligt vedtaget af ECOFIN. Processen følger den nye strømlinede koordinationsprocedure. ECOFIN vil i 1. halvår af 2004 opdatere de overordnede økonomisk-politiske retningslinier, herunder i lyset af udvidelsen, med forventet vedtagelse i juni 2004 efter forelæggelse for Det Europæiske Råd. ECOFIN den 10. februar og den 9. marts 2004 vil som led i forberedelsen af Det Europæiske Råds forårstopmøde udarbejde ’key issues’ papiret om de overordnede økonomisk-politiske retningslinier. |
|
Samarbejde om økonomisk politik – løbende Traktatens artikel 104 EF (kvalificeret flertal; Forordning 1466/97 og 1467/97 om stabilitets- og vækstpagten |
Proceduren vedrørende uforholdsmæssigt store underskud og stabilitets- og vækstpagten. ECOFIN den 25. november 2003 vedtog rådskonklusioner vedrørende proceduren for uforholdsmæssigt store underskud for Tyskland og Frankrig. På samme møde vedtog ECOFIN en erklæring, der bl.a. bekræfter behovet for budgetkonsolidering og holdbare offentlige finanser samt stabilitets- og vækstpagten som den centrale ramme for forbedring af den budgetmæssige situation i EU, styrkelse af overvågningen af medlemslandenes finanspolitik og koordinationen heraf, herunder sikring af ligebehandling af medlemslandene og Kommissionens rolle heri. Eurolandene afleverer stabilitetsprogrammer og de øvrige medlemslande konvergensprogrammer. De opdaterede stabilitets- og konvergensprogrammer ventes behandlet i ECOFIN på møderne i januar, februar og marts 2004. ECOFIN den 7. oktober 2003 tilsluttede sig EPC’s udtalelse om Kommissionens meddelelse vedrørende strømlining af arbejdet inden for social beskyttelse. ECOFIN den 4. november 2003 endosserede Den Økonomisk-Politiske Komité (EPC)’s rapport vedr. indvirkningen på offentlige finanser af befolkningens aldring, idet Rådet samtidig bekræftede mandatet til EPC vedr. næste runde af fremskrivninger i 2005 over befolkningens størrelse og alderssammensætning og afledte konsekvenser heraf for de offentlige finanser. Endvidere bad Rådet EPC om at gennemføre en supplerende analyse af de økonomiske incitamenter til tilbagetrækning eller forbliven på arbejdsmarkedet. ECOFIN den 20. januar 2004 ventes at endossere Wim Kok rapporten om beskæftigelsen i Europa. Som led i forberedelsen af Det Europæiske Råds forårstopmøde ventes ECOFIN den 10. februar 2004 at behandle Kommissionens implementeringspakke og synteserapport. (Som følge af den nye strømlinede koordinationsprocedure fremlægger Kommissionen sin synteserapport vedrørende forårstopmødet og implementeringspakken - bestående af rapporten om implementering af de overordnede retningslinjer, den fælles Beskæftigelsesrapport og rapporten om implementering af strategien for det Indre Marked - så tidligt som muligt i januar hvert år.) Som led i forberedelsen af Det Europæiske Råds forårstopmøde ventes ECOFIN den 10. februar 2004 at godkende EPC’s årlige rapport om strukturreformer, hvori udstikkes retningslinjer for, i hvilken grad og på hvilke områder der fortsat er behov for strukturreformer i lyset af Lissabon-målsætningerne. Rapporten ventes fremsendt til Det Europæiske Råds forårstopmøde. Offentlige finanser i ØMU 2003, præsentation af Kommissionen: ECOFIN i juni eller 2. halvår af 2004. |
|
Samarbejde om beskæftigelse (Luxembourg-processen) Traktatens afsnit VIII, artikel 128 (kvalificeret flertal) |
Medlemslandene udarbejder nationale handlingsplaner for beskæftigelse. Som led i den nye strømlinede koordinationsprocedure sker dette om efteråret som led i en pakke af nationale implementeringsrapporter. Som led i den nye strømlinede koordinationsprocedure vil beskæftigelsespakken skulle fremlægges hvert forår. |
|
Samarbejde om økonomiske reformer (Cardiff-processen) |
Medlemslandene afgiver rapporter om strukturreformer, herunder på produkt- og kapitalmarkederne. Som led i den nye strømlinede koordinationsprocedure sker dette om efteråret som led i en pakke af nationale implementeringsrapporter. De årlige eksaminationer af strukturreformer vil blive gennemført i 1. halvdel af 2004. |
|
Makroøkonomisk dialog (Køln-processen) |
Møde med deltagelse af repræsentanter fra ECOFIN, Rådet (social- og arbejdsministre), ECB og arbejdsmarkedets parter. Dialogen afholdtes i forbindelse med ECOFIN den 25. november 2003 og afholdes igen i forbindelse med ECOFIN i maj 2004. |
|
Vækstinitiativet ("European Action Plan for Growth") |
ECOFIN den 25. november 2003 vedtog sin endelige rapport om initiativet til at støtte vækst og integration ved at styrke rammevilkårene og øge de samlede investeringer og den private sektors deltagelse i transeuropæiske netværk og større forsknings- og udviklingsprojekter ("European Action Plan for Growth"). Rapporten blev fremsendt til Det Europæiske Råd i december 2003, der endosseree vækstinitiativet, herunder det såkaldte "quick start" program, og opfordrede Den Europæiske Investeringsbank (EIB), Kommissionen, de relevante rådsformationer og medlemslandene til at bidrage til at sikre "quick start" programmets gennemførelse. Kommissionen ventes at aflægge rapport til Det Europæiske Råds forårstopmøde i 2004 om initiativer under forberedelse eller gennemførelse på nationalt plan. Opfølgningen ventes at indgå i ECOFIN’s forberedelse af forårstopmødet. |
|
Budgetsager |
ECOFIN den 25. november 2003 vedtog politisk enighed om ændring af de generelle regler for Fællesskabets finansielle støtte inden for transeuropæiske netværk (TEN). Kommissionens fremskridtsrapport vedr. OLAF: Rådskonklusioner vedtaget i december 2003. EU’s budget for 2005: ECOFIN den 9. marts 2004 ventes at vedtage konklusioner vedrørende Rådets prioriteter for budgettet for 2005. ECOFIN den 11. maj 2004 ventes at drøfte Kommissionens foreløbige forslag til EU's budget for 2005. Rådets 1. læsning af forslaget finder sted på ECOFIN i juli 2004. Rådet og Parlamentet ventes at indgå samlet aftale om budgettet for EU under samrådet ved Rådets 2. læsning i november 2004. De finansielle perspektiver efter 2006: Kommissionen ventes at fremlægge sin meddelelse i januar 2004. ECOFIN-behandling i 1. og 2. halvår af 2004. Kommissionens 3. rapport om strukturfondene og EU’s regionalpolitik: ECOFIN-behandling i 2004. Forhøjelse af Euratom-lånerammen: ECOFIN-beslutning i 2004. Decharge-proceduren for 2002: ECOFIN den 9. marts 2004 ventes at vedtage henstilling til Europa-Parlamentet om meddelelse af decharge til Kommissionen for gennemførelsen af regnskabsåret 2002. Kommissionens årsberetning for 2003 om beskyttelse af Fællesskabets finansielle interesser og bekæmpelse af svig: ECOFIN i 1. halvår af 2004. Revisionsrettens årsberetning for 2003: ECOFIN i 2. halvår af 2004. |
|
Finansiering af udvikling |
ECOFIN den 25. november 2003 vedtog en rapport om revision af EIB’s eksterne lånemandat og garantifond samt en rapport og rådskonklusioner om revision af EIB’s middelhavsinvesteringsfacilitet (FEMIP), hvorefter FEMIP forstærkes med øget støtte til den private sektor. ECOFIN vil i 2004, bl.a. i forbindelse med uformelt ECOFIN i april 2004, fortsætte arbejdet med en række emner relateret til IMF, herunder finansiering af udvikling. |
|
ECB |
Efter anbefaling fra Rådet i sin sammensætning af stats- og regeringschefer til medlemslandene om tilpasning af afstemningsreglerne i Den Europæiske Centralbanks (ECB) Styrelsesråd er ratifikationsprocessen iværksat. Ændringen blev vedtaget af det danske Folketing i december 2003. På grundlag af ECOFIN’s indstilling udnævnte Rådet i sin sammensætning af stats- og regeringschefer i oktober 2003 Jean-Claude Trichet til formand for Den Europæiske Centralbank (ECB) pr. 1. november 2003 for en periode af otte år. Rådet traf i juli 2003 beslutning om brugen af statistiske data til fastsættelse af fordelingsnøglen for kapitalindskud i Den Europæiske Centralbank. |
|
Udvidelsen af EU |
ECOFIN vedtog i juli 2003 rådskonklusioner om Den Økonomisk-Politiske Komités (EPC) rapport om strukturreformer i de nye EU-lande og deres integration i den økonomisk-politiske koordination. Der blev i forbindelse med ECOFIN den 4. november 2003 afholdt dialog med tiltrædelses- og kandidatlandene som led i forberedelsen af landene på den kommende deltagelse i koordinationen af det økonomisk-politiske samarbejde i EU. Rådet og ministrene fra tiltrædelses- og kandidatlandene vedtog fælles udtalelser om hvert af de tiltrædende landes økonomiske før-tiltrædelsesprogrammer samt fælles konklusioner vedr. de økonomisk-politiske udfordringer for tiltrædelses- og kandidatlandene. Kandidatlandene tiltræder EU pr. 1. maj 2004. De nye medlemslande ventes at fremlægge konvergensprogrammer i løbet af maj 2004. Flere af disse ventes behandlet på ECOFIN den 2. juni og resten i løbet af 2. halvår af 2004. ECOFIN ventes i 2. halvår at behandle en rapport fra EPC om strukturreformer i Rumænien, Bulgarien og Tyrkiet. |
|
Statistik |
Forordning om harmonisering af beregning af bruttonationalindkomsten (BNI): Vedtaget i juli 2003. Fælles holdning vedr. finansielle kvartalsregnskaber vedtaget i december 2003. |
|
| |
|
Skatteområdet | |
|
Sag/initiativ/hjemmel |
Forløb/status |
|
Skattepakken - består af (1), (2) og (3) Traktatens artikel, 94EF (enstemmighed) |
EU-landene indgik den 1. december 1997 principaftale om skattepakken, dvs. - Beskatning af opsparing, - Beskatning af renter og royalties og - Adfærdskodeks for erhvervsbeskatning. ECOFIN den 3. juni 2003 vedtog skattepakken (rentebeskatningsdirektivet og rente-/royaltydirektivet samt en rådsresolution om rentebeskatning og adfærdskodeksen for erhvervsbeskatning) på basis af den politiske enighed fra ECOFIN den 21. januar og 19. marts 2003. Endvidere vedtog Rådet udkast til aftale med Schweiz. |
|
(1) Beskatning af opsparing Direktiv (KOM(2001)400) af 18. juli 2001. Traktatens artikel 94EF (enstemmighed) |
Rentebeskatningsdirektivet, der blev vedtaget af ECOFIN den 3. juni 2003 jf. ovenfor, fastholder det endelige mål om informationsudveksling på et så bredt grundlag som muligt i overensstemmelse med konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Feira. Direktivet vil indebære, at 12 EU-lande indfører automatisk informationsudveksling, så det enkelte land giver oplysninger til de øvrige lande om renteindtægter, som disse landes borgere har i det pågældende land. Østrig, Belgien og Luxemburg skal anvende en ordning med kildeskat og provenudeling, således at 75 pct. af provenuet fra kildeskatten overføres til rentemodtagers bopælsland. Satsen for kildeskatten er 15 pct. de første tre år efter de nye reglers ikrafttrædelse i 2005, 20 pct. de næste tre år og derefter 35 pct. De tre lande skal skifte til automatisk informationsudveksling, hvis Schweiz og de andre europæiske tredjelande (Liechtenstein, Andorra, Monaco og San Marino) samt USA på et senere tidspunkt forpligter sig til at udveksle oplysninger efter anmodning. For så vidt angår udkastet til aftale med Schweiz besluttede Rådet, at dette udkast udgør det endelige tilbud til Schweiz. Endvidere besluttede Rådet, at der ikke er eksklusiv Fællesskabskompetence i forhold til indgåelse af en aftale med Schweiz vedrørende skattemæssig behandling af rente- og royaltybetalinger, men at medlemslandene ikke vil udøve deres nationale kompetence i dette tilfælde. Dette ikke har indflydelse på eksisterende bilaterale aftaler med andre tredjelande eller medlemslandenes fortsatte ret til at indgå sådanne aftaler. Aftalen med Schweiz vil indebære, at Schweiz skal anvende samme ordning med kildeskat og provenudeling som Østrig, Belgien og Luxemburg. EU skal indgå tilsvarende aftaler med de andre europæiske tredjelande samt aftaler med EU-landenes tilknyttede områder om at anvende samme foranstaltninger som EU-landene. Direktivet og aftalerne med tredjelandene skal efter planen træde i kraft fra 2005. Schweiz er i aftalen gået med til at udveksle oplysninger efter anmodning i sager om skattesvig, når der er tale om skattesvig efter schweizisk lovgivning. ECOFIN ventes i 1. halvår af 2004 at fokusere på indgåelsen af aftaler med Schweiz og de andre europæiske tredjelande. |
|
(2) Renter og royalties Direktiv (KOM(1998)67) af 4. marts 1998. Traktatens artikel 94EF (enstemmighed) |
Rente-/royaltydirektivet blev vedtaget af ECOFIN den 3. juni 2003 som led i vedtagelsen af den samlede skattepakke, jf. ovenfor. ECOFIN ventes i 1. halvår af 2004 at påbegynde rådsbehandlingen af det kommende forslag til ændring af rente-/royaltydirektivet om rente-/royaltybetalinger mellem forbundne selskaber i forskellige EU-lande. |
|
(3) Adfærdskodeks for erhvervsbeskatning Mellemstatlig aftale af 1. december 1997. |
Arbejdet med adfærdskodeksen, der skal bidrage til at forhindre skadelig skattekonkurrence inden for selskabsbeskatningen, varetages af EU’s adfærdskodeks-gruppe, der løbende påser, at EU-landene ophæver eller ændrer deres ordninger, som er i strid med kodeksen (Rollback), og at EU-landene ikke indfører ny ordninger i strid med kodeksen (Standstill). Desuden ser gruppen på EU-landenes regler og praksis for transfer pricing og udveksling af information. Gruppen har undersøgt 271 skatteordninger i forhold til kodeksen og har udarbejdet en rapport, som blev forelagt ECOFIN den 29. november 1999. Flertallet i gruppen mener, at 40 ordninger i EU-landene (og 26 ordninger i EU-landenes afhængige områder) strider mod kodeksen og derfor skal ophæves. Nogle lande er ikke enig i vurderingen af deres ordninger. ECOFIN har den 26. november 2000 opstillet en tidsplan for afvikling af de skadelige ordninger. Den endelige rapport fra adfærdskodeksgruppen blev præsenteret på ECOFIN den 3. december 2002. På ECOFIN den 19. marts 2003 enedes medlemslandene om, at landenes indsats for at afvikle skadelige skatteordninger er tilstrækkelig, og at visse ordninger forlænges i en tidsbegrænset periode efter den principielle afviklingsfrist den 31. december 2005. Aftalen om adfærdskodeksen blev indgået som led i vedtagelsen af den samlede skattepakke, jf. ovenfor. ECOFIN den 25. november 2003 tog Adfærdskodeksgruppens rapport vedrørende adfærdskodeksen for erhvervsbeskatning til efterretning. Arbejdet hermed ventes at fortsætte i 2004. |
|
Gensidig bistand på skatteområdet Traktatens artikel 95 og 280 |
Forslag til ændring af direktiv om gensidig bistand mellem kompetente myndigheder inden for direkte og indirekte beskatning. Fremsættelse af forslag samt evt. vedtagelse: ECOFIN i 2004. |
|
Selskabsbeskatning Traktatens artikel 94 |
Ændret direktiv om moder-/datterselskaber vedtaget i december 2003. Forslag til modernisering af direktiv om selskabsfusioner. Mulig vedtagelse på ECOFIN i 1. halvår af 2004. |
|
Revision af 6. momsdirektiv |
Kommissionen ventes i 1. halvår af 2004 at fremsætte forslag om en ny momsstrategi og revision af 6. momsdirektiv, herunder f.s.v.a. artikel 9 (bestemmelser om leverings- og beskatningssted for tjenesteydelser, herunder bil-leasing). ECOFIN ventes i 1. halvår af 2004 at behandle forslaget om ændring af artikel 9. |
|
Forordning om administrativt samarbejde på momsområdet Traktatens artikel 93 (forordningen) og artikel 93 og 94 (direktivet) |
ECOFIN den 7. oktober 2003 vedtog forslag til ny forordning om administrativt samarbejde på momsområdet og ændret direktiv om gensidig bistand. |
|
Moms på rejsebureauer |
ECOFIN ventes i 1. halvår af 2004 på arbejdsgruppeniveau at fortsætte arbejdet med forslaget om ændring af EU’s særordning for moms på rejsebureauers ydelser. |
|
Postmoms |
ECOFIN ventes i 1. halvår af 2004 på arbejdsgruppeniveau at fortsætte arbejdet med Kommissionens forslag vedrørende postmoms. |
|
Dobbeltforslaget vedr. grænseoverskridende fradragsret for moms og harmonisering af momsfradrag |
ECOFIN den 13. maj 2003 besluttede at udsætte behandlingen af dobbeltforslaget, indtil Kommissionens meddelelse om den nye momsstrategi foreligger, og forslaget om ændring af artikel 9 (leveringssted for tjenesteydelser, herunder bil-leasing) i 6. momsdirektiv er fremsat. Endvidere besluttede Rådet at betinge en vedtagelse af dobbeltforslaget af parallel vedtagelse af ændring af artikel 9 i 6. momsdirektiv. |
|
Nedsat moms Traktatens artikel 93 |
Rådet vedtog konklusioner i december 2003 om forlængelse af forsøgsordningen for nedsat moms på arbejdskraftintensive tjenesteydelser. Formel vedtagelse heraf ventes at ske i første halvår af 2004. Drøftelser af Kommissionens forslag til revision af reglerne vedr. anvendelse af reduceret momssats ventes at fortsætte i 2004. |
|
Moms - gennemførelsesbestemmelser og procedure for vedtagelse af undtagelser
|
Kommissionen har i juni 2003 fremsat forslag til direktiv om moms-gennemførelsesbestemmelser og procedure for vedtagelse af undtagelser. ECOFIN den 25. november 2003 vedtog politisk enighed om forslaget. Endelig vedtagelse ventes at finde sted i 1. halvår af 2004. |
|
Forordning om toldsamarbejdsforanstaltninger mod hvidvaskning af penge Traktatens artikel 135 og 251 |
Arbejdet med Kommissionens forslag til forordning om forebyggende toldsamarbejdsforanstaltninger mod hvidvaskning af penge ventes at fortsætte i 2004 i såvel Rådet som Europa-Parlamentet.
|
|
Toldens rolle i en integreret forvaltning af de ydre grænser |
ECOFIN den 4. november 2003 vedtog rådskonklusioner, hvori Kommissionens meddelelse om toldvæsenets rolle i den integrerede forvaltning af EU’s ydre grænser hilses velkommen, og Kommissionen opfordres til at fremsætte konkrete forslag til udmøntning af idéerne i meddelelsen. |
|
Registreringsafgift og årlig vejafgift for motorkøretøjer |
ECOFIN ventes i 2004 at behandle forslag til revision af reglerne for registreringsafgift og årlig vejafgift for motorkøretøjer. |
|
Leveringssted for elektricitet og gas Traktatens artikel 93 |
Ændret direktiv om leveringssted for elektricitet og gas vedtaget på ECOFIN den 7. oktober 2003. Ændringen tilpasser momsreglerne for beskatning af elektricitet og gas til den gradvise liberalisering af elektricitets- og gasmarkederne, der er sket siden etableringen af EU’s indre marked. |
|
Gensidig bistand på afgiftsområdet |
Kommissionen ventes i 1. halvår af 2004 at fremsætte forslag til selvstændigt direktiv om gensidig bistand på afgiftsområdet. |
|
Fjernsalgsdirektivet |
ECOFIN ventes i 1. halvår af 2004 at fortsætte arbejdet med Kommissionens forslag til direktiv om fjernsalg, der har som målsætning at forbedre markedsvilkårene for fjernsalg af harmoniserede punktafgiftspligtige varer. |
|
Beskatning af alkohol Traktatens artikel 93 (enstemmighed) |
Kommissionen skal fremlægge en rapport og evt. forslag om alkoholafgifter hvert andet år. Kommissionen præsenterede sin seneste rapport i efteråret 2003. |
Det finansielle område
|
Handlingsplanen for de finansielle markeder KOM(1999)232
|
Kommissionens handlingsplan for de finansielle markeder indeholder 42 forslag, hvoraf 37 er vedtaget. Ifølge Det Europæiske Råds møde i Lissabon i marts 2000 skal handlingsplanen være gennemført i alle medlemsstaternes lovgivning senest 2005, dog for så vidt angår værdipapirmarkedet senest i 2003. Som led i opfølgningen af denne handlingsplan forventes det, at følgende direktiver vil blive fremmet i 1. halvår af 2004:
Den 10. fremskridtsrapport vedrørende handlingsplanen forventes forelagt ECOFIN i juni 2004. Kommissionen ventes i løbet af 2004 at fremsætte forslag til 14. selskabsdirektiv. |
|
Forslag til direktiver om prospekter KOM(2001)280 Traktatens artikel 47 EF, stk. 2. Fælles beslutningstagen med EP. (artikel 251EF).
|
ECOFIN den 15. juli 2003 vedtog direktivet om prospekter erstatter de tidligere direktiver om såvel børsprospekter som "almindelige" prospekter. Udgangspunktet er, at der skal gælde samme regler for de 2 typer prospekter. Som noget nyt foreslås et system, hvorefter dokumenter (prospekter), der er godkendt af tilsynsmyndigheden i udstederens hjemland eller "det primære noteringssted", gensidigt skal anerkendes i andre medlemslande. Der stilles alene krav om notifikation til myndighederne i det medlemsland, hvor værdipapirerne skal noteres. Der blev opnået politisk enighed under dansk formandskab. |
|
Ændring af direktivet om periodiske oplysninger (oplysningsforpligtelser)
|
ECOFIN den 25. november vedtog politisk enighed om ændring af betingelsesdirektivet (oplysningsforpligtelser /periodisk rapportering), der indebærer regler, som moderniserer de nuværende krav til de oplysninger, som udstedere af børsnoterede værdipapirer skal afgive. Det drejer sig konkret om krav til, hvilke oplysninger et børsnoteret selskab skal afgive til offentligheden. Endelig vedtagelse ventes at ske i 1. halvår af 2004. |
|
Ajourføring af direktivet om de finansielle markeder (investeringsservicedirektivet) Direktiv 93/22/EØF |
Kommissionens forslag blev præsenteret under dansk formandskab. Der er 4 hovedområder, hvor der skønnes behov for revision af direktivet: Et effektivt pas for investeringsselskaber, nye former for tjenesteydelser, effektiv konkurrence mellem børser og handelsplatforme og den stigende grænseoverskridende dimension af clearing og afvikling. ECOFIN den 7. oktober 2003 vedtog politisk enighed. Endelig vedtagelse ventes at finde sted i 1. halvdel af 2004. |
|
10. selskabsdirektiv (grænseoverskridende fusioner)
|
Kommissionen fremsatte de 18. nov. 2003 sit forslag til direktiv om grænseoverskridende fusioner af kapitalselskaber (10. selskabsdirektiv). Forslaget har en generel målsætning om integration af de europæiske markeder i overensstemmelse med handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser. Med direktivet indføres en grænseoverskridende fusionsprocedure, hvorved fusionerne i de enkelte lande underlægges de regler og principper, der gælder mellem selskaber beliggende i samme land. Forslaget ventes behandlet i ECOFIN i løbet af 2004. |
|
Ændring af reglerne om kapitalkrav til kreditinstitutioner og investeringsselskaber (Basel II reglerne) |
Kommissionen ventes i løbet af 2004 at fremsætte forslag til ændring af reglerne om kapitalkrav til kreditinstitutioner og investeringsselskaber (Basel II reglerne). Forslaget har til formål at regulere den måde, som kreditinstituttet m.v. skal opgøre deres egenkapital på samt afgøre, hvor stor "egenkapital" kreditinstitutter m.v. skal have. Forslaget ventes behandlet i ECOFIN i løbet af 2004. |
|
Finansiel integration |
Komitéen for Finansielle Tjenesteydelser (FSC) ventes i juni 2004 på grundlag af mandatet fra ECOFIN i juli 2003 at afrapportere til ECOFIN om det videre arbejde med finansiel integration, herunder en vurdering af de økonomiske gevinster ved finansiel integration, især inden for rammerne af den finansielle handlingsplan, og identifikation af de områder, hvor yderligere finansiel integration kan give væsentlige økonomiske gevinster for EU. |
|
Finansiel tilsyn, overvågning og stabilitet |
Arbejdet med finansielt tilsyn, herunder etablering af niveau 2 og niveau 3 komitéer for bank- og forsikringsområdet, og opfølgningen på Kommissionens forslag om gennemførelse af Lamfalussy-modellen for kreditinstitutter, forsikringsselskaber og investeringsforeninger ventes at fortsætte i 1. halvår af 2004, herunder på ECOFIN den 9. marts 2004. |
|
Corporate Governance og revision i EU |
Kommissionen har udsendte i 2003 to meddelelser med handlingsplaner om henholdsvis "Modernisering af selskabsretten og forbedret virksomhedsledelse (corporate governance) i EU" og "Styrkelse af den lovpligtige revision i EU". Begge handlingsplaner indeholder initiativer, der bebudes fremsat i den kommende årrække. I 1. halvår af 2004 ventes følgende forslag fremsat:
Herudover ventes Kommissionen i 1. halvdel af 2004 at fremsætte følgende initiativer og direktivforslag, der ikke indgår i de to handlingsplaner:
ECOFIN ventes i 1. halvår af 2004 at fokusere på godkendelse og gennemførelse i fællesskabslovgivningen af de internationale regnskabsstandarder (IAS) samt på arbejdet med ’Clearing og Settlement’. F.s.v.a. IAS vedtog ECOFIN i juli 2003 rådskonklusioner, der bl.a. understreger behovet for gennemførelse i EU af IAS med henblik på ikrafttrædelse pr. 1. januar 2005. |
|
Handlingsplanen for risikovillig kapital KOM(1999)493 |
Handlingsplanen for risikovillig kapital indeholder initiativer vedrørende:
Gennemførelsen af handlingsplanen for risikovillig kapital har frist ved udgangen af 2003. ECOFIN den 25. november 2003 tog Kommissionens præsentation af fremskridtsrapporten vedrørende risikovillig kapital til efterretning og vedtog rådskonklusioner, der bl.a. opfordrer Kommissionen til inden for rammerne af de årlige synteserapporter til Det Europæiske Råds forårstopmøde at rapportere om status i udviklingen af det europæiske marked for risikovillig kapital. |
|
Indikatorer for integration og efficiens
|
ECOFIN den 3. juni 2003 tog Kommissionens rapport om mulige indikatorer for integration og efficiens på de finansielle markeder til efterretning, og bad Komitéen for Finansielle Tjenester (FSC) om yderligere at behandle rapporten. Spørgsmålet ventes behandlet på ECOFIN den 2. juni 2004. |
|
Komitéen for finansielle tjenester (FSC)
|
ECOFIN den 18. februar 2003 traf beslutning om etablering af Komitéen for finansielle tjenester (FSC). FSC har til opgave at give overblik og rådgive Rådet og Kommissionen vedrørende de finansielle markeder uden at anfægte Kommissions eneret til at fremsætte forslag. Rådets beslutning vil blive genovervejet i anden halvdel af 2004. |