Rådsmøde økofin (budget) 24/11-03 Samlenotat

2.2. Udgiftskategori 2 – Strukturfonde

Kommissionen foreslog betalingsbevillinger på i alt 28,9 mia. euro for EU-15, hvilket er et fald i forhold til 2003-budgettet på 13 pct., jf. tabel 3. Faldet skyldes dels, at afholdelsen af betalinger vedr. programperioden 1994-1999 afsluttes i 2003. Dels har Kommissionen for første gang valgt at anvende den faktiske implementering i foregående år som beregningsgrundlag for indbudgettering af betalingsbevillinger for EU-15 i stedet for medlemslandenes egne skøn, som historisk har været markant for høje og ført til store overskud på EU-budgettet. Kommissionen afsætter kun ekstra betalingsbevillinger på 1,8 mia. euro til de ti nye medlemslande, hvilket bringer det samlede forslag for EU-25 op på 30,7 mia. euro. De forholdsvis lave betalingsbevillinger til de nye lande skyldes, at strukturfondsprogrammerne for disse først skal igangsættes.

Rådet nedjusterede ved sin 1. læsning betalingsbevillingerne med 160 mio. euro for EU-25 i forhold til Kommissionens forslag. Parlamentet vedtog ved sin 1. læsning betalingsbevillinger på 32,6 mia. euro for EU-25 eller en stigning på 1,9 mia. euro i forhold til Kommissionens forslag, idet man har baseret sig på medlemsstaternes skøn for betalingsafløbet. Stigningen i de samlede betalingsbevillinger for EU-25 på 3,4 mia. fra Rådets til Parlamentets 1. læsning (jf. tabel 1) kan således primært forklares med stigningen på strukturfondsområdet.

Hele udgiftsområde 3 udgøres af ikke-obligatoriske udgifter, hvor Parlamentet har det sidste ord. Godt 4/5 af udgifterne er imidlertid allerede planlagt ved flerårige programmer vedtaget af Rådet og Parlamentet ved fælles beslutningstagen, hvilket begrænser muligheden for omprioriteringer i budgetforhandlingerne (ved fælles beslutningstagen indsættes indikative årlige beløbsrammer i de vedtagne retsakter).

Det samlede loft for kategori 3 i 2004 udgør 8.722 mio. euro. Forhøjelsen på grund af udvidelsen udgør 1.669 mio. euro, hvoraf 55 mio. euro kan tilskrives aftalen om justeringen af de finansielle perspektiver indgået af Rådet og Parlamentet i april 2003, jf. afsnit 1.

1)Vedtaget budget. Informationsprogrammer for ikke-medlemslande er flyttet fra kategori 3 til 4 i 2004

2)Vedtaget budget. Det umiddelbare fald i bevillingerne til "Beskyttelse af sundhed og forbrugere" i Kommissionens 2004-forslag dækker over, at der er sket en ny afgrænsning af de forskellige områder under kategori 3. Ses på det samlede politikområde "Helbreds- og forbrugerbeskyttelse" i Kommissionens budgetforslag opgjort efter en aktivitetsbaseret budgetopstilling ses en stigning på 24 pct. fra 381 til 472 mio. euro.

Kommissionens budgetforslag af maj 2003 foreslår en margen for EU-25 på 83 mio. euro, jf. tabel 4. Kommissionen forudså i sin Politiske Strategi for 2004 - som blev fremlagt i marts 2003, før aftalen om de ekstra 55 mio. euro blev indgået - en margen på 73 mio. euro. Kommissionen angiver således at have anvendt 41 mio. euro ud af det ekstra råderum på 55 mio. euro i sit budgetforslag.

Rådet har under sin 1. læsning omsat det forøgede råderum i 2004 til en margen for EU-25 på 113 mio. euro, idet de foreslåede nedjusteringer ikke berører EU-10, som uændret foreslås bevilliget 1.634 mio. euro som i Kommissionens forslag. I lyset af DER i Thessaloniki, som anbefalede en stigning i rammen til retlige og indre anliggender i 2004-2006, forhøjede Rådet dog bevillingerne til dette område med 14 mio. euro, jf. tabel 4.

Parlamentets 1. læsning formindskede margenen for EU-25 til 46,9 mio. euro, idet Parlamentet har anvendt ekstra midler på egne prioriteter. Den største beløbsstigning ses for Information og Kommunikation, hvortil bevillingerne er forøget med 10 mio. euro i forhold til budgetforslaget, jf. tabel 4.

Kommissionen fremlagde 1. oktober 2003 ændringsskrivelse nr. 1 til sit 2004-budgetforslag, i hvilken der foretages en nedjustering af Kommissionens kategori 3-budgetforslag fra maj på 25 mio. euro i både forpligtigelses- og betalingsbevillinger. Nedjusteringen hidrører Den Europæiske Investeringsfond under området Arbejdsmarked. Parlamentet har tiltrådt denne del af ændringsskrivelse nr. 1 ved sin 1. læsning den 20.-23. oktober. Ændringsskrivelse nr. 1 indeholdt endvidere tekniske justeringer uden budgetmæssig betydning samt ekstra midler til Irak, jf. afsnit 2.4. Ændringsskrivelse nr. 1 blev tiltrådt af Rådets budgetudvalg 14. oktober

Kommissionen fremsatte som en del af sit 2004-budgetforslag forslag om i lyset af udvidelsen at opjustere de årlige indikative bevillinger i retsakterne for EU-programmer, som er finansieret i udgiftskategori 3 og vedtages ved fælles beslutningstagen af Rådet og Parlamentet. Dette skal ske under budget 2004-proceduren og sker i henhold til de udgiftsrammer, som blev afsat hertil ved aftalen om EU’s udvidelse indgået af DER i København i december 2002.

Justeringen vedrører ikke blot 2004 men hele perioden, som programmerne løber. Justeringen drejer sig om i alt 2.571 mio. euro for perioden 2004-2006 og 51 mio. euro efter 2006 (løbende priser), jf. tabeller i bilag 1. Rådet og Parlamentet blev ved Rådets 1. læsning af EU’s budget for 2004 den 16. juli 2003 enige om at søge en samlet aftale om Kommissionens forslag senest ved Rådets 2. læsning.

Det ventes, at Kommissionen efter indgåelsen af en politisk aftale mellem Rådet og Parlamentet vil fremsætte formelle forslag for justering af de enkelte programmers retsgrundlag. De skal herefter formelt vedtages af de ansvarlige rådsformationer og af Europa-Parlamentet. Herved vil justeringerne kunne træde i kraft inden udvidelsen af EU pr. 1. maj 2004.

Udgifterne i kategori 4 indeholder både obligatoriske og ikke-obligatoriske. Aftaler indgået med 3. part, herunder fiskeriaftaler samt bidrag til internationale organisationer udgør obligatoriske udgifter, hvor Rådet har det sidste ord i budgetlægningsprocessen, mens Parlamentet har sidste ord for øvrige udgifter.

Revisionen af de finansielle perspektiver i lyset af udvidelsen ændrer ikke lofterne for kategori 4, eksterne politikker i 2004, jf. tabel 1. Imidlertid flyttes bevillinger til Tyrkiet fra kategori 4 til 7, førtiltrædelsesstøtte (149 mio. euro i 2003) og bevillinger til Malta og Cypern afholdes efter udvidelsen via andre udgiftskategorier. Dette betyder umiddelbart et ekstra råderum i kategori 4 i 2004 på ca. 175 mio. euro.

1)Vedtaget budget. Kommissionen tager højde for, at informationsprogrammer for ikke-EU-lande er flyttet fra kategori 3 til 4 i 2004, og at Tyrkiet er flyttet til kategori 7. Kommissionen tager øjensynligt ikke højde for et ekstra råderum som følge af, at udgifter til Malta og Cypern efter udvidelsen afholdes via andre udgiftskategorier.

Kommissionens 2004-budgetforslag af maj 2003 efterlod en margen på 86 mio. euro, jf. tabel 5. Rådet forøgede ved sin 1. læsning den 16. juli margenen til 146 mio. euro ved generelle nedjusteringer, idet Rådet ønskede at opnå en samlet margen på niveau med de bortfaldne bevillinger til Tyrkiet, jf. tabel 5. Bevillingerne til Balkan blev dog øget til 677 mio. euro i lyset af konklusionerne fra DER/Thessaloniki, om, at der skal ydes flere midler til Balkan i perioden 2004-2006 end oprindeligt planlagt af Kommissionen.

Kommissionen foreslog bevilget 51,5 mio. euro i 2004 til den Fælles Udenrigs- og Sikkerhedspolitik (FUSP) mod 47,5 mio. euro i 2003. Stigningen begrundedes bl.a. i behovet for en større reserve til uventede krisesituationer samtidigt med, at EU-politistyrken i Bosnien-Herzegovina pr. 1. januar 2003 absorberer en stor del af FUSP-budgettet. Rådet foretog ved sin 1. læsning en teknisk forhøjelse af FUSP-budgettet på 1 mio. euro, som følge af omlægning af opgavevaretagelsen i Rådssekretariatet. Vedtagelsen af en EU-politimission i Makedonien på Rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 29. september 2003 har dog medført et yderligere finansieringsbehov i forhold til Rådets 1. læsning. Desuden kan der opstå finansieringsbehov i forhold til nye civile EU-missioner i 2004 i fx Den Demokratiske Republik Congo.

Kommissionen fremlagde den 1. oktober 2003 i ændringsskrivelse 1 til sit budgetforslag om at indbudgettere ekstra 160 mio. euro til Irak i 2004 i forpligtigelser og 128 mio. euro i betalinger. Dette indebærer, at Kommissionens reviderede budgetforslag overskrider kategori 4-loftet for forpligtigelsesbevillinger med 74 mio. euro. Forslaget om 160 mio. euro ekstra til Irak i 2004 skal ses i lyset af Kommissionens ønske om, at EU kunne give tilsagn om 200 mio. euro for 2003-2004 på Irak-donorkonferencen, som blev afholdt i Madrid den 24. oktober 2003. Kommissionen havde allerede i sit oprindelige budgetforslag øremærket ca. 20 mio. euro i forpligtigelser til Irak i 2004 under rammerne til Mellemøsten.

Kommissionen har fremlagt særskilt forslag om, at overskridelsen af loftet i 2004 på 74 mio. euro finansieres via det såkaldte fleksibilitetsinstrument, som giver mulighed for hvert år at anvende 200 mio. euro ud over udgiftslofterne for forpligtigelsesbevillinger for EU-budgettets kategorier.

EU-udenrigsministrene bekræftede 13. oktober, at Kommissionen kunne give tilsagn om 200 mio. euro i 2003-2004 på donorkonferencen i Madrid 24. oktober, idet det blev fastslået, at finansieringsformen fastlægges indenfor budgetproceduren. Rådets budgetudvalg accepterede den 14. oktober Kommissionens ændringsskrivelse nr. 1. Budgetudvalget accepterede dog ikke forslaget om at anvende fleksibilitetsinstrumentet til at finansiere midler til Irak i 2004, da Rådets 1. læsning af kategori 4-budgettet for 2004 resulterede i en betydelig margen (146 mio. euro), og det ekstra beløb til Irak i 2004 derfor forventes at kunne finansieres ved omprioriteringer.

Parlamentet har ved sin 1. læsning den 20-23. oktober tilkendegivet at kunne acceptere Kommissionens forslag i ændringsskrivelse 1 om ekstra 160 mio. euro til Irak i 2004. Imidlertid indbudgetterede Parlamentet kun 30 mio. euro, mens finansieringen af de resterende 130 mio. euro forudses aftalt under samrådet ved Rådets 2. læsning den 24. november.

Ses bort fra de ufinansierede 130 mio. euro til Irak, resulterede Parlamentets 1. læsning i en margen på 5,5 mio. euro, idet Parlamentet i forhold til Rådets 1. læsning har anvendt flere midler til bl.a. Asien, Latinamerika, Middelhavsområdet og Mellemøsten, jf. tabel 5. Parlamentet har desuden nedjusteret FUSP-budgettet til 47,5 mio. euro svarende til bevillingen i 2003, idet det anføres, at Rådet yderligere må begrunde behovet for et forøget budget i 2004. Parlamentet har indbudgetteret ekstra betalinger på 393 mio. euro i forhold til Kommissionens forslag ud fra en forventning om øget afløb på forpligtigelser indgået tidligere år, jf. tabel 5.

Kommissionen ændringsskrivelse 2 af november 2003 til budgetforslaget indeholder en række tekniske justeringer uden budgetmæssig betydning af området Internationale Fiskeriaftaler. Hverken Råd eller Parlament har taget stilling hertil.

Kommissionens budgetforslag for 2004 til administrative udgifter udgjorde i alt 6.086 mio. euro, hvilket er en stigning på 14 pct. i forhold til 2003. Kommissionens forslag efterlader en margen på 71 mio. euro under udgiftsloftet i 2004, jf. tabel 6. EU’s institutioner angav udvidelsesudgifter til primært oversættelse/tolkning, bygninger og nyt personale som hovedårsag til stigningen.

1)Kommissionens samlede budgetforslag var i det aktuelle notat oversendt til Europaudvalget forud for Rådets 1. læsning den 16. juli angivet til 6.089 mio. euro, mens Kommissionen kort før selve rådsmødet nedjusterede det til 6.086 mio. euro. Der er således taget højde herfor i det oversendte resumé fra rådsmødet.

Rådet nedsatte bevillingerne ved sin 1. læsning og øgede margenen til 128 mio. euro med udgangspunkt i en evaluering af EU-institutionernes behov. Rådet forøgede dog Rådets eget samlede administrative budget med 2 mio. euro i lyset af ekstra udgifter til nye computernetværk på i alt 13 mio. euro. Parlamentet har ved sin 1. læsning indbudgetteret en margen på 87 mio. euro, idet særligt Kommissionen er blevet begunstiget med henvisning til dennes udvidelsesudgifter i 2004, jf. tabel 6. Parlamentet har sidste ord i udgiftskategori 5.

På Ecofin 16. juli 2003 blev Parlamentet og Rådet enige om, at man i tilknytning til budgetproceduren vil søge at indgå en politisk aftale om Kommissionens forslag til 7 retsakter for en række budgetlinier under primært Kommissionens administrative budget. Forslagene drejer sig både om de konkrete regler i retsakterne og de finansielle rammer på i alt 313 mio. euro for 2004-2008, jf. tabel i bilag 2. De aktuelle budgetlinier anvendes til tilskud til organisationer, som arbejder på europæisk niveau indenfor forskellige områder.

Rådet og Parlamentet sigter, om muligt, efter at indgå en samlet aftale ved Rådets 2. læsning den 24. november. De enkelte retsakter skal herefter formelt vedtages af de ansvarlige rådsformationer og af Parlamentet ved fælles beslutningstagning, hvorfor de angivne årlige beløb i retsakterne i udgangspunktet er bindende for budgetmyndigheden i den årlige budgetprocedure.

De aktuelle tilskud har hidtil været bevilget uden særskilt retsgrundlag under henvisning til Kommissionens administrative beføjelser. Dette er dog ikke muligt ifølge den nye finansforordning, som trådte i kraft pr. 1. januar 2003. Rådets holdning til de enkelte forslag til retsakter er under fastlæggelse i de relevante rådsformationer samt i Rådets budgetudvalg.

Kommissionen afsatte i sit budgetforslag 442 mio. euro til reserver i forpligtigelser, heraf 221 mio. euro til lånegarantireserven og 221 mio. euro i nødhjælpsreserve i overensstemmelse med de finansielle perspektiver, jf. tabel 1. Samme beløb blev afsat i betalinger. Der er ikke ændret herpå i løbet af budgetproceduren.

Hovedsigtet med udgiftsområdets programmer, Sapard (landbrug), ISPA (strukturstøtte) og Phare (generel førtiltrædelsesstøtte) er at hjælpe kandidatlande til optagelse i EU. Parlamentet har det sidste ord i denne kategori.

1)Vedtaget budget. Tyrkiet er blevet overflyttet fra kategori 4 til 7 i 2004

Optagelsen af de 10 nye lande har ikke betydet en revision af de finansielle perspektiver i form af et lavere udgiftsloft for førtiltrædelsesstøtte i 2004, jf. tabel 1. Kommissionen foreslår stigende støtte til de resterende kandidatlande, Rumænien, Bulgarien og Tyrkiet som aftalt på DER i København med en konkret udmøntning svarende til 1.732 mio. euro i forpligtigelser, hvilket efterlader en margen på 1.723 mio. euro, jf. tabel 7. Der er ikke ændret herpå i løbet af budgetproceduren, idet Parlamentet dog har udsparet 5 mio. euro i en reserve, som kan udbetales til de programmer, der udviser en høj implementeringsrate.

Kommissionen vil styrke indsatsen i 2004 for at få gennemført projekter, som allerede er aftalt tidligere år. Kommissionen foreslog derfor betalingsbevillinger på 2.956 mio. euro i 2004, således at der kan ske yderligere indfrielse af forpligtigelser indgået tidligere år. Rådet nedsatte betalingsbevillingerne til 2.856 mio. euro ved sin 1. læsning, mens Parlamentet ved sin 1. læsning forøgede bevillingerne til 3.196 mio. euro i håbet om meget store indfrielser, jf. tabel 7.

Da der er tale om et forslag vedrørende EU’s budget, kan det kun behandles på EU-niveau, og det opfylder derfor nærheds- og proportionalitetsprincippet.

Kommissionens budgetforslag for EU-15 af maj 2003 vil medføre et dansk EU-bidrag på ca. 15,2 mia. kr. (kurs 7,44 kr./euro) i 2004. Medregnes konsekvenserne af det tillægs- og ændringsbudget, som skal vedtages for de 10 nye lande i marts/april 2004 fås et dansk EU-bidrag på 15,5 mia. kr. svarende til ca. 2,1 pct. af det samlede budget for EU-25. Rådets 1. læsning den 16. juli gav en reduktion af det danske bidrag i forhold til Kommissionens budgetforslag for EU-25 af maj 2003 på ca. 0,1 mia. kr., mens Parlamentet 1. læsning den 20-23. oktober gav en forhøjelse på ca. 0,5 mia. kr.

Det endeligt indbudgetterede EU-bidrag på Finansloven for 2004 afhænger også af størrelsen af overskuddet på EU-budgettet i 2003 og af, hvordan overskuddet i 2003 skal fordeles i form af mindrebetalinger fra EU-landende i hhv. 2003 og 2004. 2003-overskuddet ventes at blive på niveau med 2002 svarende til en dansk mindrebetaling på ca. 1 mia. kr., jf. nedenfor.

Budgetforslaget for 2003 indebar et dansk EU-bidrag på 15,2 mia. kr. På finansloven for 2003 blev budgetteret med et dansk bidrag på 14,6 mia. kr. byggende på en forudsætning om et 2002-overskud på 4 mia. euro forudset tilbagebetalt i 2003. Det danske bidrag i 2003 estimeres pt. til ca. 14,1 mia. kr., hvilket primært forklares af, at det det faktiske 2002-overskud, som blev tilbagetalt i 2003, blev på 7,6 mia. euro svarende til en dansk mindrebetaling på ca. 1,2 mia. kr.

Folketingets Europaudvalg og Finansudvalg fik forelagt et notat forud for Ecofins 1. læsning af EU's budget for 2004 den 16. juli 2003.