Hjælpemenu

Hovedmenu

Spørgsmål 27 om patenter, epo-patenter

Bilag tilgået Folketingets Europaudvalg

Hent bilaget i PDF-format her

Europaudvalget

(Alm. del - bilag 410)

indre marked

(Offentligt)

Folketingets Europaudvalg

Christiansborg, den 5. januar 2004

 

Udvalget udbeder sig - i fire eksemplarer - ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:

27. Ministeren bedes redegøre for, hvor det tekniske bidrag ligger i følgende patenteksempler udstedt af EPO.

Ministeren bedes også redegøre for, om disse patenter kan udstedes med den praksis Europa-Parlamentets direktivtekst lægger op til:

- EP689133 "Method of displaying multiple sets of information in the same area of the computerscreen". (Patent på faneblad grafik element, kendt fra alle Windows konfigurations paneler)

- EP717344 "Taskbar with start menu". (Microsofts patent på Windows's startmenu)

- DK/EP738446 "Method and system for ordering services". (Patent på f.eks. bestilling af hotelværelser, rejser eller lægetjenester på nettet)

- EP504287 "Method and system for remote delivery of retail banking sevices". (Patent på homebanking)

- EP927945 "Method and system for placing a purchase order via a communications network". (Amazons patent på bestilling af gaver over nettet)

- EP195098 "System for reproducing information in material objects at a point of sale location". (Patent på f.eks. at hente musik fra en server på nettet, brænde de valgte numre på en CD og sælge denne i en butik)

- EP838063 "Method and data system for determination of financial instruments for the use of funding of af loan which is at least partially refinanced during its term to maturity". (Realkredit Danmarks patent på finansielle beregninger nødvendige for flexlån)

28. Kan ministeren bekræfte, at anvendte nye matematiske metoder kan patenteres i følge EPO-praksis?

29. Kan ministeren bekræfte, at anvendelsen af en ny algoritme i følge EPO-praksis kan patenteres, hvis den er en matematisk metode?

30. Ministeren bedes redegøre for, hvornår industrielt anvendelige computerprogrammer ikke kan have en potentiel teknisk effekt eller ikke kan involvere tekniske overvejelser. Ministeren bedes endvidere redegøre for, om begrebet "teknisk bidrag" omfatter "potentiel teknisk effekt" og "potentielle tekniske overvejelser".

31. Ministeren bedes redegøre for, hvad de normale fysiske effekter i en computer er og på den baggrund i generelle termer præcisere, hvornår et nyt program forårsager en fysisk effekt, der rækker udover de normale fysiske effekter og gør programmet patenterbart.

32. Ministeren bedes redegøre for grundlaget for, at der er givet tilsagn om udstedelse af europapatent på brug af internationale tegn, herunder (æ, ø og å) i emailadresser og webadresser (EP1159820). Hvad er det, der gør, at dette patent ikke er indlysende for en fagmand?

33. Ministeren bedes tilsende udvalget de uddrag af bemærkninger til Forslag til lov om ændring af Patentloven (L 54, 1976-77, 2. samling), der omhandler eller er relevant for computerprogrammers undtagelse fra patentering.

34. Ministeren bedes tilsende udvalget de uddrag af udvalgsbetænkningen om Forslag til lov om ændring af Patentloven (L 54, 1976-77, 2. samling), der omhandler computerprogrammers undtagelse fra patentering.

35. Hvilke empiriske undersøgelser, som tyder på, at patenter på computerprogrammer fremmer innovation inden for softwarebranchen, har ministeren kendskab til?

36. Ministeren bedes redegøre for hvornår nye programmer, der kan karaktiseres som værende hurtigere, mindre ressourceforbrugende, mere brugervenlige eller sikre, yder et teknisk bidrag (eller effekt) og kan patenteres efter EPO's nuværende praksis og efter forslagene til direktiv om computerimplementerede opfindelser fremsat af EU-Kommissionen samt forslaget vedtaget af Europa-Parlamentet.

37. Ministeren bedes redegøre for præcist hvor i Kommissionens direktivforslag vedr. patentering af computerimplementerede opfindelser samt i Europa-Kommissionens og Europa-Parlamentets ændringsforslag samt i EPO dokumenter, begrebet "teknisk" defineres og bliver brugt som teknisk bidrag, teknisk effekt eller teknisk karakter i forbindelse med patentering af computer implementerede opfindelser samt angive disse definitioner i besvarelsen.

 

P.u.v.

Claus Larsen-Jensen,

formand.