Rådsmøde uddannelse, ungdom og kultur 24-25/11 03 Samlenotat
|
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere |
|||
|
Bilag |
Journalnummer |
Kontor |
|
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg 21. november 2003 – dagsordenspunkt rådsmøde (uddannelse, ungdom og kultur) den 24.-25. november 2003 – vedlægges Undervisningsministeriets notat vedrørende de punkter, der forventes optaget på dagsordenen fsva. Undervisningsministeriets ansvarsområde.
Samlenotat til møde i Rådet (Uddannelse, Ungdom og Kultur) den 24. -25. november 2003
Uddannelses- og Ungdomsdelen
5. Forslag Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om et EU-handlingsprogram til fremme af organisationer, der er aktive på europæisk plan på uddannelsesområdet, og støtte til enkelt foranstaltninger på uddannelsesområdet (KOM (2003) 273 endelig)
- politisk enighed + åben debat (side 2)
6. Udkast til resolution om at gøre skolen til et åbent læringsmiljø, der kan forebygge og nedbringe skolefrafald og manglende tilpasning hos unge og fremme af deres sociale inddragelse
- vedtagelse (side 4)
7. Udkast til konklusioner om udvikling af menneskelig kapital med henblik på social samhørighed og konkurrenceevne i vidensamfundet
- politisk enighed (side 6)
8. Meddelelse fra Kommissionen om fremme af sprogindlæring og sproglig mangfoldighed: Handlingsplan 2004 – 2006
(KOM(2003) 449 endelig)
- præsentation ved Kommissionen (side 8)
9. Meddelelse fra Kommissionen: Uddannelse og erhvervsuddannelse 2010 – Lissabon strategiens succes afhænger af hurtige reformer. Udkast til interimsrapport om opfølgning på Målsætningsrapporten
- debat (side 10)
10. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om et EF-handlingsprogram til fremme af organer, der er aktive på europæisk plan på ungdomsområdet
- vedtagelse + åben debat (side 14)
11. Det fremtidige europæiske samarbejde på ungdomsområdet
a) Forslag til resolution om fælles målsætninger for inddragelse og orientering af unge
- vedtagelse (side 16)
b) Forbindelsen mellem ungdomspolitik og andre politikområder
- debat (side 18)
5. Forslag Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om et EU-handlingsprogram til fremme af organisationer, der er aktive på europæisk plan på uddannelsesområdet, og støtte til enkelt foranstaltninger på uddannelsesområdet
(KOM (2003) 273 endelig)
- politisk enighed
- åben debat
A. Baggrund og indhold
EU Kommissionen har fremsat et forslag om etablering af et EU program, som skal støtte institutioner på europæisk niveau og specifikke aktiviteter på uddannelsesområdet.
Kommissionen fremfører, at forslag er af teknisk karakter og rettet mod behovet for at etablere basisretsakter, hvor sådanne ikke eksisterer i dag.
Igennem flere år har EU ydet støtte til fremme af institutioners uddannelsesaktiviteter på europæiske niveau samt givet støtte til specifikke europæiske uddannelsesaktiviteter.
Støtten er især givet under del A (driftsbevillinger) i Kommissionens budgetsektion (sektion III). Støtte er bl.a. givet til Europakollegiet i Brügge, Det Europæiske Universitets Institut i Firenze og Det Europæiske Retsakademi i Trier.
Den vigtigste årsag til, at bevillingerne har været opført under del A er, at der ikke er nogen basisretsakter, der giver grundlag for at opføre dem som aktionsbevillinger.
Deres opførelse under del A har gjort det muligt at betragte dem som administrationsudgifter for Kommissionen, og sådanne udgifter kræver ikke basisretsakter for deres gennemførelse.
På samme måde finansieres en række tilskud i budgettets del B (aktionsbevillinger), uden at de er omfattet af en specifik basisretsakt. Der er bl.a. givet tilskud til forberedende arbejde om Målsætningsrapporten og information om europæisk integration inden for videregående uddannelse.
Disse tilskud er normalt opført under kapitel B3-30 og kræver således ikke et retsgrundlag på grund af de institutionelle beføjelser på informationsområdet.
Endelig er der en række tilskud, som midlertidigt har været tilknyttet eksisterende basisretsakter. Det er bl.a. tilskuddene i forbindelse med platformen af europæiske NGO'er på det sociale område (B3-4105 og B5-803).
De fleste af disse tilskud har et fælles sigte, nemlig at styrke organisationer eller fremme aktioner, der styrker den europæiske identitet. De anvendes imidlertid inden for meget forskellige aktivitetssektorer, som henhører under forskellige bestemmelser i traktaterne.
Kommissionens forslag skal ses i relation til tidligere vedtagelser om budgetprocedurer:
- Rådsreglement nr. 1605/2002 juni 2002 om finansiel regulering af det generelle budget
- Aftalen mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen af 6. maj 1999 om forbedring af budgetproceduren. Herunder at der skal være klare tidsbegrænsninger for regres til forberedende aktiviteter uden lovbestemt grundlag.
Juridiske grundlag
Forslaget er baseret på artikel 149 og 150 i EU traktaten. Proceduren for vedtagelse er baseret på artikel 251, hvorefter forslaget skal vedtages som en fællesbeslutning mellem Europa-Parlamentet og Rådet.
Budgetmæssig indvirkning
Budgettet per år er ifølge Kommissionens forslag i stor udstrækning baseret på det afsatte beløb til samme aktiviteter i finansåret 2003. Det foreslåede budget er i alt på 129,62 millioner Euro for en femårig periode fra 2004-2008.
B. Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Efter dansk opfattelse er forslaget i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet, da der tages udgangspunkt i kompetenceforholdet på uddannelsesområdet mellem medlemsstater og fællesskabsniveau.
C. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Det vurderes, at initiativet ikke vil have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
D. Høring
Forslaget har været i høring i EU-specialudvalget vedrørende Uddannelse. Danmarks Lærerforening (DLF) har i denne forbindelse anført, at de tilslutter sig en generelt positiv holdning til forslaget. Det ønskes klarlagt, hvorvidt der er tale om nye midler. DLF kan tilslutte sig, at projektmidler tildeles for hele perioden, hvis der hermed sker en forenkling af de administrative procedurer, dog bør der i denne forbindelse medtænkes tilstrækkelig fleksibilitet af hensyn til støtte til nye projekter eller andre institutioner end de nævnte.
Forslaget blev endvidere behandling på møde i EU-specialudvalget den 10. november 2003. De forsamlede medlemmer havde ikke bemærkninger til punktet.
E. Europa-Parlamentets udtalelse
Europa-Parlamentet vedtog i sin samling den 6. november 2003 14 ændringsforslag. Af disse kan Rådet acceptere 1 i sin fulde ordlyd, 1 ændringsforslag kan i princippet accepteres mens 4 ikke kan accepteres. De resterende ændringsforslag er knyttet til budgettet og behandles i Rådets budgetkomité.
F. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
6. Udkast til resolution om at gøre skolen til et åbent læringsmiljø, der kan forebygge og nedbringe skolefrafald og manglende tilpasning hos unge og fremme af deres sociale inddragelse
- vedtagelse
A. Baggrund og indhold
Formandskabet har fremlagt et udkast til resolution om at gøre skolen til et åbent læringsmiljø, der kan forebygge og nedbringe skolefrafald og manglende tilpasninghos unge og fremme af deres sociale inddragelse.
Udkastet skal ses i sammenhæng med andre tiltag på europæisk niveau; Bl.a. Lissabon målsætningerne om at fremme social inddragelse, beskæftigelse, social samhørighed og selvrealisering, Kommissionens meddelelse om livslang læring og Kommissionens hvidbog om 'Et nyt afsæt for Europæisk Ungdom' fra 2001.
I sine konklusioner fra 5.-6. maj 2003 fastsatte Rådet (uddannelse) en række referenceværdier, der skal anvendes ved gennemførelsen af målsætningsarbejdet og understregede under hensyntagen til de enkelte medlemsstaters udgangspunkt, at det gennemsnitlige antal af elever, der går for tidligt ud af skolen, inden 2010 skal bringes ned på højst 10 %.
I udkastet til resolution opfordres medlemsstaterne og Kommissionen inden for deres respektive ansvarsområder til at fremme passende foranstaltninger, der kangøre skolen til et åbent læringsmiljø. Et miljø, som er i stand til at foreslå løsninger på de problemer, som rejses af de unge selv og af andre grupper og institutioner, der bidrager til deres personlige og sociale udvikling. I udkastet peges bl.a. på følgende muligheder for at fremme åbne læringsmiljøer:
- At fremme og støtte synergi og fælles aktioner mellem skoler og andre lokale partnere såsom frivilligt socialt arbejde, forældresammenslutninger, virksomheder, lokaladministration og andre uddannelsessteder. Disse aktiviteter kan også ske i centre, hvor de kan mødes og arbejde for at fremme kommunikationen mellem generationerne.
- At fremme og støtte initiativer og projekter, der gennemføres af skolerne med det formål at øge de unges bevidsthed og gøre dem socialt engagerede, idet man fremmer kendskabet til og udbredelsen af god praksis i forbindelse med frivilligt arbejde, som gennemføres i skolerne og i samarbejde med skolerne.
- At støtte uddannelse af undervisningspersonalet, lærere, undervisere, tutorer, vejledere og skoleledere i didaktisk praksis, organisationsmåder, viden, undervisningsmetoder og operationelle instrumenter til fremme af komplementariteten mellem formel og ikke-formel læring, da en sådan strategi kan forebygge og modvirke skolefrafald og manglende tilpasning hos de unge.
- At forbedre familiens deltagelse i skolens liv og arbejde for at forebygge og overvinde forskellige former for manglende tilpasning, der er opstået inden for og uden for skolemiljøet.
- At fremme udveksling af god praksis i partnerskaber, der omfatter foranstaltninger vedrørende positiv forskelsbehandling og initiativer finansieret af Den Europæiske Socialfond, der allerede er gennemført af skoler, ungdomsforeninger og frivilligt socialt arbejde, så der bliver en vekselvirkning mellem formel, ikke-formel og uformel uddannelse, og det forhindres, at unge går for tidligt ud af skolen.
- At søge at udvirke, at EF-programmerne Sokrates, Leonardo da Vinci og Ungdom for Europa integreres og supplerer hinanden mere effektivt, især ved fælles aktioner, og fremme samarbejdet mellem medlemsstaterne om prioriteterne i "målsætningsprocessen" for derved at støtte uformel læring og forhindre, at unge går for tidligt ud af skolen.
- At sørge for, at de nye EF-programmer kommer til at omfatte foranstaltninger til fremme af denne resolutions mål.
B. Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Efter dansk opfattelse er forslaget i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet, da der tages udgangspunkt i kompetenceforholdet på uddannelsesområdet mellem medlemsstater og fællesskabsniveau.
C. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Det vurderes, at initiativet ikke vil have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
D. Høring
Forslaget blev behandling på møde i EU-specialudvalget den 10. november 2003. Der var ikke bemærkninger til punktet.
E. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
7. Udkast til konklusioner om udvikling af menneskelig kapital med henblik på social samhørighed og konkurrenceevne i vidensamfundet
- politisk enighed
A. Baggrund og indhold
Det italienske formandskab har fremlagt et udkast til konklusioner om menneskelig kapital med henblik på social samhørighed og konkurrenceevne i vidensamfundet.
Udkastet skal ses i lyset af, at Det Europæiske Råd siden 2000 har påpeget, at samarbejde på uddannelsesområdet er en forudsætning for opbygningen af en konkurrencedygtig videnbaseret økonomi.
Menneskelig kapital ses i den forbindelse som en strategisk ressource for Europas samlede udvikling. Derfor bør staternes uddannelses- og erhvervsuddannelsespolitik sigte imod en udnyttelse af hver enkelt individs potentiale hele livet igennem og imod, at borgerne i højere grad indgår i den sociale samhørighed og deltager i den økonomiske udvikling.
Udover arbejdet i regi af Rådet har formandskabet afholdt et uformelt ministermøde den 27.-28. oktober 2003 i Milano om samme emne. På mødet var der bred enighed om, at der ikke skulle laves ny struktur for arbejdet med menneskelig kapital. I stedet skulle arbejdet finde sted inden for arbejdet med målsætningerne, Københavner-processen og Bologna-samarbejdet.
Ifølge formandskabet er målet med udkastet til konklusioner:
- At understrege uddannelsespolitikkens centrale rolle for opbygningen af et konkurrencedygtigt vidensamfund.
- At understrege behovet for samarbejde mellem uddannelses-, arbejds-, social- og forskningspolitik.
- At understrege, at menneskelig kapital både handler om social samhørighed og konkurrenceevne.
Hensigten er, at mål for uddannelses- og erhvervsuddannelsespolitikken i stigende grad skalsupplere de mål, der er sat for den økonomiske politik og for arbejdsmarkedspolitikken. Dermed vil det være muligt at fremme social samhørighed og konkurrenceevne.
I udkast til konklusionerne understreges det:
- At hvis Lissabon-målene nås, vil det styrke et struktureret samarbejde til støtte for udviklingen af humankapitalen og sikre en regelmæssig overvågning af resultaterne som led i opfølgningen af arbejdsprogrammet vedrørende målene for uddannelse i Europa.
- At der med henblik på udvikling af humankapitalen bør stilles de fornødne finansielle midler til rådighed fra offentlige og private nationale og europæiske og private kilder, inklusiv de Strukturelle Fonde, EU programmerne inden for uddannelse og EIB. Den bedste udnyttelse af midlerne er en strategisk faktor for den samlede udvikling i Europa.
- At aktioner, undersøgelser og analyser vedrørende humankapitalens og den sociale kapitals bidrag til den økonomiske udvikling i Europa, der gennemføres af europæiske organer, som f.eks. EIB og andre, er vigtige instrumenter i solide uddannelses- og arbejdsmarkedspolitikker.
- At sammenhæng og komplementaritet mellem uddannelses-, social- og arbejdsmarkedspolitikkerne bør fremmes yderligere med henblik på virkeliggørelsen af livslang uddannelse.
- At medlemsstaterne og Fællesskabet bør sigte mod at udvikle et særligt europæisk perspektiv med henblik på et sådant samspil for således at styrke forbindelsen mellem målsætningsprocessen, beskæftigelsesretningslinjerne og de brede retningslinjer for den økonomiske politik.
B. Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Efter dansk opfattelse er forslaget i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet, da der tages udgangspunkt i kompetenceforholdet på uddannelsesområdet mellem medlemsstater og fællesskabsniveau.
C. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Det vurderes, at initiativet ikke vil have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
D. Høring
På mødet i EU-specialudvalget den 10. november 2003 henviste Dansk Arbejdsgiverforening (DA) til fodnoten s. 4 i udkastet til konklusioner (EDUC 147) og foreslog at slette ordet "businesses", eftersom udgifterne reelt deles mellem det offentlige og de private virksomheder. Fodnoten kunne læses som om alle udgifter nu blev lagt over på virksomhederne. Danmarks Lærerforening (DLF) fandt, at udkastet fokuserede meget på uddannelse til arbejdslivet og savnede hele dannelsesaspektet. DA og Dansk Industri (DI) mente, at balancen var meget godt ramt.
E. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
8. Meddelelse fra Kommissionen om fremme af sprogindlæring og sproglig mangfoldighed: Handlingsplan 2004 – 2006
(KOM(2003) 449 endelig)
- præsentation ved Kommissionen
A. Baggrund og indhold
Det Europæiske Sprogår 2001 satte på en lang række områder fokus på fremme af sprogindlæring og sproglig mangfoldighed. Rådet (uddannelse) opfordrede på sit møde den 14. februar 2002 medlemsstaterne til at tage konkrete skridt til at fremme sproglig mangfoldighed og sprogindlæring, og opfordrede samtidig Kommissionen til at formulere forslag til foranstaltninger på disse områder. Det Europæiske Råd anerkendte på sit møde i Barcelona i marts 2002 behovet for, at EU og medlemsstaterne tager skridt til at forbedre sprogindlæring. Handlingsplanen er Kommissionens svar på denne anmodning.
Handlingsplanen består af to hoveddele. I afsnit 1 fastlægges baggrunden for handlingsplanen, og hvilke overordnede politiske mål, der skal forfølges. I afsnit 2 opstilles konkrete forslag til håndgribelige forbedringer på kort sigt. Der foreslås en række foranstaltninger, som skal træffes på EU-plan fra 2004-2006 med henblik på at understøtte lokale, regionale og nationale myndigheders foranstaltninger.
Foranstaltningerne benytter sig af ressourcer, som er til rådighed i eksisterende Fællesskabsprogrammer og –aktiviteter. Ingen af dem stiller krav om, at Kommissionen tildeles yderligere budgetmæssige ressourcer. Det understreges, at det er medlemsstaterne, som må iværksætte hovedparten af foranstaltningerne.
Afsnit 1:
I dette afsnit er der opstillet tre brede aktionsområder med underliggende delområder:
Område I: Livslang sprogindlæring
I dette afsnit fokuseres på det vigtigste mål om udvidelsen af fordelene ved sprogindlæring til at omfatte alle borgere. Sprogfærdighederne er en af de centrale kompetencer, som enhver borger har brug for i forbindelse med uddannelse, beskæftigelse, kulturudveksling og personlig udvikling. Sprogindlæring defineres derfor som en livslang aktivitet. Følgende delområder anføres:
- "Modersmål plus to fremmedsprog": en tidlig start.
- Indlæring af fremmedsprog fra 6. klasse til og med gymnasiet/erhvervsskole.
- Indlæring af fremmedsprog på de videregående uddannelser.
- Voksenundervisning i sprog.
- Sprogelever med særlige behov.
- Udvalg af sprog.
Område II: Bedre sprogundervisning
Det fremhæves her, at skoler og erhvervsuddannelsesinstitutioner bør anvende en holistisk tilgang til sprogundervisning, som skaber en hensigtsmæssig sammenhæng mellem undervisningen i "modersmålet", "fremmedsprog", undervisningssproget og sprog, der tales i samfund af vandrende arbejdstagere. Følgende delområder anføres:
- Den fremmedsprogsvenlige skole.
- Det fremmedsprogsvenlige klasseværelse.
- Uddannelse af sprogundervisere.
- Tilstrækkeligt mange sprogundervisere.
- Uddannelse af undervisere i andre fag.
- Afprøvning af fremmedsprogsfærdigheder.
Område III: Etablering af et sprogvenligt miljø
Det fremhæves, at sprogindlæring vedrører alle borgere gennem hele deres liv. Europas regioner, byer og landsbyer bør udvikle sig til mere sprogvenlige miljøer. Kommissionen mener derfor, at de vigtigste indsatsområder på EU-plan i den forbindelse er fremme af en integreret tilgang til sprog, opbygning af mere sprogvenlige samfund og forbedring af udbuddet og udnyttelsen af sprogindlæringsmuligheder. Følgende delområder anføres:
- En integrerende tilgang til sproglig mangfoldighed.
- Opbygningen af sprogvenlige samfund.
- Forbedring af udbuddet af og deltagelsen i sprogundervisning.
Endelig fremhæver Kommissionen, at fremme af sprogindlæring og sproglig mangfoldighed indebærer en reel investering og forpligtigelse fra de offentlige myndigheders side både på lokalt, regionalt, nationalt og EU-plan.
Afsnit 2:
Kommissionen anfører, at det er op til den enkelte medlemsstat at overveje, hvorledes de vil gennemfører handlingsplanen, herunder etablere sin egen handlingsplan – eventuelt i forbindelse med processen vedrørende "Uddannelsessystemernes konkrete fremtidige mål".
Medlemsstaterne opfordres på denne baggrund til at aflægge rapport i 2007 om de foranstaltninger, som de har iværksat.
I afsnittet opstilles herefter en række forslag til initiativer og foranstaltninger på EU-plan, som supplerer medlemsstaternes egne initiativer.
B. Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Efter dansk opfattelse er forslaget i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet, da der tages udgangspunkt i kompetenceforholdet på uddannelsesområdet mellem medlemsstater og fællesskabsniveau.
C. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Det vurderes, at initiativet ikke vil have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
D. Høring
På mødet i specialudvalget den 10. november 2003 nævnte Handelsskolernes Lærerforening (HLF), at handlingsplanen som sådan var et udmærket initiativ, som vel snarere skulle betragtes som et inspirationskatalog, idet handelsskolerne som følge af besparelser ikke ville kunne leve op til handlingsplanen. DA fandt ligeledes, at det var en ambitiøs plan, men OK som et inspirationskatalog.
E. Europa-Parlamentets udtalelse
Europa-Parlamentets udtalelse foreligger ikke endnu.
F. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
9. Meddelelse fra Europa-Kommissionen: Uddannelse og erhvervsuddannelse 2010 – Lissabon strategiens succes afhænger af hurtige reformer. Udkast til fælles interimsrapport om opfølgningen på Målsætningsrapporten (KOM(2003) yyy endelig)
A. Baggrund og indhold
Europa-Kommissionen vedtog på sit møde den 11. november 2003 en meddelelse med titlen: "Uddannelse og erhvervsuddannelse 2010" – Lissabon strategiens succes afhænger af hastende reformer. Meddelelsen er et udkast til den fælles interimsrapport om opfølgning på Målsætningsrapporten, som Rådet og Kommissionen skal aflevere til Det Europæiske Råds forårstopmøde 2004.
Hovedbudskabet i meddelelsen er, at medlemsstaterne – og Unionen – ikke vil kunne gennemføre målsætninger for 2010, hvis det nuværende reformtempo fastholdes.
Meddelelsen er opbygget i to hovedsektioner, hvor den første sektion gennemgår status for situationen her og nu, og anden sektion præsenterer fire støttepiller for det videre arbejde.
Sektion I
Platformene for en styrket indsats på uddannelses- og erhvervsuddannelsesområdet er allerede på plads. Kommissionen henviser til Københavner Deklarationen om et forstærket europæisk samarbejde på erhvervsuddannelsesområder, Bologna-processen, indsatsen for etablering af strategier for livslang læring, eLearning, indsatsen for en styrket fremmedsprogsindlæring m.v.
Det anføres, at EU ikke har opnået de nødvendige resultater vedrørende livslang læring, på universitetsområdet, på erhvervsuddannelsesområdet og vedrørende mobilitet.
Det påpeges, at Unionen sakker bagud efter sine vigtigste konkurrenter i forbindelse med:
- investeringer i menneskelige ressourcer
- antallet af personer, der gennemfører videregående uddannelser
- at Unionen tiltrækker færre kvalificerede studerende end konkurrenterne.
Kommissionen analyse af Unionens nuværende præstationer på en række områder viser, at:
- skolefrafaldet fortsat er for højt
- der er en truende mangel på kvalificerede lærere
- for få kvinder på videnskabelige og teknologiske områder
- næsten 20% af alle unge får ikke tilegnet sig nøglekompetencer
- for få voksne deltager i efter- og videreuddannelse.
Sektion II
Med henblik på at skabe øget momentum i processen, og derved sikre gennemførelsen af 2010 målsætningerne, foreslår Kommissionen, at det fremtidige arbejde koncentreres om fire støttepiller:
1. Fokusere reformer og investeringer på nøgleområder.
- En "High Level Group" skal fra 2004 gennemfører reviews af nationale politikker på uddannelses- og erhvervsuddannelsesområdet og identificere de områder, hvor europæisk samarbejde er mest nødvendigt.
- Hvert medlemsland skal udarbejde egne nationale politiske prioriteter for investeringer og reformer inden for uddannelse og erhvervsuddannelse, på såvel kort som mellemlangt sigt, samt angive, hvorledes den nationale indsats bidrager til gennemførelsen af 2010 målsætningerne.
- Mobilisere de nødvendige ressourcer effektivt. Dette skal gøres via en kombination af følgende kilder:
- større offentlige investeringer i bestemte nøgleområder
- større bidrag fra den private sektor (særligt i videregående uddannelse, voksenuddannelse og efter- og videreuddannelse)
- fra EU-niveau, herunder særligt fra strukturfondene og Den Europæiske Investeringsbank.
- Med henblik på at gøre lærerprofessionen mere attraktiv, skal medlemsstaterne i 2005 iværksætte en handlingsplan for efter- og videreuddannelse af lærere.
2. Gøre livslang læring en konkret realitet
- gennemsigtighed
- fælles principper for anerkendelse af uformel og ikke formel læring
- definition af nøglekompetencer som alle skal beherske – og som skal være grundlaget for fortsat succesfuld indlæring
- definition af kompetencer og kvalifikationer, som lærere behøver for at udføre deres nye funktioner
- grundlæggende principper for kvalitet i relation til mobilitet.
3. Etablering af et Europa for uddannelse og erhvervsuddannelse
- Behovet for en europæisk ramme for kvalifikationer, der skal bygge på kvalitetssikrings instrumenter, der er sammenlignelige og troværdige, således at de gensidigt kan anerkendes. Der henvises til, at Kommissionen vil arbejde for, at dette i 2005 er på plads vedrørende:
- Konsolidere den europæiske dimension i uddannelse. Kommissionen foreslår to initiativer:
- Øge profilen for arbejdet med arbejdsprogrammet for gennemførelsen af Målsætningsrapporten. Den afgørende rolle som uddannelse og erhvervsuddannelse har i Lissabon strategien skal afspejle sig i konklusionerne fra Det Europæiske Råd. Tilsvarende er det afgørende, at "Uddannelse og erhvervsuddannelse 2010" bliver centrale elementer i national politik formulering.
- Implementeringen af arbejdsprocessen skal effektiviseres, herunder at mandater, metoder og arbejdsformer på arbejdsgruppeniveau ændres. Desuden foreslås, at aktioner knyttet til erhvervsuddannelse, livslang læring og mobilitet i 2006 er fuldt integreret, samt at der etableres en tættere koordinering med Bologna-processen.
- Kvaliteten af eksisterende indikatorer skal øges og der skal udvikles et begrænset antal nye indikatorer. Det foreslås, at Indikatorgruppen medio 2004 fremlægger et forslag til en sådan liste.
- den fælles ramme for udvikling af kvalitets erhvervsuddannelse (som del af opfølgningen på Københavner Deklarationen)
- skabelsen af en platform for kvalitetssikring og akkreditering inden for videregående uddannelse (som del af Bologna-processen).
- at der i 2005 er defineret en Fællesskabs reference for europæisk viden og kompetence, som elever skal tilegne sig, samt at denne skal danne grundlag for nationale initiativer, såvel på det juridiske område som i forhold til produktion af passende undervisningsmateriale og –instrumenter
- at i 2010 skal alle uddannelsessystemer sikre, at deres elever ved udgangen af ungdomsuddannelsen har den viden og de kvalifikationer de behøver, for at begå sig som fremtidige borgere i Europa.
4. Give "Uddannelse og erhvervsuddannelse 2010" den rette plads
Kommissionen konkluderer afslutningsvist i sin meddelelse, at der er behov for en mere struktureret og systematiseret opfølgningsproces. Der forslås derfor følgende:
- Medlemsstaterne hvert år fra 2004 fremsender en konsolideret rapport om alle aktioner, de har iværksat inden for uddannelse og erhvervsuddannelse,
- Den årlige rapport skal afløse hidtidige rapporter om mobilitet, strategier for livslang læring samt Bologna-processen.
- Kommissionen analyserer rapporterne og udarbejder et årligt dokument, der indeholder observationer, der skal være brugbare for alle aktører og beslutningstagere. Dokumentet vil være et årligt bidrag til brug for udarbejdelsen af Kommissionens synteserapport til Det Europæiske Råds forårstopmøde.
- som kan bidrage til gennemførelsen af Lissabon-strategiens målsætninger,
- som viser hvilke resultaterne, der er opnået samt
- som redegør for hvorledes ovenstående fire støttepiller inddrages.
Dokumentet ville også kunne udgøre grundlaget for forberedelsen af en fælles rapport, som det foreslås at Rådet og Kommissionen hvert andet år, startende i 2006, udarbejder til forårstopmødet i Det Europæiske Råd.
I de mellemliggende år (dvs. ulige år) kan de nationale rapporter, efter aftale mellem Kommissionen og Rådet, fokusere på bestemte aspekter eller temaer knyttet til uddannelse og erhvervsuddannelse, som er særlig relevant for de uddannelsesmæssige, økonomiske og sociale målsætninger af Lissabon-strategien.
B Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Gennemførelsen af arbejdsprogrammet for målsætningsrapporten foretages inden for rammerne af den åbne koordinationsmetode, hvor der tages udgangspunkt i kompetenceforholdet på uddannelsesområdet mellem medlemsstaterne og fællesskabsniveauet. Efter dansk opfattelse er meddelelsen derfor i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet.
C. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Meddelelsen vil ikke i sig selv have lovgivnings eller statsfinansielle konsekvenser. Eventuelle konsekvenser vil afhænge af de specifikke beslutninger, der tages på baggrund af meddelelsen.
D. Høring
Forslaget er sendt i høring i Specialudvalget vedrørende uddannelse med svarfrist onsdag den 3. december 2003.
E. Europa-Parlamentets udtalelse
Europa-Parlamentets udtalelse foreligger ikke endnu.
H. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
10. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om et EF-handlingsprogram til fremme af organer, der er aktive på europæisk plan på ungdomsområdet
- vedtagelse
- åben debat
A. Baggrund og indhold
EU Kommissionen har fremsat et forslag om etablering af et EU program, som skal fremme organer, der er aktive på europæisk plan på ungdomsområdet.
Kommissionen fremfører, at forslaget er af teknisk karakter og rettet mod behovet for at etablere basisretsakter, hvor sådanne ikke eksisterer i dag.
Igennem flere år har EU ydet støtte til fremme af organer, der er aktive på europæisk plan på ungdomsområdet.
Støtten er især givet under del A (driftsbevillinger) i Kommissionens budgetsektion (sektion III). Støtte er bl.a. givet til European Youth Forum (EU afdelingen). I det nye forslag ligger en mindre udvidelse, idet der bl.a. nu vil blive givet støtte til hele European Youth Forum organisationen dvs. inkl. til deres arbejde i de tiltrædende lande samt ansøger- landene.
Den vigtigste årsag til, at bevillingerne har været opført under del A, er at der ikke er nogen basisretsakter, der giver grundlag for at opføre dem som aktionsbevillinger.
Deres opførelse under del A har gjort det muligt at betragte dem som administrationsudgifter for Kommissionen, og sådanne udgifter kræver ikke basisretsakter for deres gennemførelse.
Kommissionens forslag skal ses i relation til tidligere vedtagelser om budgetprocedurer:
- Rådsreglement nr. 1605/2002 juni 2002 om finansiel regulering af det generelle budget.
- Aftalen mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen af 6. maj 1999 om forbedring af budgetproceduren. Herunder at der skal være klare tidsbegrænsninger for regres til forberedende aktiviteter uden lovbestemt grundlag.
Juridiske grundlag
Forslaget er baseret på artikel 149 og 150 i EU traktaten. Proceduren for vedtagelse er baseret på artikel 251: Forslaget skal vedtages som en fællesbeslutning mellem Europa-Parlamentet og Rådet.
Budgetmæssig indvirkning
Budgettet per år er ifølge Kommissionens forslag i stor udstrækning baseret på det afsatte beløb til samme aktiviteter i finansåret 2003. Det foreslåede budget er i alt på 11,520 millioner Euro for en treårig periode fra 2004-2006.
B. Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Efter dansk opfattelse er forslaget i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet, da der tages udgangspunkt i kompetenceforholdet på ungdomsområdet mellem medlemsstater og fællesskabsniveau.
C. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Det vurderes, at initiativet ikke vil have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
D. Høring
Medlemmerne af EU-specialudvalget vedrørende uddannelse havde ingen bemærkninger til dette punkt.
E. Europa-Parlamentets udtalelse
Europa-Parlamentets vedtog på sin samling 20 ændringsforslag. Af disse kan Rådet acceptere 10 ændringsforslag, 4 kan i princippet accepteres og 4 kan ikke accepteres. De resterende to ændringsforslag er relateret til budgettet og behandles i Rådets budgetkomité.
H. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
11. Det fremtidige europæiske samarbejde på ungdomsområdet
a) Forslag til resolution om fælles målsætninger for inddragelse og orientering af unge
- vedtagelse
b) Forbindelsen mellem ungdomspolitik og andre politikområder
- debat
Ad a: Forslag til resolution om fælles målsætninger for inddragelse og orientering af unge
A. Baggrund og indhold
Forslag til fælles europæiske målsætninger for inddragelse og orientering af unge er en del af opfølgningen på EU Kommissionens hvidbog: Et nyt afsæt for europæisk ungdom (2001).
Hvidbogen indeholder i alt fire prioriterede områder for samarbejde under den åbne koordinationsmetode, men nærværende forslag vedrører alene de to første:
- unges deltagelse (inddragelse)
- information af unge (orientering)
- unges frivillige arbejde (voluntørtjeneste)
- viden om unge (ungdomsforskning).
Kommissionen vedtog den 11. april 2003 en meddelelse til Rådet om opfølgning af førnævnte hvidbog. I meddelelsen foreslås en række målsætninger for inddragelse og orientering af unge. Formandskabets forslag bygger på Kommissionens meddelelse.
Forslaget indeholder for hvert af de to områder tre hovedmålsætninger:
Deltagelse (inddragelse):
- øge unges deltagelse i det lokale samfundsliv
- at sørge for en bedre deltagelse (inddragelse) af de unge i det repræsentative demokrati
- øget støtte til forskellige initiativer, der skal lære dem at deltage.
Information (orientering):
- forbedre unges adgang til informationstjenester
- øge leveringen af kvalitetsinformation
- øge unges deltagelse i alle aspekter af ungdomsinformation og specielt i udformningen og spredningen af information.
Herudover indeholder dokumentet opfordringer til medlemsstaterne og EU Kommissionen i forbindelse med implementering og opfølgning på de fælles målsætninger, samt et bilag med en række forslag til initiativer.
B. Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Efter dansk opfattelse er forslaget i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet, da der tages udgangspunkt i kompetenceforholdet på ungdomsområdet mellem medlemsstater og fællesskabsniveau.
C. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Det vurderes, at initiativet ikke vil have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
D. Høring
Kommissionens meddelelse af 11. april 2003 til Rådet om opfølgning på hvidbogen "Et nyt afsæt for europæisk ungdom" – Forslag til fælles målsætninger for inddragelse og orientering af de unge i henhold til Rådets resolution af 27. juni 2002 om rammerne for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet, blev sendt i høring i specialudvalget den 13. maj 2003.
Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) meddelte som svar herpå, at "man forholder sig positivt til Kommissionens forslag til fælles målsætninger og har glædeligt noteret, at disse målsætninger er langt mere ambitiøse og vidtrækkende, end hvad vi tidligere har set fra Kommissionens side på ungdomsområdet". Desuden angav DUF en række konkrete for slag til præciseringer af forslagene i Kommissionens meddelelse. Afslutningsvist blev det påpeget, at da opfølgningen på målsætninger primært skal foretages nationalt, er der behov for etablering af en bredt sammensat baggrundsgruppe.
På specialudvalgsmødet den 10. november 2003 gav DA udtryk for støtte til en fleksibel implementering, der bliver håndterbar.
G. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Kommissionens meddelelse om opfølgning på hvidbogen "Et nyt afsat for europæisk ungdom" – forslag til fælles målsætninger for deltagelse og information vedrørende unge, blev omtalt i samlenotat af 24. april 2003 samt behandlet på møde i Folketingets Europaudvalg den 2. maj 2003.
Der blev endvidere oversendt i grundnotat om sagen den 15. maj 2003.
Ad b: Forbindelsen mellem ungdomspolitik og andre politikområder
- debat
A. Baggrund og indhold
Formandskabet har stillet tre spørgsmål til styring af debatten:
- Hvilke nationale initiativer har demonstreret deres effektivitet ved at kombinere fremgangsmåder fra ungdomsområdet med fremgangsmåder på andre politikområder?
- Hvorledes kan ungdomsdimensionen mere effektivt blive taget i betragtning på andre europæiske politikområder, jf. henstillingen herom i rammerne for det europæiske ungdomsarbejde?
- Hvilken grad af komplementaritet vil inden for rammerne af den fremtidige generation af programmer være passende for:
- det fremtidige ungdomsprogram og nationale programmer;
- europæiske programmer inden for ungdom, uddannelse, erhvervsuddannelse, kultur og sport?
B. Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Spørgsmålene er formuleret af formandskabet og påvirker som sådan ikke nærheds- og proportionalitetsprincippet.
C. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Spørgsmålene vil ikke have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
D. Høring
EU-specialudvalget vedrørende uddannelse havde på sit møde den 10. november 2003 ingen bemærkninger til dette punkt, da spørgsmålene først forelå efter mødet.
E. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Spørgsmålene har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.