Fødevareministeriets reviderede notat vedr. dagsoredenspunkt 3
|
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere |
| ||
|
Bilag |
Journalnummer |
Kontor |
|
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg 14. november 2003 – dagsordenspunkt rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 17. november 2003 – vedlægges Fødevareministeriets reviderede notat vedrørende dagsordenspunkt 3.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
8. kontor
10. november 2003
FVM 129
REVIDERET AKTUELT NOTAT
Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 17. november 2003
3. Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af aftalen i form af en brevveksling om foreløbig anvendelse af protokollen om ændring af den fjerde protokol om betingelserne for det fiskeri, der er fastsat i fiskeriaftalen mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab på den ene side og den danske regering og det grønlandske landsstyre på den anden side med hensyn til bestemmelsen om forsøgsfiskeri og budgetstøtte programmet
KOM (2003) 601 endelig
Revideret genoptryk af aktuelt notat af 7. november 2003. Ændringerne er markeret i marginen.
Baggrund
Kommissionen har ved KOM dok. (2003) 601 endelig af 16. oktober 2003 fremsendt ovennævnte forslag. Forslaget er fremsendt til Rådet den 16. oktober 2003.
Forslaget har hjemmel i TEF art. 300, stk. 2, første afsnit og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal.
Forslaget er sat på dagsordenen for det kommende rådsmøde med henblik på opnåelse af politisk enighed.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Der er ikke redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet, idet forslaget er et led i gennemførelsen af EU’s fælles fiskeripolitik.
Formål og indhold
EU og Grønland paraferede i juni 2003 en aftale om revision af den fjerde fiskeriprotokol mellem EU og Grønland efter gennemførelsen af en midtvejsrevision. Ændringerne til protokollen indeholder bl.a. mulighed for forsøgsfiskeri i grønlandsk farvand efter dybhavsarter, blæksprutter og muslinger. Parterne er enige om, at bestemmelserne om forsøgsfiskeri skulle finde anvendelse fra 1. juli 2003. Det kan oplyses, at Spanien og Portugal og formentlig Storbritannien er interesserede i at udnytte muligheden for forsøgsfiskeri. Den årlige finansielle godtgørelse udgør uændret 42,8 mio. EUR, der som noget nyt opdeles i en godtgørelse for fiskerimuligheder på ca. 31,8 mio. EUR og i en budgetstøtte til strukturreformer i fiskerisektoren.
Med afgørelsen godkender EU forsøgsfiskeriordningen og budgetstøtteprogrammet for fiskerisektoren i Grønland.
Udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.
Konsekvenser
Forslaget har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
Høring
§5-udvalget er blevet hørt og har ikke haft bemærkninger til forslaget.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget indgik i aktuelt notat af 7. november 2003.