Hjælpemenu

Hovedmenu

Komitésag vedr. bortskaffelse eller anvendelse af animalske biprodukter

Bilag tilgået Folketingets Europaudvalg

UDENRIGSMINISTERIET

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere

Asiatisk Plads 2 DK-1448 København K Tel. +45 33 92 00 00 Fax +45 32 54 05 33 E-mail: um@um.dk Telex 31292 ETR DK Telegr. adr. Etrangeres Girokonto 300-1806

Bilag journalnummer Kontor

1 400.C.2-0 EUK 13. november 2003

KOMITÉSAG

Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Fødevareministeriets notater om forslag til implementering af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1774/2002, for så vidt angår mulighed for bortskaffelse eller anvendelse af animalske biprodukter, dokument SANCO/2153/2003 rev6.

Forslaget forventes sat til afstemning på mødet i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed den 17.-18. november 2003.

 

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevaredirektoratet

Den 11. november 2003

Jnr.: 2003-20-221-000724

TLJ/MBG/BGO

FVM 126

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

om forslag til implementering af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1774/2002, for så vidt angår mulighed for bortskaffelse eller anvendelse af animalske biprodukter

SANCO/2153/2003 rev6

Forslaget forventes sat til afstemning på mødet i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed den 17.-18. november 2003.

Forslaget skal behandles i en forskriftsprocedure. Hvis der er kvalificeret flertal, udsteder Kommissionen forordningen. Opnås der ikke kvalificeret flertal, forelægger Kommissionen

sagen for Rådet og underretter samtidig Europa-Parlamentet. Rådet kan med kvalificeret flertal vedtage forslaget uændret eller udtale sig mod det. Hvis der er kvalificeret flertal imod for

slaget, skal Kommissionen behandle sagen på ny. Handler Rådet ikke inden en frist på 15 dage, kan Kommissionen udstede forordningen.

Forslaget indebærer, at 6 nye anvendelses-/bortskaffelsesmetoder bliver omfattet af biproduktforordningen. Den væsentligste ændring vedrører afbrænding af fedt i kedelanlæg (bilag VI).

Beskyttelsesniveauet skønnes ikke at blive ændret, idet de nye bortskaffelses- eller anvendelsesmetoder yder det samme beskyttelsesniveau som de allerede tilladte metoder på området.

Forslaget er imidlertid meget restriktivt i relation til afbrænding af fedt i kedelanlæg, og en vedtagelse af forslaget i den nuværende form vil betyde, at der vil opstå et kapacitetsproblem for så vidt angår en hensigtsmæssig bortskaffelse af visse typer fedt. Forslaget vil derfor have endog meget betydelige økonomiske konsekvenser for erhvervet.

Regeringen agter på baggrund at tilslutte sig forslaget, idet man lægger afgørende vægt på, at bilag VI enten udgår eller ændres således, at

  • kravet om opdeling af biodiesel i to kategorier udgår,
  • det tillades at tilføre fedtet til alle tilgængelige kedelanlæg, som er miljøgodkendt til forbrænding af denne affaldsfraktion, og
  • kravet om målingen af dråbestørrelse på 20 microns afløses at en målestørrelse, der er målbar i praksis.

 

Ministeriet for FØdevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevaredirektoratet

Den 11. november 2003

Jnr.: 2003-20-221-000724

TLJIMBG/BGO

FVM 126

AKTUELT NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

om forslag til implementering af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1774/2002, for så vidt angår mulighed for bortskaffelse eller anvendelse af animalske biprodukter

SANCO/2153/2003 rev6

Baggrund

Kommissionen har ved SANCO/2153/2003 fremsendt forslag til alternative bortskaffelses- og anvendelsesmuligheder for animalske biprodukter, som ikke er bestemt til konsum.

Forslaget har hjemmel i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1774/2002 af 3. oktober 2002 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter, som ikke er bestemt til konsum, særligt artikel 4(2)e, 5(2)g, 6(2)i og 32(1).

Forslaget skal behandles i en forskriftsprocedure i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed. Hvis der er kvalificeret flertal, udsteder Kommissionen forordningen. Opnås der ikke kvalificeret flertal, forelægger Kommissionen sagen for Rådet og underretter samtidig Europa-Parlamentet. Rådet kan med kvalificeret flertal vedtage forslaget uændret eller udtale sig mod det. Hvis der er kvalificeret flertal imod forslaget, skal Kommissionen behandle sagen på ny. Handler Rådet ikke inden en frist på 15 dage, kan Kommissionen udstede forordningen.

Forslaget forventes sat til afstemning på mødet i komitéen den 17.-18. november 2003.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Nærheds- og proportionalitetsprincippet anses for opfyldt, idet der er tale om gennemførelsesbestemmelser til en allerede vedtagen retsakt.

 

Formål og indhold

Forslaget indfører nye måder, hvorpå animalske biprodukter, som ikke er bestemt til konsum, kan anvendes eller bortskaffes i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1774/2002 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter, som ikke er bestemt til konsum (biproduktforordningen).

Fra 1. maj 2003 har biproduktforordningen fundet anvendelse i EU. Forordningen fastsætter bestemmelser for indsamling, håndtering, anvendelse samt bortskaffelse m.v. af animalske biprodukter.

Forordningen åbner mulighed for, at Kommissionen efter udtalelse fra de relevante videnskabelige komitéer fastsætter betingelser for, hvilke anvendelses- eller bortskaffelsesmetoder der kan tillades i henhold til biproduktforordningen.

Forslaget indeholder derfor mulighed for, at 6 nye anvendelses-/bortskaffelsesmetoder bliver omfattet af biproduktforordningen. Forslagets bilag VI vedrører afbrænding af fedt i kedelanlæg, og er den væsentligste ændring. Visse af metoderne er reguleret af miljølovgivningen og er derfor tilladt som et led i affaldsdirektivet. En vedtagelse af forslaget vil betyde, at disse metoder vil overgå fra alene af være reguleret af miljølovgivningen til også at være reguleret af biproduktforordningen.

 

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

 

Gældende dansk ret

Området er reguleret af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/76/EF af 4. december 2000 om forbrænding af affald (Affaldsforbrændingsdirektivet) som implementeret i dansk lovgivning samt af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) 1774/2002 af 3. oktober 2002 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter, som ikke er bestemt til konsum.

 

Konsekvenser

Beskyttelsesniveauet skønnes ikke at blive ændret, idet de nye bortskaffelses- eller anvendelsesmetoder yder det samme beskyttelsesniveau som de allerede tilladte metoder på området.

Forslaget er imidlertid meget restriktivt i relation til afbrænding af fedt i kedelanlæg (bilag VI), og en vedtagelse af forslaget i den nuværende form vil betyde, at der vil opstå et kapacitetsproblem for så vidt angår en hensigtsmæssig bortskaffelse af visse typer fedt. Forslaget vil derfor have endog meget betydelige økonomiske konsekvenser for erhvervet.

 

Forslaget forventes ikke at have statsfinansielle konsekvenser.

 

Høring

Forslaget har været sendt til høring hos en række organisationer og virksomheder, herunder §2 udvalget medlemmer.

DAKA amba er fremkommet med en række indsigelser til forslagets bilag VI. Det er meget vigtigt for DAKA at kunne forbrænde visse typer fedt i eksterne kedelanlæg, uanset anlæggets beliggenhed. Som forslaget er udformet, vil dette ikke blive tilladt, da fedtet i følge forslaget kun må føres til forarbejdningsvirksomheder af samme eller lavere kategori. Ifølge DAKA vil dette betyde, at der ikke vil være tilstrækkelig kapacitet til at forbrænde fedtet på den mest hensigtsmæssige måde.

Endvidere har DAKA og EPFRA (den internationale brancheorganisation på området) gjort opmærksom på, at det udfra en risikovurdering er unødvendigt at tryksterilisere kategori 2 fedt, da dette fedt ikke udgør en risiko for dyr eller menneskers sundhed i forbindelse med forarbejdning i kedelanlæg.

Herudover finder DAKA (og EPFRA), at kravet om en måling af dråbestørrelsen 20 microns er uigennemførlig, da størrelsen ikke er målbar i praksis. DAKA foreslår i stedet, at der indføres en måling af CO som en sikkerhed for/kontrol af, at en effektiv forbrænding har fundet sted.

Landbrugsraadet har bemærket at opdelingen af kategori 1 fedt i to underklasser er uhensigtsmæssigt, og at kravet om denne opdeling bør frafaldes. Herudover finder Landbrugsraadet, at kravene i bilag VI om en speciel temperatur og om røgrensning ved afbrænding af biodiesel produceret ud fra kategori 1 fedt vil umuliggøre denne anvendelse i praksis. Lige som i de ovennævnte bemærkninger fra DAKA amba gør Landbrugsraadet opmærksom på, at kravet om gennemsnitlig størrelse på 20 microns er uhåndterlig i praksis, og at man i stedet bør erstatte dette krav med et mål for CO som sikkerhed for en fuldstændig forbrænding.

Landbrugsraadet bemærker herudover, at forslaget vil medføre meget store ekstra omkostninger til forbrænding af det animalske fedt., hvilket vil øge risikoen for, at reglerne omgås. Der er formentlig heller ikke tilstrækkelig forbrændingskapacitet med disse regler, hvorfor det må forudses, at ny lageropbygning vil være nødvendigt. Herudover henholder Landbrugsraadet sig til DAKA amba's kommentarer.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.