Åbningsskrivelse vedr. habitatdirektivet
UDENRIGSMINISTERIET
231
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere
Asiatisk Plads 2 DK-1448 København K Tel. +45 33 92 00 00 Fax +45 32 54 05 33 E-mail: um@um.dk Telex 31292 ETR DK Telegr. adr. Etrangeres Girokonto 300-1806
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Miljøministeriets notat om besvarelse af Europa-Kommissionens åbningsskrivelse nr. 2003/2070 om dansk lovgivnings manglende overensstemmelse med habitatdirektivet (92/43/EØF).
MILJØMINISTERIET
SKOV- OG NATURSTYRELSEN
Til Folketingets Europa-udvalg MODTAGET I UDENRIGSMINISTERIET/EU-KOORDINATIONSKONTORET
Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg DEN 21 oktober
Hav- og Habitatkontoret
J.nr. SN 2001-4329-0007 Ref. LAR
Den 7 november 2003
Notat til Folketingets Europa-udvalg om besvarelse af Europa-Kommissionens åbningsskrivelse nr. 2003/2070 om dansk lovgivnings manglende overensstemmelse med habitatdirektivet
(92/43/EØF)
Europa-Kommissionen har med åbningsskrivelse af 11. juli 2003, modtaget i Den Permanente Danske Repræsentation i Bruxelles den 14. juli 2003, kritiseret Danmark for dels generel mangelfuld gennemførelse af habitatdirektivets (92/43/EØF) artikel 6.2 og 6.3-4, dels for mangelfuld anvendelse af habitatdirektivets artikel 6.2 og fuglebeskyttelsesdirektivets (79/409/EØF) artikel 4.4 i fuglebeskyttelsesområde nr. 60, Tøndermarsken og dermed mangelfuld beskyttelse af de relevante fuglearter.
Gennemførslen af habitatdirektivets artikel 6 i dansk ret
Den danske regering iværksatte i 2002 kort efter sin tiltræden en analyse af den danske implementering af habitatdirektivet i lyset af de seneste fortolkningsbidrag, bl.a. Kommissionens vejledning om forvaltning af Natura 2000-områder samt seneste domspraksis fra EFdomstolen. Analysen konkluderede, at der på visse områder er behov for at supplere den hidtidige implementering.
Arbejdet med lovgivningen har resulteret i 3 lovforslag. Forslag til lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder er fremsat i Folketinget 8. oktober 2003. Udkast til ændring af naturbeskyttelsesloven og udkast til ny skovlov er sendt i høring 23. oktober 2003 med henblik på fremsættelse i Folketinget inden udgangen af 2003. Hensigten med lovforslagene er at supplere den allerede gennemførte implementering af artikel 6.
NOTAT
Hovedtrækkene i lovforslagene er 2 at tilvejebringe en pligt for myndighederne til at udarbejde og realisere forvaltningsplaner (Natura 2000-planer) for de udpegede områder, jf. artikel 6.1. I planerne opstilles målsætninger for de enkelte arter og naturtyper i de konkrete områder samt indsatsprogrammer. Natura 2000-planerne vil udgøre kernen i det fremtidige grundlag for beskyttelsen af områderne såvel som ramme for at vurdere konsekvenser efter artikel 6.3 som for at iværksætte de nødvendige bevaringsforanstaltninger i områderne.
at udvide den grundlæggende generelle beskyttelse mod ændringer i naturtilstanden til at omfatte arealer med forekomst af arter og naturtyper, som ikke i dag er omfattet af en generel beskyttelse, hvilket vil bidrage væsentligt til at undgå forringelser og væsentlige forstyrrelser, j f. artikel 6.2.
at tilvejebringe en pligt for myndighederne til at gribe ind overfor aktiviteter med henblik på enten at undgå forringelser eller forstyrrelser, jf. artikel 6.2 eller til at iværksætte de nødvendige bevaringsforanstaltninger for arter eller naturtyper, if. artikel 6.1.
at sikre at også aktiviteter, som ikke kræver forudgående tilladelse el.lign., men som vurderes at være projekter i habitatdirektivets forstand, og som væsentligt vil kunne påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde skal anmeldes til myndighederne med henblik på en vurdering af, om de kan sættes iværk, jf. artikel 6.3.
Reglerne om at udarbejde Natura 2000-planer indgår i forslag til lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder; for skov fremgår reglerne af skovloven. De øvrige regler vil blive gennemført med hhv. ændringen af naturbeskyttelsesloven og den nye skovlov.
Den danske regering har endvidere tilkendegivet overfor Kommissionen at ville udarbejde bindende regler med krav om konsekvensvurderinger i forbindelse med ansøgninger om proj ekter på havet, som administreres af de statslige myndigheder i det omfang, regler herom ikke indgår i lovgivningen for havområdet. Regeringen vil endvidere vurdere behovet for at ændre den gældende bekendtgørelse om internationale naturbeskyttelsesområder', herunder revurdere om nødvendigt ændre eller ophæve de gældende undtagelser fra bekendtgørelsens krav om konsekvensvurdering.
1 Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 477 af 7. juni 2003 om afgrænsning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder.
Udpegning og forvaltning af EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 60, Tøndermarsken
Kommissionen kritiserer Danmarks indsats for at sikre en gunstig bevaringsstatus for de fuglearter, som EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 60 er udpeget for at beskytte.
Det er den danske regerings opfattelse, at Kommissionen anlægger en for negativ vurdering af indsatsen, bl.a. fordi årsagssammenhængene i forbindelse med den tidligere negative udvikling ikke er så velbelyste og entydige, som Kommissionen fremstiller dem. Desuden tager Kommissionen ikke højde for de seneste års generelt gunstige udvikling for ynglefuglene (2001-2003).
Det er ikke muligt med sikkerhed i dag at identificere, hvilken drift der vil være den mest optimale. Den drift, der følger af nye frivillige aftaler, er udtryk for hvad der med det nuværende vidensgrundlag vurderes at være tilstrækkeligt for at sikre den gunstige bevaringsstatus. Det forventes, at der med de indgåede aftaler vil tilvejebringes et vidensgrundlag, som vil kunne bruges til om nødvendigt at justere driften yderligere med henblik på at virke for en optimal, langsigtet forvaltning af området, når aftalerne skal genforhandles.
Den danske regering finder således ikke, at der på nuværende tidspunkt er fagligt grundlag for at iværksætte yderligere foranstaltninger i området. Regeringen fremhæver samtidig overfor Kommissionen, at hvis den aftalte drift mod forventning ikke skulle vise sig tilstrækkelig, vil amtsrådet med de kommende ændringer af naturbeskyttelsesloven blive forpligtet til at gribe ind overfor driften for at undgå forringelser. Denne pligt gælder også i situationer, hvor det ikke vil være muligt at forlænge eller indgå nye aftaler med lodsejerne, og hvor tvangsmæssige foranstaltninger derfor bliver nødvendige for at sikre en gunstig bevaringsstatus.
Regeringen har besvaret Kommissionens åbningsskrivelse i overensstemmelse med det ovenfor anførte.