Rådsmøde konkurrenceevne 26.-27/11 (forskningsdelen) Samlenotat

Det italienske formandskab har lagt op til gennemførelsen af et europæisk vækst- initiativ. Initiativet omfatter investeringer i infrastruktur samt i forskning og udvikling. Der er endvidere lagt vægt på, at initiativet gennemføres som et led i Lissabon-strategien.

Som led i forberedelsen af mødet i Det europæiske Råd den 16. – 17 oktober 2003 havde Kommissionen fremlagt en rapport, som indeholder en omtale af initiativer, der foreslås sat i værk som led i iværksættelsen af vækstinitiativet. Der foreslås i denne forbindelse iværksættelse af et begrænset antal større europæiske forsknings- og udviklingsprojekter.

Af konklusionerne fra mødet i Det Europæiske Råd fremgår, at investeringer i menneskelig kapital i form af forskning, udvikling og innovation samt menneskelige kvalifikationer vil været vigtigt element i et vækstinitiativ. Det forudsættes endvidere, at Kommissionen, Den Europæiske Investeringsbank(EIB) og de relevante rådsformationer etablerer et "quick start" program, som indkredser en række projekter, der kan indgå i et samlet europæisk vækstinitiativ.

Til mødet i Rådet(konkurrenceevne) den 10. november 2003 havde formandskabet forberedt en drøftelse af forslag til projekter, som bør indgå i de videre overvejelser om projekter inden for forskning og udvikling inden for vækstinitiativet.

Der synes på mødet tilslutning til følgende overordnede synspunkter:

11. Lissabon-strategien må fastholdes som et bærende element,
11. Udvælgelsen af projekter skal hvile på klare kriterier med vægt på bidrag til vækst,
11. EIB er en central partner,
11. Afklaring af samspil med sjette rammeprogram,
11. Forskningsinfrastruktur projekter er centrale,
11. Teknologiske platforme er et relevant instrument.

På mødet fremkom landene i øvrigt med en række forslag til projekter.

Kommissionen har i en meddelelse vedtaget den 11. november gennemgået planerne for vækstinitiativet. Forberedelsen foregår i samarbejde med Den Europæiske Investeringsbank.

I meddelelsen findes dels en omtale af status for vækstinitiativet og af aktiviteter, der planlægges gennemført som led i initiativet.

Det fremgår, at udvælgelsen af projekter i "Quick-start"-programmet foreslås

bliver baseret på følgende overordnede kriterier:

11. Projektets "modenhed" (skal kunne iværksættes umiddelbart)
11. Europæiske dimension
11. Effekt på vækst, konkurrenceevne og bæredygtighed
11. Miljømæssige konsekvenser

Det foreslås, at investeringer sker dels i netværk og fremme af viden. Inden for området: Bredbåndsnetværk, forskning, udvikling og innovation har Kommissionen foreslået følgende projekter:

11. Digitale bredbånd
11. Mobil kommunikation og teknologier
11. ICT-baserede forskningsnetværk – infrastruktur
11. Brint – økonomi
11. Nano-elektronik
11. Næste generations lasere
11. Global monitering af miljø og sikkerhed
11. Affyringsfaciliteter til raketter(Fransk Guyana)

Spørgsmålet om rammebetingelser for vækstinitiativet og finansiering af projekterne vil blive behandlet i den videre forberedelse.

Der ventes ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet.

Sagen vil komme til høring i specialudvalget for forskning.

Det skønnes, at Kommissionens meddelelse ikke i sig selv indebærer lovgivningsmæssige konsekvenser. Afhængigt af, hvilke af Kommissionens forslag til projekter Danmark vælger at deltage i, vil meddelelsen dog kunne få statsfinansielle konsekvenser.

Kommissionens meddelelse er i overensstemmelse med principperne om nærhed og proportionalitet, da der er tale om større projekter, som ifølge deres natur ikke kan gennemføres nationalt.

Sagen har ikke tidligere været forelagt i Europaudvalget

1. Politisk enighed

Resumé:

Forslaget er fremsat i overensstemmelse med aftale mellem Rådet og Kommissionen fra september 2002. Ved beslutning om et særprogram, som beskæftiger sig med genomer og sundhed, blev det aftalt, at nærmere regler for EU-støtte til forskning, der omfatter humane embryoner, skulle fremlægges i begyndelsen af 2003.

Forslaget indebærer, at EU efter nærmere fastsatte regler vil kunne støtte forskning, hvor der anvendes stamceller fra humane embryoner. Forslaget er i store træk på linie med vore nationale regler.

1. Baggrund

I forbindelse med vedtagelsen af særprogrammet på Rådets møde den 30. september 2002 var Rådet og Kommissionen enige om, at detaljerede regler for gennemførelse af forskningsaktiviteter, der indebærer anvendelse af stamceller fra humane embryoner skal fastlægges inden den 31. december 2003.

Det aftaltes samtidig, at Kommissionen i april 2003 skulle fremlægge oplysninger om de videnskabelige fremskridt på området, indholdet af gældende international og national lovgivning, forskrifter og etiske regler vedr. forskning, som indebærer anvendelsen af stamceller fra humane embryoner.

Kommissionen gennemførte i april en konference, hvor man på grundlag af et oplæg fra Kommissionen drøftede den nye udvikling vedr. anvendelse af embryonale stamceller og perspektiverne for forskning på området. Det var planen efterfølgende at fremlægge det aftalte forslag til særlige regler på

2. Forslagets indhold

Kommissionens forslag er fremlagt med henvisning til traktatens art. 166, stk. 4. Forslaget vedrører et vigtigt forskningsområde i vækst, hvor der både er tale om store forventninger til medicinske anvendelser og komplekse etiske problemstillinger. Det gælder især isolering af embryonale stamceller fra overtallige humane embryoner. Det anføres, at forskning i humane embryonale stamceller og i humane somatiske stamceller supplerer hinanden. Sammenligninger mellem de to typer af celler er centrale for fremme af grundforskningen og vurdere deres potentielle egnethed til medicinske anvendelser.

Kommissionen har foreslået, at der etableres et europæisk register for stamceller. Etableringen af et sådan register vil gøre det lettere for forskerne at få adgang til stamcellelinier. Et register vil være med til at sikre, at der kun etableres stamcellelinier, når det er nødvendigt.

Kommissionen vil i 2005 fremlægge en rapport, som indeholder en vurdering af den stamcelleforskning, der modtager støtte fra fællesskabet.

Forslaget indebærer, at der vil kunne opnås EU-støtte til forsknings-projekter, som indebærer isolering af stamceller fra humane embryoner. For at modtage støtte skal forskningen opfylde følgende krav:

11. Deltagerne skal indhente etisk rådgivning i de lande, hvor forskningen gennemføres,
11. De humane embryoner skal være produceret før 27. juni 2002
11. Projektet skal have et særligt vigtigt forskningsformål inden for grundforskningen eller øge den lægevidenskabelige viden med henblik på udvikling metoder inden for human medicin,
11. Det skal demonstreres, at andre alternativer er utilstrækkelige til det påtænkte forskningsformål,
11. Donorerne skal afgive frivilligt, udtrykkeligt og informeret samtykke,
11. Der må ikke gives nogen form for godtgørelser til donorer,
11. Donorens personlige oplysninger, herunder genetiske data skal beskyttes,
11. Deltagerne i projekter skal overholde de seneste kvalitets- og sikkerhedsstandarder med henblik på at sikre at stamcellerne kan spores.

Deltagerne i forskningsprojekter bør gøre deres bedste for at sikre, at nyvundne stamcellelinjer stilles til rådighed for andre forskere. Kommissionen offentliggør hvert år en liste over projekter, som modtager EU-støtte.

3. Europa-Parlamentets udtalelse

Der ventes en udtalelse fra Parlamentet den 17. november 2003.

4. Høring i Danmark

Forslaget behandles i EF-Specialudvalget for forskning. De i specialudvalget repræsenterede organisationer havde ingen bemærkninger.

5. Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser

Kommissionens forslag vil hverken have statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser.

6. Nærhed og proportionalitet

Forslaget er i overensstemmelse med principperne om såvel nærhed som proportionalitet, da internationalt samarbejde om forskning på området er en forudsætning for at nå de nødvendige fremskridt.

7. Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget blev forelagt for Europaudvalget forud for Rådsmødet (Konkurrenceevne) den 22. september 2003. Udvalget modtog samlenotat af 10. september 2003

 

 

16 ITER – internationalt forskningsprojekt vedrørende nuklear fusionsenergi

KOM(2003) 215


11. Spørgsmålet om placering

Den videre udvikling af fusionsteknologien forudsætter, at der snarest etableres en forsøgsreaktor på fusionsområdet (ITER). På Rådsmødet den 13. maj 2003 var der tilslutning til, at ITER bør søges placeret i Europa. Der er foretaget en analyse af de to tilbud, der foreligger fra henholdsvis Frankrig og Spanien, som ikke indeholder en klar konklusion om, hvilket af de to tilbud, der kan betragtes som det bedste.

Forskere fra Europa, Japan, Rusland og USA (kaldet parterne) startede i 1988 et samarbejde om at designe et fælles forsøgsanlæg, kaldet ITER. Formålet med ITER er at demonstrere, at fredelig udnyttelse af termonuklear fusionsenergi er videnskabeligt og teknisk gennemførligt. ITER anses for nødvendig for at nå dette mål.

Design fasen er nu afsluttet. Byggetiden for ITER forventes at være omkring 10 år. Derefter følger en driftsfase på ca. 20 år. Hertil kommer yderligere 5 år til afvikling. Opførelsesomkostningerne for anlægget er beregnet til 4.570 mio. EUR.

Forhandlingerne mellem de fire parter - Europa (inkl. Canada), Japan, Rusland og USA - om det fremtidige samarbejde er i den afsluttende fase med møder på højt politisk niveau, og det forventes, at der vil foreligge et beslutningsgrundlag for parternes deltagelse i det fremtidige samarbejde inden udgangen af 2003. Kina og Korea er indtrådt i samarbejdet og deltager i forhandlingerne. Canada og Kasakhstan er associerede deltagere. Endvidere har Indien og Brasilien udtrykt interesse for deltagelse i samarbejdet, eventuelt på mindre forpligtende vilkår.

• Canada har foreslået en placering ved Clarington i Ontario provinsen.
• Frankrig tilbudt en placering i Cadarache i Alperne nord for Nice.
• Spanien har tilbudt en placering i Vandellos syd for Barcelona.
• Japan har tilbudt en placering i Rokkasho-Aomori.