Rådsmøde RIA 27-28/11 03 (integrationsdelen) samlenotat
|
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere |
|||
|
Bilag |
Journalnummer |
Kontor |
|
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg 21. november 2003 – dagsordenspunkt rådsmøde (retlige og indre anliggender) samt møde i Det Blandede Udvalg med deltagelse på ministerniveau af Norge og Island den 27.-28. november 2003 – vedlægges Integrationsministeriets notat vedrørende de punkter, der forventes optaget på dagsordenen fsva. Integrationsministeriets ansvarsområde.
Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
1448 København K
Dato: 12. november 2003
Kontor: Internationalt kontor
J. nr.: 2003/4050-433
Sagsbeh.: STO
Fil-navn: Oversendelse FEU
INM0173
Med henblik på oversendelse til Folketingets Europaudvalg sendes bidrag til samlet aktuelt notat vedrørende rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27. – 28. november 2003 for så vidt angår Integrationsministeriets område samt, efter aftale med Indenrigs- og Sundhedsministeren, for så vidt angår civilbeskyttelsesområdet.
Med venlig hilsen
Bertel Haarder
/Dorit Hørlyck
mINISTERIET FOR FLYGTNINGE, Dato: 11. november 2003
INDVANDRERE OG INTEGRATION Kontor: Internationalt kontor
J. nr.: 2003/4050-433
INM0173
Samlet aktuelt notat til brug for rådsmødet (retlige og indre anliggender) samt mødet i det Blandede Udvalg med Norge og Island på ministerniveau den 27. - 28. november 2003
Dagsordenspunkt 31): Rådets direktiv om minimumsstandarder for procedurer i medlemsstaterne for tildeling og fratagelse af flygtningestatus (KOM (2002) 326 endelig) *
1. Indledning *
2. Indhold *
3. Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet *
4. Europa-Parlamentet *
5. Nærhedsprincippet *
6. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser *
7. Tidligere forelæggelser for Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik og Folketingets Europaudvalg *
Dagsordenspunkt 32): Rådets direktiv om fastsættelse af minimumsstandarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere og statsløse som flygtninge eller som personer, der af anden grund har behov for international beskyttelse (KOM (2001) 510 endelig) *
1. Indledning *
2. Indhold *
3. Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet *
4. Europa-Parlamentet *
5. Nærhedsprincippet *
6. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser *
7. Tidligere forelæggelser for Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik og Folketingets Europaudvalg *
Dagsordenspunkt 33): Rådets direktiv om udstedelse af tidsbegrænset opholdstilladelse til ofre for organiseret ulovlig indvandring eller menneskehandel, der samarbejder med de kompetente myndigheder KOM (2002)71 endelig *
1. Indledning *
2. Indhold *
3. Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet *
4. Europa-Parlamentet *
5. Nærhedsprincippet *
6. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser *
7. Tidligere forelæggelser for Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik og Folketingets Europaudvalg *
Dagsordenspunkt 34): Rådets beslutning om ændring af del V, punkt 1.4, i de fælles konsulære instrukser og del I, punkt 4.1.2, i Den Fælles Håndbog for så vidt angår tilføjelse af et krav om, at en rejse-sygeforsikring skal indgå i den dokumentation, der kræves for at få udstedt et ensartet indrejsevisum *
1. Indledning *
2. Indhold *
3. Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet *
4. Europa-Parlamentet *
5. Nærhedsprincippet *
6. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser *
7. Tidligere forelæggelser for Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik og Folketingets Europaudvalg *
Dagsordenspunkt 35): Udkast til arbejdsprogram for bekæmpelse af ulovlig indvandring ad søvejen *
1. Indledning *
2. Indhold *
3. Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet *
4. Europa-Parlamentet *
5. Nærhedsprincippet *
6. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser *
7. Tidligere forelæggelser for Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik og Folketingets Europaudvalg *
Dagsordenspunkt 36): Kommissionens forslag om etablering af et selvstændigt agentur for grænsekontrol (Kom (2003) xx endelig) *
1. Indledning *
2. Indhold *
3. Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet *
4. Europa-Parlamentet *
5. Nærhedsprincippet *
6. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser *
7. Tidligere forelæggelser for Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik og Folketingets Europaudvalg *
Dagsordenspunkt 37): Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1683/95 om ensartet udformning af visa, KOM (2003) 558 endelig *
1. Indledning *
2. Indhold *
3. Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet *
4. Europa-Parlamentet *
5. Nærhedsprincippet *
6. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser *
7. Tidligere forelæggelser for Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik og Folketingets Europaudvalg *
Dagsordenspunkt 38): Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1030/2002 om ensartet udformning af opholdstilladelser til tredjelandsstatsborgere, KOM (2003) 558 endelig *
1. Indledning *
2. Indhold *
3. Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet *
4. Europa-Parlamentet *
5. Nærhedsprincippet *
6. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser *
7. Tidligere forelæggelser for Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik og Folketingets Europaudvalg *
Dagsordenspunkt 39): Resultat af seminaret "Vejen til lettere tilgængelige samt mere retfærdige og styrede asylsystemer" i Rom den 13. – 14. oktober 2003 *
1. Indledning *
2. Indhold *
3. Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet *
4. Europa-Parlamentet *
5. Nærhedsprincippet *
6. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser *
7. Tidligere forelæggelser for Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik og Folketingets Europaudvalg *
Dagsordenspunkt 40): Initiativ fra Den Italienske Republik om bistand ved gennemrejse gennem en eller flere medlemsstaters territorium i forbindelse med medlemsstaternes afgørelse om udsendelse af tredjelandsstatsborgere, EF-tidende, nr. C 223, s. 5 *
1. Indledning *
2. Indhold *
3. Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet *
4. Europa-Parlamentet *
5. Nærhedsprincippet *
6. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser *
7. Tidligere forelæggelser for Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik og Folketingets Europaudvalg *
Dagsordenspunkt 41): Fælles håndbog for indvandringsforbindelsesofficerer *
1. Indledning *
2. Indhold *
3. Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet *
4. Europa-Parlamentet *
5. Nærhedsprincippet *
6. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser *
7. Tidligere forelæggelser for Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik og Folketingets Europaudvalg *
Dagsordenspunkt 42): Rådskonklusioner vedrørende foranstaltninger til lettelse af grænsekontrollen ved grænserne mellem visse EU Schengen-stater og visse tiltrædende lande *
1. Indledning *
2. Indhold *
3. Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet *
4. Europa-Parlamentet *
5. Nærhedsprincippet *
6. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser *
7. Tidligere forelæggelser for Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik og Folketingets Europaudvalg *
Dagsordenspunkt 43): Rådets beslutning om ændring af afsnit 1.4.1a i Del II af Den Fælles Håndbog om kontrol ved de ydre grænser og udarbejdelse af et tilhørende bilag vedrørende anvendelse af en standardiseret formular i forbindelse med nægtelse af indrejse *
1. Indledning *
2. Indhold *
3. Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet *
4. Europa-Parlamentet *
5. Nærhedsprincippet *
6. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser *
7. Tidligere forelæggelser for Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik og Folketingets Europaudvalg *
Dagsordenspunkt 44): Rådets konklusioner om styrkelse af samarbejde inden for civilbeskyttelse *
1. Indledning *
2. Formål og indhold *
3. Nærheds- og proportionalitetsprincippet *
4. Europa-Parlamentet *
5. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser *
6. EU-specialudvalget på beredskabsområdet *
7. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg *
Dagsordenspunkt 45): Resolution om styrkelse af samarbejdet om forskning vedrørende civilbeskyttelse *
1. Indledning *
2. Formål og indhold *
3. Nærhedsprincippet *
4. Europa-Parlamentet *
5. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser *
6. EU-specialudvalget på beredskabsområdet *
7. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg *
Dagsordenspunkt 31): Rådets direktiv om minimumsstandarder for procedurer i medlemsstaterne for tildeling og fratagelse af flygtningestatus (KOM (2002) 326 endelig )*
Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.
- Indledning
- Indhold
- Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet
- Europa-Parlamentet
- Nærhedsprincippet
- Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
- Tidligere forelæggelser for Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik og Folketingets Europaudvalg
Kommissionens direktivforslag er fremsat med hjemmel i afsnit IV i Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, artikel 63, stk. 1, nr. 1, litra d. Direktivet skal i henhold til Traktatens artikel 67, nr. 1, vedtages med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet.
Forslaget blev præsenteret af Kommissionen på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 28. september 2000.
På baggrund af forhandlingssituationen opfordrede Det Europæiske Råd på sit møde i Laeken den 14. - 15. december 2001 Kommissionen til senest den 30. april 2002 at fremsætte et revideret direktivforslag om asylprocedurer.
Det Europæiske Råd opfordrede på sit møde i Sevilla i juni 2002 Rådet til at godkende det reviderede direktivforslag inden december 2003.
Kommissionen fremsatte det reviderede forslag til Rådets direktiv om asylprocedurer (KOM (2002) 326 endelig) den 19. juni 2002.
Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-traktaten, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for eller finder anvendelse i Danmark.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5. – 6. juni 2003 blev der med få undtagelser opnået politisk enighed om artiklerne 1 – 22.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 2. – 3. oktober 2003 var der politisk enighed om udarbejdelse af en fællesminimums liste over sikre oprindelseslande.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27. - 28. november 2003 forventes en drøftelse af direktivet med henblik på at opnå politisk enighed herom og om muligt vedtagelse.
Direktivforslaget fastlægger blandt andet minimumsgarantier for asylproceduren, herunder at afgørelser skal træffes individuelt, objektivt og upartisk, og at negative afgørelser skal begrundes. Herudover fastlægger direktivforslaget fælles standarder for anvendelse af begreberne "uantagelige ansøgninger", "åbenbart grundløse ansøgninger" og "første asylland". Endvidere indeholder direktivforslaget fælles standarder for "sikkert oprindelsesland" og "sikkert tredjeland". Det er fakultativt for medlemsstaterne at anvende de sidstnævnte begreber, men såfremt de vælger at anvende dem, skal anvendelsen følge de fælles rammer.
Det italienske formandskab har foreslået, at der indføjes en bestemmelse angående procedurer for vedtagelse af en fælles liste over sikre oprindelseslande. En forudsætning for at anse et land som sikkert oprindelsesland er, at landet opfylder en række kriterier i direktivforslagets anneks III. Der må således ikke generelt finde forfølgelse eller omstændigheder, der kan begrunde subsidiær beskyttelse, sted i det pågældende land. Ifølge forslaget skal en medlemsstat afslå en ansøgning, såfremt ansøgeren er fra et land på den omtalte liste, og såfremt landet findes sikkert for den pågældende ansøger.
Direktivforslaget indeholder herudover bestemmelser vedrørende påklage. Ifølge forslaget skal der være ret til at klage over afslag på asyl og afslag på en anmodning om at genoptage asylsagen efter, at der er truffet afgørelse i sagen, samt over en afgørelse om afvisning. Endvidere skal der være klageadgang ved en afgørelse om inddragelse af status.
Direktivet fastsætter, at klageinstansen skal være et effektivt retsmiddel, og kan således blandt andet være en domstol eller et tribunal. Retningslinier for, hvilke organer, der ifølge EU-retten kan karakteriseres som sådan, fremgår af EF-domstolens praksis. Der lægges herefter vægt på, at organet er stiftet ved lov, har permanent karakter, virker som en obligatorisk retsinstans, anvender en kontradiktorisk sagsbehandling, træffer afgørelse på grundlag af retsregler, samt om det er uafhængigt af administrationen.
Direktivforslaget indeholder endelig bestemmelser om opsættende virkning af en klage. Som udgangspunkt har en klage opsættende virkning. Dog er der visse undtagelser, herunder for klage over en afgørelse om afvisning og for en anmodning om genoptagelse. I sådanne tilfælde kan ansøgeren anmode klageinstansen om at tage stilling til, om han må blive i medlemsstaten under klagesagen.
Sagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS) den 11. september 2000, den 5. september 2001, den 13. november 2001, den 24. september 2002, den 19. maj 2003, den 11. september 2003, den 16. oktober 2003, samt den 10. november 2003.
Europa-Parlamentet godkendte den 20. september 2001 med en række ændringsforslag Kommissionens oprindelige forslag til direktiv om asylprocedurer.
Europa-Parlamentet har oplyst, at de med ændringsforslagene har ønsket at styrke asylansøgernes status og sikre medlemsstaternes efterlevelse af Flygtningekonventionen og den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Forslagene indeholder bestemmelser vedrørende forbedret adgang til juridisk assistance under asylsagen, forbedret information af asylansøgeren og dennes juridiske rådgiver, krav på en personlig samtale om asylmotivet, en begrænsning af kriterierne for at frihedsberøve asylansøgere, en begrænsning af mulighederne for at afvise asylansøgninger som ubegrundede, skærpede betingelser for at udpege et land som et sikkert tredjeland samt en udvidelse af anvendelsen af opsættende virkning af påklage.
På baggrund af blandt andet Europa-Parlamentets ændringsforslag fastlægger det reviderede direktivforslag om asylprocedurer på visse områder et højere niveau af minimumsgarantier for asylproceduren.
Da det reviderede direktivforslag har taget Europa-Parlamentets bemærkninger i betragtning, vil en fornyet høring af Europa-Parlamentet ikke finde sted.
Kommissionen har i det oprindelige direktivforslag som begrundelse for at indføre fællesskabsretlig regulering på området anført, at situationen med hensyn til proceduregarantier for asylansøgere, kravene til beslutningstagning og standarderne for anvendelse af begreber og praksis, for eksempel fremskyndede procedurer, varierer betydeligt fra medlemsstat til medlemsstat. Fastsættelsen af minimumsstandarder på fællesskabsplan vil være medvirkende til at begrænse asylansøgeres sekundære bevægelser som følge af forskellige procedurer i medlemsstaterne.
Kommissionen har ikke gentaget begrundelsen for fremsættelsen af forslaget i det reviderede direktivforslag, hvorfor det antages, at ovennævnte begrundelse fortsat er gældende.
Det skønnes, at direktivforslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Det reviderede forslag til direktiv om asylprocedurer har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser, da Danmark efter Protokollen om Danmarks Stilling ikke deltager i vedtagelsen.
Såfremt tilsvarende regler ønskes gennemført i dansk ret, vil det kræve ændringer i udlændingeloven, ligesom en gennemførelse i dansk ret vil medføre visse statsfinansielle konsekvenser som det dog på nuværende tidspunkt ikke er muligt at skønne endeligt over.
Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik og Folketingets Europaudvalg er blevet orienteret om sagen forud for rådsmøderne (retlige og indre anliggender) den 28. september 2000, den 27. – 28. september 2001 og 6. – 7. december 2001, den 14. – 15. oktober 2002, den 5. – 6. juni 2003, den 2. – 3. oktober 2003, og den 6. november 2003.
Grundnotat om Kommissionens oprindelige forslag til Rådet direktiv om asylprocedurer blev sendt til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Retsudvalg den 18. juni 2001.
Dagsordenspunkt 32): Rådets direktiv om fastsættelse af minimumsstandarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere og statsløse som flygtninge eller som personer, der af anden grund har behov for international beskyttelse (KOM (2001) 510 endelig)*
Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.
Kommissionen fremsatte den 31. oktober 2001 forslag til direktiv om fastsættelse af minimumsstandarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere og statsløse som flygtninge eller som personer, der af anden grund har behov for international beskyttelse.
Kommissionens direktivforslag er fremsat med hjemmel i afsnit IV i Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, artikel 63, stk. 1, litra c, og stk. 2, litra a. Direktivet skal i henhold til Traktatens artikel 67, nr. 1, vedtages med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet.
Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-traktaten, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for eller finder anvendelse i Danmark.
Det fremgår af konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Thessaloniki den 19. – 20. juni 2003, at Det Europæiske Råd opfordrede Rådet til at vedtage direktivforslaget inden udgangen af 2003.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27. – 28. november 2003 forventes direktivet drøftet med henblik på opnåelse af politisk enighed og om muligt vedtagelse.
Direktivforslaget angiver, hvilke kriterier en person skal opfylde for at kunne anerkendes som flygtning eller som en person, der af anden grund behøver international beskyttelse.
Herudover indeholder direktivet en række kriterier, der indgår i vurderingen af, hvorvidt den enkelte asylansøger kan anerkendes som flygtning eller som en person, der af anden grund behøver international beskyttelse, herunder bestemmelser om hvilke aktører der kan udøve forfølgelse eller anden uberettiget overlast samt nærmere kriterier for vurderingen af, om der foreligger et internt flugtalternativ.
Direktivet angiver endvidere, hvilke rettigheder der ydes til de to persongrupper, herunder bestemmelser vedrørende udstedelse af opholdstilladelse, adgang til arbejdsmarkedet og adgang til undervisning. Visse rettigheder er differentierede, således at personer, der er ydet subsidiær beskyttelse, først får adgang til den pågældende rettighed efter en vis periode.
Sagen har senest været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS) den 10. november 2003.
Rådet for Etniske minoriteter støtter, at der fastsættes EU-regler om opnåelse af flygtningestatus.
Europa-Parlamentet fremlagde den 22. oktober 2002 sin udtalelse om direktivforslaget.
Europa-Parlamentet har tilsluttet sig grundlinierne i direktivforslaget og har herudover blandt andet udtalt, at direktivets udelukkelsesbestemmelser bør omfatte personer, i forhold til hvem der er udstedt en europæisk anholdelsesanmodning, og personer, der har været involveret i terroristvirksomhed.
Disse betragtninger angår mistanke om krigsforbrydelser som udelukkelsesgrund. De findes at indskrænke flygtningekonventionens udelukkelsesgrunde og er derfor ikke efterkommet. Direktivets udelukkelsesgrunde omfatter blandt andet personer, om hvem der er alvorlig grund til at antage, at de har begået en alvorlig ikke-politisk forbrydelse uden for asyllandet, eller at de har begået en forbrydelse mod freden, en krigsforbrydelse eller en forbrydelse mod menneskeheden, samt personer, hvor der er rimelig grund til at formode, at de udgør en fare for sikkerheden i den EU-medlemsstat, de befinder sig i.
Kommissionen har i sit direktivforslag som begrundelse for at indføre fællesskabsretlig regulering på området anført, at der eksisterer divergerende beskyttelsesordninger i medlemsstaterne, og at etableringen af ensartede beskyttelsesordninger vil reducere de sekundære bevægelser. Kommissionen har endvidere anført, at den fortsatte mangel på tilnærmede regler for anerkendelse af flygtninge og personer, der af anden grund har brug for international beskyttelse, vil have en negativ indvirkning på andre asylinstrumenters effektivitet.
Forslaget vurderes på denne baggrund at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Forslaget til direktiv om fastsættelse af minimumsstandarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere og statsløse som flygtninge, eller som personer, der af anden grund behøver international beskyttelse, har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser, da Danmark efter Protokollen om Danmarks Stilling ikke deltager i vedtagelsen.
Såfremt tilsvarende regler ønskes gennemført i dansk ret, antages dette ikke at ville kræve ændringer i udlændingeloven eller at ville medføre statsfinansielle konsekvenser.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik og Folketingets Europaudvalg
Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik og Folketingets Europaudvalg er blevet orienteret om sagen forud for rådsmøderne den 14. – 15. oktober 2002, den 28. – 29. november 2002, den 27. – 28. februar 2003, den8. maj 2003 samt den 6. juni 2003.
Dagsordenspunkt 33): Rådets direktiv om udstedelse af tidsbegrænset opholdstilladelse til ofre for organiseret ulovlig indvandring eller menneskehandel, der samarbejder med de kompetente myndigheder KOM (2002)71 endelig*
Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.
Kommissionen har den 11. februar 2002 fremsat et forslag til Rådets direktiv om udstedelse af tidsbegrænset opholdstilladelse til ofre for organiseret ulovlig indvandring eller menneskehandel, der samarbejder med de kompetente myndigheder.
Kommissionens direktivforslag er fremsat med hjemmel i afsnit IV i EF-traktaten, artikel 63, stk. 3, litra a. Direktivforslaget skal i henhold til traktatens artikel 67, stk. 1, vedtages af Rådet med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet.
Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-traktaten, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for eller finder anvendelse i Danmark.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6. november 2003 blev der opnået politisk enighed om forslaget.
Forslaget forventes vedtaget som et a)-punkt på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27. – 28. november 2003 eller på et rådsmøde snarest derefter.
Formålet med direktivforslaget er at fastsætte betingelserne for udstedelse af en tidsbegrænset opholdstilladelse til ofre for organiseret menneskehandel og for personer, der er indrejst som led i ulovlig organiseret indvandring, fordi de samarbejder med de kompetente myndigheder mod de formodede gerningsmænd.
Medlemsstaterne beslutter, hvorvidt direktivets regler skal finde anvendelse for så vidt angår personer, der er indrejst som led i ulovlig organiseret indvandring.
Efter direktivforslaget skal medlemsstaterne vurdere, om der skal udstedes en midlertidig opholdstilladelse til et offer for menneskehandel, hvis den pågældendes tilstedeværelse i medlemsstaten er hensigtsmæssig for eksempel i forbindelse med retsforfølgning af de formodede gerningsmænd. Dette forudsætter, at den pågældende vil samarbejde med de kompetente myndigheder, og at den pågældende har brudt enhver kontakt med de formodede gerningsmænd.
Efter direktivforslaget skal medlemslandene give den pågældende tredjelandsstatsborger adgang til at opholde sig i landet i en kortere periode, inden der træffes afgørelse om den midlertidige opholdstilladelse, hvorved den pågældende får tid til at overveje, om han/hun ønsker at samarbejde med de kompetente myndigheder.
Den midlertidige opholdstilladelse har en varighed på seks måneder eller så længe, det er nødvendigt, at den pågældende opholder sig i landet med henblik på retsforfølgning af de formodede gerningsmænd.
Efter forslaget kan medlemsstaterne give personer, der har fået udstedt en midlertidig opholdstilladelse, adgang til arbejdsmarkedet.
Sagen har senest været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS) den 10. november 2003.
Europa-Parlamentet godkendte den 5. december 2002 en række ændringsforslag til Kommissionens direktivforslag.
Europa-Parlamentet er generelt positiv over for Kommissionens forslag.
Ændringsforslagene har blandt andet til hensigt at give en klar definition på menneskehandel og menneskesmugling, idet det præciseres, at både menneskehandel og menneskesmugling er alvorlige krænkelser af menneskerettighederne. Europa-Parlamentet foreslår ligeledes, at ofre skal have adgang til at påklage enhver afgørelse vedrørende den midlertidige opholdstilladelse, afslag på forlængelse og inddragelse.
Kommissionen har anført, at formålet med direktivet er at bekæmpe menneskehandel og ulovlig indvandring. Det findes uhensigtsmæssigt, at lovgivningen i medlemsstaterne er forskellig, idet de kriminelle organisationer tiltrækkes af de lande, hvor risikoen for retsforfølgning er mindst.
Det skønnes, at direktivforslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Forslaget til direktiv har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser, da Danmark efter Protokollen om Danmarks Stilling ikke deltager i vedtagelsen.
Såfremt tilsvarende regler ønskes gennemført i dansk ret, vil det kræve ændringer i udlændingeloven. Forslaget skønnes ikke at få statsfinansielle konsekvenser af betydning.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik og Folketingets Europaudvalg
Sagen har været forelagt for Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik og for Folketingets Europaudvalg forud for rådsmødet(retlige og indre anliggender) den 6. november 2003.
Dagsordenspunkt 34): Rådets beslutning om ændring af del V, punkt 1.4, i de fælles konsulære instrukser og del I, punkt 4.1.2, i Den Fælles Håndbog for så vidt angår tilføjelse af et krav om, at en rejse-sygeforsikring skal indgå i den dokumentation, der kræves for at få udstedt et ensartet indrejsevisum*
Nyt notat.
Grækenland har den 29. april 2003 fremsat forslag til Rådets beslutning om ændring af del V, punkt 1.4, i de fælles konsulære instrukser og del I, punkt 4.1.2, i Den Fælles Håndbog for så vidt angår tilføjelse af et krav om, at en rejse-sygeforsikring skal indgå i den dokumentation, der kræves for at få udstedt et ensartet indrejsevisum.
Forslaget er fremsat under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 789/2001 af 24. april 2001 om at forbeholde Rådet gennemførelsesbeføjelserne vedrørende visse detailbestemmelser og konkrete procedurer i forbindelse med behandling af visumansøgninger samt til Rådets forordning (EF) nr. 790/2001 af 24. april 2001 om at forbeholde Rådet gennemførelsesbeføjelserne vedrørende visse detailbestemmelser og konkrete procedurer i forbindelse med grænsekontrol og grænseovervågning, der begge er vedtaget med hjemmel i EF-traktatens afsnit IV, artikel 62.
Forslaget skal vedtages med enstemmighed uden høring af Europa-Parlamentet.
Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-traktaten, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for eller finder anvendelse i Danmark.
I det omfang Rådet har truffet afgørelse om et forslag om eller initiativ til udbygning af Schengen-reglerne efter bestemmelserne i afsnit IV i EF-traktaten, træffer Danmark i henhold til artikel 5 i Protokollen om Danmarks Stilling inden seks måneder afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre denne afgørelse i sin nationale lovgivning. Hvis Danmark beslutter sig herfor, vil afgørelsen skabe en folkeretlig forpligtelse mellem Danmark og de øvrige medlemsstater.
Det fremgår af beslutningsforslagets præambel, at der er tale om et forslag til udbygning af Schengen-reglerne.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27. – 28. november 2003forventes rådsbeslutningen vedtaget som et a-punkt. Forslaget skal endvidere drøftes i Det Blandede Udvalg med Norge og Island på ministerniveau.
Forslaget er fremsat med henblik på at øge harmoniseringen af betingelserne for udstedelse af visum og dermed begrænse visumshopping.
Med forslaget indføres en pligt til at forelægge bevis for besiddelse af en rejseforsikring før udstedelse af et Schengen-visum til kortvarigt ophold. Rejseforsikringen skal dække omkostninger til hjemrejse, lægebehandling og sygehusophold i forbindelse med pludselig opstået sygdom.
Ifølge forslaget vil det være muligt for ambassaden eller konsulatet at gøre konkrete undtagelser fra kravet om rejseforsikring over for personer i besiddelse af diplomat-, tjeneste- eller andre officielle pas eller med henblik på beskyttelse af nationale interesser inden for udenrigspolitik, udviklingspolitik eller andre områder af væsentlig offentlig interesse.
Endvidere kan ambassaden eller konsulatet gøre undtagelse fra kravet om rejseforsikring i tilfælde, hvor der i lyset af ansøgers erhvervsmæssige situation må antages at foreligge fuld forsikringsdækning.
Endelig kan der gøres undtagelse, hvis man inden for rammerne af det konsulære samarbejde har kunnet konstatere, at lokale forhold umuliggør tegning af rejseforsikring.
Sagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS) den 10. november 2003.
Europaparlamentet skal ikke høres.
Forslaget er fremsat med henblik på at nærme medlemsstaternes visumpraksis til hinanden. En sådan tilnærmelse opnås kun gennem fælles EU-regler.
Forslaget til rådsbeslutning har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser, da Danmark efter Protokollen om Danmarks Stilling ikke deltager i vedtagelsen.
En tilknytning til rådsbeslutningen på mellemstatsligt grundlag, skønnes hverken at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik og Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik eller for Folketingets Europaudvalg.
Dagsordenspunkt 35): Udkast til arbejdsprogram for bekæmpelse af ulovlig indvandring ad søvejen
Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.
Det Europæiske Råd opfordrede på sit møde i Bruxelles den 16. – 17. oktober 2003 Rådet (retlige og indre anliggender) til at udarbejde et arbejdsprogram vedrørende søgrænser inden udgangen af 2003.
På den baggrund og med udgangspunkt i den gennemførlighedsundersøgelse om søgrænsekontrol, som Kommissionen præsenterede på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 2. – 3. oktober 2003, har det italienske formandskab fremlagt et forslag til et arbejdsprogram for bekæmpelse af ulovlig indvandring ad søvejen.
Arbejdsprogrammet har ikke karakter af en retsakt og skønnes ikke at have retlig bindende virkning. På den baggrund kan arbejdsprogrammet ikke anses for omfattet af det danske forbehold over for samarbejdet i første søjle vedrørende retlige og indre anliggender.
Såfremt der efterfølgende som led i gennemførelsen af arbejdsprogrammet måtte blive fremsat konkrete forslag med hjemmel i afsnit IV i EF-traktaten, vil de være omfattet af Protokollen om Danmarks Stilling.
Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-traktaten, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for eller finder anvendelse i Danmark.
I det omfang Rådet har truffet afgørelse om et forslag om eller initiativ til udbygning af Schengen-reglerne efter bestemmelserne i afsnit IV i EF-traktaten, træffer Danmark i henhold til artikel 5 i Protokollen om Danmarks Stilling inden seks måneder afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre denne afgørelse i sin nationale lovgivning. Hvis Danmark beslutter sig herfor, vil afgørelsen skabe en folkeretlig forpligtelse mellem Danmark og de øvrige medlemsstater.
Det forventes, at foranstaltninger, der vedtages på baggrund af et arbejdsprogram for bekæmpelse af ulovlig indvandring ad søvejen, vil være foranstaltninger til udbygning af Schengen-reglerne.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27. – 28. november 2003 forventes der at ske drøftelse af forslaget til arbejdsprogram for bekæmpelse af ulovlig indvandring ad søvejen.
Det kan ikke udelukkes, at forslaget til arbejdsprogram vil blive drøftet med henblik på mulig vedtagelse.
Det italienske formandskabs forslag til et arbejdsprogram om bekæmpelse af ulovlig indvandring ad søvejen tager udgangspunkt i den gennemførlighedsundersøgelse vedrørende søgrænsekontrol, som Kommissionen har udarbejdet.
Gennemførlighedsundersøgelsen beskriver de operationelle og juridiske rammer for søgrænsekontrol og disses effektivitet og foreslår på den baggrund forbedringer af det operative samarbejde og visse ændringer af de juridiske regler, herunder i forhold til havretten.
Arbejdsprogrammet giver blandt andet en overordnet beskrivelse af det havretlige grundlag for kontroltiltag til bekæmpelse af ulovlig indvandring ad søvejen.
Det grundlæggende omdrejningspunkt i arbejdsprogrammet er samarbejdet med tredjelande. Tredjelande skal inddrages i alle faser af indsatsen til bekæmpelse af ulovlig indvandring Af operationelle forslag lægger programmet vægt på tiltag vedrørende kontrol af fartøjer i rute mellem havne og tiltag vedrørende kystkontrol.
Vedrørende kystkontrol lægges der i arbejdsprogrammet blandt andet op til, at medlemslandene indbyrdes og med tredjelande vil kunne samarbejde om at gennemføre flådeoperationer rettet mod ulovlig indvandring. Der vil skulle ske sagsbehandling i forhold til ombordværende og strafforfølgning af menneskesmuglere vil kunne gennemføres. Der vil kunne etableres opholdscentre på afrejsestedet og ske identifikation og repatriering af personer, der indrejser ulovligt.
Arbejdsprogrammet indeholder endvidere forslag til etablering af to centre vedrørende søgrænsekontrol i Middelhavet, herunder med en beskrivelse af centrenes formål og funktion.
Endelig understreger arbejdsprogrammet vigtigheden af øgede finansielle midler til indsatser vedrørende ulovlig indvandring, samarbejdet med tredjelande samt etablering af et særskilt finansieringsinstrument for udsendelse.
Sagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS) den 16. oktober 2003 samt den 10. november 2003.
Europa-Parlamentet skal ikke høres i denne sag.
Nærhedsprincippet har ikke relevans for nærværende sag.
Forslaget til et arbejdsprogram for bekæmpelse af ulovlig indvandring ad søvejen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
Såfremt der efterfølgende på baggrund af arbejdsprogrammet måtte blive fremsat konkrete forslag til foranstaltninger med hjemmel i EF-traktatens afsnit IV, vil disse hverken have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser, da Danmark efter Protokollen om Danmarks Stilling ikke deltager i vedtagelsen. Sådanne forslag forventes dog at udgøre en videreudvikling af Schengen-reglerne, hvor Danmark ifølge Protokollen om Danmarks Stilling inden seks måneder efter, at Rådet har vedtaget direktivforslaget, træffer afgørelse om at gennemføre direktivet i national lovgivning.
Hvorvidt en tilknytning på mellemstatsligt grundlag til forslag om foranstaltninger, der fremsættes på baggrund af arbejdsprogrammet, vil have lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser kan ikke vurderes på nuværende tidspunkt.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik og Folketingets Europaudvalg
Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik og Folketingets Europaudvalg er blevet orienteret om sagen forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6. november 2003.
Dagsordenspunkt 36): Kommissionens forslag om etablering af et selvstændigt agentur for grænsekontrol (Kom (2003) xx endelig)
Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.
Det Europæiske Råd opfordrede i Thessaloniki den 19. – 20. juni 2003 Kommissionen til på baggrund af erfaringerne fra den Fælles Grænsekontrolinstans til sin tid at undersøge, om det er nødvendigt at indføre nye institutionelle mekanismer, herunder eventuelt at oprette en operativ struktur på EF-plan, med henblik på at styrke det operative samarbejde om forvaltning af EU’s ydre grænser.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 2. – 3. oktober 2003 oplyste Kommissionen, at man agter at fremsætte forslag om etablering af et selvstændigt agentur for grænsekontrol.
Det Europæiske Råd imødeså på sit møde i Bruxelles den 16. – 17. oktober 2003, at Kommissionen fremsætter et forslag til agentur således, at det vil være muligt at opnå politisk enighed herom inden udgangen af 2003.
Kommissionens forslag til Rådets forordning om etablering af et europæisk agentur for forvaltningen af operationelt samarbejde ved de eksterne grænser blev fremlagt for Rådet i midten af november måned 2003.
Kommissionens forslag er fremsat med hjemmel i EF-traktatens afsnit IV, artikel 66.
Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-traktaten, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for eller finder anvendelse i Danmark.
I det omfang Rådet har truffet afgørelse om et forslag om eller initiativ til udbygning af Schengen-reglerne efter bestemmelserne i afsnit IV i EF-traktaten, træffer Danmark i henhold til artikel 5 i Protokollen om Danmarks Stilling inden seks måneder afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre denne afgørelse i sin nationale lovgivning. Hvis Danmark beslutter sig herfor, vil afgørelsen skabe en folkeretlig forpligtelse mellem Danmark og de øvrige medlemsstater.
Kommissionens forslag til etablering af et selvstændigt agentur udgør en udbygning af Schengen-reglerne.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27. – 28. november 2003 forventes en drøftelse af Kommissionens forslag med henblik på at opnå hel eller delvis politisk enighed om forslaget.
Kommissionens forslag indebærer etablering af et agentur for grænsekontrol med egen juridisk status og budget på maksimalt 15 mio. EURO per år i 2005 og 2006. Agenturet indtægter opnås gennem ydelser fra Fællesskabet, tredjelandes (Norges og Islands) bidrag, gebyrer for visse ydelser samt frivillige bidrag fra medlemslandene.
Agenturets personale forventes at blive fastlagt til omkring 30 personer. Kommissionen foreslår, at agenturets bestyrelse, der blandt andet skal udpege agenturets direktør, vedtage det årlige arbejdsprogram, forretningsorden og budget samt godkende en årlig rapport om agenturets arbejde, skal bestå af 12 repræsentanter fra de deltagende lande samt to repræsentanter fra Kommissionen. Der er endnu ikke stillet forslag om agenturets geografiske beliggenhed.
Der lægges op til, at agenturet skal koordinere en række operationelle opgaver, herunder navnlig i forhold til de allerede etablerede ad-hoc centre vedrørende kontrol ved lande-, sø- og luftgrænser samt de tematiske centre vedrørende risikoanalyse, uddannelse og teknisk udstyr. Disse centre, der i dag koordineres af den Fælles Grænsekontrolinstans, er placeret i forskellige medlemslande, men alle interesserede lande kan deltage i centrenes arbejde. Agenturet skal træffe beslutning om at nedsætte, evaluere og koordinere nye forslag fra medlemslandene eller agenturet selv vedrørende fælles operationer og pilotprojekter. De deltagende medlemslande skal som udgangspunkt selv gennemføre disse fælles operationer eller pilotprojekter, men agenturet vil kunne nedsætte såkaldte specialiserede enheder i medlemslandene med henblik på, at disse enheder gennemfører fælles operationer og pilotprojekter.
Agenturet skal endvidere sikre en opfølgning på relevant forskning og forestå en registrering af medlemslandenes tekniske udstyr til brug for grænsekontrol, som medlemslandene på frivillig basis ønsker at stille til rådighed for andre medlemslande i en midlertidig periode.
Derudover er det foreslået, at agenturet skal koordinere fælles udsendelsesforanstaltninger, og agenturet vil i den forbindelse kunne gøre brug af eksisterende finansielle midler til udsendelse under Fællesskabets budget. Agenturet skal kunne udvikle bedste praksis for udstedelse af rejsedokumenter og udsendelse.
Kommissionen lægger ikke op til, at agenturet skal erstatte den nationale grænsekontrol, og agenturet får ikke udøvende kompetencer, hvorfor agenturet ikke vil kunne udføre grænsekontrollen. Der er alene lagt op til, at agenturet skal kunne yde to eller flere medlemslande teknisk bistand eller ekspertbistand med henblik på at håndtere konkrete situationer ved medlemslandenes eksterne grænser. Eksperterne vil i disse tilfælde alene få en rådgivende rolle.
Det fremgår af Kommissionens forslag, at UK og Irland ikke deltager i vedtagelsen af forordningen og ikke bliver bundet heraf, idet UK og Irland ikke deltager i Schengen-samarbejdet for så vidt angår den ydre grænsekontrol. Norge og Island vil som følge af disse landes deltagelse i Schengen-samarbejdet skulle deltage i agenturets virke.
Det forslås, at agenturet iværksættes den 1. januar 2005.
Europa-Parlamentet vil skulle høres.
Kommissionen har i sin begrundelse for forslaget anført, at medlemslandenes administrationer ikke hver for sig er i stand til at sikre et overordnet og integreret europæisk samarbejde på det operative plan vedrørende medlemslandenes ydre grænser. Kommissionen finder, at en fællesskabsretlig struktur er nødvendig for at forbedre det operationelle samarbejde. Medlemslandene skal fortsat selv forestå gennemførelsen af konkrete operationer og projekter.
Det skønnes, at forordningsforslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Forslaget til etablering af et selvstændigt agentur for grænsekontrol har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser, da Danmark efter Protokollen om Danmarks Stilling ikke deltager i vedtagelsen.
En tilknytning til forslaget på mellemstatsligt grundlag skønnes ikke at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik og Folketingets Europaudvalg
Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik og Folketingets Europaudvalg er blevet orienteret om sagen forud for rådsmøderne (retlige og indre anliggender) den 2. – 3. oktober 2003 og den 6. november 2003.
Dagsordenspunkt 37): Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1683/95 om ensartet udformning af visa, KOM (2003) 558 endelig
Nyt notat.
Kommissionen har den 24. september 2003 fremsat et forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1683/95 om ensartet udformning af visa vedrørende integrering af biometriske kendetegn. Forslaget er fremsat i sammenhæng med forslag til Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1030/2002 om ensartet udformning af opholdstilladelser til tredjelandsstatsborgere.
Det Europæiske Råd i Bruxelles den 16. – 17. oktober 2003 opfordrede Rådet (retlige og indre anliggender) til inden udgangen af 2003 at nå til politisk enighed om Kommissionens to forslag til rådsforordninger om biometrisk identifikation.
Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1683/95 om ensartet udformning af visa er fremsat med hjemmel i EF-traktatens afsnit IV, artikel 62, nr. 2, litra b), punkt iii), og skal vedtages med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.
Rådets forordning (EF) nr. 1683/95 om ensartet udformning af visa er blevet ændret ved forordning (EF) nr. 334/2002 af 18. februar 2002, ifølge hvilken der på visumstickeren integreres et foto fremstillet i overensstemmelse med høje sikkerhedsstandarder senest den 3. juni 2007.
Danmark deltager, jf. artikel 4 i Protokollen om Danmarks Stilling, i vedtagelsen af forslaget.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27. – 28. november 2003 forventes Rådet at opnå politisk enighed om forslag til forordning om ændring af forordningen om ensartet udformning af visa, idet en endelig vedtagelse afventer Europa-Parlamentets udtalelse.
Sagen skal endvidere drøftes på mødet i Det Blandede Udvalg med Norge og Island på ministerniveau.
Formålet med at ændre den eksisterende forordning (EF) nr. 1683/95 om ensartet udformning af visa som senere ændret ved forordning (EF) nr. 334/2002 er at fremrykke fristen for integrering af fotoet på visumstickeren med to år til 3. juni 2005.
Herudover indføres krav om integrering af biometriske identifikatorer i visummet på en harmoniseret måde, så der sikres interoperabilitet, hvilket vil sige, at forskellige edb-systemer vil kunne behandle det samme digitale billede af for eksempel et fingeraftryk.
Integreringen af biometriske identifikatorer etablerer en mere pålidelig sammenhæng mellem indehaveren og visummet, hvilket er et vigtigt bidrag til sikring mod svigagtig brug.
De biometriske identifikatorer er ifølge forslaget et ansigtsbillede og to fingeraftryksbilleder af to af indehaverens fingre. Lagringen af ansigtsbilledet som primær biometrisk identifikator gennemføres senest to år efter vedtagelsen af de tekniske specifikationer, og lagringen af de to fingeraftryksbilleder gennemføres senest tre år efter vedtagelsen af de tekniske specifikationer.
Specifikationerne for registrering af de biometriske identifikatorer skal stemme overens med kravene i forbindelse med visuminformationssystemet (VIS).
Ifølge Kommissionens forklarende bemærkninger til forslaget forventes indførelsen af de obligatoriske fingeraftryk at kunne ske parallelt med udrulningen af visuminformationssystemet (VIS), det vil sige samtidig med indførelsen af biometriske data i VIS.
Sagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS) den 10. november 2003.
Forslaget til forordning er sendt til høring i Europa-Parlamentet, der endnu ikke har afgivet høringssvar.
Kommissionen har i sin vurdering af nærhedsprincippet anført, at harmoniseringen af visumstickerens udformning og dens sikkerhedselementer udgør en garanti mod efterligning. Ved at forebygge forfalskning og efterligning af rejsedokumenter ønsker Kommissionen at øge det høje sikkerhedsniveau, som både traktaten og Det Europæiske Råd i Thessaloniki har fastsat som mål. Dette harmoniseringsniveau kan kun nås ved handling fra Fællesskabets side, hvilket også fremgår af, at der allerede er vedtaget en række andre instrumenter, der skal gøre dokumenter sikrere.
Formålet med forslagene om at integrere biometri i den ensartet udformede visumsticker er at gøre disse dokumenter sikrere, retligt bindende og lettere at tilpasse til nye omstændigheder på grund af risikoen for efterligning eller forfalskning. Dokumenterne skal gøre det muligt at imødegå særlige situationer i forbindelse med passage af Den Europæiske Unions ydre grænser og bør derfor være ens i hele EU.
Danmark kan tilslutte sig Kommissionens vurdering.
Gennemførelsen af forslaget nødvendiggør en ændring af udlændingeloven, således at der indsættes en særlig hjemmel til indhentelse af biometriske identifikatorer (fingeraftryk og digitalt foto) af alle personer, der søger om visum til Danmark.
For så vidt angår de statsfinansielle konsekvenser er spørgsmålet om integrering af foto på visumstickeren afklaret i forbindelse med vedtagelsen af Rådets forordning (EF) nr. 334/2002 af 18. februar 2002.
Afhængig af tidspunktet for vedtagelsen af de tekniske specifikationer skal lagring af de biometriske identifikatorer i visa være gennemført for ansigtsbillede og fingeraftryk henholdsvis i 2006 og 2007.
Følgende opgørelse fra Udlændingestyrelsen skal ses i sammenhæng med forslaget om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1030/2002 om ensartet udformning af opholdstilladelser til tredjelandsstatsborgere.
Udlændingestyrelsen har oplyst, at det er vanskeligt at sætte præcise tal på de finansielle konsekvenser af forslagene, idet de præcise tekniske krav endnu ikke kendes, men vil blive fastlagt af et udvalg under Kommissionen efter vedtagelsen af forslagene.
Udlændingestyrelsen har endvidere oplyst, at der skal investeres i udstyr til optagelse af fingeraftryk på de diplomatiske repræsentationer, i Udlændingestyrelsen, Statsamterne, Integrationsministeriet og hos politiet, herunder ved grænseovergange med grænsekontrol.
Endvidere skal der afsættes ressourcer til administration af udstyr samt til sikring af kontrol og vejledning i forbindelse med afgivelse af de biometriske oplysninger på diplomatiske repræsentationer og ved grænseovergange med grænsekontrol.
Der skal implementeres systemunderstøttelse i repræsentationernes systemer af fingeraftryk, som vil skulle overføres til stickerprinter, til systemet samt til chip. Hertil kommer implementeringsomkostninger til projektledelse, tests, undervisning og udrulning med videre.
Herudover forudses systemtilpasninger i Det Fælles Visumsystem. I den forbindelse forudses implementeringsomkostninger til projektledelse, transport, undervisning og udrulning med videre.
Der skal desuden udarbejdes nye visumstickere og opholdstilladelser med plads til at indeholde biometriske oplysninger, hvilket vil forhøje udgifterne til visumstickeren væsentligt.
Endelig forventes de årlige omkostninger til Udlændingestyrelsens drift og vedligeholdelse af ovenstående at beløbe sig til cirka 25 % af anskaffelsesudgifterne. Der påregnes en afledt vækst i årsværksbehovet i Udlændingestyrelsen på cirka tre årsværk til drift og support.
Udenrigsministeriet har oplyst, at man ikke har mulighed for at opgøre de samlede økonomiske konsekvenser på det nuværende grundlag med hensyn til etablering og drift.
Rigspolitiet har oplyst, at en gennemførelse af forslaget forventes at medføre væsentlige udgifter til indkøb af udstyr til aflæsning/kontrol af de biometriske identifikatorer, men at det ikke på nuværende tidspunkt er muligt at skønne over størrelsen af sådanne udgifter. Rigspolitiet er ikke bekendt med, om det tekniske udstyr, som skal anvendes til løsning af opgaven, er tilgængeligt på markedet, eller om det først skal udvikles.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik og Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik eller for Folketingets Europaudvalg.
Dagsordenspunkt 38): Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1030/2002 om ensartet udformning af opholdstilladelser til tredjelandsstatsborgere, KOM (2003) 558 endelig *
Nyt notat.
Kommissionen har den 24. september 2003 fremsat et forslag til Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1030/2002 om ensartet udformning af opholdstilladelser til tredjelandsstatsborgere vedrørende integrering af biometriske kendetegn. Forslaget er fremsat i sammenhæng med forslag til Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1683/95 om ensartet udformning af visa.
Det Europæiske Råd i Bruxelles den 16. – 17. oktober 2003 opfordrede Rådet (retlige og indre anliggender) til inden udgangen af 2003 at nå til politisk enighed om Kommissionens to forslag til rådsforordninger om biometrisk identifikation.
Forslaget til forordning er fremsat med hjemmel i artikel 63, nr. 3, litra a), i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab og skal vedtages med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet.
Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-traktaten, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for eller finder anvendelse i Danmark.
I det omfang Rådet har truffet afgørelse om et forslag om eller initiativ til udbygning af Schengen-reglerne efter bestemmelserne i afsnit IV i EF-traktaten, træffer Danmark i henhold til artikel 5 i Protokollen om Danmarks Stilling inden seks måneder afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre denne afgørelse i sin nationale lovgivning. Hvis Danmark beslutter sig herfor, vil afgørelsen skabe en folkeretlig forpligtelse mellem Danmark og de øvrige medlemsstater.
Det fremgår af forslagets præambel, at der er tale om et forordningsforslag til udbygning af Schengen-reglerne.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27. – 28. november 2003 forventes Rådet at opnå politisk enighed om forslag til forordning om ændring af forordningen om ensartet udformning af opholdstilladelser til tredjelandsstatsborgere, idet en endelig vedtagelse afventer Europa-Parlamentets udtalelse.
Sagen skal endvidere drøftes på mødet i Det Blandede Udvalg med Norge og Island på ministerniveau.
Formålet med at ændre den eksisterende forordning (EF) nr. 1030/2002 om ensartet udformning af opholdstilledelser til tredjelandsstatsborgere er at fremrykke fristen for integrering af fotoet på opholdstilladelsen med to år til 14. august 2005.
Herudover indføres krav om integrering af biometriske identifikatorer i opholdstilladelsen på en harmoniseret måde, så der sikres interoperabilitet, hvilket vil sige, at forskellige edb-systemer vil kunne behandle det samme digitale billede af et fingeraftryk. Det vil bidrage til at forebygge og bekæmpe illegal indvandring og illegalt ophold.
Integreringen af biometriske identifikatorer etablerer en mere pålidelig sammenhæng mellem indehaveren og opholdstilladelsen, hvilket er et vigtigt bidrag til sikring mod svigagtig brug.
De biometriske identifikatorer er et ansigtsbillede og to fingeraftryksbilleder af to af indehaverens fingre. Lagringen af ansigtsbilledet som primær biometrisk identifikator gennemføres senest to år efter vedtagelsen af de tekniske specifikationer, og lagringen af de to fingeraftryksbilleder gennemføres senest tre år efter vedtagelsen af de tekniske specifikationer.
Sagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS) den 10. november 2003.
Forslaget til forordning er sendt til høring i Europa-Parlamentet, der endnu ikke har afgivet høringssvar.
Kommissionen har i sin vurdering af nærhedsprincippet anført, at harmoniseringen af opholdstilladelsers udformning og deres sikkerhedselementer udgør en garanti mod efterligning. Ved at forebygge forfalskning og efterligning af opholdstilladelser ønsker Kommissionen at øge det høje sikkerhedsniveau, som både traktaten og Det Europæiske Råd i Thessaloniki har fastsat som mål. Dette harmoniseringsniveau kan kun nås ved handling fra Fællesskabets side, hvilket også fremgår af, at der allerede er vedtaget en række andre instrumenter, der skal gøre dokumenter sikrere.
Formålet med forslagene om at integrere biometri i den ensartet udformede opholdstilladelse er at gøre disse dokumenter sikrere, retligt bindende og lettere at tilpasse til nye omstændigheder på grund af risikoen for efterligning eller forfalskning. Dokumenterne skal gøre det muligt at imødegå særlige situationer i forbindelse med passage af Den Europæiske Unions ydre grænser og bør derfor være ens i hele EU.
Danmark kan tilslutte sig Kommissionens vurdering.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Forslaget til forordning har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser, da Danmark efter protokollen om Danmarks stilling ikke deltager i vedtagelsen.
En eventuel tilknytning til forordningen på mellemstatsligt grundlag skønnes at have såvel lovgivningsmæssige som statsfinansielle konsekvenser.
Gennemførelsen af forslaget nødvendiggør en ændring af udlændingeloven, således at der indsættes en særlig hjemmel til indhentelse af biometriske identifikatorer (fingeraftryk og digitalt foto) af alle tredjelandsstatsborgere, der søger om opholdstilladelse til Danmark.
For så vidt angår de statsfinansielle konsekvenser er spørgsmålet om integrering af foto på opholdstilladelser til tredjelandsstatsborgere allerede afklaret i forbindelse med vedtagelsen af Rådets forordning (EF) nr. 1030/2002 af 13. juni 2002.
Afhængig af tidspunktet for vedtagelsen af de tekniske specifikationer skal lagring af de biometriske identifikatorer i opholdstilladelserne være gennemført for ansigtsbillede og fingeraftryk henholdsvis i 2006 og 2007.
Følgende opgørelse fra Udlændingestyrelsen skal ses i sammenhæng med forslaget om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1683/95 om ensartet udformning af visa.
Udlændingestyrelsen har oplyst, at det er vanskeligt at sætte præcise tal på de finansielle konsekvenser af forslagene, idet de præcise tekniske krav endnu ikke kendes, men vil blive fastlagt af et udvalg under Kommissionen efter vedtagelsen af forslagene.
Udlændingestyrelsen har endvidere oplyst, at der skal investeres i udstyr til optagelse af fingeraftryk på de diplomatiske repræsentationer, i Udlændingestyrelsen, Statsamterne, Integrationsministeriet og hos politiet, herunder ved grænseovergange med grænsekontrol.
Endvidere skal der afsættes ressourcer til administration af udstyr samt til sikring af kontrol og vejledning i forbindelse med afgivelse af de biometriske oplysninger på diplomatiske repræsentationer og ved grænseovergange med grænsekontrol.
Der skal implementeres systemunderstøttelse i repræsentationernes systemer af digitalt foto og fingeraftryk, som vil skulle overføres til stickerprinter, til systemet samt til chip. Hertil kommer implementeringsomkostninger til projektledelse, tests, undervisning og udrulning med videre.
Herudover forudses systemtilpasninger i Det Fælles Visumsystem. I den forbindelse forudses implementeringsomkostninger til projektledelse, transport, undervisning og udrulning med videre.
Der skal desuden udarbejdes nye visumstickere og opholdstilladelser med plads til at indeholde biometriske oplysninger, hvilket vil forhøje udgifterne til visumstickeren væsentligt.
Endelig forventes de årlige omkostninger til Udlændingestyrelsens drift og vedligeholdelse af ovenstående at beløbe sig til cirka 25 % af anskaffelsesudgifterne. Der påregnes en afledt vækst i årsværksbehovet i Udlændingestyrelsen på cirka tre årsværk til drift og support.
Udenrigsministeriet har oplyst, at man ikke har mulighed for at opgøre de samlede økonomiske konsekvenser på det nuværende grundlag med hensyn til etablering og drift.
Rigspolitiet har oplyst, at en gennemførelse af forslaget forventes at medføre væsentlige udgifter til indkøb af udstyr til aflæsning/kontrol af de biometriske identifikatorer, men at det ikke på nuværende tidspunkt er muligt at skønne over størrelsen af sådanne udgifter. Rigspolitiet er ikke bekendt med, om det tekniske udstyr, som skal anvendes til løsning af opgaven, er tilgængeligt på markedet, eller om det først skal udvikles.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik og Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik eller for Folketingets Europaudvalg.
Dagsordenspunkt 39): Resultat af seminaret "Vejen til lettere tilgængelige samt mere retfærdige og styrede asylsystemer" i Rom den 13. – 14. oktober 2003
Revideret notat. Ændringer er anført med kursiv.
Det italienske formandskab afholdt den 13. – 14. oktober 2003 et seminar under titlen "Vejen til lettere tilgængelige samt mere retfærdige og styrede asylsystemer". Seminaret havde til formål at udarbejde retningslinier for opfølgning på målsætningen fra DER i Thessaloniki om at undersøge alle parametre for at sikre en mere velordnet og styret indrejse i EU af personer, der har behov for international beskyttelse, og undersøge, hvordan beskyttelseskapaciteten i hjemregionen kan styrkes med henblik på inden juni 2004 at forelægge Rådet en samlet rapport med forslag til de foranstaltninger, der skal træffes.
I seminaret deltog repræsentanter fra medlemsstaterne, de tiltrædende lande og kandidatlandene, samt Schweiz, Canada og USA. Endvidere deltog repræsentanter fra EU-institutionerne, UNHCR, International Organisation for Migration, European Council on Refugees and Exiles, interesseorganisationer og forskere.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27. – 28. november 2003 forventes formandskabet at fremlægge en redegørelse om seminaret til orientering. Formandskabets redegørelse fra seminaret ventes at indgå som bidrag til Kommissionens rapport, der som nævnt skal forelægges inden juni 2004.
Seminaret koncentrerede sig om en præsentation og drøftelse af to forskningsprojekter, som EU-kommissionen har iværksat. Det ene forskningsprojekt, udført af Institut for Menneskerettigheder, Danmark, omhandler mulighederne for behandling af asylansøgninger uden for EU. Det andet forskningsprojekt, udført af Migration Policy Institute, Washington DC, omhandler mulighederne for genbosætning af flygtninge.
De endelige konklusioner fra seminaret foreligger endnu ikke. Det ventes, at konklusionerne beskriver mulige fordele og ulemper ved behandling af asylansøgninger uden for EU samt understreger, at genbosætning er en vigtig del af den internationale beskyttelse af flygtninge og personer med subsidiær beskyttelse. Såvel behandling af asylansøgninger uden for EU og genbosætning skal ses som delelementer i et samlet system til at sikre en velordnet og styret indrejse i EU af personer, der har behov for international beskyttelse.
Sagen har været i skriftlig høring i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS) den 17. oktober 2003 og har været drøftet på et møde i udvalget den 10. november 2003.
Europa-parlamentet skal ikke høres i sagen.
Nærhedsprincippet er ikke relevant i denne sag, hvor der er tale om præsentation og drøftelse af resultatet af et internationalt seminar.
Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik og Folketingets Europaudvalg
Sagen har været forelagt for Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik og for Folketingets Europaudvalg forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6. november 2003.
Dagsordenspunkt 40): Initiativ fra Den Italienske Republik om bistand ved gennemrejse gennem en eller flere medlemsstaters territorium i forbindelse med medlemsstaternes afgørelse om udsendelse af tredjelandsstatsborgere, EF-tidende, nr. C 223, s. 5*
Nyt notat.
Det italienske formandskab har den 9. september 2003 fremsat forslag til Rådets direktiv om bistand ved gennemrejse gennem en eller flere medlemsstaters territorium i forbindelse med medlemsstaternes afgørelse om udsendelse af tredjelandsstatsborgere.
Direktivforslaget skal ses som en opfølgning på den samlede plan for bekæmpelse af ulovlig indvandring og menneskesmugling, som blev vedtaget af Rådet den 28. februar 2002, planen for forvaltning af EU’s ydre grænser, der blev vedtaget af Rådet den 13. juni 2002, samt handlingsprogrammet for tilbagesendelse, der blev godkendt af Rådet den 28. november 2002.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5. – 6. juni 2003 blev der opnået politisk enighed om et lignede direktivforslag om bistand ved gennemrejse i forbindelse med udsendelse ad luftvejen.
Direktivforslaget er fremsat med hjemmel i artikel 63, nr. 3, litra b, og skal vedtages med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet.
Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-traktaten, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for eller finder anvendelse i Danmark.
I det omfang Rådet har truffet afgørelse om et forslag om eller initiativ til udbygning af Schengen-reglerne efter bestemmelserne i afsnit IV i EF-traktaten, træffer Danmark i henhold til artikel 5 i Protokollen om Danmarks Stilling inden seks måneder afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre denne afgørelse i sin nationale lovgivning. Hvis Danmark beslutter sig herfor, vil afgørelsen skabe en folkeretlig forpligtelse mellem Danmark og de øvrige medlemsstater.
Det fremgår af direktivforslagets præambel, at der er tale om et direktivforslag til udbygning af Schengen-reglerne.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27. – 28. november 2003 forventes forslaget drøftet med henblik på opnåelse af politisk enighed. Forslaget forventes endvidere drøftet i Det Blandede Udvalg med Norge og Island på ministerniveau.
Formålet med direktivforslaget er at fastlægge foranstaltninger vedrørende bistand mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder i forbindelse med ledsagede udsendelser ad landjorden. Forslagets kerneområde er tvangsmæssige udsendelser.
Medlemsstaterne skal som udgangspunkt foretage et skøn over muligheden for i stedet at anvende en direkte fly- eller skibsforbindelse inden udsendelse af tredjelandsstatsborgere, for hvem der er truffet beslutning om udsendelse ad landjorden.
Den anmodende medlemsstat skal fremsætte en skriftlig anmodning om gennemrejse og om de forbundne bistandsforanstaltninger over for den anmodede medlemsstat. Gennemrejse kan under ingen omstændigheder finde sted uden godkendelse fra den anmodede medlemsstat eller underretning fra den anmodende medlemsstat. Den anmodede medlemsstat kan i visse tilfælde afslå en anmodning om transit.
Den anmodede medlemsstat yder den anmodende medlemsstat enhver bistand under gennemrejsen. Den anmodende medlemsstat skal som udgangspunkt bære udgifterne forbundet med udsendelsen.
Den anmodende stat skal tilbagetage tredjelandsstatsborgeren og skal dække alle udgifter forbundet hermed, såfremt udsendelsen ikke kan gennemføres, f.eks. fordi destinationsstaten nægter at tage imod tredjelandsstatsborgeren.
Udsendelse ad landjorden foretages under ledsagelse. Ledsagernes beføjelser er som udgangspunkt begrænset til selvforsvar.
Sagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS) den 10. november 2003.
Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.
Gensidig bistand ved udsendelse tilgodeser den fælles målsætning inden for Fællesskabet til at bringe udrejsepligtige tredjelandsstatsborgere ulovlige ophold til ophør. Forslaget anses derfor for at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Direktivforslaget har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser, da Danmark efter Protokollen om Danmarks Stilling ikke deltager i vedtagelsen.
Det fremgår af forslagets præambel, at direktivet er en udbygning af Schengen-reglerne.
Såfremt Danmark ifølge Protokollen om Danmarks Stilling inden seks måneder efter, at Rådet har vedtaget direktivforslaget, træffer afgørelse om at gennemføre den del af direktivet i national lovgivning, der anses for at være en udbygning af Schengen-reglerne, skønnes det ikke at få hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik og Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik eller for Folketingets Europaudvalg.
Dagsordenspunkt 41): Fælles håndbog for indvandringsforbindelsesofficerer
Nyt notat.
Det Europæiske Råd i Sevilla i juni 2002 anmodede om, at der skulle oprettes et netværk af forbindelsesofficerer med ansvar for indvandringsspørgsmål (ILO). Det Europæiske Råd understregede på mødet i Thessaloniki den 19. – 20. juni 2003, at det er nødvendigt at fremskynde arbejdet med en formel oprettelse af ILO-netværket, således at retsakten kan blive vedtaget inden udgangen af 2003. På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 2. – 3. oktober 2003 blev der opnået politisk enighed om en forordning om oprettelse af et netværk af indvandringsforbindelsesofficerer.
Det italienske formandskab har fremsat forslag om, at der oprettes en fælles håndbog for ILO’erne, herunder et udkast til håndbogens indhold.
Håndbogen har ikke karakter af en retsakt og skønnes ikke at have retlig bindende virkning. På den baggrund kan håndbogen ikke anses for omfattet af det danske forbehold over for samarbejdet i første søjle vedrørende retlige og indre anliggender.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27. – 28. november 2003 forventes der en drøftelse af udkastet til håndbogen med henblik på eventuel vedtagelse. Sagen skal endvidere behandles i Det Blandede Udvalg med Norge og Island på ministerniveau.
Det italienske formandskab har foreslået, at den fælles håndbog skal være et operationelt arbejdsredskab for ILO’erne. Den skal indeholde et kompendium over bedste praksis og alle informationer, der kan lette og forbedre ILO’ernes arbejde. Den vil blive opdelt i en generel og en specifik del, der vil fokusere på ni regioner/geografiske områder.
Sagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS) den 10. november 2003.
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
Håndbogen skal understøtte en forordning vedtaget af Rådet. Nærhedsprincippet skønnes derfor opfyldt.
Håndbogen har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser, da Danmark efter Protokollen om Danmarks Stilling ikke deltager i vedtagelsen.
En tilknytning til håndbogen skønnes hverken at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik og Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik eller for Folketingets Europaudvalg.
Dagsordenspunkt 42): Rådskonklusioner vedrørende foranstaltninger til lettelse af grænsekontrollen ved grænserne mellem visse EU Schengen-stater og visse tiltrædende lande
Nyt notat.
Det italienske formandskab har fremsat forslag til rådskonklusioner vedrørende foranstaltninger til lettelse af kontrollen ved grænserne mellem visse EU Schengen-stater og visse tiltrædende lande.
Rådskonklusioner har ikke form af en retsakt, og de skønnes ikke at have retligt bindende virkning. På den baggrund kan konklusionerne ikke anses for omfattet af det danske forbehold over for samarbejdet i søjle et vedrørende retlige og indre anliggender.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27. – 28. november 2003 eller på et rådsmøde snarest derefter forventes forslaget vedtaget som a)-punkt.
Forslaget til rådskonklusioner inviterer til indgåelse af bilaterale aftaler om indførelse af en procedure for fælles kontrol ved grænserne mellem visse medlemslande, der er omfattet af Schengen-reglerne, og visse af de tiltrædende lande. Forslaget vil være relevant for Tyskland, Østrig og Italien samt Polen, Tjekkiet, Slovakiet, Ungarn og Slovenien. Forslaget inviterer de tiltrædende lande til at indgå tilsvarende bilaterale aftaler med hinanden.
Ifølge forslaget kan grænsekontrollen ved indrejse fra et af de berørte tiltrædende lande til en af de berørte Schengen-stater ske på sidstnævntes territorium af personale fra begge lande. Ved indrejse fra en af de berørte Schengen-stater til et af de berørte tiltrædende lande, kan grænsekontrollen ske på det berørte tiltrædende lands territorium af personale fra begge lande.
Formålet er at forbedre uddannelsen af kontrolpersonale i de relevante tiltrædende lande, at intensivere samarbejdet og at sikre en hurtig afvikling af grænsekontrollen. Proceduren vil skulle gælde for perioden mellem tidspunktet for tiltrædelsen og tidspunktet for eventuel indtræden i Schengen-samarbejdet.
Sagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS) den 10. november 2003.
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
Nærhedsprincippet skønnes ikke at have relevans for sagen.
Sagen skønnes hverken at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik og Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik eller for Folketingets Europaudvalg.
Dagsordenspunkt 43): Rådets beslutning om ændring af afsnit 1.4.1a i Del II af Den Fælles Håndbog om kontrol ved de ydre grænser og udarbejdelse af et tilhørende bilag vedrørende anvendelse af en standardiseret formular i forbindelse med nægtelse af indrejse*
Nyt notat.
Det italienske formandskab har fremsat forslag til Rådets beslutning om ændring af afsnit 1.4.1a i Del II af Den Fælles Håndbog om kontrol ved de ydre grænser vedrørende anvendelse af en standardiseret formular i forbindelse med nægtelse af indrejse.
Forslaget er fremsat under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 790/2001 af 24. april 2001 om at forbeholde Rådet gennemførelsesbeføjelserne vedrørende visse detailbestemmelser og konkrete procedurer i forbindelse med grænsekontrol og grænseovervågning, der er vedtaget med hjemmel i EF-traktatens afsnit IV, artikel 62.
Forslaget skal vedtages med enstemmighed uden høring af Europa-Parlamentet.
Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-traktaten, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for eller finder anvendelse i Danmark.
I det omfang Rådet har truffet afgørelse om et forslag om eller initiativ til udbygning af Schengen-reglerne efter bestemmelserne i afsnit IV i EF-traktaten, træffer Danmark i henhold til artikel 5 i Protokollen om Danmarks Stilling inden seks måneder afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre denne afgørelse i sin nationale lovgivning. Hvis Danmark beslutter sig herfor, vil afgørelsen skabe en folkeretlig forpligtelse mellem Danmark og de øvrige medlemsstater.
Det fremgår af beslutningsforslagets præambel, at der er tale om et beslutningsforslag til udbygning af Schengen-reglerne.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27. – 28. november 2003 eller på et rådsmøde snarest derefter forventes forslaget vedtaget som a)-punkt.
Det følger af Den Fælles Håndbog om kontrol ved de ydre grænser, at nægtelse af indrejse er en begrundet afgørelse, hvorved en udlænding, der ikke opfylder indrejsebetingelserne i Schengen-gennemførelseskonventionens artikel 5, ikke får tilladelse til at indrejse eller opholde sig på Schengen-landenes område. Ved nægtelse af indrejse stempler kontrolpersonalet passet med et indrejsestempel, der med uudslettelig sort stempelfarve er overstreget med et kryds.
På den baggrund foreslås anvendelse ved grænsekontrollen af en standardiseret formular, der skal optrykkes som bilag til Den Fælles Håndbog, hvoraf begrundelsen for nægtelse af indrejse fremgår. Begrundelse for nægtelse af indrejse følger Schengen-gennemførelseskonventionens artikel 5 og er markeret ved en bogstavkode. Herudover er der mulighed for at give en anden begrundelse i medfør af national lovgivning.
Den foreslåede formular vil endvidere skulle indeholde personlige oplysninger om den person, der nægtes indrejse, samt oplysninger om rejsedokumenter og transportform, herunder eventuelt flynummer.
Ved nægtelse af indrejse vil den relevante kontrolmyndighed skulle udfylde formularen og udlevere en kopi heraf til den afviste person samt oplyse om klageadgang i henhold til nationale regler. I forbindelse med stempling af pas, stemples passet med en bogstavkode, der modsvarer begrundelsen for nægtelse af indrejse.
Sagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS) den 10. november 2003.
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
Ændring af den fælles håndbog kan kun vedtages i fællesskab, idet der er tale om fælles arbejdsredskaber i forbindelse med grænsekontrol.
Forslaget til rådsbeslutning har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser, da Danmark efter Protokollen om Danmarks Stilling ikke deltager i vedtagelsen.
En tilknytning til rådsbeslutningen på mellemstatsligt grundlag skønnes hverken at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik og Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik eller for Folketingets Europaudvalg.
Dagsordenspunkt 44): Rådets konklusioner om styrkelse af samarbejde inden for civilbeskyttelse
Nyt notat.
Formandskabet har fremlagt et forslag til rådskonklusioner om styrkelse af civilbeskyttelsessamarbejdet.
Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27. - 28. november 2003 med henblik på vedtagelse.
Baggrunden for forslaget er de omfattende og ødelæggende skovbrande i sommeren 2003 i bl.a. Frankrig, Italien og Portugal. I forslaget fremhæves brand- og redningspersonellets store indsats og medlemsstaternes solidaritet, der resulterede i en række civilbeskyttelsesassistancer.
I forslaget anerkendes den positive virkning af etableringen af EF-handlingsprogrammet for civilbeskyttelse og Rådets beslutning 2001/792/EF af 23. oktober 2001 om indførelse af en fællesskabsordning til fremme af styrket samarbejde om indsatser på civilbeskyttelsesområdet (herefter benævnt Fællesskabsordningen), herunder særligt Kommissionens monitorerings- og informationscenter.
Fællesskabsordningen trådte i kraft den 1. januar 2002 og er bl.a. blevet anvendt i forbindelse med skovbrandene. I forslaget hilses Kommissionens bestræbelser på at implementere fællesskabsordningen og i den forbindelse forbedre Kommissionens monitorerings- og informationscenters evne til at håndtere store katastrofer velkommen. Endvidere hilses det velkommen, at Kommissionen yderligere vil udvikle sine muligheder for at håndtere naturskabte og teknologiske ulykker og katastrofer.
Forslaget skal først og fremmest bidrage til at skabe opmærksomhed om mulige problemer ved effektiviteten af Kommissionens monitorerings- og informationscenter.
I forslaget opfordres Kommissionen til inden for kort tid at fremlægge forslag til og informere Rådet om, hvordan en udvikling og forbedring af monitorerings- og informationscenteret kan ske. Kommissionen opfordres bl.a. til at forsyne centret med de nødvendige ressourcer. Formålet er, at monitorerings- og informationscenteret kan spille en dynamisk og proaktiv støttende samt koordinerende rolle ved fremtidige katastrofer.
Forslaget medfører ingen forpligtelser for medlemsstaterne, men opfordrer Kommissionen til at forbedre implementeringen af en allerede vedtagen rådsbeslutning (Fællesskabsordningen). Forslaget vurderes derfor at være i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet.
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.
Forslaget har ingen lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser for Danmark.
Forslaget har været forelagt EU-specialudvalget på beredskabsområdet, der ikke har haft bemærkninger.
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Dagsordenspunkt 45): Resolution om styrkelse af samarbejdet om forskning vedrørende civilbeskyttelse
Nyt notat.
Formandskabet har fremlagt et forslag til resolution om styrkelse af samarbejdet om forskning inden for civilbeskyttelsesområdet.
Forslaget forventes vedtaget som et a-punkt på et kommende vilkårligt rådsmøde under italiensk formandskab.
Som baggrund for forslaget henvises bl.a. til intentioner om at styrke forskning vedrørende civilbeskyttelse i Program af 20. december 2002 om forbedring af samarbejdet i EU vedrørende forebyggelse og begrænsning af konsekvenserne af kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare terrortrusler, Rådets beslutning 2001/792/EF af 23. oktober 2001 om indførelse af en fællesskabsordning til fremme af styrket samarbejde om indsatser på civilbeskyttelsesområdet (herefter benævnt Fællesskabsordningen) og EU’s 6. forskningsrammeprogram (2002-2006).
Samarbejde vedrørende civilbeskyttelse henhører under Fællesskabets kompetence, jf. art. 3, litra u i Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab.
Formålet med forslaget er at fremme forskning inden for civilbeskyttelsesområdet.
Forslaget begrundes i, at den konstant stigende teknologiske udvikling, samfundets øgede kompleksitet i udviklede lande samt den stigende befolkningstæthed medfører en forøgelse i de risici, som befolkningen kan blive udsat for – f.eks. industrielle risici.
Ifølge forslaget bør alle nødvendige foranstaltninger, herunder forskning, tages i anvendelse for at reducere naturskabte og teknologiske risici. Forskning inden for civilbeskyttelsesområdet skal bl.a. bidrage til at opnå større viden om årsagerne til risici, forbedre metoder til at reducere skadelige virkninger samt forbedre muligheder for at kunne forudse visse vejrfænomener.
På den baggrund opfordres Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme udviklingen af forskningsprojekter, der sigter på at reducere naturskabte og teknologiske risici, og til at udvikle videst muligt samarbejde mellem relevante aktører. Med henblik på dette – og ved anvendelse af mulighederne inden for 6. forskningsrammeprogram – opfordres forskningsinstitutter mv. til at udarbejde fælles civilbeskyttelsesmål, der har til formål at forbedre de europæiske borgeres beskyttelse imod naturskabte og teknologiske risici. Endvidere opfordres til at styrke forskningsinitiativerne inden for rammerne af Fællesskabsordningen. Endeligt opfordres til at skabe forbindelse mellem forskere og dem, der beskæftiger sig med civilbeskyttelse.
Forslaget skaber ingen bindende forpligtelser for medlemsstaterne, og forslaget skal først og fremmest bidrage til at skabe opmærksomhed om det hensigtsmæssige i gennem samarbejde mellem medlemsstaterne at skabe større viden om bl.a. årsagen til naturskabte og teknologiske risici. Forslaget vurderes derfor at være i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet.
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.
Forslaget har ingen lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser for Danmark.
Forslaget har været forelagt EU-specialudvalget på beredskabsområdet, der ikke har haft bemærkninger.
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.