Rådsmøde konkurrenceevne 10. november 2003 - redegørelse
UDENRIGSMINISTERIET
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere
Bilag journalnummer Kontor
i 400.C.2-0 EUK
Asiatisk Plads 2 DK-1448 København K Tel. +45 33 92 00 00 Fax +45 32 54 05 33 E-mail: um@um.dk Telex 31292 ETR DK Telegr. adr. Etrangeres Girokonto 300-1806
19. november 2003
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Økonomi- og Erhvervsministeriets redegørelse for rådsmøde (konkurrenceevne) den 10. november 2003.
NOTAT
Referat af Rådsmøde (Konkurrenceevne) den 10. november 2003
1. Urimelig handelspraksis
Rådet havde en politisk debat om direktivet vedrørende urimelig handelspraksis. Delegationerne bød Kommissionens forslag velkomment, dog under forudsætning af, at der sikres et højere forbiugerbeskyttelsesniveau. En del delegationer støttede, at forslaget også skulle dække business to business, mens andre vurderede, at det ikke ville være passende, da business to business ikke omfatter forbrugerne direkte.
Visse delegationer udtrykte tvivl om, hvorvidt harmoniseringsniveauet var tilstrækkeligt, mens andre udtrykte betænkeligheder omkring udformningen af en række definitioner, der, efter deres mening, kan skabe juridisk usikkerhed og underminere Kommissionens målsætning om fuld harmonisering. Som eksempel på en uklar definition blev fremhævet introduktionen af begrebet "den gennemsnitlige forbruger".
Endelig anerkendte en overvejende del af delegationerne sammenhængen mellem dette forslag og forordningen om salgsfremmende foranstaltninger. Flere gav dog udtryk for, at de foretrak, at der blev arbejdet parallelt med de to forslag, men at der fortsat skulle være sammenhæng mellem forslagene.
2. EF-patentet
Rådet tog Formandskabets rapportering om status på sagen til efterretning og enedes om at vende tilbage til punktet på næste rådsmøde.
3. Elektromagnetisk kompatibilitet
Rådet vedtog enstemmigt en fælles indstilling og sender herefter forslaget til Europaparlamentet til 1. læsning. Målet er, om muligt, at nå til enighed i forbindelse med Parlamentets 1. læsning.
4. Kemikaliepakken
Rådet tog Kommissionens præsentation af kemikaliepakken til efterretning.
Flere delegationer fremhævede, at både aspekter vedrørende konkurrenceevne, miljø- og sundhedsmæssige spørgsmål skal i forhold til forslaget betragtes som ligeværdige. Derfor bød delegationerne også beslutningen om at oprette en ad hoc kemikalie arbejdsgruppe med et bredt mandat til at undersøge alle aspekter velkommen.
5. Ny Metode direktiverne
Der var enighed om at vedtage den foreliggende resolutionstekst og offentliggøre den i EF-tidende. Resolutionen opfordrer Kommissionen til at gå videre med en række af de initiativer, der er nævnt i meddelelsen om en bedre anvendelse af den ny metode. Det gælder specifikt områderne overensstemmelsesvurdering, overvågning af bemyndigede organer, styrkelse af administrativt samarbejde, markedsovervågning samt styrkelse af CE-mærket.
6. Konkurrenceevne og vækst
I forlængelse af Det Europæiske Råd i oktober udvekslede Rådet synspunkter om konkurrenceevne og vækst baseret på to spørgsmål vedrørende, hvilket sektorer som Konkurrenceevnerådet, i lyset 'af Kommissionens konsekvensvurderinger, bør behandle og Konkurrenceevnerådets bidrag til vækstinitiativet.
I forhold til konsekvensvurderinger afslørede diskussionerne den vigtige horisontale rolle som Konkurrenceevnerådet skal spille.
I forhold til forskning kom ministrene med deres indledende synspunkter om prioritetsområderne for forskning- og udviklingsprojekterne, der kunne optræde i "quick start" programmet.