Hjælpemenu

Hovedmenu

Grundnotat vedr. import af visse levende hovdyr

Bilag tilgået Folketingets Europaudvalg

UDENRIGSMINISTERIET

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere

Bilag journalnummer Kontor

i 400.C.2-0 EUK

 

Asiatisk Plads 2 DK-1448 København K Tel. +45 33 92 00 00 Fax +45 32 54 05 33 E-mail: um@um.dk Telex 31292 ETR DK Telegr. adr. Etrangeres Girokonto 300-1806

5. november 2003

Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Fødevareministeriets grundnotat om forslag til Rådets direktiv om dyresundhedsbestemmelser for import til Fællesskabet af visse levende hovdyr og om ændring af direktiv 90/426/EØF og 92/65/EØF, KOM(2003) 570 endelig.

 

Ministeriet for Fødevarer-, Landbrug og Fiskeri Fødevaredirektoratet

Den 3. november 2003

Jnr.: 2003-20-753-00137

RXLA/TU

FVM 124

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

om forslag til Rådets direktiv om dyresundhedsbestemmelser for import til Fællesskabet af visse levende hovdyr og om ændring af direktiv 90/426/EØF og 92/65/EØF

KOM (2003) 570 endelig

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2003) 570 af 1. oktober 2003 fremsendt forslag til Rådets direktiv om dyresundhedsbestemmelser for import til Fællesskabet af visse levende hovdyr og om ændring af direktiv 901426/EØF og 92/65/EØF. Forslaget er oversendt til Rådet den 2. oktober 2003.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.

 

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Det vurderes, at en prioritering på fællesskabsplan og et samordnet regelsæt på området er både hensigtsmæssigt og nødvendigt for at sikre beskyttelsen af EU's dyresundhedsstatus. Forslaget vurderes således at være i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet.

 

Formål og indhold

Formålet med forslaget er at sikre det høje beskyttelsesniveau f.s.v.a. dyresundheden i EU, samtidig med at der indføres klarere regler på området.

For at sikre et højt niveau for beskyttelse af dyresundheden er det nødvendigt at fastsætte generelle sundhedsbetingelser for import af bestemte dyr og produkter fra tredjelande. Dette eksisterer allerede for indførsel af kvæg, svin, får og geder samt visse levende dyr af hestefamilien. Eksotiske dyr er dog ikke omfattet, og det er derfor nødvendigt at fastsætte lignende, ajourførte dyresundhedsbestemmelser for import af visse eksotiske hovdyr til Fællesskabet, idet disse dyrearter på samme vis kan udgøre en risiko for sygdomsoverførsel.

Forslaget indebærer, at de dyresundhedsmæssige importbestemmelser for alle hovdyr samles og skærpes, herunder importbetingelser for elefanter, tapirer, giraffer, flodheste m.v. Der indskrives også klare regler vedrørende dyrevelfærd for disse dyrearter i direktivet.

Der opstilles klare betingelser for godkendelse af tredjelande til at eksportere enhovede dyr til EU. Der udarbejdes og ajourføres lister over godkendte tredjelande, og listerne stilles til rådighed for offentligheden.

 

Udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.

 

Konsekvenser

Vedtagelsen skønnes ikke at ændre beskyttelsesniveauet i Danmark, da de nuværende krav til importerede dyr vil blive opretholdt.

Forslaget vil skulle implementeres i Danmark gennem udstedelse af en bekendtgørelse. Bekendtgørelsen vil kunne udstedes med hjemmel i lov nr. 351 af 2 juni 1999 om sygdomme og infektioner hos dyr.

Forslagets vedtagelse har ingen statsfinansielle konsekvenser HØring

Forslaget har været sendt i høring i § 2-udvalget. Der er ikke modtaget høringssvar. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvaig Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

2