Rådsmøde transport, telekom. og energi fsv. søtransport 5/12-03 Redegørelse
|
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere |
|||
|
Bilag |
Journalnummer |
Kontor |
|
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Økonomi- og Erhvervsministeriets redegørelse for rådsmøde (transport, telekommunikation og energi) den 5. december 2003 fsva. søtransportpunkterne.
|
Til Folketingets Europaudvalg |
1. Forslag til forordning om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1406/2002 om oprettelse af et europæisk agentur for søfartssikkerhed, KOM (2003)440
På rådsmødet blev der opnået enighed om fælles indstilling til forslaget.
2. Forslag til forordning om ændring af forordning 613/91 om overførsel af skibe fra et skibsregister til et andet inden for EU, KOM (2003)478
Rådet opnåede også enighed om fælles indstilling til ovennævnte forordningsforslag.
3. Eventuelt (søtransport)
Både formandskabet og Kommissionen takkede medlemslandene for indsatsen under forhandlingerne tidligere på ugen i IMO om forbud mod at transportere tung olie i enkeltskrogede tankskibe samt udfasning af denne type tankskibe. Der var opnået et godt resultat.
Kommissionen orienterede desuden Rådet om, at et 24 år gammelt enkeltskroget tankskib - Geroi Sevastopolya - var blevet lastet med 50.000 ton tung olie i Letland, og at det var tanken, at skibet skulle sejle forbi en lang række kyster i EU.