Rådsmøde (forbruger) 1-2/12 03 Samlenotat
UDENRIGSMINISTERIET
EUROPAUDVALGET
Alla. ciel - bilaq 219 (offentligt )
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere
Asiatisk Plads 2 DK-1448 København K Tel. +45 33 92 00 00 Fax +45 32 54 05 33 E-mail: um@um.dk Telex 31292 ETR DK Telegr. adr. Etrangeres Girokonto 300-1806
Bilag journalnummer Kontor
i 400.C.2-0 EUK 20. november 2003
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 28. november 2003 - dagsordenspunkt rådsmøde (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 1.-2. december 2003 - vedlægges Økonomi- og Erhvervsministeriets notat om de punkter, der forventes optaget på dagsordenen fsva. Økonomi- og Erhvervsministeriets ansvarsområde.
/" /~1> A"55~~
NOTAT TIL
FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Samlet aktuelt notat vedrørende rådsmøde (forbruger) den 1.-2. december 2003
Indholdsfortegnelse
Pkt. 9 Rådsresolution om forbrugernes sikkerhed i forbindelse med udbud af tjenesteydelser 2 10. Forslag til forordning om samarbejde mellem nationale myndigheder
med ansvar for håndhævelse af lovgivning om forbrugerbeskyttelse (KOM(2003) 443 endelig udg.) 4
14. november 2003
/SC-FS
2/12
Pkt. 9 Rådsresolution om forbrugernes sikkerhed i forbindelse med udbud af tjenesteydelser
Nyt notat
1. Baggrund o2 indhold
Ifølge produktsikkerhedsdirektivet (2001/95/EF) skulle Kommissionen lave en rapport om Fællesskabets indsats vedrørende tjenesteydelsers sikkerhed senest den 1. januar 2003. Kommissionen oversendte denne rapport til Rådet og Europa-Parlamentet den 6. juni 2003. Rådets formandskab har herefter fremsat et forslag til rådsresolution om forbrugernes sikkerhed i forbindelse med udbud af tjenesteydelser. Der er overensstemmelse mellem resolutionen og Kommissionens beretning.
Resolutionens indhold
I resolutionen udtrykkes der tilfredshed med Kommissionens beretning og den deri valgte prioritering af indsatsen inden for området tjenesteydelsers sikkerhed. Tjenesteydelsers sikkerhed kan f.eks. omfatte sikkerhed ved offentlige forlystelser og sportsaktiviteter. Kommissionen anmodes om at forbedre videnbasen om tjenesteydelsers sikkerhed for at kunne identificere de væsentlige risikofaktorer og indkredse prioriterede indsatsområder, som ifølge Kommissionen i første omgang skal være turisme, sport og fritid. Kommissionen opfordres til at undersøge, hvordan sikkerhedsstandarder kan bidrage til et højt forbrugerbeskyttelsesniveau.
Kommissionen anmodes endvidere om at undersøge, om der er behov for konkrete fællesskabsinitiativer på dette område. Det fremhæves, at eventuelle initiativer bør tage behørigt hensyn til små og mellemstore virksomheder for at undgå at påføre disse unødvendige yderligere byrder.
2. Europa-Parlamentets holdning Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig.
3. Nærheds- og proportionalitets princippet
Resolutionsudkastet har ikke konsekvenser, der kan vurderes efter nærhedsog proportionalitetsprincippet.
4. Gældende dansk ret
Gældende dansk ret indeholder enkelte bestemmelser om turisme, sport og fritid. Som eksempel kan nævnes justitsministeriets cirkulære nr. 16. af 4. februar 1988 om offentlige forlystelser med senere ændringer.
5. Hørin
Kommissionens beretning og resolutionsudkastet om tjenesteydelsers sikkerhed har været sendt i høring i EU-specialudvalget for forbrugerbeskytttelse. Dansk Industri og HTS har tilkendegivet synspunkter i overensstemmelse med resolutionsudkastet. Forbrugerrådet ønsker, at Kommissionen al
3/12
lerede nu opfordres til at fremlægge forslag til en egentlig rammelovgivning om tjenesteydelsers sikkerhed.
6. Lovgivninesmæssige eller statsfmansielle konsekvenser Resolutionsudkastet har ikke lovgivnings- eller statsfinansielle konsekvenser.
7. Samfundsøkonomiske konsekvenser Resolutionsudkastet har ikke samfundsøkonomiske konsekvenser.
8. Tidligere forelæggelse i Europaudvalget
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
4/12
10. Forslag til forordning om samarbejde mellem nationale myndigheder med ansvar for håndhævelse af lovgivning om forbrugerbeskyttelse (KOM(2003) 443 endelig udg.)
Revideret notat
Resumé
Kommission-en har den 22. juli 2003 fremsat et forordningsforslag om samarbejde mellem nationale håndhævelsesmyndigheder. Forslagets bestemmelser om gensidig bistand mellem myndigheder omfatter overtrædelser af EU-lovgivning, som beskytter forbrugernes interesser.
Hver medlemsstat skal udpege myndigheder, der varetager forpligtelserne efter forslaget, og et kontaktpunkt, der sikrer behørig koordination mellem de udpegede myndigheder. Myndighederne skal yde bistand til andre medlemsstaters myndigheder, hvilket bl.a. omfatter udveksling af oplysninger, iværksættelse af undersøgelser og håndhævelsessanktioner. Myndighederne skal have visse håndhævelsesbeføjelser - f.eks. retten til at kræve informationer og få nedlagt forbud mod en ulovlig handling.
Forslaget indebærer, at der skal oprettes en fælles elektronisk database, hvor Kommissionen lagrer indberettede oplysninger om ulovlige grænseoverskridende handlinger, samt at der skal oprettes et udvalg, der skal bistå Kommissionen med at gennemføre forslaget i praksis. Medlemsstaterne pålægges desuden at føre statistik om modtagne henvendelser fra forbrugere og informere Kommissionen herom.
1. Baggrund og indhold
Kommissionen offentliggjorde i oktober 2001 en grønbog om forbrugerbeskyttelse i Den Europæiske Union (KOM(2001) 531 endelig udg.) samt i juni 2002 en opfølgningsmeddelelse til grønbogen (KOM(220) 289 endelig udg.). Et af initiativerne heri var, hvordan håndhævelsen af forbrugerdirektiverne og det europæiske myndighedssamarbejde kunne styrkes.
Kommissionen har den 22. juli 2003 fremsat et forslag til forordning om samarbejde mellem nationale myndigheder med ansvar for håndhævelse af lovgivning om forbrugerbeskyttelse (KOM(2003) 443 endelig udg.).
Hjemlen for forslaget er EU-traktatens artikel 95 om gennemførelsen af det indre marked og artikel 251, hvorefter Rådet skal tiæffe beslutning ved kvalificeret flertal i fælles beslutningstagen med Europa-Parlamentet.
Anvendelsesområde
Forordningsforslaget har til formål at etablere et samarbejde mellem de europæiske håndhævelsesmyndigheder samt at styrke kvaliteten og overensstemmelsen af håndhævelsen af forbrugerbeskyttelsesreguleringen.
5/12
Forslaget finder anvendelse på overtrædelser af EU-lovgivning, som beskytter forbrugernes interesser. De direktiver/forordninger samt EU-forslag, der er eller vil blive omfattet, er oplistet i bilaget til forslaget (f.eks. pakkerejsedirektivet, direktivet om urimelige kontraktsvilkår og direktivforslaget om urimelig handelspraksis). Det fremgår af forslaget, at det ikke berører international privatret, domstolenes kompetence, det straffe- og civilretlige samarbejde, fællesskabslovgivningen om det indre marked og tvspredningstjenester
Kommissionen får ikke håndhævelsesbeføjelser eller håndhævelsesansvar i henhold til forslaget.
Udpegning af myndigheder
Forslaget indebærer, at der i hver medlemsstat skal udnævnes myndigheder, der kan varetage forpligtelserne efter forslaget. Der skal være tale om offentlige myndigheder, ligesom de skal have et minimum af håndhævelsesbeføjelser. Beføjelserne omfatter f.eks. retten til at kræve informationer, at få nedlagt forbud mod en ulovlig handling og via dommerkendelser at få beslaglagt midler.
Medlemsstaterne skal desuden udpege et kontaktpunkt, der sikrer behørig koordination mellem de udnævnte myndigheder, samt særlige embedsmænd, der kan fremsætte anmodninger om bistand m.v. Informationer om kontaktpunkt og myndigheder skal meddeles Kommissionen og de øvrige medlemsstater, ligesom kontaktpunkterne skal give hinanden meddelelse om, hvilke embedsmænd der er udpeget.
Gensidig bistand
Ifølge forslaget skal enhver oplysning, der er nødvendig for at afgøre, om der foreligger en overtrædelse af EU-lovgivningen, udleveres efter anmodning fra en myndighed i et andet land. Den myndighed, der er anmodet om bistand, gennemfører passende undersøgelser eller træffer andre nødvendige foranstaltninger med henblik på at indsamle oplysninger.
En myndighed, der bliver opmærksom på en overtrædelse, eller finder, at der er risiko for, at en overtrædelse findes, skal underrette Kommissionen og andre medlemsstaters myndigheder herom samt udlevere alle nødvendige oplysninger.
En myndighed, der er anmodet om bistand, skal træffe alle nødvendige foranstaltninger med henblik på at fa stoppet en oveittædelse. Myndigheden beslutter selv, hvilke foranstaltninger der på en effektiv måde kan sikre, at overtrædelsen stoppes. Den myndighed, der har anmodet om bistand, høres under gennemførelsen af håndhævelsesforanstaltningerne.
Ifølge forslaget skal myndigheder, der bl.a. bliver klar over, at en oveiticedelse skader forbrugere i mere end to medlemsstater, koordinere deres
6/12
overvågning, håndhævelse og anmodninger om gensidig bistand. Kommissionen skal informeres og kan anmodes om at deltage.
Den myndighed, der anmoder om bistand, skal sikre, at anmodningen indeholder tilstrækkelige informationer til at sætte den anmodede myndighed i stand til at imødekomme den. Anmodningen skal, medmindre andet er aftalt, fremsættes skriftligt og elektronisk og kan sendes til kontaktpunktet, de udpegede myndigheder eller de pågældende embedsmænd. Oplysninger om sendte og modtagne anmodninger samt informationer, der formidles, skal gives til det centrale kontaktpunkt.
Forslaget fastslår, at der som bevis kan påkaldes enhver information, dokument etc., som er videregivet i henhold til forslaget, på samme grundlag som, hvis det var indhentet i myndighedens eget land. Al information, der er videregivet, er fortroligt, medmindre den myndighed, der har videresendt det, giver samtykke til offentliggørelse, eller hvis det skal bruges som bevis i f.eks. en retssag.
Medlemsstaterne kan som udgangspunkt ikke kræve de udgifter, som de har i forbindelse med anvendelsen af forslaget, godtgjort, medmindre en domstol erklærer foranstaltningerne for ubegrundede for så vidt angår substansen i overtrædelsen. En myndighed, der anmodes om bistand, kan i visse tilfælde afslå at efterkomme en anmodning, hvis anmodningen vil medføre en uforholdsmæssig stor administrativ byrde sammenlignet med den skade, overtrædelsen kan afstedkomme, hvis der allerede er indledt en retssag eller afsagt en afgørelse, eller hvis anmodningen ikke er tilstrækkelig begrundet.
Databaser, koordinering af håndhævelse og administrativt samarbejde Medlemsstaterne skal ifølge forslaget regelmæssigt give Kommissionen statistiske oplysninger om alle de forbrugerklager (både nationale som grænseoverskridende), som myndighederne modtager. Der skal oprettes en fælles elektronisk database, hvor Kommissionen lagrer indberettede oplysninger om ulovlige grænseoverskridende handlinger. Medlemsstaternes myndigheder får adgang til denne.
Forslaget omhandler desuden koordinering mellem medlemsstaterne og Kommissionen om håndhævelse - som uddannelse og udveksling af embedsmænd, oprettelse af sektorspecifikke netværk m.v. - og aktiviteter, der har til formål at informere, rådgive og undervise forbrugere, fremme klagemuligheder m.v. Det overlades til Kommissionen og medlemsstaterne at bestemme, hvilke aktioner der præcist er behov for.
Udvalg og afrapportering
Ifølge forslaget skal der nedsættes et rådgivende udvalg bestående af repræsentanter fra medlemsstaterne og med Kommissionen som formand. Udvalget skal bistå Kommissionen med at gennemføre forslaget i praksis.
7/12
Medlemsstaterne skal aflægge rapport til Kommissionen hvert andet år om forordningens anvendelse. Der skal bl.a. afrapporteres om tendenser, midler m.v. i relation til grænseoverskridende ulovlige handlinger, der navnlig har afsløret huller i forbrugerbeskyttelseslovgivningen.
2. Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om forordningsforslaget.
3. Nærheds- oe proportionalitets princippet
Kommissionen har vurderet, at forslaget er i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet. Kommissionen finder, at samarbejde og koordinering bedre kan gennemføres på fællesskabsplan, da målene for den påtænkte handling ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne alene. Kommissionen finder desuden, at forslaget i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet ikke er mere vidtgående end, hvad der er nødvendigt for at nå målene.
Det er regeringens holdning, at forordningsforslaget ikke er i strid med nærheds- og proportionalitetsprincippet.
4. Gældende dansk ret
Der findes en række offentlige myndigheder, som fører tilsyn med forbrugerbeskyttelseslovgivningen. Forbrugerombudsmanden fører eksempelvis tilsyn med, at markedsføringslovens bestemmelser overholdes. I henhold til markedsføringslovens generalklausul har Forbrugerombudsmanden desuden mulighed for at gribe ind over for overtrædelser af særlovgivningen (f.eks. forbrugeraftaleloven, kreditaftaleloven og ehandelsloven), hvor dette ikke er særskilt sanktioneret i den pågældende lov. Af øvrige myndigheder kan bl.a. nævnes Lægemiddelstyrelsen, der fører tilsyn med overholdelsen af reglerne om humanmedicinske lægemidler, og Finanstilsynet, der fører tilsyn med finansielle virksomheder.
Retsplejeloven indeholder regler om foreløbige retsmidler, der kan anvendes for at forhindre eller bringe en retsstridig adfærd til ophør eller for at efterforske' eller undersøge, om en sådan adfærd har fundet sted. Som eksempel herpå kan nævnes nedlæggelse af fogedforbud. Retsplejeloven indeholder desuden regler om politiets mulighed for at foretage indgreb i meddelelseshemmeligheden, ransagning og beslaglæggelse. Derudover har visse tilsynsmyndigheder i medfør af særlovgivningen fået tillagt særlige kontrolmidler.
I markedsføringsloven er der specifikke regler om, hvornår der kan gribes ind over for ulovlig markedsføring. Lovens sanktionssystem, der bygger på et forhandlingsprincip, indeholder mulighed for administrativt at meddele påbud, anlæggelse af sag om forbud, påbud og erstatning ved domstolene og nedlæggelse af foreløbigt forbud.
8/12
En række myndigheder - f.eks. Forbrugerombudsmanden og Lægemiddelstyrelsen - har adgang til efter lovgivningen at kræve informationer, der er nødvendige for udførelsen af deres tilsyn, udleveret af virksomhederne.
Forbudsloven giver mulighed for at standse ulovlig grænseoverskridende markedsføring. Efter loven kan udenlandske myndigheder og organisationer, der er udpeget hertil, efter retsplejelovens bestemmelser anlægge forbudssager ved danske domstole mod danske virksomheder, der har markedsført sig ulovligt i myndighedens hjemland. Forbrugerombudsmanden og Lægemiddelstyrelsen - f.s.v.a. humanmedicinske lægemidler - er udpeget til at anlægge forbudssager i andre medlemsstater.
Forvaltningsloven og offentlighedsloven indeholder regler om offentlige myndigheders tavshedspligt samt forpligtelse til at videregive oplysninger.
5. Hørirs
Forslaget har i september 2003 været sendt i høring i en bred kreds.
Følgende organisationer har ikke haft bemærkninger til direktivforslaget: Børnerådet, Danmarks Automobilforhandler Forening, Danske Reklameog Relationsbureauers Brancheforening, Den Danske Dommerforening, Finansrådet, Foreningen Registrerede Revisorer, Liberale Erhvervs Råd, Realkreditrådet, Telekommunikationsindustrien i Danmark og TV2/Reklame.
Følgende organisationer har haft bemærkninger til direktivforslaget: Advokatrådet, Danmarks Rejsebureau Forening, Dansk Handel & Service, Dansk Industri, DDK - Dansk Detailkreditråd, Finansforbundet, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Forsikring & Pension, HORESTA, HTS Interesseorganisationen, Håndværksrådet og Landbrugsrådet.
Generelle bemærkninger
Danmarks Rejsebureau Forening er positiv over for forslagets formål, da et forsøg på at styrke kvaliteten og skabe en konsekvent håndhævelse af forbrugerbeskyttelsesreguleringen er et skridt i den rigtige retning. Foreningen finder dog ikke, at forslaget i dets nuværende form yder den tilsigtede beskyttelse, ligesom de betvivler, at samtlige medlemsstater besidder viljen og evnen til at ville håndhæve reglerne.
Dansk Detail Kreditråd er af den principielle opfattelse, at håndhævelsen af forbrugerbeskyttelseslovgivningen skal foregå så effektivt som muligt, og at forslaget ikke bør medføre et stort bureaukrati i EU.
Dansk Industri støtter forslagets formål, da det er væsentligt, at alle medlemsstater har forbrugermyndigheder, der kan sikre håndhævelsen af gældende ret, og at der skabes et system, hvor myndighederne kan bistå hinanden med at sikre håndhævelsen. Organisationen henviser til, at det
9/ 12
er væsentligt, at danske virksomheder ikke stilles ringere i konkurrencen, fordi reglerne ikke håndhæves ens. Organisationen finder det dog tvivlsomt, hvorvidt forslaget vil sikre en ensartet håndhævelse, da myndighederne skal opfylde deres forpligtelser, som de bl.a. ville gøre det på vegne afforbrugerne i deres land.
Dansk Handel & Service støtter forslagets overordnede linier, da forbrugerbeskyttelseslovgivningen ikke håndhæves konsekvent i EU på grund af manglende håndhævelsesmyndigheder og uensartet regelhåndhævelse.
Finansforbundet er positiv overfor forslaget, da den nuværende retstilstand gør det vanskeligt at dæmme op for grænseoverskridende overtrædelser af forbrugerbeskyttelsesregler. Forbundet finder, at forslagets konsekvenser for dansk ret bør analyseres nærmere.
Forsikring & Pension, anerkender hensynet bagforslaget, men stiller sig skeptisk overfor den effekt, forslaget får på omfanget af den grænseoverskridende handel af finansielle tjenesteydelser på forbrugerområdet.
HTS og HORESTA støtter, at der skal etableres et samarbejde mellem de europæiske håndhævelsesmyndigheder, da dette kan forbedre virksomhedernes konkurrencemuligheder ogstyrke forbrugernes tillid til grænseoverskridende handel.
Forbrugerombudsmanden hilser principielt forslaget velkomment, da det kræver forpligtende rammer og praktiske redskaber for at sikre en effektiv håndhævelse af bl.a. forbrugerdirektiverne.
Forbrugerrådet hilser forslaget velkomment, da det er et vigtigt skridtfor at fastholde et højt forbrugerbeskyttelsesniveau, ligesom det kan sikre, at direktivforslaget om urimelig handelspraksis bliver effektivt.
Landbrugsraadet er generelt positiv overfor forslaget, herunder at det styrker samarbejdet og bidrager til en bedre og mere konsekvent håndhævelse af forbrugerbeskyttelseslovgivningen.
Anvendelsesområde
Dansk Handel & Service finder, at det skal tilkendegives i forslaget, at samarbejdet skal prioritere sikringen af en ensartet praksis.
Landbrugsraadet ønsker afklaret hvilken fællesskabslovgivning - ud over den nævnte i bilaget -forslaget er relevant for.
Udpegning af myndigheder
Advokatrådet bemærker, , t beføjelserne, som myndigheder skal have efterforslaget, er mere vide J.iende, end hvad der følger af nationale regler. Rådet og Dansk Handel , Servicefinder, at det bør præciseres, at virk
10/12
somhederne ikke har pligt til at udlevere oplysninger og dokumenter, der er selvinkriminerende.
HTS og HORESTA finder, at det bør præciseres, at myndighedernes beføjelser skal være omfattet af det forvaltningsretlige proportionalitetsprincip.
Håndværksrådet kan ikke støtte, at myndighederne skal have en række beføjelser om ransagning m.v., hvis dette betyder, at de skal kunne kræve ethvert dokument udleveret eller foretage ransagning uden retskendelse.
Landbrugsraadet finder, at myndighederne bør findes indenfor eksisterende myndigheder og strukturer, således at unødigt bureaukrati undgås.
Gensidig bistand
Advokatrådet finder, at det bør præciseres, hvad de indhentede oplysninger m. v. kan bruges til, herunder om oplysninger fra et andet land, nationalt kan bruges til håndhævelse af nationale regler, der er mere vidtgående, end hvad der følger af direktiverne.
Danmarks Rejsebureau Forening tvivler på, om bestemmelserne om gensidig bistand vil blive anvendt med samme seriøsitet og effektivitet i medlemsstaterne, hvorfor det ville være ønskeligt, hvis Kommissionen eventuelt blev tillagt en håndhævelsesret eller tilsynskompetence.
Dansk Industri og Dansk Handel & Service finder, at reglen om, at bistandssøgte myndigheder ikke kan kræve udgifter godtgjort af den bistandssøgende myndighed, medmindre foranstaltningerne er ubegrundede, for unødigt processkabende og urimeligt omkostningskrævende. Organisationerne mangler desuden en bestemmelse, der sikrer virksomhederne at få kompensation, hvis tiltag og indgreb viser sig ubegrundede. Dette støttes af HTS HORESTA og Advokatrådet.
Dansk Handel & Service bemærker, at forslaget ikke sikrer modforskelsbehandling på forskellige nationale markeder, hvilket skader virksomheder, der har indrettet sig efter hjemlandets høje grad af efterlevelse.
Forsikring & Pension undrer sig over den vidtgående adgang for udveksling af oplysninger mellem nationale myndigheder og Kommissionen og bemærker, at der af retssikkerhedsmæssige hensyn bør søges at præcisere rammerne for udvekslingen og registreringen af oplysninger.
HTS og HORESTA ønsker sikret, at den bistandssøgte myndighed forinden gennemførelsen af diverse undersøgelser m.v. har egen prøvelsesret.
Håndværksrådet finder, at en bistandssøgt myndighed bør have adgang til at foretage en kvalitativ bedømmelse af anmodningen og afvise den,
11/12
hvis anmodningen baserer sig på et utilstrækkeligt eller usagligt grundlag.
Databaser, koordinering af håndhævelse og administrativt samarbejde Dansk Handel & Service finder, at virksomhederne skal have mulighed for at se de indberettede oplysninger med henblik på berigtigelse, at forslaget ikke tager højdefor beskyttelsen af følsomme oplysninger, herunder erhvervshemmeligheder, og at myndighederne skal pålægges et forsigtighedsprincip. Organisationen bemærker, at forslaget bør sikre, at indsatsen for god information til erhvervslivet prioriteres.
HTS og HORESTA finder, at det bør sikres, at information, der indgår i databasen, forældes og udgår efter retningslinier, der sikrer formålet med databasen og virksomhedernes retssikkerhed.
Finansforbundet støtter, at medlemsstaterne og Kommissionen skal koordinere aktiviteter, der skal støtte arbejdet vedrørende organer til udenretslig bilæggelse af tvister.
Forbrugerombudsmanden bemærker, at det havde været ønskeligt med en offentlighed og åbenhed på linie med offenlighedstraditionen i nordisk forvaltning, at det er afgørende, at aktørerne ikkefår en rolle, som kommer i konflikt med elementære statsforfatningsretlige principper og princippet om Forbrugerombudsmandens uafhængighed, og at tilrettelæggelsen af det administrative samarbejde og indholdet heraf virker ressourcetungt og bureaukratisk. Forbrugerombudsmanden opfordrer til, at rollefordelingen mellem aktørerne præciseres nærmere.
Udvalg og afrapportering
Forbrugerombudsmanden finder det positivt, at koordinationen af samarbejdet varetages af Kommissionen med bistand af en forvaltningskomité. Forbrugerombudsmanden frygter dog, at forslaget muliggør, at Kommissionen og medlemsstaterne kan udstede retningslinier m.v. til håndhævelsesmyndighederne, hvilket vil være i konflikt med de uafhængige håndhævelsemyndigheders-opgavevaretagelse.
6. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser
Den nationale lovgivnings territoriale anvendelsesområde omfatter ifølge folkeretlige principper som udgangspunkt alene det pågældende lands territorium. Markedsføringsloven er f.eks. baseret på dette princip, hvorfor lovens bestemmelser alene finder anvendelse på markedsføring, der har virkning på det danske marked. Forordningsforslaget vil betyde, at en række loves territoriale anvendelsesområde skal udvides til også at omfatte den virksomhed, som danske erhvervsdrivende foretager uden for det danske marked. Denne udvidelse af anvendelsesområdet kendes dog allerede fra en række love - f.eks. e-handelsloven.
12/12
Forslagets krav til, hvilke minimumsbeføjelser en myndighed skal have, skønnes ikke at medføre lovændringer, da retsplejeloven, markedsføringslovens sanktionssystem samt øvrige bestemmelser i speciallovgivningen må anses for at opfylde disse krav.
Forslagets forpligtelser til videregivelse af oplysninger og fortrolighed skal vurderes i forhold til offentligheds- og forvaltningsloven og vil muligvis nødvendiggøre indførelse af særlig lovhjemmel herom.
Forslagets bestemmelser om gensidig bistand, herunder betingelserne om, hvornår en anmodning kan afvises, vil sandsynligvis kræve en ændring af virksomhedsbekendtgørelsen for Forbrugerombudsmanden, da Forbrugerombudsmanden i relation til grænseoverskridende sager ikke får samme adgang til at prioritere, som han har i relation til nationale sager. Det samme kan gøre sig gældende for andre myndigheder, såfremt de har adgang til at nedprioritere henvendelser fra udenlandske myndigheder.
Forslagets forpligtelser til at yde bistand til øvrige
medlemsstaters myndigheder skønnes at fa statsfinansielle konsekvenser. Dette
skyldes, at myndighedernes arbejdsområde udvides til at omfatte
lovoverti
7. Samfundsøkonomiske konsekvenser
Styrkelsen af håndhævelsen, kravet om oprettelse af offentlige håndhævelsesmyndigheder og samarbejdet mellem myndighederne vil sikre retssikkerhed og lige konkurrencevilkår for erhvervslivet på det europæiske marked. Faktorer, der vil kunne øge konkurrencen og medvirke til at skabe et øget udbud af varer og tjenesteydelser på det europæiske marked. Øget konkurrence og handel vil have positive samfundsøkonomiske konsekvenser.
Forslaget kan desuden være med til at skabe øget tillid hos forbrugerne til det indre marked, da forbrugerne sikres en bedre retsbeskyttelse i relation til grænseoverskridende handlinger. Et vigtigt element til at opnå forbrugernes tillid er, at de oplever, at de fællesskabsretlige forbrugerbeskyttelsesregler håndhæves ensartet og effektivt i alle medlemsstater.
8. Tidligere forelæg-else i Europaudvalget
Forordningsforslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Grundnotat er fremsendt den 2. september 2003.