Rådsmøde økofin 25/11-03 Samlenotat

Vedr. forskning, udvikling og innovation foreslås det, at EIB

• tildeler op til 40 mia. euro i perioden 2003-2010 indenfor EIB’s Innovation 2010 Initiativ (i2i)
• udvikler nye finansieringsmuligheder indenfor EIB med henblik på at fremme nye teknologier
• øger venture-kapital fra den Europæiske Investeringsfond (EIF) til innovative små og mellemstore virksomheder gennem tildeling af ekstra 500 mio. euro fra EIB’s overskud, samt at øge EIF’s garanti- og rådgivningsaktiviteter.

For så vidt angår securitisering ventes det, at ECOFIN vil opfordre EIB til at undersøge medfinansieringsmekanismer, herunder securitiseringsfonde, som vil tillade offentlige og private institutioner at gå sammen om at investere i Offentlig Private Partnerskab(OPP)-infrastrukturprojekter, som EIB er med til at finansiere, og tiltrække yderligere privat finansiering gennem securitisering af infrastrukturaktiver.

Vedr. rammerne for EIB’s finansiering er der bred enighed om at EIB’s låneaktivitet som led i initiativet ikke må anfægte aftalen fra 2002 vedr. EIB’s kapitalforhøjelse, således at der ikke bliver en ny kapitalforhøjelse før 2008, samt princippet om at EIB’s overskud og reserver kan finansiere indskudsdelen af fremtidige kapitalforhøjelser i EIB. EIB vurderer, at den forudsete låneaktivitet vil være i overensstemmelse hermed.

Udgifter for EU’s budget (gennem struktur-fondene, TEN-forordningen, det sjette-rammeprogram for forskning og udvikling) må holdes indenfor de eksisterende rammer.

Endvidere ventes ECOFIN at opfordre til, at Kommissionens forslag om TEN-transport garantimekanisme, hvis formål skal være at fungere som en mekanisme til dækning af manglende indtjening eller deling af risiko, undersøges yderligere.

Det ventes endvidere, at ECOFIN vil opfordre medlemslandene til at fjerne tekniske, lovgivningsmæssige og administrative barrierer for implementeringen af TEN-projekter, navnlig for så vidt angår projekter på tværs af landegrænser. Initiativet vil stille krav til medfinansiering af projekter fra de nationale budgetter, men det er ikke muligt at vurdere dette konkret, da det vil afhænge af det "quick-start"-program, som Det Europæiske Råd skal tage stilling til. Kommissionens udkast til "quick-start"-program på transport-området vil, jf. Kommissionens rapport, kræve investeringer på 38 mia. euro frem til 2010. Kommissionen vurderer, at projekterne vil kunne få lån fra EIB på 12-13 mia. euro inden for de næste 3 år.

Hensigten med initiativet er dog primært, at forbedre brugen af eksisterende midler og tiltrække privat finansiering. Således ventes det, at rapporten vil lægge vægt, på at finansieringen tilvejebringes gennem omprioritering af nationale offentlige udgifter og understrege, at evt. forøgede udgifter til fysisk kapital og human kapital bør overholde stabilitets- og vækstpagten.

Privat finansiering

Det ventes, at rapporten vil fremhæve, at en hovedfaktor i initiativet er at rejse privat finansiering til projekter indenfor de prioriterede områder. I den forbindelse ventes rapporten at opfordre til at de ikke-finansielle rammer for offentlig-private partnerskaber samt projekter indenfor TEN, innovation, forskning og udvikling skal forbedres, og at Kommissionens kommende grønbog om emnet må fokusere på midler til at forbedre rammerne for privat finansiering, samt at Kommissionen bør følge op på grønbogen med konkrete tiltag ved udgangen af 2004.

Endvidere ventes rapporten at anbefale en bedre samordning af procedurerne mellem EIB’s finansiering, Strukturfondene, TEN-budgetlinjen samt det sjette rammeprogram for forskning og udvikling.

Evaluering

Det ventes, at ECOFIN vil opfordre Kommissionen og EIB til senest i 2007 at udarbejde en midtvejsrapport, der navnlig evaluerer fremskridtene med at rejse privat finansiering, væksteffekter samt fremskyndelsen af implementeringen af TEN samt forskning, udviklings- og innovationsprojekter.

Kommissionen har den 11. november offentliggjort sin endelige rapport vedr. vækst-initiativet [KOM(2003) 690].

Rapporten understreger betydningen af at fjerne administrative hindringer og regler, som står i vejen for investeringerne, herunder, at der i visse tilfælde er behov for at fremskynde beslutninger om forestående reformer eller EU-lovgivning eller tage praktiske skridt på en række områder.

Rapporten omhandler endvidere også Kommissionens forslag om et garantiinstrument med henblik på dækning af risici, der ikke i tilstrækkelig grad dækkes af de finansielle markeder.

Kommissionen opstiller et "quick start"-program baseret på fire kriterier: (1) modenhed, dvs. at projekter kan startes inden for de næste tre år, (2) grænseoverskridende dimension, (3) virkning på vækst og innovation og (4) positive virkninger på miljøet.

På transportområdet omfatter "quick start"-programmet en del af de 29 prioriterede projekter på prioriteringslisten for de transeuropæiske transportnet, som Kommissionen godkendte i oktober. Det bemærkes, at Femern Bælt forbindelsen er nævnt i "quick start"-programmet, men ikke i første række, da "modenhedskriteriet" ikke skønnes opfyldt. Inden for EU's TEN-energiprogram fremhæves 10 grænseoverskridende gas- og elforbindelser. Vedr. bredbånd fremhæves tre projekter der har til formål at udbrede og øge brugen af høj-kapacitets kommunikationsforbindelser. Vedr. forskning, udvikling og innovation har Kommissionen udpeget fem områder, herunder nano-elektronik, laserteknologi og brint som en energi- og elektricitetskilde. Derudover har Kommissionen udvalgt to rum-projekter med henblik på at supplere Galileo.

Kommissionen vurderer, at de valgte projekter med fokus på bredbånd, forskning, viden og innovation afspejler prioriteringerne inden for det europæiske forskningsområde eller unionens mål for Europa.

Vækst-initiativet tilsigter at øge og målrette investeringer mod transeuropæiske netværk og forskning og udvikling for at styrke det langsigtede vækstpotentiale. Der sigtes på at fremme grænseoverskridende projekter, til fremme af det indre marked. Dette må nødvendigvis blandt andet ske på fællesskabsniveau.

Initiativet har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser. Initiativet vil kunne have statsfinansielle konsekvenser i form af medfinansiering af projekter fra de nationale budgetter, men det er endnu ikke muligt at vurdere dette konkret, da det vil afhænge af det Det Europæiske Råds konklusioner.

Såfremt initiativet forringer EIB’s muligheder for selv at finansiere indskudsdelen af fremtidige kapitalforhøjelser vil dette kunne kræve indskudt kapital fra medlemslandene.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN den 7. oktober 2003 vedr. det italienske formandskabs vækstinitiativ, og forud for ECOFIN den 15. juli vedr. fremlæggelsen af Formandskabets arbejdsprogram.

I henhold til Traktatens artikel 154-156 er Fællesskabet forpligtet til at bidrage til etablering og udvikling af transeuropæiske net på transport-, telekommunikations- og energiområdet.

Formålet med etablering og udbygning af de transeuropæiske net er iflg. Kommissionen at stimulere dynamikken på det indre marked, binde territoriet bedre sammen og dermed øge EU's konkurrenceevne og vækstpotentiale. Da der i øjeblikket er store forsinkelser i færdiggørelsen af projekterne, især de grænseoverskridende jernbaneprojekter, anses det for nødvendigt at træffe passende foranstaltninger - i form af finansieringsstøtte – således at infrastrukturprojekterne kan fuldføres inden for rimelige frister.

Kommissionen fremsatte derfor i oktober 2001 et forslag til ændring af de generelle regler for Fællesskabets finansielle støtte inden for transeuropæiske net i den finansielle TEN-forordning. Forslagets formål var at hæve satsen for EU-tilskud til grænseoverskridende jernbaneprojekter i områder med naturlige barrierer og til forbindelser med kandidatlandene fra 10 pct. til 20 pct.

Siden fremsættelsen af forslaget i 2001, har en ekspertgruppe under ledelse af Karel van Miert offentliggjort en rapport vedr. de transeuropæiske netværk. Det foreliggende forslag bygger på konklusioner og anbefalinger i rapporten.

Forslaget skal ses i sammenhæng med retningslinierne for TEN(Transport), hvor kriterierne for tildeling af støtte til transportinfrastruktur af fælles interesse er beskrevet. Der er samtidig med fremsættelsen af det foreliggende forslag fremsat forslag til ændring af disse retningslinier. Forslaget omfatter bl.a. en liste over højt prioriterede infrastrukturprojekter, herunder en Femern-forbindelse.

Hovedelementet i Kommissionens forslag, der fremsættes med hjemmel i Traktatens art. 156, er en ændring af satserne. Hvor det gældende maksimum for Fællesskabsstøtten i dag er 10 pct. af omkostningerne, foreslås satserne forhøjet i følgende tilfælde:

• Forhøjelse til 20 pct. af de samlede omkostninger til investeringer for højt prioriterede projekter for energinet.
• Forhøjelse til 30 pct. af de samlede investeringsomkostninger for grænseoverskridende strækninger i projekter af europæisk interesse, der er anført i bilag III til beslutning nr. 1692/96/EF, og som har til formål at fjerne flaskehalse og/eller anlægge manglende strækninger, lægger stor vægt på sikkerhedshensyn, sikrer at de nationale net hænger sammen (interoperabilitet) og/eller bidrager væsentligt til miljøskånsomme transportformer

Endvidere foreslås det, at de retlige støtteforpligtelser gøres flerårige, og de budgetmæssige forpligtelser indgås i årlige trancher.

Et tidligere forslag om ændring af reglerne vedrørende Kommissionens samarbejde med TEN-komitéen er ændret i det nye forslag. Dette betyder, at TEN-komitéen bliver en forskriftskomité, svarende til den nuværende procedure. Sammenlignet med andre komité-typer giver en forskriftskomité, i kraft af afstemningsreglerne, den størst mulige indflydelse til medlemslandene.

Endvidere har Kommissionen oplyst, at et forslag om forhøjelse af den finansielle ramme med 100 mio. euro vil blive trukket tilbage, således at den samlede ramme for perioden 2000-2006 fortsat vil være 4,6 mia. euro.

Forslaget skal vedtages under proceduren for fælles beslutningstagning.

Der findes ikke dansk lovgivning på området

Forslaget har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.

Forslaget har ikke direkte konsekvenser for EU’s budget og dermed Danmarks bidrag hertil, idet der er tale om en omlægning af støtten inden for en ramme, der gælder for perioden 2000-06

Såfremt den danske regering og den tyske regering på et senere tidspunkt beslutter at etablere en fast Femern forbindelse, vil der være mulighed for at opnå op til 30 pct. i TEN-støtte til anlægsudgifterne, hvilket er højere end efter gældende regler.

Fællesskabet er iflg. Traktaten forpligtet til at yde støtte til etablering af trans-europæiske netværk. En ændring af principperne for denne støtte berøres ikke af nærheds- og proportionalitetsprincippet

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om det foreliggende forslag. Der foreligger derimod en betænkning om det tidligere fremlagte forslag

Nærværende reviderede forslag har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Et tidligere forslag, fremsat i oktober 2001 har været forelagt den 1. marts 2002. Der er ikke udarbejdet grundnotat om det foreliggende forslag af 1. oktober 2003.

Rådet (ECOFIN) ventes den 25. november 2003 på baggrund af Kommissionens rapporter [KOM(2003) 603 samt KOM(2003) 604] at godkende en rapport om revision af EIB’s eksterne lånemandat og garantifond.

Baggrund og Indhold

EIB's eksterne lånemandat er den samlede betegnelse for EIB's långivning til tredjelande (lande uden for EU).

Mandatet løber fra 2000 til 2007 og det samlede udlånsloft i denne periode er på 20.060 mio. euro (149.046 mio. kr.). Det samlede lånemandat er delt op i individuelle mandater, der består af

• Central- og Østeuropa med et låneloft på 9.280 euro
• Middelhavslandene med et låneloft på 6.425 euro
• Asien og Latinamerika med et låneloft på 2.480 euro
• Sydafrika med et låneloft på 825 euro
• Specielle låneprogrammer til Tyrkiet, blandt andet genopbygning efter jordskælv med et samlet låneloft på 1.050 euro.

Det samlede mandat er omfattet af en garanti fra EU-budgettet, hvorfor der er afsat midler i en lånegarantifond. Garantien dækker al risiko på de enkelte udlån indtil 65% af hele udlånsporteføljen er misligholdt.

I forbindelse med budgetgarantien forventes det, at EIB opnår garanti fra en tredjepart (f.eks. en anden privat bank) til at dække den forretningsmæssige risiko på udlånene. Målet er at 30% af porteføljen skal være sikret på denne måde. For de lån, som har garanti fra tredjepart dækker budgetgarantien således kun den politiske risiko ved lånene (krig, civil uro osv.).

Til maj 2004 optages de ti nye medlemslande fra hovedsageligt Central- og Østeuropa i EU, og disse lande vil derfor ikke længere høre under det eksterne lånemandat. Fastholdes loftet for det eksterne lånemandat på 20.060 mio. euro "frigøres" der midler på 2.180 mio. euro.

Kommissionen lægger op til, at alle de frigjorte midler allokeres til lån til middelhavslandene, hvilket den anfører er i overensstemmelse med EIB's forretningsplan for EIB's middelhavsfacilitet (FEMIP), som er blevet godkendt af EIB's bestyrelse i oktober 2002, jf. det aktuelle notat vedrørende evaluering af FEMIP.

Samtidig foreslår Kommissionen, at der oprettes et yderligere mandat på 300 mio. euro, som skal forestå långivning til Rusland og WNIS-landene, og som også vil være omfattet af garantien fra EU-budgettet.

En mulighed er også, at mandatet på 100 mio. euro til långivning til miljøprojekter i Rusland under den Nordlige Dimension udvides til at henvende sig til specifikke sektorer og projekter af særlig europæisk interesse i både Rusland og WNIS. Denne långivning er ikke omfattet af det eksterne lånemandat, men er undtagelsvis dækket af en fællesskabsgaranti på 100%.

Kommissionen foreslår endvidere, at det oprindelige Central- og Østeuropæiske mandat omdøbes samtidigt til "Sydøstlige naboer", og vil også inkludere Tyrkiet.

Der lægges endvidere op til, at långivningen til Rusland og WNIS skal ske i samarbejde med Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (EBRD), i form af en aftale om arbejdsdeling.

Hvad angår budgetgarantien lægges der op til, at udestående lån til de nye medlemslande ikke længere skal være dækket af lånegarantifonden. Det betyder, at garantierne stadig består, men at den udestående risiko nu skal være dækket direkte af EU's budget. Det afsatte beløb til lånegarantifonden vil derfor blive ført tilbage til EU's budget. Der vil ikke blive ændret ved parametrene for garantifond-mekanismen, dvs. hensættelsesraten vil fortsat være på 9 pct., og garantidækningen vil være på 65 pct. af de samlede udlån.

Definitionen af politisk risiko forventes som foreslået af Kommissionen udvidet til også at dække risikoen hvis de eksterne landes regeringer eller lokale myndigheder misligholder en kontrakt.

Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser

Der er ingen statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser vedr. dette dagsordenspunkt.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Det eksterne lånemandat er en del af EU's politik vedrørende EU's økonomiske samarbejde med landene udenfor EU og er derfor i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet.

Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Baggrund og Indhold

Det spanske formandskab lancerede omkring årsskiftet 2001/2002 et forslag om at oprette en Euro-Middelhavs-bank med det formål at understøtte den økonomiske udvikling i Middelhavspartnerlandene. Mange medlemslande, herunder Danmark, fandt det spanske formandskabs forslag for vidtgående og omkostningskrævende.

På ECOFIN den 14. marts 2002 blev det derfor besluttet i stedet for at oprette en Euro-Middelhavs-investerings-facilitet, 'Facility for Euro-Mediterranean Investment and Partnership' (FEMIP), i regi af Den Europæiske Investeringsbank (EIB). Formandskabet konklusioner fra Det Europæiske Råd i Barcelona bekræftede ECOFIN’s beslutning.

Samtidig med åbningen af faciliteten oprettedes Policy Dialogue and Coordination Committee (PDCC). PDCC er en komite med repræsentanter fra EU-landene og Middelhavslandene samt repræsentanter fra udviklingsinstitutioner så som IMF og Verdensbanken, der har til formål at overvåge faciliteten og udstikke de overordnede strategiske retningslinier.

Formålet med FEMIP faciliteten var blandt andet at styrke indsatsen for at udvikle den private sektor i Middelhavspartnerlandene, hvilket skulle ske ved udlånsaktiviteter samt eventuelt indskydelse af risikovillig kapital i virksomheder i området.

Således vil der for perioden 2003-2006 i henhold til forretningsplanen for FEMIP stilles 7,6 mia. euro til rådighed til investeringer i området.

ECOFIN den 14. marts 2002 besluttede endvidere, at der et år efter facilitetens indførelse, på grundlag af en evaluering af facilitetens resultater og under hensyntagen til udfaldet af konsultationerne med partnerlandene i Barcelona-processen (det partnerskabssamarbejde mellem EU og de 12 partnerlande som blev igangsat på en fælles udenrigsministermøde i Barcelona, november 1995), skal træffes en beslutning om, hvorvidt der skal oprettes et datterselskab med EIB som hovedaktionær, som specielt skal være rettet mod Middelhavspartnerlande.

Sagen ventes forelagt Det Europæiske Råd i Rom den 13. december 2003 efter forberedelse i ECOFIN den 25. november 2003.

EIB har derfor i en rapport af 23. oktober 2003 udarbejdet en status for facilitetens etårige virke, og Kommissionen har fremsendt en meddelelse herom [KOM(2003) 587].

Det ventes, at ECOFIN vil konkludere, at FEMIP har levet op til forretningsplanen med godkendte projekter for i alt 1,8 mia. euro. 60% af midlerne er gået til projekter, som kommer den private sektor til gode, mens omkring halvdelen af de resterende 40% har været rettet mod udviklingen af humankapital i form af uddannelse og sundhed.

Endvidere ventes ECOFIN at opstille tre muligheder, for det videre arbejde:

1. Fortsætte med FEMIP, som den er i dag.
2. FEMIP forstærkes med øget støtte til den private sektor.
3. FEMIP omdannes til en datterbank af EIB.

En fortsættelse af FEMIP, som den er i dag, vil betyde, at FEMIP vil udvikle sig i overensstemmelse med den oprindelige forretningsplan, som udløber i 2006.

EIB vil således fortsætte med at øge sin långivning til middelhavslandene for at opnå en årlig udlånsmængde på 2 mia. euro i 2006, og de mål, som er opstillet for FEMIP i forbindelse med forretningsplanen, vil kunne nås med den nuværende organisation og omkostningsstruktur.

Der vil derfor frem til 2006 ikke være yderligere omkostninger forbundet med den nuværende facilitet.

Med hensyn til medarbejderstab forudser den nuværende forretningsplan 65 medarbejdere på fuld tid ved udgangen af 2003 og 95 medarbejdere på fuld tid ved udgangen af 2007.

En fortsættelse af FEMIP, i overensstemmelse med forretningsplanen vil operere med en rente-margin på 0,4 pct. point ved långivning for at dække EIB’s omkostninger.

En forstærket facilitet vil have til formål at øge støtten til den private sektor yderligere i forhold til den nuværende FEMIP. EIB vil således øge støtten fra egne ressourcer til nye segmenter af den private sektor, som p.t. ikke er berettiget til långivning under bankens nuværende regler for kreditgivning.

For at opnå dette foreslår EIB to ny initiativer:

• Introduktion af et særligt udlånsvindue under FEMIP med direkte långivning til private virksomheder i stedet for først at gå i gennem bankerne i området.

• Etablering af en 'trust fond', som vil øge støtten indenfor fire prioriterede sektorer (Vand, transport, elektricitet og humankapital). Derudover vil operationer indenfor risikokapital blive øget, og man vil øge den tekniske assistance.

Hvis det vedtages i forbindelse med den foreslåede revision af EIB’s statut, at EIB skal kunne bruge egne midler på risikovillig kapital, vil en udvidet facilitet også kunne udbyde risikovillig kapital.

En forstærket FEMIP vil kræve yderligere ressourcer og EIB estimerer, at der ved udgangen af 2007 vil være 115 medarbejdere på fuld tid mod 95 for den nuværende facilitet.

En forstærket FEMIP vil, jf. EIB, på mellemlangt sigt kunne yde til den private sektor som en datterbank, herunder nogle af de samme låneprodukter.

En forstærket FEMIP vil øge synligheden af FEMIP ved at omdanne PDCC til en ministerkomite, som skal mødes en gang om året, og en underkomite, som skal mødes to gange om året.

Det forventes, at en forstærket FEMIP hurtigt vil være operationel.

Da en forstærket FEMIP vil fortsætte under EIB, vil gearingen og den indbetalte andel forblive den samme, og kapitalindskuddet vil være den samme som under FEMIP. Der vil dog være behov for midler (ca. 200 mio. euro) fra bankens reserver og overskud til det specielle udlånsvindue.

Under disse antagelser estimerer EIB, at det vil være nødvendigt med en rente-margin på 0,55 pct. point på långivning for at kunne dække EIB's omkostninger.

Den tredje mulighed er, at FEMIP's aktiviteter overføres til en datterbank af EIB, som vil stå for alt långivning i regionen, og hvor EIB har aktiemajoriteten. Datterbanken vil siden hen kunne udvikles fuldt ud til at fungere mere uafhængigt af EIB.

Som ved en forstærket FEMIP vil formålet med at etablere en datterbank være at øge långivning til den private sektor, bl.a. ved målrettet långivning og udbud af risikovillig kapital. En datterbank vil kunne udvikle skræddersyede produkter til regionen, som ikke er muligt på nuværende tidspunkt pga. begrænsninger i EIBs regelsæt. Kapitalindskud fra landene i regionen samt deres direkte deltagelse i bestyrelsens beslutninger om långivning vil kunne øge ejerskabet og synligheden.

EIB estimerer, at 145 medarbejdere på fuld tid vil være nødvendigt, når datterbanken bliver fuldt operationel. Skønnet er, jf. EIB, i underkanten af hvad der må forventes.

Under disse antagelser estimerer EIB, at det vil være nødvendigt med en rente-margin på 0,9 pct. point på långivning for at kunne dække EIB's omkostninger.

Derudover vil en datterbank kræve et øget kapitalindskud fra partnerlandene og medlemsstaterne via EIB og en datterbank vil, jf. EIB ikke kunne opnå samme gearing som EIB, hvis den skal have samme kredit-rating som EIB. EIB har mulighed for at geare den tegnede kapital 2,5 gang, og den indbetalte andel af den tegnede kapital er på 5%. I en datterbank vil der i følge EIB forventeligt skulle indbetales 10% af den tegnede kapital og den tegnede kapital vil kun kunne geares en gang pga. den forventede større risiko. Hvis EU’s lånegaranti udvides til også at omfatte en datterbank vil en lidt højere gearing-ratio være mulig, jf. Kommissionen.

Oprettelsen af en datterbank vil derfor kunne betyde, at en kapitalforhøjelse i EIB vil ske før tid. Det kan betyde, at EIB ikke vil være i stand til at stå for den indbetalte del af kapitalforhøjelsen, hvilket ellers er det besluttede mål af hensyn til at undgå udgifter for medlemsstaterne.

Det er usikkert, hvornår en evt. datterbank vil være fuldt operationel, bl.a. fordi det først vil skulle besluttes hvordan datterbanken skal ledes og hvem der skal sidde i bankens bestyrelse. FEMIP vil dog kunne videreføres i en sådan mellemliggende periode. Endvidere skal oprettelsen ratificeres i alle medlemslande. Det skal endvidere afklares hvorvidt en datterbank kan være omfattet af EU lånegarantifond, eftersom dette i princippet vil føre til at udvide EU’s budget til at omfatte partnerlandene og ikke blot EU.

Nedenfor ses forskellen i antal medarbejdere og rente-margin som betales af låntagere ved långivning for de tre muligheder.