Hjælpemenu

Hovedmenu

Rådsmøde beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse 1.-2/12 2003 - Indenrigs- og Sundhedsministeriets samlenotat

Bilag tilgået Folketingets Europaudvalg

UDENRIGSMINISTERIET

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere

Asiatisk Plads 2 DK-1448 København K Tel. +45 33 92 00 00 Fax +45 32 54 05 33

E-mail: um@um.dk Telex 31292 ETR DK Telegr. adr. Etrangeres Girokonto 300-1806

Bilag journalnummer Kontor

i 400.C.2-0 EUK 20. november 2003

Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 28. november 2003 - dagsordenspunkt rådsmøde (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 1.-2. december 2003 - vedlægges Indenrigs- og Sundhedsministeriets notat om de punkter, der forventes optaget på dagsordenen fsva. Indenrigs- og Sundhedsministeriets ansvarsområde.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet Den 18. november 2003

MODTAGET I UDENRIGSMINISTERIET/EU-KOORDINATIONSKONTORET DEN 20. november 2003

Aktuelt notat for rådsmødet
(beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse)
den 1.-2. december 2003 - sundhedsdelen

Side

11. Rådskonklusioner om sund livsstil 2

- Vedtagelse

12. Rådshenstilling vedrørende kræftscreening 3

- Vedtagelse

13. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et euro

pæisk center for forebyggelse af og kontrol med sygdomme 5

- KOM(2003)441 endelig

- Generel indstilling

14. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fastsættelse af stan

darder for kvaliteten og sikkerheden ved donation, udtagning, testning, be

handling, opbevaring og distribution af'humane væv og celler 11

- Orientering/politisk drøftelse

15. Revision af det internationale sundhedsregulativ 17

- Vedtagelse af forslag til rådsafgørelse om at bemyndige Kommissionen

til på Fællesskabets vegne at deltage i drøftelserne

16. Rådskonklusioner vedrørende medicinsk udstyr 18

- Vedtagelse

17. Rådsresolution om lægemidler og folkesundhedsmæssige udfordringer 21

-fokusering på patienterne

- Vedtagelse

18. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv

2001183/EF om traditionelle plantelægemidler 25

- Orientering

19. Revision af fællesskabslovgivningen om lægemidler, herunder lægemiddel

agenturet 28

- Orientering/politisk drøftelse

20. Ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer 30

- Fremskridtsrapport

Dagsordenspunkt 11: Rådskonklusioner om sund livsstil

Nyt notat.

1. Indledning

Formandskabet har fremsat et udkast til Rådets konklusioner om sund livsstil - uddannelse, oplysning og kommunikation.

Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 1.-2. december 2003 med henblik på vedtagelse.

2. Formål og indhold

Usund livsstil bidrager til et stort antal sygdomstilfælde. Det er et vigtigt mål for medlemsstaterne og de tiltrædende lande at forbedre befolkningens sundhedstilstand. En sundere livsstil vil resultere i bedre sundhed og færre sygdomme - til gavn for både den enkelte og for samfundet.

Konklusionerne skal bidrage til at sætte politisk fokus på betydningen af sund livsstil.

Konklusionerne skal ses i sammenhæng med programmet for Fællesskabets indsats inden for folkesundhed, som trådte i kraft den 1. januar 2003 og løber i perioden 20032008. Et af målene i programmet er at fremme sundhed og forebygge sygdom ved at inddrage sundhedsdeterminanter i alle politikker og aktiviteter.

Konklusionerne skal samtidig ses i forlængelse af konklusionerne og henstillingerne fra konferencen "Sund levevis: uddannelse, oplysning og kommunikation", som det italienske formandskab og Kommissionen afholdt i fællesskab den 3.-4. september 2003 i Milano.

Kommissionen og medlemsstaterne opfordres til, specielt som led i programmet for Fællesskabets indsats inden for folkesundhed, at udvikle og med jævne mellemrum ajourføre en række initiativer til fremme af en sund levevis.

Kommissionen opfordres ligeledes til på baggrund af konkrete erfaringer på området at overveje, hvordan medlemsstaterne bedst kan støttes i at fremme sund levevis på en måde, der kan måles.

3. Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Udkastet til Rådets konklusioner skal først og fremmest bidrage til at skabe opmærksomhed om betydningen af sund livsstil og medfører i øvrigt ingen forpligtelser for medlemsstaterne.

På den baggrund er det regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet.

2

4. Udtalelse fra Europa-Parlamentet Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

5. Konsekvenser

Forslaget har ingen lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser for Danmark.

I det omfang konklusionerne kan understøtte nationale initiativer og bidrage til videreudvikling af Fællesskabets indsats i forhold til sund livsstil, skønnes de at kunne påvirke befolkningens sundhedstilstand i positiv retning.

6. Høring

Der er ikke gennemført høring.

7. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Dagsordenspunkt 12: Rådshenstilling vedrørende kræftscreening - KOM(2003) 230 endelig

Revideret notat.

1. Indledning

Kommissionen har den 8. maj 2003 fremsat forslag til Rådets henstilling om kræftscreening - KOM (2003) 230 endelig.

Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 1.-2. december 2003 med henblik på vedtagelse.

2. Formål og indhold

Formålet med screening for kræft er at opdage sygdommen på et tidligere tidspunkt med henblik på at forbedre behandlingsprognosen og dermed reducere dødeligheden.

I forslaget henstilles til medlemslandene, at de tilbyder screening, som er evidensbaseret. Ifølge de foreslåede anbefalinger er der på nuværende tidspunkt tre screeningsprogrammer, som opfylder betingelserne:

  • Pap smear test for livmoderhalskræft. Screeningsprogrammet bør tilbydes kvin

der senest når de fylder 30 og tidligst fra 20 års alderen.

  • Mammografiscreening for brystkræft af kvinder i alderen 50-69 år.
  • Screening for tarmkræft vha. test for blod i afføringen hos mænd og kvinder i

alderen 50-74 år.

Det anbefales, at beslutninger om gennemførelse af kræftscreeningsprogrammer på nationalt eller regionalt plan baseres på bl.a. sygdommens udbredelse, ressourcerne i sundhedssektoren, omkostningseffektivitet og erfaringer fra videnskabelige forsøg og pilotprojekter.

Herudover indeholder forslaget anbefalinger vedrørende kvalitetssikring, registrering af screeningsdata, monitorering af data, uddannelse af personale, sikring af høj deltagelsesrate samt opfølgning på screeningsprogrammer og videre forskning.

3. Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Forslaget om henstilling vedr. screening for kræft indebærer, at medlemslandenes beslutning om indførelse af screening skal ske under hensyntagen til bl.a. sygdommens udbredelse og sundhedsvæsnets ressourcer, jf. ovenfor.

På den baggrund er det regeringens vurdering, at forslaget til henstilling er i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet.

4. Udtalelse fra Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet vedtog den 5. november 2003 en udtalelse om Kommissions forslag til henstilling. Udtalelsen indeholder en række ændringsforslag, og det foreslås bl.a., at det fremhæves, at de europæiske cancernetværk har en vigtig funktion med hensyn til vidensdeling, at undersøgelser, behandling og efterbehandling skal følge evidensbaserede guidelines, at deltagere skal have ret til at få fri fra arbejde til screening samt at medlemslandene skal investere flere ressourcer i forskning i nye screeningstest mv.

En række af Parlamentets ændringsforslag er indarbejdet i forslaget til henstilling.

5. Gældende danske regler

Danmark har indført screening for livmoderhalskræft i hele landet.

Screening for brystkræft er vedtaget ved lov (Lov om ændring af lov om sygehusvæsnet, nr. 1117 af 29. december 1999) og forventes implementeret i takt med, at de nødvendige personaleressourcer kan tilvejebringes. På nuværende tidspunkt gennemføres mammografiscreening i H:S, Fyns Amt og Bornholms Regionskommune. Vestsjællands Amt forventer at påbegynde mammografiscreening primo 2004.

Forsøg med screening for tarmkræft overvejes i Københavns Amt og Frederiksborg Amt.

6. Konsekvenser

Anbefalingerne forventes ikke at få særlige konsekvenser for Danmark, idet der allerede foreligger nationale anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen (screening for brystkræft og livmoderhalskræft) og Kræftstyregruppen (forsøg med screening for tarmkræft i et eller to amter), som er på linie med de henstillede anbefalinger.

7. Høring

Forslaget er ikke sendt i høring.

8. Tidligere forlæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen er tidligere blevet forelagt for Folketingets Europaudvalg til orientering den 28. maj 2003.

Dagsordenspunkt 13: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et europæisk center for forebyggelse af og kontrol med sygdomme - KOM(2003) 441 endelig.

Nyt notat.

1. Indledning og baggrund

Kommissionen fremsatte den 28. august 2003 forslag til Europa-Parlamentets og Rådet forordning om oprettelse af et europæisk center for forebyggelse af og kontrol med sygdomme - KOM(2003) 441 endelig.

Formålet med forslaget er at oprette en uafhængigt europæisk center for forebyggelse af og kontrol med sygdomme med henblik på at styrke overvågningen af, kontrollen med og indsatsen over for overførbare sygdomme og andre alvorlige trusler mod menneskers sundhed i Den Europæiske Union.

Kommissionen anfører i sin begrundelse for forslaget, at naturbetingede udbrud af overførbare sygdomme eller bioterrorisme kan udgøre en stor trussel mod menneskers sundhed, og at overførbare sygdomme i en stigende international og global verden kan spredes fra et givet land til resten af verden i løbet af få timer eller dage. Det er derfor nødvendigt med et tættere internationalt samarbejde mellem medlemsstaterne, Kommissionen, Verdenssundhedsorganisationen (WHO) og tredielande med henblik på at sikre, at der i tilfælde af sygdomsudbrud kan reageres hurtigt, effektivt og koordineret. Som konkrete eksempler nævnes udbruddet af SARS tidligere i år og miltbrandstruslerne i slutningen af 2001.

For så vidt angår det eksisterende europæiske samarbejde om overvågning af og kontrol med overførbare sygdomme anfører Kommissionen, at der er behov for at styrke samarbejdet med hensyn til såvel sygdomsovervågning som tidlig varsling og reaktion, ligesom der er behov for at sikre koordination med andre EU-agenturer og internationale varslingssystemer. Centret skal ikke træde i stedet for de nationale overvågningsagenturer, og medlemslandenes kompetente nationale myndigheder skal fortsat indtage en central rolle i forbindelse med overvågning og kontrol med overførbare sygdomme.

Sagen er sat på dagsordenen for rådsmødet (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 1.-2. december 2003 med henblik på generel indstilling.

2. Formål og indhold

Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 152, stk. 4, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab og skal vedtages af Rådet med kvalificeret flertal i fælles beslutningstagen med Europa-Parlamentet efter proceduren i artikel 251.

Formålet med forordningen er efter artikel 1 at oprette et uafhængigt europæisk center for forebyggelse af og kontrol med sygdomme, herunder at fastlægge dets mandat og opgaver samt organisatoriske struktur.

Artikel 3 fastlægger centrets kommissorium til at være at analysere og vurdere sundhedsrisici for mennesker fra overførbare sygdomme og andre alvorlige sundhedstrusler, at sørge for ekspertrådgivning til Kommissionen og medlemsstaterne og at sætte Det Europæiske Fællesskab og medlemsstaterne i stand til bedre at beskytte menneskers sundhed gennem forebyggelse af og kontrol med overførbare sygdomme og andre alvorlige sundhedstrusler.

Formandskabet har fremsat et kompromisforslag til artikel 3, hvorefter centrets mandat fastlægges til at være at identificere og vurdere sundhedsrisici for mennesker fra overførbare sygdomme. Centret skal således primært beskæftige sig med overførbare sygdomme, idet centret ved tilfælde af konkrete udbrud af sygdom, hvor oprindelsen er ukendt, og hvor der er risiko for, at sygdomme kan sprede sig til eller i Fællesskabet, vil kunne agere, indtil årsagen til udbruddet er kendt, og såfremt det er nødvendigt, fremefter i samarbejde med de kompetente myndigheder.

Centret skal inden for rammerne af sit mandat indsamle og evaluere relevante videnskabelige og tekniske data, tilvejebringe videnskabelige udtalelser, yde videnskabelig og teknisk bistand, fremme europæisk netværksamarbejde mellem organer indenfor centrets mandat samt udveksle informationer, udvikle og gennemføre fælles projekter og udveksle ekspertise og eksempler på god praksis.

Efter artikel 4 har medlemsstaterne pligt til løbende og omgående at forsyne centret med alle videnskabelige og tekniske data og oplysninger, der er nødvendige for at tackle sundhedstrusler og reagere på udviklingstendenser på europæisk niveau, at videregive meddelelser, der sendes via EF-nettet for tidlig varsling og reaktion, til centret, at udpege kompetente nationale organer, der kan stilles til disposition i forbindelse med Fællesskabets reaktion på sundhedstrusler samt at udstationere personale, herunder epidemiologer, til centret med henblik på løsning af specifikke opgaver eksempelvis i form af undersøgelser i marken.

Centrets opgaver fastsættes nærmere i artikel 5-12.

Artikel 5 vedrører netværkssamarbejde inden for områder, der er omfattet af centrets mandat. Efter bestemmelsen yder centret teknisk og videnskabelig ekspertbistand til Kommissionen og medlemsstaterne for derigennem af støtte netværksaktiviteter i medfør af beslutning nr. 3119/98/EF (EF-netværket). Centret skal i den forbindelse sørge for kvalitetssikring, vedligeholde databaser for epidemiologisk overvågning samt formidle dataanalyseresultater til EF-nettet. Dele af de pågældende opgaver kan delegeres til en medlemsstat.

Efter artikel 6 og 7 bistår centret Kommissionen og medlemsstaterne med videnskabelig støtte, idet centret i det øjemed kan nedsætte uafhængige ekspertpaneler. Derudover støtter og koordinerer centret uddannelsesprogrammer med henblik på sikring af, at medlemsstaterne og Fællesskabet råder over passende ekspertise. Inden for rammerne af sit mandat kan centret afgive ekspertudtalelser efter anmodning fra Kommissionen, Europa-Parlamentet eller en medlemsstat. Centret kan også på eget initiativ afgive sådanne udtalelser.

Artikel 8 fastsætter, at centret støtter EF-nettet ved at yde Kommissionen bistand, idet centret står for den tekniske drift af systemet for tidlig varsling og reaktion og sikrer, at der inden for disse rammer til enhver tid er kapacitet til at sørge for koordinerede tiltag på europæisk niveau som reaktion på sundhedstrusler. Samtidig skal centret analysere de meddelelser, der sendes via EF-nettet, således at Kommissionen og medlemsstaterne kan varetage den nødvendige risikostyring. Centret sikrer endvidere, at foranstaltninger, der træffes inden for rammerne af EF-nettet, koordineres og integreres i andre af Fællesskabets varslingssystemer.

Det fremgår af artikel 9, at Kommissionen kan anmode centret om teknisk bistand vedrørende områder inden for centrets mandat. En medlemsstat, et tredieland eller en international organisation kan i tilfælde af sygdomsudbrud eller kriser med betydning for menneskers sundhed anmode om bistand fra centret. Inden for rammerne af sit mandat og sine finansielle ressourcer samt efter høring af Kommissionen kan centret imødekomme sådanne anmodninger. Bistand kan bistå i mobilisering og koordinering af undersøgelseshold, ekspertbistand eller andre foranstaltninger. Såfremt centret inden for sine finansielle rammer ikke har mulighed for at imødekomme en anmodning, aftales det med Kommissionen hvilke muligheder, der er for via andre fællesskabsmekanismer at reagere på den pågældende anmodning. Centret skal omgående orientere Kommissionen og medlemsstaternes kompetente myndigheder om anmodninger via EF-nettet til epidemiologisk overvågning og kontrol med overførbare sygdomme i Fællesskabet, der er oprettet i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 2119/98/EF af 24. september 1998.

Efter artikel 10 indsamler og analyserer centret systematisk oplysninger og data om nye trusler mod folkesundheden og udviklingstendenser i Fællesskabet. Ved mistanke om en ny trussel mod folkesundheden kan centret anmode Kommissionen, andre fællesskabsagenturer og medlemsstaterne om yderligere oplysninger. Kommissionen, Europa-Parlamentet og Rådet orienteres årligt om evalueringen af og de oplysninger, der er indsamlet om nye trusler og risici. Centret yder teknisk og videnskabelig bistand til Kommissionen og medlemsstaterne i forbindelse med udarbejdelse af beredskabsplaner for pandemier eller sygdomsudbrud samt i forbindelse med opdatering af sådanne planer. Endelig bistår centret Kommissionen og andre fællesskabsorganer samt medlemsstaterne med udarbejdelse af interventionsstrategier.

Artikel 11 vedrører indsamling og analyse af data, og det følger af bestemmelsen, at centret koordinerer indsamling, validering, analyse og formidling af data på fællesskabsniveau. Indsamling af statistiske data udvikles i samarbejde med medlemsstaterne, og centret skal således samarbejde med de kompetente nationale myndigheder, EU-organisationer, der beskæftiger sig med dataindsamling, tredielande, WHO og andre internationale organisationer. Oplysninger, der er indsamlet i medfør af bestemmelsen, skal stilles til rådighed for offentligheden på en objektiv, pålidelig og lettilgængelig måde.

Centret udarbejder og offentliggør informationsmateriale, jf. artikel 12, og sikrer, at offentligheden og interesserede parter modtager objektive, lettilgængelige og pålidelige oplysninger om centrets virke. Endvidere bistår centret Kommissionen og medlemsstaterne med henblik på udarbejdelse af retningslinier for god praksis og beskyttelsesforanstaltninger til brug i tilfælde af sundhedstrusler mod mennesker.

Artikel 13-18 omhandler centrets organisatoriske struktur. Centrets organer består af en bestyrelse, en direktør med eget personale samt et rådgivende forum, jf. artikel 13. Centrets øverste myndighed er ifølge artikel 14-15 bestyrelsen, der består af 15 medlemmer. Seks medlemmer udpeges af og repræsenterer Kommissionen, seks medlemmer udpeges af Rådet som repræsentanter for nationale myndigheder og tre medlemmer udpeges af Kommissionen som repræsentanter for berørte parter så som patientinteresseorganisationer, faglige organer eller akademiske kredse. I forbindelse med udpegelsen af medlemmer og suppleanter skal sikres det højest mulige kompetenceniveau, en bred vifte af relevant ekspertise samt størst mulig geografisk spredning i EU. Bestyrelsen vælger en formand blandt sine medlemmer og mødes mindst to gange om året efter indkaldelse fra formanden eller anmodning fra mindst en tredjedel af medlemmerne.

Bestyrelsen har det overordnede ledelsesansvar for centret og vedtager centrets årlige arbejdsprogram og årsberetning. Bestyrelsen træffer som hovedregel afgørelse med simpelt flertal.

Efter artikel 16 ledes centret af en direktør, der efter indstilling fra Kommissionen og høring af Europa-Parlamentet udnævnes af bestyrelsen for en femårig periode, jf. artikel 17 med flertal på to tredjedele. Bestyrelsen kan afsætte direktøren. Direktøren har ansvaret for den daglige ledelse af centret, herunder personalespørgsmål og for gennemførelse af centrets budget. Direktøren bistår bestyrelsen og det rådgivende forum.

Efter artikel 18 nedsættes et rådgivende forum bestående af repræsentanter for medlemsstaternes kompetente myndigheder. Det rådgivende forum formidler udveksling af oplysninger om potentielle risici, fungerer som videnspulje og overvåger centrets arbejde. Direktøren er formand for det rådgivende forum, der mødes regelmæssigt. Repræsentanter for Kommissionen kan deltage i møderne.

Artikel 19 - 21 indeholder regler vedrørende afgivelse af en loyalitetserklæring af direktøren, medlemmerne af det rådgivende forum samt eksterne eksperter, der deltager i ekspertpaneler. Derudover fastsættes der regler vedrørende aktindsigt og tavshedspligt.

Artikel 22 - 25 omhandler opstilling og gennemførelse af budgettet for centret samt bekæmpelse af svig.

Centret finansieres over EU-budgettet, og det fremgår af finansieringsoversigten knyttet til forslaget, at de samlede årlige udgifter for centrets første driftsår (2005) anslås til i alt 9,6 mio. euro. Heraf finansieres 4,9 mio. euro via midler afsat under Folkesundhedsprogrammet, således at nettobehovet for nye supplerende midler nedbringes til 4,7 mio. euro. For andet driftsår (2006) anslås de samlede årsudgifter til 20,3 mio. euro, hvoraf 6 mio. euro finansieres af midler afsat under Folkesundhedsprogrammet. Behovet for nye supplerende midler vil således være på 14,3 mio. euro. For 3. driftsår (2007) anslås de samlede årsudgifter til i alt 28,8 mio. euro. Det er foreslået, at centret fra tredje driftsår finansierer de overvågnings- og varslingsnet, der er oprettet i medfør af beslutning nr. 2119/98/EF. Centret evalueres tre år efter sin opstart, jf. artikel 31, og centrets fremtidige finansieringsbehov vil blive afgjort på baggrund af denne evaluering.

De almindelige bestemmelser, jf. artikel 26 - 30, vedrører centrets status som juridisk person, erstatningsansvar, prøvelse af lovligheden af dispositioner foretaget af centret, personaleforhold samt tredjelandes deltagelse i centrets arbejde.

De afsluttende bestemmelser vedrørende bl.a. ikrafttræden og påbegyndelse af centrets virksomhed og ikrafttræden er indeholdt i artikel 31-34, og det fastsættes i artikel 31, at der senest tre år efter forordningens ikrafttræden skal foretages en uafhængig ekstern evaluering af centret med henblik på, at bestyrelsen om nødvendigt retter henstilling til Kommissionen om ændringer af centret og dets arbejdsgange. Evalueringsrapporten samt bestyrelsens eventuelle henstillinger sendes til Rådet og EuropaParlamentet og offentliggøres.

3. Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Kommissionen har tilkendegivet, at formålet med forslaget er at oprette et europæisk center for forebyggelse af og kontrol med sygdomme med henblik på at styrke overvågningen af, kontrollen med og indsatsen over for overførbare sygdomme og andre alvorlige sundhedstrusler på europæisk plan. Centret skal via koordination af den epidemiologiske overvågning af overførbare sygdomme og fremme af samarbejdet herom medvirke til at styrke og forbedre medlemslandenes og Fællesskabets kapacitet til at forebygge og kontrollere overførbare sygdomme og andre alvorlige sundhedstrusler. Centret vil ikke få eksekutiv beføjelser eller regeludstedende kompetence.

Efter regeringens opfattelse vil oprettelse af et europæisk center kunne medvirke til at fremme og styrke samarbejdet om overvågning af og kontrol med overførbare sygdomme, ligesom et center vil kunne medvirke til at sikre en effektiv og koordineret indsats blandt medlemslandene i tilfælde af sygdomsudbrud eller trussel herom. Et europæisk center vil ikke være til hinder for, at medlemslandene træffer beslutning om iværksættelse af nationale foranstaltninger med henblik på forebyggelse og bekæmpelse af en overførbar sygdom.

Det er på den baggrund regeringens opfattelse, at nærheds- og proportionalitetsprincippet er respekteret.

4. Udtalelse fra Europa-Parlamentet Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig.

5. Gældende danske regler

Lovbekendtgørelse nr. 790 af 10. september 2002 af lov om sundhedsvæsenets centralstyrelse m.v., lov nr. 114 af 21. marts 1979 om foranstaltninger mod smitsomme sygdomme, lov nr. 634 af 17. december 1976 om tilbud om gratis vaccination mod visse sygdomme og lovbekendtgørelse nr. 656 af 28. juli 1995 af lov om lægemidler, lovbekendtgørelse nr. 912 af 2. oktober 2000 af Beredskabsloven og lov nr. 474 af 1. juli 1998 om Fødevarer m.v.

Overvågningen og rådgivningen varetages af Sundhedsstyrelsen, embedslægevæsenet og Statens Serum Institut. Statens Serum Institut varetager Sundhedsstyrelsens Meldesystem for Smitsomme Sygdomme.

6. Konsekvenser

Vedtagelse af forslaget skønnes ikke at ville få lovgivningsmæssige konsekvenser.

Forslaget skønnes at ville få begrænsede direkte statsfinansielle konsekvenser i form af udgifter forbundet med rejseaktiviteter m.v. ved deltagelse i centrets arbejde. Derudover skønnes det, at deltagelse i centrets aktiviteter, herunder indberetning af oplysninger og data til de europæiske overvågningsnetværk, vil føre til øget pres på Sundhedsstyrelsens og Statens Serum Instituts ressourcer.

Forslaget skønnes at ville belaste EU's budget med henholdsvis 35,5 mio kr (4,7 mio. euro) i første driftsår (2005), 107 mio kr (14,3 mio. euro) i andet driftsår (2006) og 216 mio kr (28,8 mio. euro) i tredje driftsår (med forbehold for fastsættelsen af de næste finansielle perspektiver). Idet det forudsættes, at det danske bidrag hertil udgør 2,5 pct., vil blive de afledte statsfinansielle konsekvenser derved blive i størrelsesordenen 0,9 mio kr 2,6 mio kr og 5,4 mio kr. For så vidt angår 4. fjerde driftsår og årene herefter bemærkes, at centret, jf. artikel 31, tre år efter sin opstart skal evalueres, og centrets fremtidige finansieringsbehov vil blive afgjort på baggrund af denne evaluering.

7. Høring

Forslaget har været i høring hos Amtsrådsforeningen, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og Den Almindelige Danske Lægeforening.

De hørte parter har ikke haft bemærkninger til forslaget, idet Den Almindelige Danske Lægeforening støtter forslaget om oprettelse af et uafhængigt europæisk center.

8. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere forelagt for Folketingets Europaudvalg. Grundnotat er fremsendt til Europaudvalget den 7. oktober 2003.

Dagsordenspunkt 14: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fastsættelse af standarder for kvaliteten og sikkerheden ved donation, udtagning, testning, behandling, opbevaring og distribution af humane væv og celler - KOM(2002) 319 endelig

Revideret notat.

1. Indledning

Kommissionen fremsatte den 24. juni 2002 forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fastsættelse af standarder for kvaliteten og sikkerheden ved donation, udtagning, testning, behandling, opbevaring og distribution af humane væv og celler - KOM(2002) 319 endelig.

Europa-Parlamentet vedtog sin første udtalelse om forslaget den 10. april 2003.

Ved rådsmødet (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 2.3. juni 2003 blev der opnået politisk enighed om forslaget, og fælles holdning til direktivforslaget er efterfølgende vedtaget på rådsmødet (landbrug) den 22. juli 2003.

Sagen er sat på dagsordenen for rådsmødet (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 1.-2. december 2003 med henblik på orientering fra formandskabet og politisk drøftelse.

2. Retsgrundlag

Direktivforslaget har hjemmel i traktatens artikel 152, stk. 4, litra a, hvoraf det fremgår, at Rådet bidrager efter fremgangsmåden i artikel 251 og efter høring af Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget til virkeliggørelse af målene i denne artikel ved at vedtage foranstaltninger til fastsættelse af en høj standard for kvaliteten og sikkerheden af organer og stoffer af menneskelig oprindelse, blod og blodprodukter; disse foranstaltninger er ikke til hinder for, at den enkelte medlemsstat opretholder eller indfører strengere beskyttelsesforanstaltninger.

3. Formål og indhold

Direktivforslagets mål er at fastlægge standarder for kvaliteten og sikkerheden af humane væv og celler beregnet til anvendelse på mennesker med henblik på at sikre en høj grad af beskyttelse af menneskers sundhed i forbindelse med anvendelsen af dette materiale i patientbehandlingen, herunder navnlig minimering af risikoen for overførsel af infektionssygdomme.

I direktivforslaget stilles der forslag om sikkerhedsforanstaltninger i alle faser fra udvælgelsen af donorer, udtagning, testning, behandling, præservering, opbevaring til distribution af materialet til slutbrugeren.

Bestemmelserne om donation, udtagning og testning omfatter alle typer humane væv og celler, som udtages af det menneskelige legeme med henblik på anvendelse til ethvert formål i det samme eller i et andet menneske, jf. dog nedenfor.

For så vidt angår forarbejdede produkter, som er baseret på væv og celler, og som er omfattet af andre direktiver, herunder lægemidler, medicinsk udstyr, kosmetik m.v. gælder direktivforslaget kun for de første faser - donation, udtagning og testning, og direktivet vil i denne sammenhæng fungere som et råvaredirektiv for sådanne forarbejdede produkter.

Undtaget fra direktivets anvendelsesområde er organer, blod og blodkomponenter, som er omfattet af direktiv 2002/98/EF, samt humane væv og celler, som udtages og genindsættes i det samme menneske som led idet samme kirurgiske indgreb.

I direktivforslaget foreslås fastlagt krav om myndighedsgodkendelse og regelmæssige inspektioner af vævsinstitutioner, som skal forestå testning, forarbejdning, præservering, opbevaring og/eller distribution af væv og celler, ligesom der vil blive stillet krav til de institutioner og personale, der forestår udtagningen af væv og celler, herunder udvælgelse af donorer mv.

Med forslaget vil der blive fastsat detaljerede tekniske krav til udtagning af humane væv og celler, vævsinstitutionernes kvalitetssystem, donorinformation, udvælgelseskriterier, krav til testning, krav til forarbejdnings-, opbevarings- og distributionsprocedurer, vilkår for udvælgelse, evaluering og udtagning af celler til brug for kunstig befrugtning, samt krav til specifikke væv og celler, som under særlige omstændigheder må distribueres direkte til modtageren. Disse detaljerede tekniske krav vil blive fastlagt i en komitologiprocedure, under hensyntagen til at kravene efterfølgende skal kunne gøres til genstand for regelmæssige revisioner i takt med den videnskabelige udvikling.

Endvidere indeholder forslaget bestemmelser om sikring af sporbarhed af væv og celler mellem donorer og modtagere gennem etablering af et donoridentifikationssystem, krav til samtykke og anonymitet i overensstemmelse med medlemsstaternes lovgivning herom, samt en bestemmelse, hvorefter medlemsstaterne tilskynder til, at væv og celler tilvejebringes på baggrund af frivillig og ubetalt donation.

Endelig indeholder forslaget bestemmelser om etablering af et overvågningssystem i forbindelse med utilsigtede hændelser med produkterne, samt bestemmelser om kontrol og sikkerhed med produkter, der udveksles mellem EU og tredjelande, idet de fastsættes, at import og eksport som udgangspunkt skal foregå gennem godkendte vævsinstitutioner.

Hvis forslaget gennemføres, vil et meget bredt spektrum af humant materiale, som anvendes i behandlingen af mennesker, og som hidtil ikke har været underlagt en sammenhængende regulering, blive omfattet af fælles sikkerheds- og kvalitetsregler.

4. Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Kommissionen har tilkendegivet, at målene for direktivforslaget, nemlig at fastsætte høje standarder for kvaliteten og sikkerheden ved humane væv og celler, som i stigende grad udveksles med landene og i lyset af forøget patientmobilitet, ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne, og derfor - på grund af forslagets omfang og virkninger - bedre kan gennemføres på fællesskabsplan.

Regeringen er enig i denne vurdering. Der er samtidig tale om et minimumsdirektiv, hvilket indebærer, at bestemmelserne ikke er til hinder for at, medlemsstaterne opretholder eller indfører stregerne beskyttelsesforanstaltninger, som er i overensstemmelse med traktaten. Bestemmelserne er ligeledes ikke til hinder for, at der kan gennemføres nationale bestemmelser som eksempelvis forbud mod anvendelse af specifikke typer af væv og celler af menneskelig oprindelse.

5. Udtalelse fra Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet vedtog sin første udtalelse om Kommissionens direktivforslag den 10. april 2003. Udtalelsen omfatter 100 ændringsforslag.

Europa-Parlamentet fandt, at Kommissionens forslag er et skridt i den rigtige retning med henblik på at sikre fælles standarder for kvaliteten og sikkerheden af humane væv og celler, der skal anvendes i patientbehandlingen. Europa-Parlamentet fandt, at forslaget i det store og hele indeholder rimelige kvalitets- og sikkerhedsstandarder til at beskytte patienterne mod blandt andet smittefarlige sygdomme. Indførelse af bestemmelser, der gælder overalt i EU, vil ifølge Europa-Parlamentet føre til en bedre udvikling af celle- og vævsterapien.

Generelt fandt Europa-Parlamentet dog, at direktivet i højere grad bør tage udtrykkeligt stilling til grundlæggende etiske principper for anvendelsen af humane væv og celler. En del af Europa-Parlamentets ændringsforslag er således forslag, som med udgangspunkt i en etisk stillingtagen indebærer tilpasning af direktivets anvendelsesområde og - i videre omfang end Kommissionens oprindelige forslag - indebærer fastlæggelse af etiske principper for donation, udtagning og anvendelsen af væv og celler.

Visse af Europa-Parlamentets oprindelige ændringsforslag er indarbejdet i Rådet fælles holdning af 22. juli 2003.

Europa-Parlamentet forventes at vedtage sin anden udtalelse om forslaget den 15.-18. december 2003.

6. Gældende danske regler

En generel regulering af sikkerhed og kvalitet i forbindelse med donation, udtagning, testning, behandling, opbevaring og distribution af humant væv og celler, der skal anvendes i forbindelse med behandlingen af mennesker, har ikke hidtil været gennemført i dansk lovgivning.

Dele af det af direktivet omhandlede produktområde er delvist regulerede i speciallovgivning. Således forefindes bestemmelser om salg, donation og opbevaring af menneskelige æg og sædceller i lov nr. 460 af 10. juni 1997 om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning. Med regeringens forslag til ændring af lov om kunstig befrugtning foreslås det tilladt at foretage forskning på embryonale stamceller. I det omfang, der bliver tale om forskning på embryonale stamceller, som involverer kliniske forsøg på mennesker, vil direktivets krav til kvalitet og sikkerhed finde anvendelse.

Bestemmelser vedrørende samtykke i forbindelse med transplantation fra levende personer er fastsat i lov nr. 402 af 13. juni 1990 om ligsyn, obduktion og transplantation m.v. Disse bestemmelser regulerer hovedsagelig etiske aspekter ved de omhandlede aktiviteter og vedrører ikke kvaliteten og sikkerheden ved produkterne som sådan.

I praksis klassificerer Lægemiddelstyrelsen i en række konkrete sager visse celle- og vævsprodukter som lægemidler. Lægemiddelstyrelsen lægger i disse vurderinger vægt på forarbejdningsgraden af produkterne, og hvorvidt denne forarbejdning er industriel. Desuden anvender Lægemiddelstyrelsen reglerne om god fremstillingspraksis (GMP) samt reglerne om godkendelse af lægemiddelhåndterende virksomheder i forhold til sygehusafdelinger, der er beskæftiget med indsamling og oprensning af bloddannende stamceller til transplantation. Dette indebærer, at disse sygehusafdelinger skal godkendes af Lægemiddelstyrelsen i henhold til § 8 i lov om lægemidler, hvorefter der ikke må fremstilles, indføres, udføres, oplagres, forhandles, udleveres, fordeles eller emballeres lægemidler uden Lægemiddelstyrelsens tilladelse.

7. Konsekvenser

En vedtagelse af direktiv om humane væv og celler indebærer, at direktivet skal gennemføres i dansk ret ved ny lovgivning, som generelt regulerer kvalitet og sikkerhed af væv og celler af human oprindelse.

En vedtagelse af direktivet må forventes at få statsfinansielle konsekvenser ved, at der vil skulle afsættes ressourcer til myndighedernes godkendelse og kontrol med vævscentre og vævsbanker samt til etablering af et overvågningssystem for utilsigtede hændelser med produkterne.

Et krav om etablering af kvalitetsstyringssystemer, obligatorisk indberetning, dataopbevaring m.v. må endvidere forventes at kunne give anledning til øgede udgifter for de pågældende sygehusafdelinger og dermed amtskommunerne. Tilsvarende må kravene forventes at kunne give anledning til øgede driftsudgifter for private vævsbanker og - centre.

Det er imidlertid Indenrigs- og Sundhedsministeriets overordnede vurdering, at vedtagelsen af et direktiv, der regulerer sikkerhed og kvalitet ved humant væv og celler, der anvendes i behandlingen af mennesker, vil kunne bidrage positivt til forbedring af sundhedsbeskyttelsesniveauet i Danmark og i Fællesskabet som helhed, idet der hidtil ikke har eksisteret en sammenhængende lovgivning på området.

8. Høring

Forslaget har været i høring hos følgende myndigheder og organisationer:

Amtsrådsforeningen, Brancheforeningen af Farmaceutiske Industrivirksomheder i Danmark, Danmarks Apotekerforening, Danmarks Farmaceutiske Højskole, Dansk Farmaceutforening, Dansk Handel og Service, Dansk Industri, Dansk Medicin Industri, Dansk Standard, Dansk Sygeplejeråd, Dansk Teknologisk Institut, De Samvirkende Invalideorganisationer, Dansk Tandlægeforening, Den Almindelige Danske Lægeforening, Den Centrale Videnskabsetiske Komite, Den Danske Klub for Centralsterilisering og Sygehushygiejne, Direktoratet for Arbejdstilsynet, Farmakonomforeningen, Finansministeriet, Forbrugerrådet, Forbrugerstyrelsen, Frederiksberg Kommune, Handelskammeret, Helsebranchens Leverandørforening, Hovedstadens Sygehusfællesskab, Justitsministeriet, Kommunernes Landsforening, Konkurrencestyrelsen, Kræftens Bekæmpelse, Københavns Kommune, Lægemiddelindustriforeningen, Medicoindustrien, Megros, Miljøministeriet, Parallelimportørforeningen af Lægemidler, Statens Serum Institut, Sundhedsstyrelsen, Tandlægernes Nye Landsforening, Økonomi- og Erhvervsministeriet.

Af de hørte parter har følgende organisationer meddelt, at de ingen bemærkninger har til forslaget og/eller hilser forslaget velkomment: Kræftens Bekæmpelse, Den Danske Klub for Centralsterilisering og Sygehushygiejne, Farmakonomforeningen, Danmarks Apotekerforening, De Samvirkende Invalideorganisationer, Dansk Medicin Industri, Danmarks Farmaceutiske Højskole.

Indenrigs- og Sundhedsministeriets har i øvrigt modtaget følgende bemærkninger til forslaget:

Amtsrådsforeningen har videresendt bemærkninger fra klinisk immunologisk afdeling, Odense Universitetshospital. Hospitalet bemærker, at der allerede i Danmark og en række øvrige medlemslande er system til kodning og mærkning af blodkomponenter, stamceller og væv, som der vil bygges videre på. Hospitalet fremhæver, at det bør sikres, at direktivets bestemmelser om donation er i overensstemmelse med dansk lovgivning (donortestamente). Hospitalet foreslår, at begrebet donoridentifikation bør erstattes af donationsidentifikation, da der kan være tale om flere donationer fra samme donor.

Dansk Sygeplejeråd har indhentet en udtalelse fra Det Sygeplejeetiske Råd hvoraf det fremgår, at rådet mener, at direktivet imødekommer et nødvendigt behov for sikring af sundhed, kvalitet, integritet og anonymitet på området, som blandt andet betyder, at man fremover vil undgå sager, hvor der er tvivl om lovligheden af måden væv er fremskaffet på og om kvaliteten af dem.

Den Almindelige Danske Lægeforening mener, at det skal præciseres, at man af hensyn til både donor i tredjelandet og modtager i EU-landet skal sikre sig, at de samme etiske standarder vedr. frivillighed, informeret samtykke er gældende i det pågældende land. Lægeforeningen mener desuden, at det bør fremgå af direktivet, at vævsbanklederen foruden de nødvendige faglige kompetencer bør besidde den nødvendige kompetence til at håndtere de etiske problemer, der følger med omgang med humant væv og celler.

Den Centrale Videnskabsetiske komité finder det tilfredsstillende, at der arbejdes på at sikre bedre standarder, kvalitetssikring og sikkerhed på disse områder. Komitéen anser det for vigtigt, at den danske holdning til forslaget inddrager de overvejelser og anbefalinger, der er indeholdt i Redegørelse om Biobanker (betænkning nr. 1414).

Hovedstadens Sygehusfællesskab har fremsendt bemærkninger fra de enkelte sygehuse under fællesskabet.

Rigshospitalet, Diagnostisk center, Afdeling for Klinisk Immunologi finder, at direktivforslagets behandling af allogene, haematopoietiske stamceller ikke fuldt ud tager højde for områdets faktiske kompleksitet, herunder for udvekslingen af stamceller mellem medlemslande indbyrdes og med tredjelande og for det nuværende niveau for kvalitetssikring på området. Afdelingen mener derfor, at allogene haematopoetiske stamceller ikke bør være omfattet af direktivets anvendelsesområde

Fra Rigshospitalets Abdominalcenter oplyses det, at forslaget på mange måder er en formalisering af gældende praksis, som dog vil nødvendiggøre visse ændringer i administrativ praksis, herunder ændringer i/indførsel af registreringspraksis. Rigshospitalet vil kunne opfylde kravet om vævsbanker ved, at lade de aktuelt implicerede funktionerlenheder/personer indgå i en vævsbank.

Hvidovre Hospital finder, at de serologiske tests af alle donationer skal suppleres med og i visse tilfælde erstattes med molekylærbiologske tests. Desuden findes hospitalet, at angivelsen af de serologiske tests, som skal udføres, bør udvides og gøres langt mere specifik, og at det bør fastsættes eksplicit i forslaget, at alle HBV markører (hepatitis) bør diskvalificere i forbindelse med udvælgelse af donorer.

Frederiksberg Hospital mener, at man bør gøre sig klart, at der i praksis er store kommercielle interesser knyttet til udtagning af væv mv. Hospitalet oplyser i øvrigt, at dets ortopædkirurgiske klinik, som i et vist omfang foretager knogletransplantationer allerede i dag lever op til direktivforslagets krav om testning, behandling og opbevaring af knoglevæv.

HTS - Handel, Transport og Serviceerhvervene finder, at forslagets indhold vil øge befolkningens tillid til anvendelse af humane celler og væv, og finder at forslaget stemmer overens med deres etiske krav til beskyttelse af sundheden og det menneskelige legemes integritet. Da importen af væv og celler fra tredjelande er stigende,

finder HTS det essentielt, at forslaget sikrer en høj standard for kvalitet og sikkerhed for denne import.

9. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen er tidligere blevet forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 21. juni 2003 og den 29. november 2003 og til forhandlingsoplæg den 28. maj 2003.

Grundnotat om forslaget er fremsendt til Folketingets Europaudvalg den 8. august 2002.

Dagsordenspunkt 15: Revision af det internationale sundhedsregulativ

Nyt notat.

1. Indledning og baggrund

Verdenssundhedskonferencen har ved en række resolutioner i henholdsvis 1995, 2001 og 2002 truffet beslutning om, at det gældende internationale sundhedsregulativ skal revideres. Ved den seneste Verdenssundhedskonference i maj måned 2003 blev det besluttet at nedsætte en mellemstatslig arbejdsgruppe med henblik på gennemgang af det gældende sundhedsregulativ og udarbejdelse af forslag til ændring heraf. Arbejdsgruppen forventes af afslutte sit arbejde i 2004, således at den endelige tekst til det ændrede sundhedsregulativ kan vedtages på Verdenssundhedskonferencen i 2005.

Formandskabet har fremsat forslag til rådsafgørelse henblik på at bemyndige Kommissionen til på Fællesskabets vegne at deltage i forhandlingerne om revision af det internationale sundhedsregulativ på områder omfattet af fællesskabskompetence,

Sagen er sat på dagsordenen for rådsmødet (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 1.-2. december 2003 med henblik på vedtagelse af forslaget til rådsafgørelse.

2. Indhold

Det gældende internationale sundhedsregulativ er et multilateralt initiativ til udvikling af et effektivt og verdensomspændende overvågningsredskab for grænseoverskridende overførsel af bestemte sygdomme af betydning for hele kloden. Formålet er således at beskytte folkesundheden og samtidig at tilgodese behovet for at undgå unødvendige afbrydelser i samhandel og samfærdsel. Regulativet indeholder bestemmelser om indførelse af såvel ikke-hastende som hastende sundhedsforanstaltninger over for internationale rejsende, befordring og vareudveksling, samt bestemmelser vedrørende anmeldelse af tre smitsomme sygdomme - kolera, pest og gul feber.

Hovedformålet med revisionen af sundhedsregulativet vil fortsat være at sikre den størst mulighed sikkerhed mod spredning af sygdomme og færrest mulige gener for verdenshandlen. Det ændrede sundhedsregulativ forventes at omfatte områder med både national kompetence og fællesskabskompetence, herunder bl.a. spørgsmål med

17

relation til fødevaresikkerhed, handel og transport, og såvel medlemslandene som Kommissionen vil derfor skulle deltage i drøftelserne i WHO-regi om revisionen af regulativet. Kommissionen har i en meddelelse til Rådet af 30. september 2003 (KOM(2003)545 endelig) gjort opmærksom på, at Fællesskabet vil have kompetence i forhold til dele af revisionen.

Formandskabet har fremsat forslag til rådsafgørelse med henblik på at bemyndige Kommissionen til på Fællesskabets vegne at deltage i forhandlingerne om revision af det internationale sundhedsregulativ på områder omfattet af fællesskabskompetence. Der vil i den forbindelse blive udpeget et udvalg, der skal bistå Kommissionen, jf. artikel 300 i TEF. Det fremgår endvidere af forslaget, at forhandlingsmandatet skal revideres, når der foreligger nærmere oplysninger om det forventede indhold af forslaget til det reviderede internationale sundhedsregulativ.

3. Nærheds- og proportionalitetsprincippet

I overensstemmelse med den generelle forpligtelse til at samordne Fællesskabets optræden udadtil, og idet det reviderede internationale sundhedsregulativ for en række områder forventes at falde inden for Fællesskabets kompetence, skønnes forslaget til rådsafgørelse at være i overensstemmelse med nærheds-og proportionalitetsprincip

pet.

Det er regeringens vurdering, at udkastet er i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet.

4. Udtalelse fra Europa-Parlamentet Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

5. Konsekvenser

Forslaget til rådsafgørelse har ingen lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser for Danmark.

6. Høring

Der er ikke gennemført høring.

7. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Dagsordenspunkt 16: Rådskonklusioner vedrørende medicinsk udstyr

Nyt notat.

1. Indledning

Formandskabet har fremsat et udkast til Rådets konklusioner vedrørende medicinsk udstyr.

Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 1.-2. december 2003 med henblik på vedtagelse.

2. Formål og indhold

Formålet med konklusionerne er først og fremmest at fremhæve den store betydning, medicinsk udstyr har for folkesundheden og understrege betydningen af fællesskabslovgivningen om medicinsk udstyr og det tætte samarbejde mellem medlemsstaterne på området. Forslaget til rådskonklusioner skal således ses i sammenhæng med fællesskabsreguleringen af medicinsk udstyr som fastsat i Rådets direktiv 90/385/EØF af 20. juni 1990 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning af aktive, implantable medicinske anordninger, Rådets direktiv 93142/EØF af 14. juni 1993 om medicinsk udstyr med efterfølgende ændringer, samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98179/EF af 27. oktober 1998 om medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik.

I konklusionerne konstateres det, at EU-direktiverne om medicinsk udstyr udgør en passende retlig ramme, der er i stand til at sikre kvalitet, sikkerhed og ydeevne i forbindelse med markedsføring af medicinsk udstyr på EU-markedet, samtidig med at direktiverne tilskynder til produktudvikling og introduktion af nye teknologier på området.

Rådet hilser med konklusionerne Kommissionens igangværende tiltag på området velkommen, herunder navnlig:

Kommissionen meddelelse om medicinsk udstyr af 2. juli 2003, som sammenfatter Kommissionens gennemgribende evaluering af hele lovgivningskomplekset på udstyrsområdet, og som følges op af en række konkrete tiltag, der yderligere skal styrke implementeringen af systemet i de enkelte lande, herunder de arbejdsprogrammer, som er igangsat, vedrørende blandt andet markedsovervågning, bemyndigede organer og klinisk evaluering. Desuden forventes Kommissionens meddelelse at blive fulgt op at et forslag om ændring af direktiv 93/42/EØF om medicinsk udstyr og direktiv 90/385/EØF om aktivt, implantabelt medicinsk udstyr på enkelte punkter,

Kommissionens iværksættelse af et særligt projekt, der skal belyse innovation og konkurrence på området samt medicinsk udstyrs betydning for behandlingsmuligheder og folkesundheden, og

Kommissionens bestræbelser på at fremme rådgivning og koordination mellem de enkelte landes sundhedsmyndigheder og Kommissionen.

Herudover understreger Rådet med konklusionerne vigtigheden af, at den egentlige gennemførsel af EU-lovgivningen på området styrkes i de enkelte lande. Her tænkes blandt andet på procedurerne for overensstemmelsesvurdering af medicinsk udstyr og kontrollen med de bemyndigede organer, der har til opgave at godkende udstyret, inden det må markedsføres.

Rådet opfordrer endelig Kommissionen og medlemsstaternes til at færdiggøre etableringen den Europæiske Database for Medicinsk Udstyr (EUDAMED), som forudsat i direktivet om medicinsk udstyr. Databasen skal indeholde oplysninger om registrerede fabrikanter af medicinsk udstyr og oplysninger om godkendt (certificeret) medicinsk udstyr, som markedsføres på det indre marked.

3. Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Der er i det hele tale om erklæringer, som falder inden for rammerne af den fælles EUregulering af sikkerheden og kvaliteten af medicinsk udstyr på det indre marked, jf. EFtraktatens artikel 95.

På den baggrund er det regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet.

4. Udtalelse fra Europa-Parlamentet Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

5. Gældende danske regler

Lov nr. 1046 af 17. december 2002 om medicinsk udstyr er en rammelov, der bemyndiger indenrigs- og sundhedsministeren til at fastsætte de regler, der er nødvendige for at gennemføre og anvende direktiverne om medicinsk udstyr.

Disse direktiver er implementeret i dansk ret ved bekendtgørelse nr. 1171 af 17. december 2002 om medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik, bekendtgørelse nr. 248 af 2. april 2003 om aktivt, implantabelt medicinsk udstyr og bekendtgørelse nr. 409 af 27. maj 2003 om medicinsk udstyr.

6. Konsekvenser

En vedtagelse af rådskonklusionerne vil ikke kræve ændringer i den danske lovgivning om medicinsk udstyr.

En vedtagelse af rådskonklusionerne vil ikke have statsfinansielle konsekvenser, ligesom forslaget ikke skønnes at få økonomiske konsekvenser for amter og kommuner eller samfundsøkonomiske konsekvenser i øvrigt.

7. Høring

Udkast til rådskonklusioner om medicinsk udstyr er udsendt i høring hos Amtsrådsforeningen, Danmarks Apotekerforening, Dansk Diagnostika og Laboratorieforening (DADIF), Dansk Industri, Dansk Handel & Service, Dansk Rehab Group, Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Dansk Standard, Dansk Tandlægeforening, Dansk Teknologisk Institut, De Samvirkende Invalideorganisationer, Den Almindelige Danske Lægeforening, Den Centrale Videnskabsetiske Komité, Det Danske Handelskammer, Forbrugerrådet, Forbrugerstyrelsen, Frederiksberg Kommune, Hjælpemiddelinstituttet, Hovedstadens Sygehusfællesskab, HTS - Handel, Transport og Serviceerhvervene, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, Lægemiddelstyrelsen, Medicoindustrien, Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har alene modtaget høringsbidrag fra Medicoindustrien, som hæfter sig ved, at omklassificering af medicinsk udstyr i udkastet til rådskonklusionerne nævnes som et essentielt element i den korrekte implementering af udstyrsdirektiverne. Efter Medicoindustriens opfattelse er omklassificering af medicinsk udstyr en undtagelse, som kun skal finde anvendelse, hvis der viser sig et konkret behov herfor. Medicoindustrien støtter i øvrigt konklusionernes målsætning om at skabe større gennemsigtighed og tillid til markedsføring og anvendelse af medicinsk udstyr, men finder det væsentligt, at man nøje overvejer, hvordan man bedst skaber denne øgede gennemsigtighed.

8. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Dagsordenspunkt 17: Rådsresolution om lægemidler og folkesundhedsmæssige udfordringer - fokusering på patienterne

Nyt notat.

1. Indledning

Formandskabet har fremsat et udkast til rådsresolution om lægemidler og folkesundhedsmæssige udfordringer - fokusering på patienterne.

Sagen er sat på dagsordenen for rådsmødet (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 2.-3. december 2003 med henblik på vedtagelse.

2. Baggrund

I maj 2002 offentliggjorde en gruppe højtstående personer (G10-gruppen), nedsat af EU-kommissærerne for henholdsvis erhvervs- og sundhedsområdet, en rapport (G10rapporten) med forslag til en styrkelse af den europæiske lægemiddelindustri - under samtidig hensyntagen til såvel patienter som medlemsstaternes sundhedsudgifter.

G10-gruppen bestod af de to kommissærer, en række ministre, topfolk fra lægemiddelindustrien samt repræsentanter fra sygesikrings- og patientside.

G10-rapporten er en kompromistekst mellem hensynet til henholdsvis industrien, patienterne og de offentlige sundhedsudgifter, og den indeholder 14 vidtrækkende anbefalinger til Kommissionen og medlemslandene.

Den 1. juli 2003 har Kommissionen afgivet svar på G10-rapporten i form af meddelelsen "En stærkere europæisk lægemiddelindustri til gavn for patienterne - en opfordring til handling" (KOM(2003) 383 endelig).

I meddelelsen er G10-gruppens anbefalinger inddelt i 5 grupper:

  • Fordele for patienterne

• Udvikling af en konkurrencedygtig europæisk industri

  • Styrkelse af EU's videnskabelige basis
  • Lægemidler i et udvidet EU
  • Erfaringsudveksling mellem medlemsstaterne.

Som opfølgning på Kommissionens meddelelse har det italienske formandskab fremlagt to udkast til rådsresolution, hvoraf det ene har fokus på lægemiddelindustriens konkurrenceevne, og det andet er koncentreret om sundhedsaspekter.

Resolutionen om styrkelse af den europæiske lægemiddelindustris konkurrenceevne blev vedtaget på rådsmødet (konkurrenceevne) den 22. september 2003. I resolutionen lægges der bl.a. vægt på, at Europa skal være i stand til at tiltrække virksomheder, som kan udvikle nye innovative lægemidler, og at indsatsen for den basale videnskabelige forskning skal styrkes. Desuden understreges behovet for et mere integreret samarbejde mellem offentlige og private partnerskaber, forskningsinstitutioner mv.. Kommissionen opfordres til at tage initiativ til, i samarbejde med medlemsstaterne, at undersøge forskellige muligheder for pris- og tilskudsfastsættelse for lægemidler, herunder undersøge mere konkurrencedygtige og dynamiske markedsmekanismer til forbedring af patienters adgang til medicin i hele EU. Dette skal ske under hensynstagen til de nationale kompetencer på området og medlemslandenes forskellige sundhedssystemer.

3. Indhold

Resolutionsudkastet indeholder en række anbefalinger til Europa-Kommissionen, EUlandene og Det Europæiske Lægemiddelagentur om deres fremtidige arbejde med udvikling af lægemiddelindustriens konkurrenceevne og hensynet til patienterne.

Hovedformålet med resolutionen er - på overordnet niveau - at sætte fokus på behovet for en balance imellem hensynet til en konkurrencedygtig europæisk lægemiddelindustri og folkesundheden.

Med henblik på at tilgodese patienthensyn anbefales især bedre information til patienter og sundhedspersonale, styrkede systemer til lægemiddelovervågning og vurdering af lægemidlernes effektivitet (i relation til behandling og udgifter) inden for EU.

Udkastet indeholder 22 punkter, hvori Rådet understreger behovet for en balance mellem virksomhedernes konkurrenceevne og folkesundhedspolitikken, idet en stærk og konkurrencedygtig europæisk lægemiddelindustri kan yde et betydningsfuldt bidrag til en forbedring af folkesundheden. Desuden opfordres henholdsvis EuropaKommissionen, EU-landene og Det Europæiske Lægemiddelagentur til iværksættelse af diverse aktiviteter til gavn for patienter og den offentlige sundhedsøkonomi.

Til qavn for patienterne understreges bl.a., at lægemiddelpolitikken må tilskynde til:

  • Udvikling af lægemidler med endnu bedre virkning, sikkerhed og kvalitet, udvikling af nye lægemidler - også til sygdomme, der ellers ikke vil kunne behandles, og lægemidler til børn - og hurtig godkendelse af livsvigtige lægemidler. Dette skal især fremmes gennem en øget videnskabelig og teknologisk forskning, gennem udvikling af nye, mere effektive politikker til fremme af offentlige og private organisationers samarbejde med universiteter og forskningsinstitutioner, lovgivningsmæssige foranstaltninger og sikring af hurtigere godkendelsesprocedurer for lægemidler
  • Indførelse af bedre og mere tilgængelig lægemiddelinformation til patienter og sundhedspersonale med henblik på at sikre en rationel brug af lægemidler. Det anbefales bl.a. at undersøge mulighederne for etablering af et europæisk lægemiddelinformationssystem for patienter og sundhedspersonale med det formål at samle oplysninger af høj kvalitet, som er objektive, gennemsigtige, udtømmende, pålidelige, forståelige (tilpasset forskellige målgrupper) og aktuelle. Kommission og medlemsstater opfordres også til at samarbejde (Lægemiddelagentur og nationale lægemiddelmyndigheder) om at udvikle en EU-ordning (fælles database) for udveksling af tilgængelige oplysninger om lægemidler, der markedsføres i medlemsstaterne
  • Styrkelse af den fælles lægemiddelovervågning inden for EU
  • Tilgængelighed af lægemidler til alle patienter - til en betaling de kan klare
  • Støtte til det arbejde, som udføres af patientgrupper.

Vedrørende de offentliqe sundhedsudqifter:

  • Anerkendes medlemsstaternes beføjelser til at forvalte udgifterne til sundhedssystemerne, herunder til lægemidler, i overensstemmelse med nationale prioriteter og offentlige udgiftslofter - bl.a. ved fremme af rationel anvendelse af lægemidler og anvendelse af generiske lægemidler
  • Opfordres Kommissionen og medlemsstaterne til at arbejde sammen om at styrke indsamlingen og formidlingen af data, som sammenligner lægemidlers omkostningseffektivitet og deres effektivitet i forhold til andre behandlinger i Europa samt overveje, hvordan information af denne art kan bringes ud til sundhedspersonalet og til patienterne.

4. Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Det er vurderingen, at udkastet til rådsresolution er i overensstemmelse med nærhedsog proportionalitetsprincippet.

5. Udtalelse fra Europa-Parlamentet Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

6. Konsekvenser

Forslaget har i sig selv ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser for Danmark.

Efterlevelse af anbefalingerne må forventes at medføre sundhedsmæssige fordele for patienterne. Eventuelle samfundsøkonomiske konsekvenser heraf kan ikke opgøres på nuværende tidspunkt.

7. Høring

Konklusionsudkastet har i november 2003 været til høring hos Brancheforeningen af Farmaceutiske Industrivirksomheder i Danmark (BFID), Danmarks Apotekerforening, Dansk Medicinindustri (DMI), Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Dansk Sygeplejeråd, Den Almindelige Danske Lægeforening, De Samvirkende Invalideorganisationer Det Centrale Handicapråd, Forbrugerrådet, Forbrugerstyrelsen, Foreningen af Parallelimportører af lægemidler, Industriforeningen for Generiske Lægemidler (IGL), Konkurrencestyrelsen, Lægemiddelindustriforeningen (Lif), MEGROS, Patient Foreningernes Samvirke og Veterinærmedicinsk Industriforening.

Generelt er der tilslutning til Rådets anbefalinger om en fælles indsats på europæisk plan og til at patienterne, og deres sikkerhed, bør være i fokus i lægemiddelpolitikken. Der udtrykkes tilfredshed med anbefalingerne om en øget indsats i forhold til udvikling af lægemidler og sikring af optimal lægemiddelinformation til patienter og sundhedspersonale. I høringssvarene anføres bl.a. følgende:

Danmarks Apotekerforeninq understreger betydningen af, at lægemiddelinformation er neutral og uvildig, og at den derfor er tilgængelig via sundhedspersonale, og ikke industrien.

Dansk Svgepleieråd peger på dokumentation for en hyppig forekomst af fejl ved ordination og udlevering af lægemidler, herunder især forvekslingsfejl. Rådet foreslår derfor, at der i resolutionen indsættes et indsatsfelt om forebyggelse af medicineringsfejl med særlig fokus på forveksling af lægemidler.

Lægemiddelindustriforeningen (Lif) finder det meget relevant at styrke den europæiske lægemiddelindustris konkurrenceevne gennem en øget harmonisering af godkendelsen af lægemidler og en hurtigere adgang til markedsføring af nye lægemidler.

For så vidt angår patienthensyn, foreslår Lif, at lægemiddelindustrien også inddrages i arbejdet med etablering af et europæisk informationssystem om lægemidler

I relation til udviklingen i sundhedsudgifterne peger Lif på, at der i konklusionsteksten kunne indgå betragtninger om nye lægemidlers fordele i patientbehandlingen. Desuden foreslår Lif indføjet en opfordring til Kommissionen om at etablere et forum for erfaringsudveksling om lægemidlers omkostningseffektivitet samt en understregning af behovet for at styrke priskonkurrencen for lægemidler uden offentlige tilskud.

Patient Foreningernes Samvirke (PFS) stiller sig positivt til hovedparten af anbefalingerne; PFS er i tvivl om, hvor meget de vil nytte, men fremhæver, at de dog "trækker i den rigtige retning". PFS kan bl.a. tilslutte sig en vurdering af kosteffektiviteten af lægemidler, således at der tilvejebringes mest mulig helbredelse for pengene - uanset om udgiften dækkes af patienterne eller det offentlige. PFS er især tilfreds med anbefalingen om støtte til patientgruppers arbejde, og glæder sig i den forbindelse til at politikerne vil lytte til patientgruppernes mening.

8. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Sundhedsudvalg.

Dagsordenspunkt 18: Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2001183/EF om traditionelle plantelægemidler - (KOM (2002) 1 endelig. Ændret forslag KOM 2003/0161 endelig udg.)

Revideret notat.

1. Indledning

Den 17. januar 2002 fremlagde Kommissionen forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2001183/EF om traditionelle plantelægemidler - (KOM (2002) 1 endelig). Forslaget er udarbejdet som en ændring af direktiv 2001183/EF om oprettelse af en fællesskabskodeks for humanmedicinske lægemidler.

Europa-Parlamentet vedtog sin første udtalelse om direktivforslaget den 21. november 2002. På baggrund af Europa-Parlamentets udtalelse har Kommissionen fremsat et ændret forslag til direktivet af 9. april 2003 (KOM/2003/0161 endelig udg.).

Fælles holdning til direktivforslaget er vedtaget på rådsmøde (økonomi) den 4. november 2003.

Sagen er sat på dagsordenen for rådsmødet (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 2.-3. december 2003 med henblik på orientering fra formandskabet.

2. Retsgrundlag

Forslaget har hjemmel i EF-traktatens artikel 95, og det skal vedtages af Rådet med kvalificeret flertal i fælles beslutningstagen med Europa-Parlamentet efter proceduren i artikel 251.

3. Formål og indhold

Med direktivforslaget er det hensigten at gennemføre en specifik regulering af betingelserne for markedsføring af traditionelle plantelægemidler (lægemidler med aktive indholdsstoffer af en eller flere planter/plantedele) med det formål at øge brugernes sikkerhed og at lette produkternes markedsføring i det indre marked.

En ny regulering omfatter en forenklet registreringsprocedure med mere lempelige dokumentationskrav. Produkternes sikkerhed kræves ikke dokumenteret gennem videnskabelige undersøgelser og kliniske forsøg, men sikkerheden kan i stedet dokumenteres ved litteraturhenvisninger eller gennem ekspertudtalelser der dokumenterer, at produkterne har været anvendt medicinsk igennem en længere årrække.

Direktivforslaget lægger op til en bedre udnyttelse af den europæiske ekspertise på området, idet der foreslås nedsat et nyt udvalg for plantelægemidler under EU's Agentur for Lægemiddelvurdering.

4. Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Det er regeringens vurdering, at Kommissionens forslag er i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet.

5. Udtalelse fra Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet vedtog sin første udtalelse om reformforslaget den 21. november 2002. Udtalelsen indeholdt 27 ændringsforslag, hvoraf Kommissionen og Rådet helt eller delvist har accepteret halvdelen. Kommissionen og Rådet har således bl.a. accepteret Parlamentets forslag om:

  • At udvide den forenklede registreringsprocedure til også at omfatte lægemidler,

som indeholder andre bestanddele end plantestoffer

  • At udvide det nye Udvalg for Plantelægemidlers opgaver til også at omfatte

spørgsmål vedrørende nationale godkendelser/registreringer af plantelægemid

ler

  • At sikre repræsentation af eksperter med forskellig baggrund i Udvalget for Plantelægemidler
  • At nedsætte minimumsperioden for et traditionelt plantelægemiddels anvendelse i Fællesskabet fra 15 til 10 år (af Kommissionen ændret til anvendelse også mindre end 10 år - efter vurdering i Udvalget for Plantelægemidler) At de berørte medlemsstater ikke kun skal tage hensyn til hinandens registreringer, men at de er forpligtet til at anerkende tilladelser eller registreringer, som andre medlemsstater har udstedt i henhold til direktivet.

Europa-Parlamentet forventes at vedtage sin anden udtalelse om forslaget den 15.-18. december 2003.

6. Gældende danske regler

Naturlægemidler, herunder plantelægemidler, er i dansk ret reguleret i lægemiddelloven og en række bekendtgørelser udstedt i henhold til loven.

Efter § 15, stk. 2, i lægemiddelloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 656 af 28. juli 1995 med senere ændringer fastsætter indenrigs- og sundhedsministeren regler om udstedelse af en markedsføringstilladelse til naturlægemidler. De nærmere regler om naturlægemidler er fastsat i bekendtgørelse nr. 790 af 21. september 1992, som ændret ved bekendtgørelse nr. 573 af 5. juli 1995. Efter bekendtgørelsen skal dokumentationen for lægemidlets uskadelighed og effekt ved den angivne indikation ske i form af henvisning til europæisk eller nordamerikansk videnskabelig litteratur. Lægemiddelstyrelsen kan dog, når der er tale om traditionelle, her i landet almindeligt kendte og længe anvendte naturlægemidler undlade at kræve bibliografisk dokumentation.

7. Konsekvenser

Mht. lovgivningsmæssiqe konsekvenser vil qennemførelse af direktivet i dansk ret kræve ændring af bekendtgørelsen om naturlægemidler.

Mht. økonomiske oq administrative konsekvenser er det Indenrigs- og Sundhedsministeriets vurdering, at de plantelægemidler, der er godkendt som naturlægemidler her i landet på grundlag af videnskabelig bibliografisk dokumentation ikke falder ind under det foreslåede direktiv. Disse lægemidler opfylder allerede kriterierne for tilladelse til markedsføring efter bestemmelsen i direktiv 2001/83/EF om almindelig anerkendt anvendelse på det medicinske område. Derimod vil de plantelægemidler, der er godkendt alene i kraft af deres her i landet almindeligt kendte og lange anvendelse, være omfattet af bestemmelserne i direktivet. For disse lægemidlers vedkommende vil der skulle indsendes bibliografisk dokumentation for deres sikkerhed og deres medicinske anvendelse gennem en længere årrække.

Direktivet vil i almindelighed gøre det lettere for virksomhederne at dokumentere plantelægemidlernes sikkerhed og virkning. Specielt vil det blive væsentligt lettere for virksomhederne at udarbejde ansøgninger om registrering, når udvalget for plantelægemidler under Lægemiddelagenturet har udarbejdet en liste over plantestoffer og monografier for plantelægemidlerne. Harmoniseringen af de krav, der stilles til godkendelse af plantelægemidler, vil betyde et større marked for fremstillerne af de omhandlede lægemidler. Der må samtidig forventes en øget konkurrence på markedet for traditionelle plantelægemidler.

Lægemiddelstyrelsen vil i forbindelse med ikrafttrædelsen af ordningen få en øget arbejdsbyrde med vurdering af, i hvilket omfang allerede markedsførte plantelægemidler lever op til direktivets regler. Hertil kommer, at Lægemiddelstyrelsens deltagelse i Udvalget for Plantelægemidler er en ny og udvidet aktivitet og vil således betyde et forøget træk på styrelsens ressourcer. På længere sigt vil Lægemiddelstyrelsens arbejde med at vurdere ansøgninger om godkendelse af plantelægemidler imidlertid forudses at blive lettet efterhånden som de enkelte plantestoffer optages på den fælles liste, og der udarbejdes monografier over de enkelte plantelægemidler.

Forslaget skønnes ikke at have konsekvenser for kommunerne og amtskommunerne.

Mht. sundhedsbeskyttelsen forventes harmoniserede markedsføringsbetingelser for naturlægemidler at have en positiv effekt på beskyttelsesniveauet i Danmark og i hele Fællesskabet.

8. Høring

Kommissionens forslag af 17. januar 2002 og ændrede forslag af 9. april 2002 har været til høring hos en bred kreds af institutioner og organisationer. Generelt kan hovedparten af de hørte tilslutte sig en harmonisering af plantelægeområdet. Fra forbrugerside fremhæves dog, at forslaget overvejende tager hensyn til producenterne, og ikke forbrugerne.

9. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Forslaget er tidligere blevet forelagt til orientering for Folketingets Europaudvalg den 21. juni 2002 samt til forhandlingsoplæg 26. september 2003.

Grundnotat er fremsendt til Europaudvalget den 18. juni 2002.

Dagsordenspunkt 19: Revision af fællesskabslovgivningen om lægemidler, herunder Lægemiddelagenturet - KOM (2001) 404 endelig)

a) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastlæggelse af fællesskabsprocedurer for godkendelse og overvågning for så vidt angår human- og veterinærmedicinske lægemidler og om oprettelse af et europæisk agentur for lægemiddelvurdering. (2001/0252 (COD)). Ændret forslag (KOM/2002/0735 endelig udg.)

b) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2001183/EF om oprettelse af en fællesskabskodeks for humanmedicinske lægemidler. (2001/0253 (COD)). Ændret forslag (KOM(2003) 163 endelig).

c) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2001182/EF om oprettelse af en fællesskabskodeks for veterinærlægemidler. (2001/0254 (COD)). Ændret forslag (KOM(2003) 163 endelig).

Revideret notat.

1. Indledning

Den 26. november 2001 fremlagde Kommissionen ovennævnte 3 forslag til revision af EU-lovgivningen om lægemidler, der udgør et samlet reformforslag - KOM (2001) 404 endelig. Europa-Parlamentet vedtog sin 1. udtalelse om reformforslaget den 23. oktober 2002. På baggrund af Europa-Parlamentets udtalelse har Kommissionen udarbejdet ændrede forslag.

Ved rådsmødet (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 2.3. juni 2003 blev der opnået politisk enighed om forslaget til henholdsvis forordning og direktivet om humane lægemidler. Fælles holdning til det samlede reformforslag er efterfølgende blevet vedtaget på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 29. september 2003.

Sagen er sat på dagsordenen for rådsmødet (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 2.- 3. december 2003 med henblik på orientering fra formandskabet og politisk drøftelse.

2. Retsgrundlag

Forordningsforslaget har hjemmel i EF-traktatens artikel 95 og artikel 152, stk. 4, litra b, og de to direktivforslag har hjemmel i EF-traktatens artikel 95. Forslagene skal vedtages af Rådet med kvalificeret flertal i fælles beslutningstagen med Europa-Parlamentet efter proceduren i artikel 251.

3. Formål og indhold

Kommissionens samlede reformforslag består dels af et forordningsforslag, der afløser den gældende forordning, 2309/83 (EØF), dels af to direktivforslag, hvor det ene forslag ændrer de gældende regler om lægemidler til humant brug som kodificeret i direktiv 2001/83/EF, og hvor det andet forslag ændrer de gældende regler om veterinære lægemidler som kodificeret i direktiv 2001/82/EF.

De foreslåede ændringer af de gældende EU-bestemmelser om lægemidler har grundlæggende til formål at sikre et fortsat højt niveau for beskyttelsen af menneskers og dyrs sundhed, og at styrke det indre marked for lægemidler. Desuden er målsætningen, at tilpasse regelsættet til EU's kommende udvidelse samt at forenkle og effektivisere de gældende regler.

4. Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Det er regeringens vurdering, at Kommissionens forslag er i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet.

5. Udtalelse fra Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet vedtog sin første udtalelse om reformforslaget den 23. oktober 2002. Udtalelsen, der indeholdt omkring 175 ændringsforslag, omfattede bl.a. forslag om:

  • at anvendelsesområdet for den centrale godkendelsesprocedure bliver obligatorisk for alle lægemidler med et indhold af nye aktive stoffer
  • at bestyrelsen for EU's lægemiddelagentur (EMEA) - foruden af 15 medlemmer udpeget af Rådet i samråd med Europa-Parlamentet, og 1 medlem fra Kommissionen - sammensættes af 2 repræsentanter fra industrivirksomheder og 1 repræsentant fra henholdsvis patient-, læge- og sygesikringsside
  • at EMEA's ekspertudvalg udpeges således, at hver medlemsstat foreslår 5 personer med ekspertise på området, og blandt disse udpeger EMEA's eksekutivdirektør herefter 1 medlem fra hver medlemsstat.

Forslaget behandles i øjeblikket i Europa-Parlamentet i 2. læsning. Parlamentet forventes at vedtage sin anden udtalelse den 15.-18. december 2003.

6. Gældende danske regler

EU-lovgivningen om lægemidler er gennemført i dansk ret ved lov om lægemidler, jf. lovbekendtgørelse nr. 656 af 28. juli 1995 med senere ændringer, samt en række bekendtgørelser.

7. Konsekvenser

Mht. lovgivningsmæssiqe konsekvenser vil en vedtagelse af reformforslaget kræve ændringer i lægemiddelloven med tilhørende bekendtgørelser, herunder ændringer i Fødevaredirektoratets bekendtgørelse om lægemidler til dyr.

Mht. økonomiske og administrative konsekvenser indfører forslagene ikke nye ordninger af administrativ karakter, men justerer og udbygger eksisterende ordninger.

De enkelte delelementer vil medføre både et øget og et formindsket ressourceforbrug hos henholdsvis myndigheder og virksomheder. Det er imidlertid vanskeligt at foretage et præcist skøn over de samlede økonomiske og administrative konsekvenser af forslagene.

Mht. sundhedsbeskyttelsen forventes reformen at indebære, at afgørende nye behandlingsformer kan komme patienterne til gode på et tidligere tidspunkt end i dag. Samtidig skærpes overvågningen af de markedsførte lægemidler. Forslagene forventes derfor at have en positiv effekt på beskyttelsesniveauet i Danmark såvel som i EU.

8. Høring

Kommissionens forslag af 26. november 2001 har været til høring hos en bred kreds af institutioner og organisationer. Generelt er der enighed om målsætningen med, at det fremover gøres nemmere og hurtigere at markedsføre lægemidler, herunder nye lægemidler i EU - for at patienter hurtigere kan få adgang til nye behandlingsformer. En forudsætning er, at der fortsat sikres en ensartet høj kvalitet og sikkerhed ved produkterne.

9. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har tidligere været til orientering for Folketingets Europaudvalg den 21. september 2001 (foreløbig orientering før Kommissionens endelige forslag var offentliggjort), den 21. juni og den 29. november 2002.

Forordningen og forslaget til direktiv om humane lægemidler har været forelagt Europaudvalget den 28. maj 2003 til forhandlingsoplæg. På samme møde blev forslaget til direktiv om veterinære lægemidler forelagt til orientering. Forslaget til direktiv om veterinære lægemidler har været forelagt Europaudvalget til forhandlingsoplæg den 26. september 2003.

Grundnotat er fremsendt til Europaudvalget den 19. marts 2002.

Dagsordenspunkt 20: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer - KOM(2003)424

Revideret notat.

1. Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2003) 424 af 16. juli 2003 fremsendt forslag til EuropaParlamentets og Rådets forordning om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer. Forslaget er oversendt til Rådet den 17. juli 2003. Den danske udgave forelå den 25. juli 2003.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 95 og skal behandles efter proceduren for fælles beslutningstagen i TEF artikel 251.

30

Forslaget er sat på dagsorden for rådsmøde (Beskæftigelse, sociale forhold, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 1.-2. december 2003 med henblik på præsentation af fremskridtsrapport.

2. Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Formålet med forslaget er at fastsætte fælles regler for ernærings- og sundhedsanprisninger ved markedsføring af fødevarer. Medlemsstaterne har hidtil haft forskellige holdninger og fortolkninger og derfor divergerende praksis på området.

Kommissionens begrundelse for at fremsætte forslaget er,

  • at opnå et højt niveau af forbrugerbeskyttelse,
  • at forbedre varernes frie bevægelighed,
  • at øge retssikkerheden for virksomheder,
  • at sikre fair konkurrence på fødevareområdet, samt
  • at promovere og beskytte innovation på fødevareområdet.

Fælles anprisningsregler vurderes at være nødvendige til opfyldelse af disse mål. Regeringen deler denne opfattelse, og forslaget vurderes derfor at være i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet.

3. Formål og indhold

Forslaget dækker ernærings- og sundhedsanprisninger i mærkning, præsentation og markedsføring af fødevarer og har til formål at fastsætte fælles regler for ernærings- og sundhedsmæssige anprisninger. Ernæringsanprisninger er anprisninger af energiindhold, næringsstoffer eller andre stoffer i en fødevare. Sundhedsanprisninger er anprisninger af den effekt, en fødevare eller indholdet i en fødevare har på sundheden, herunder på nedsættelse af risikoen for sygdomme.

Kun de ernærings- og sundhedsanprisninger, som er i overensstemmelse med forslaget, vil fremover være tilladte i mærkningen, præsentationen og markedsføringen af fødevarer. De foreslåede bestemmelser anvendes kun, når der gives frivillige oplysninger (anprisninger) som supplement til oplysninger, der i henhold til gældende EUbestemmelser er obligatoriske. Heraf følger, at forslaget kun får virkning for erhvervsdrivende, hvis de giver sådanne supplerende oplysninger i markedsføringen af fødevare r.

Forslaget skal sikre, at ernærings- og sundhedsanprisninger bliver markedsført på en troværdig og meningsfuld måde, således at forbrugerne bliver i stand til at træffe informerede og meningsfulde valg ved indkøb af fødevarer.

EU har harmoniseret detaljerede regler for mærkningen af fødevarer, jf. EuropaParlamentets og Rådets direktiv 2000/13/EF (mærkningsdirektivet) og for deklaration af næringsstoffer, jf. Rådets direktiv 90/496/EØF. I de allerede fastsatte mærkningsregler er der fastsat det grundlæggende princip, at anprisninger ikke må vildlede forbrugeren. Mærkningsdirektivet indeholder endvidere et forbud mod sundhedsanprisninger, der tillægger en fødevare egenskaber til forebyggelse, behandling og helbredelse af en menneskelig sygdom eller giver indtryk af sådanne egenskaber. Mærkningsdirektivet vil efter vedtagelse af forslag KOM (2003) 424 fortsat være gældende, idet forslaget skal supplere mærkningsdirektivet og fastsætte de generelle principper samt de specifikke betingelser for anvendelse af ernærings- og sundhedsanprisninger.

Forslaget omfatter alle fødevarer bestemt til den endelige forbruger og cateringsektoren m.v. Hvor der er fastsat særlige EF-bestemmelser om anprisning af fødevarer til særlig ernæring, skal disse fortsat være gældende.

Forslaget opstiller generelle principper, som skal gælde for alle ernærings- og sundhedsanprisninger. Anprisningerne må ikke være vildledende, de må ikke give anledning til tvivl om forsvarligheden af at spise andre fødevarer, og de ikke må give indtryk af, at en afbalanceret kost ikke er tilstrækkelig til at dække behovet for næringsstoffer. Derudover skal anprisninger kun tillades, hvis de er tilstrækkeligt videnskabeligt dokumenterede, og den anpriste effekt skal være forståelig for den almindelige forbruger.

Forslaget tager udgangspunkt i, at anprisninger skal kunne anvendes for alle typer af fødevarer. Dog skal der senest 18 mdr. efter forordningens vedtagelse i komitéprocedure fastsættes særlige ernæringsprofiler, som fødevarer skal overholde for at kunne anvende en anprisning. Eksempelvis anerkendes, at der kan være tale om særlige ugunstige sammensætninger af fødevarer, f.eks. højt indhold af fedt, mættede fedtsyrer, sukker, m.v., som vil medføre, at disse fødevarer ikke er egnede til at blive anprist. Derudover skal anprisning af alkoholiske drikkevarer på over 1,2 % vol. ikke være tilladt, med undtagelse af anprisning af nedsat energi- eller alkoholindhold.

For så vidt angår ernæringsanprisninger opstiller forslaget en positivliste over de anprisninger, der er tilladte, samt hvilke kriterier der skal være opfyldt, for at en fødevare kan forsynes med disse anprisninger. Der tages herved hensyn til de eksisterende bestemmelser i visse medlemsstater, til de af Codex Alimentarius udarbejdede retningslinier og til visse EU-bestemmelser. En ændring af listen skal ske i henhold til komitéprocedure og efter høring af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA).

For sundhedsanprisninger foreslås en godkendelsesordning. Der skelnes dog mellem anprisninger, der baseret på veletableret viden beskriver næringsstoffers eller andre stoffers virkning på normale fysiologiske funktioner, og de øvrige sundhedsanprisninger, herunder anprisninger, der beskriver en reduceret risiko for sygdom. Ifølge forslaget skal medlemsstaterne forelægge en liste over førstnævnte anprisninger til Kommissionen, og efter høring af EFSA skal der senest 3 år efter forordningens vedtagelse i komitéprocedure vedtages en liste over tilladte anprisninger. De øvrige sundhedsanprisninger skal efter ansøgning underkastes en vurdering af EFSA. Ansøger er ansvarlig for at fremskaffe den videnskabelige dokumentation, der underbygger anprisningen. EFSA afgiver en udtalelse om ansøgningen, som skal offentliggøres, og der fastsættes en frist på 30 dage til at komme med bemærkninger. Kommissionen fremsætter herefter et forslag til beslutning vedr. den konkrete anprisning, og forslaget vedtages eller forkastes efter komitéprocedure.

Forslaget indeholder regler om beskyttelse i 7 år af videnskabelige data og andre oplysninger fremlagt af ansøgeren efter godkendelsesdatoen.

Visse sundhedsanprisninger vil ikke blive tilladt. Det drejer sig om anprisninger, som henviser til generelle, uspecifikke positive virkninger på almenhelbred og velvære, anprisninger, der henviser til psykologiske og adfærdsmæssige funktioner, og anprisninger, som henviser til slankende virkning eller vægtkontrol.

For så vidt angår sundhedsanprisninger blev man først i maj 2003 i Codex Committee on Food Labelling enige om definitioner og betingelser, som forventes færdigudarbejdet og vedtaget senere på året.

4. Udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.

5. Gældende dansk ret

Der er i dansk ret i medfør af § 20, stk. 1, i lov nr. 471 af 1. juli 1998 om fødevarer m.m. (fødevareloven) som ændret ved lov nr. 279 af 25. april 2001, et forbud mod sygdomsrelaterede sundhedsanprisninger, som er baseret på mærkningsdirektivet.

Danmark har i foråret 2003 overfor Kommissionen notificeret et udkast til bekendtgørelse om sundhedsanprisninger, som vil kunne støtte tre af de nuværende kostråd. Udgangspunktet ved udarbejdelsen af bekendtgørelsen har været, at kun sundhedsanprisninger, der er i overensstemmelse med den nationale ernærings- og sundhedspolitik, og som kan støtte denne politik, bør tillades. Kommissionen har meddelt, at behandlingen af notifikationen er stillet i bero med henblik på at færdigforhandle de kommende EU-regler om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer.

Regler om emæringsanprisninger er fastsat i bekendtgørelse nr. 198 af 20. marts 1992 om næringsdeklaration m.v. af færdigpakkede levnedsmidler.

6. Konsekvenser

Justitsministeriet har peget på, at en vedtagelse af forslaget i dets nuværende form, indeholdende en ordning med krav om forudgående godkendelse af sundhedsanprisninger ikke vil være forenelig med grundlovens § 77.

En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.

Forordningen vil være direkte gældende i Danmark og skal derfor ikke implementeres. Det kan dog blive nødvendigt at ændre fødevareloven, jf. ovenstående.

Forslaget vurderes ikke at få statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser.

7. Høring

Forslaget har i medfør af fødevarelovens § 6, stk. 1, været sendt i høring til en bred kreds af organisationer og myndigheder.

Den Kongelige Veterinær oq Landbohøjskole henholder sig til udtalelse fra Institut for Human Ernæring, som finder det væsentligt, at anprisninger kun kan accepteres for fødevarer, hvor der eksisterer solid videnskabelig dokumentation for virkninger. Det bør derfor præciseres, at der skal være tale om dokumentation ifølge evidens-baserede principper, og at enhver tvivl bør komme forbrugeren - og ikke industrien - til gode.

Forbruqerrådet finder, at anprisninger kan indføres, hvis de sigter på at løse nationale kostrelaterede problemer, og under forudsætning af, at der er dokumentation herfor, at de er et nyttigt redskab i ernæringsoplysningen og medvirker til et bedre kostvalg og færre kostrelaterede sygdomme, at anprisningerne udformes således, at de er forståelige for forbrugerne, samt at der ud fra en cost/benefit betragtning er flere fordele end ulemper (bl.a. øget administration og kontrol). Forbrugerrådet finder det derfor afgørende, at Danmark i den videre proces arbejder for, at der indføres en "klausul" i forordningen, som skal kunne opfylde de ovennævnte formål, herunder en evaluering af effekten af anprisninger på befolkningens kostvalg samt de offentlige ressourcer anvendt på kontrol og administration. Forbrugerrådet finder det positivt, at forslaget indfører krav om ernæringsprofiler for fødevarer, som kan anprises, men peger på, at der også bør inddrages andre diskvalificerende egenskaber end dem, som indgår i ernæringsprofilerne, f.eks. indhold af koffein eller permanent højt indhold af forurenende stoffer. Rådet opfordrer til, at der inden forordningens ikrafttræden tages stilling til problematiske produkter som slik, læskedrikke og snacks, og peger derudover på, at en række af de i forslaget benyttede begreber er uklare og bør defineres yderligere. Det bør bl.a. præciseres, hvilke krav der stilles til videnskabelige data. Med hensyn til forbrugerforståelse foreslås, at det bør sikres, at dette krav indfries, f.eks. ved test i forbrugerpaneler, og at resultatet herfra skal indgå i ansøgningen til EFSA. Når det gælder listen over ernæringsanprisninger foreslås, at der arbejdes for at få fastlagt en ensartet terminologi for at skabe større forståelse og genkendelighed. Hvis anprisningen "højt indhold" skyldes tilsatte stoffer, bør dette klart fremgå.

Det Økologiske Fødevareråd henviser til bemærkninger fra Landbrugsraadet og Økologisk Landsforening. Økologisk Landsforeninq støtter udtalelsen fra Landbrugsrådet, men finder generelt, at forslaget er et resultat af fødevarekoncerners ønske om at udvikle markedet for funktionelle fødevarer. Der sættes spørgsmålstegn ved om forslaget fremmer sundheden hos forbrugerne, da der i forslaget henvises til, at internationale undersøgelser har vist det modsatte. Derudover findes det bekymrende, hvis forslaget favoriserer mad, hvis sundhed er baseret på tilsatte eller fjernede enkeltstoffer på bekostning af naturlige fødevarer. Herved vil økologiske - og biodynamiske produkter vanskeligt kunne vinde frem. Udtrykker bekymring for, hvordan forbrugerne sikres adgang til relevante oplysninger i relation til forslagets vægtning af databeskyttelse.

Landbruqsrådet på vegne af organisationerne Dansk Landbrug, Mejeriforeningen, Dansk Erhvervsgartnerforening, Kødbranchens Fællesråd og Fjerkrærådet er generelt tilhænger af en harmonisering af området, og finder, at forslaget er udtryk for et fornuftig kompromis mellem skeptikere og tilhængere af anvendelsen af anprisninger. Landbrugsrådet finder det positivt, at det med forslaget nu bliver muligt at give dokumenteret og relevant information, og støtter, at EFSA forestår den videnskabelige evaluering. Understreger vigtigheden af databeskyttelse af hensyn til fortsat innovation og udvikling i fødevaresektoren. Landbrugsrådet er enig i, at definitioner og retningslinier fra Codex inddrages. Rådet finder i øvrigt, at forslaget grundlæggende skal fremme en afbalanceret kost, baseret på et valg mellem alle typer af fødevarer, og finder det derfor ikke hensigtsmæssigt, at det ikke vil være muligt at anprise mælk for en række vigtige næringsstoffer, herunder calcium.

Fødevareindustrien støtter et harmoniseret regelværk, og støtter forordningens generelle mål, som også tillader fødevareindustriens virksomheder at markedsføre og anprise innovative produkter. Fødevareindustrien finder det væsentligt, at tilladte anprisninger er videnskabeligt veldokumenterede, og støtter, at EFSA skal varetage denne opgave, men finder det ikke hensigtsmæssigt, at EFSA også skal vurdere den eksakte formulering af anprisninger samt forbrugernes forståelse af anprisninger. Dette bør være producentens ansvar at verificere. Fødevareindustrien finder det væsentligt, at forbrugerne har ret til relevant information om fødevarers ernæringsmæssige og sundhedsmæssige egenskaber for at træffe et valg. Herudover fremføres en række specifikke kommentarer til forordningsteksten, herunder følgende: Vedrørende fastsættelse af ernæringsmæssige profiler peges på, at man ikke tror, at dette vil bidrage til en bedre forbrugerinformation, men dog at en vis begrænsning vil øge troværdigheden af anprisningerne. Det vil også være en styrkelse af troværdigheden, at der ryddes op i en række "gråzone-anprisninger", men kan principielt ikke støtte, at nogle anprisninger udelukkes på forhånd, uden at der gives mulighed for en videnskabelig vurdering. Fødevareindustrien stiller sig endelig positiv overfor en liste over sundhedsanprisninger, der beskriver et næringsstof eller et andet stofs betydning for vækst og udvikling, men finder det uhensigtsmæssigt at have en liste over afviste sundhedsanprisninger.

Danske Slaqterier finder det hensigtsmæssigt med harmoniserede regler, men peger på, at teksten åbner op for fortolkningsmuligheder, som kan resultere i, at der alligevel ikke bliver de samme regler i alle EU-lande. I definitionen af ernæringsanprisning gøres opmærksom på, at det er vigtigt at kunne angive generelle oplysninger om f.eks. fedtindhold, uden at dette bliver betragtet som en anprisning.

Danisco hilser forslaget velkomment, men finder det ikke muligt at danne sig et klart billede af, hvilken betydning forslaget får, før der er fastlagt præcise retningslinier for den videnskabelige dokumentation, der kræves for at få tilladelse til at anprise. Danisco er uforstående over for, at anprisninger, der henviser til psykologiske og adfærdsmæssige funktioner ikke bør tillades, og mener, at de bør tillades, hvis de kan underbygges videnskabeligt. Derudover peges på, at man ved fastsættelse af ernæringsprofiler bør tage hensyn til karakteren af det enkelte produkt. Det anbefales endelig, at man i forslaget inddrager definitioner for "transfedtfattig" og "transfedtfri".

Helsebranchens Leverandørforening kan ikke acceptere et forbud mod anprisninger, der henviser til generelle, uspecifikke positive virkninger, for godt almenhelbred og velvære, anprisninger der henviser til psykologiske og adfærdsmæssige problemer, samt anprisninger, der henviser til slankende virkning, nedsat sulefølelse eller øget mæthed, hvis der kan fremlægges dokumentation for disse anprisninger. Finder det også uhensigtsmæssigt, at der tilsyneladende kun skal tages hensyn til mangeårig, ukontroversiel videnskabelig viden ved vurderingen, af hvilke sundhedsanprisninger, der kan komme på listen over næringsstoffer eller andre stoffers betydning for vækst og udvikling, m.v., og at ny viden også bør kunne inddrages. Er i øvrigt bekymret med hensyn til, at der stilles så store krav til dokumentation, at kun de store, multinationale fødevarevirksomheder har mulighed for at få godkendt en anprisning.

Marqarine Industri Foreningen finder det problematisk, at det ikke er tilladt at anprise højt indhold af flerumættede - og enkeltumættede fedtsyrer samt lavt indhold af transfedt, da der er behov for at vejlede forbrugerne om at skifte mættet fedt ud med umættet fedt i overensstemmelse med anbefalinger fra WHO og Ernæringsrådet, som også fremgår af den officielle danske ernæringspolitik. Med hensyn til transfedt peges på, at der fortsat er behov for at anprise produkter uden indhold af transfedt. Derudover bemærkes med hensyn til sundhedsanprisninger, at man bør arbejde for, at fedtstoffer ikke udelukkes fra at kunne anprises.

Bryqqeriforeninqen og Danske Læskedrik Fabrikanter stiller sig generelt positive til forslaget og støtter det overordnede princip om, at anprisninger kun tillades, hvis de er tilstrækkeligt videnskabeligt dokumenterede, og har tillid til, at EFSA vil forestå den pågældende vurdering. Bryggeriforeningen og Danske Læskedrik Fabrikanter kan derfor ikke støtte de begrænsninger for anvendelse, som kun tillader anprisning af reduceret energi- eller alkoholindhold for alkoholiske drikkevarer. Foreningen finder, at forbrugerbeskyttelse bedst sikres ved tilstrækkelig information frem for at fastsætte forbud, og der udtrykkes ønske om at kunne oplyse om næringsindholdet i øl, da moderat indtag af øl kan indgå i en varieret kost.

Coop-Danmark hilser forslaget velkomment, da det giver ensartede retningslinier og definitioner, og giver forbrugerne mulighed for at sammenligne produkter på markedet. Coop-Danmark finder det vigtigt, at anprisningerne skal understøtte den nationale ernæringsoplysning for at undgå at forvirre forbrugerne og fastholde fokus på at fremme sundheden. Organisationen tilslutter sig bl.a. forbudet mod anprisning af alkoholiske drikkevarer, har derudover specifikke bemærkninger til flere af de i bilaget anførte ernæringsmæssige anprisninger, og peger bl.a. på, at betegnelsen "beriget" er for positiv, og at betegnelsen "tilsat" i stedet bør anvendes.

De Samvirkende Købmænd er enige i, at der bør tillades sundhedsanprisninger, herunder "reduceret risiko for sygdom", og finder, at forslaget giver tilstrækkelig mulighed for at sikre, at der kun tillades anprisninger, der er seriøse og velunderbyggede. De Samvirkende Købmænd finder det især relevant at benytte anprisninger, der bygger på almindeligt anerkendte videnskabelige data og finder det også nyttigt at have opstillet kriterier for benyttede ernæringsmæssige anprisninger. Foreningen har derudover specifikke kommentarer af forståelsesmæssig karakter til flere af artiklerne. Generelt ønsker man, at der arbejdes for at etablere fornuftige overgangsordninger.

Forslaget har desuden været i høring i Det Rådqivende Fødevareudvalg som har udtalt følgende:

Mejeriforeningen ser frem til EU-regler for ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer, men er skeptisk over for ideen med ernæringsprofiler for den enkelte fødevare. Hvis anprisningerne baseres på "gode" og "dårlige" fødevarer, underkendes det grundlæggende princip inden for ernæringen om, at der ikke findes "gode" og "dårlige" fødevarer, men derimod "gode" og "dårlige" kostvaner. Eksempelvis er osten en god kalciumkilde til forbrugere, som ikke bryder sig om at drikke mælk eller indtage syrnede mælkeprodukter. Det vil være uheldigt, hvis man ikke kan fortælle forbrugerne, at ost har et højt indhold af kalcium, fordi osten også indeholder fedt.

Foreningen har herudover en række konkrete bemærkninger til forordningsteksten og bemærker bl.a. at mælk er en basisfødevare, der i stort omfang bidrager til den daglige næringsindtagelse, hvorfor det bør være muligt også at anprise vigtige næringsstoffer, der er tilstede i betydende mængder (f. eks riboflavin, calcium og fosfor). Det skal derfor foreslås, at kriterierne også kan bringes til at gælde pr. portion eller i forhold til myndighedernes anbefalede daglige indtag.

For så vidt angår transfedtsyrer bemærker Mejeriforeningen, at det er vigtigt i det omfang, disse kommer til at indgå i forordningen, at der skelnes mellem dem, som naturlig er tilstede i visse fødevarer af animalsk oprindelse, og transfedtsyrer i industrielt hærdede fedtstoffer.

Fødevareindustrien støtter generelt harmonisering samt forordningens generelle mål, som også vil tillade Fødevareindustriens virksomheder at markedsføre og anprise innovative produkter, som er resultater af investering i forskning og udvikling. FødevareIndustrien finder det meget væsentligt, at tilladte anprisninger skal være videnskabeligt veldokumenterede, og synes, at det er rigtigt og godt, at EFSA skal godkende de anprisninger, der må anvendes. Samtidig er det meget væsentligt, at der anvendes en formulering, der giver forbrugerne reel oplysning og ikke vildleder.

Fødevareindustrien har herudover en række bemærkninger til selve forordningsteksten. Eksempelvis anføres, med henvisning til Artikel 4, at man principielt ikke tror, at ernæringsprofiler vil bidrage til Kommissionens ønske om bedre forbrugerinformation, men samtidig finder man, at en vis begrænsning vil øge troværdigheden af anprisningerne.

Fødevareindustrien er desuden enig i Kommissionens intention om at rydde op i "gråzone-anprisninger". Det vil styrke troværdigheden af de anprisninger, der tillades.

Forbrugerrådets grundlæggende opfattelse er, at ernærings- og sundhedsanprisninger kan indføres, hvis de er i overensstemmelse med de officielle nationale kostråd og næringsanbefalinger og sigter på at løse nationale kostrelaterede problemer.

  • der er dokumentation for, at de kan være et nyttigt element i ernæringsoplysningen ved at medvirke til et bedre kostvalg og færre kostrelaterede sygdomme i befolkningen.
  • anprisningerne kan udformes, så de er forståelige for de mennesker, der skal bruge dem.
  • der ud fra en cost/benefit betragtning er flere fordele for forbrugere og samfund end ulemper (i form af bl.a. øget fødevarekontrol og -administration)

Det foreliggende udkast til forordning inddrager ikke det nationale aspekt, ligesom der ikke findes dokumentation for anprisningernes eventuelle positive effekt. Forbrugerrådet finder det derfor helt afgørende, at Danmark i den videre proces omkring forslaget arbejder for, at der indføres en "klausul" i forordningen om, at anprisningerne skal være i overensstemmelse med nationale ernæringsanbefalinger og kostråd samt medvirke til at løse de kostrelaterede problemer, som overvågningsresultater viser. Og at den kommende evaluering af forordningen også indeholder en evaluering af effekten af anprisninger på befolkningens kostvalg samt de ressourcer, det offentlige anvender på kontrol og administration af ordningen.

Forbrugerrådet finder det positivt, at der i det nye udkast er indført krav om ernæringsprofiler for fødevarer, der må anprises. Herudover er det Forbrugerrådets opfattelse, at der bør være overensstemmelse mellem anprisninger afledt af novel food-direktivet og forordningens bestemmelser. Forbrugerrådet vurderer, at "anprisninger for reduktion af sygdom" ikke bør tillades, i og med det er en måde at omgås det eksisterende forbud mod at angive, at en fødevare kan helbrede eller forebygge sygdom. Hvis de alligevel medtages, må det sikres, at grupper af fødevarer (f.eks. frugt og grønt) kan opnå en generisk anprisning, så der ikke blot fokuseres på enkeltprodukters indhold af specifikke enkeltstoffer.

I Forbrugerrådets kommentarer til forordningsudkastet bemærkes, at det af definitionerne fremgår, at det er fødevarers enkelte næringsstoffer, der kan anprises. Det udelukker, så vidt Forbrugerrådet vurderer, generiske anprisninger, som f.eks. "6 om dagen"-kampagnen bygger på, i og med at det er frugt og grønt som sådan, der er videnskabelig dokumentation for og ikke de specifikke frugter og grøntsagers enkeltstoffer. Det er vigtigt, at generiske anprisninger tillades, så der ikke udelukkende fokuseres på enkeltprodukter og enkeltstoffer og bemærker yderligere at "fysiologisk effekt" bør defineres. Det er Forbrugerrådets opfattelse, at den fysiologiske effekt skal kunne påvises/dokumenteres i form af biomarkører.

Landbrugsraadet, på vegne af Dansk Landbrug, Mejeriforeningen, Dansk Erhvervsgartnerforening, Kødbranchens Fællesråd og Fjerkrærådet oplyser, at organisationerne generelt er tilhænger af en harmonisering af området og finder som udgangspunkt, at forslaget er udtryk for et fornuftigt kompromis mellem skeptikere og tilhængere af anvendelsen af anprisninger.

Organisationerne finder, at forslaget skal baseres på gode og dårlige kostvaner ud fra princippet om at fremme en balanceret kost baseret på et velovervejet valg mellem alle typer af fødevarer. Eksempelvis er ost gode kalciumkilder til forbrugere som ikke bryder sig om at drikke mælk eller indtage syrnede mælkeprodukter. Det vil være uheldigt, hvis man ikke kan fortælle forbrugerne, at ost har et højt indhold af kalcium.

Organisationerne lægger vægt på, at det med forslaget nu bliver muligt for producenterne at give dokumenteret og relevant information om et produkts ernærings- og sundhedsmæssige status og funktion og dermed medvirke til at give forbrugerne mulighed for at træffe et kvalificeret og oplyst valg af fødevarer. Organisationerne finder det i øvrigt både vigtigt og hensigtsmæssigt, at Den Europæiske Fødevareautoritet forestår den videnskabelige evaluering for at sikre, at evalueringen er troværdig og generelt bygger på objektive kriterier.

Endelig hilses det velkommen, at definitioner og retningslinjer fra Codex- Alimentarius inddrages i forslaget, og man opfordrer til, at forhandlingerne om anprisninger i Codexregi følges nøje.

Mere specifikt bemærker Landbrugsrådet, at mælk er et basis-levnedsmiddel, der i stort omfang bidrager til den daglige næringsindtagelse, hvorfor det bør være muligt også at anprise indhold af riboflavin, calcium og fosfor. Det skal derfor foreslås, at kriterierne også kan bringes til at gælde for portioner for næringsstoffer der er tilstede i betydende mængder.

En række af organisationerne har derudover afgivet bemærkninger til de enkelte artikler af mere teknisk karakter. Disse bemærkninger vil indgå i det videre arbejde med forslaget.

8. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Grundnotat om forslaget er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 4. september 2003.