Rådsmøde miljø - redegørelse 27. oktober 2003
UDENRIGSMINISTERIET
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
og deres stedfortrædere Tel. +45 33 92 00 00
Fax +45 32 54 05 33 E-mail: um@um.dk Telex 31292 ETR DK Telegr. adr. Etrangeres
Bilag journalnummer Kontor Girokonto 300-1806
i 400.C.2-0 EUK 3. november 2003
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Miljøministeriets redegørelse for rådsmøde (miljø) den 27. oktober 2003.
International enhed PSO
Redegørelse for Rådsmødet (miljø) d. 27. oktober 2003.
Ad punkt 1. Forslag til direktiv om begrænsning af VOC'er i maling, lakker og bilpleje.
Rådet nåede med kvalificeret flertal politisk enighed om en fælles holdning til ovennævnte direktiv.
Ad punkt 2. Forslag til revision af direktiv om emissionsnormer for ikke-vejgående maskiner Punktet blev taget af Rådsmødets dagsorden, idet der er opnået enighed om forslaget mellem Rådet og Europa-parlamentet i forbindelse med Europa-parlamentets første læsning af forslaget.
Ad punkt 3. Direktiv om brug af Kyoto-protokollens projektmekanismer.
Formandsskabet besluttede at udsætte den politiske drøftelse af dette punkt til et ekstraordinært rådsmøde (miljø) den 8. december 2003.
Ad punkt 4. Forslag til Europa-parlamanrtes og Rådets Forordning om visse1lourholdige drivhusgasser.
Punktet blev taget af Rådsmødet dagsorden på foranledning af Kommissionen. Punktet var sat på til en politisk drøftelse.
Ad punkt 5. Strukturindikatorer.
Rådet havde en drøftelse med udgangspunkt i Kommissionens meddelelse om strukturindikatorer. Der var generel enighed om at de strukturelle indikatorer om miljø i højere grad burde afspejle de prioriterede områder (klima, naturressourcer, miljø og sundhed, og transport), som stats- og regeringscheferne blev enige om i Gøteborg i 2001. På denne baggrund blev der opnået enighed om, at indikatorerne skal fokusere på områder med størst miljøbelastning, og at meningsfulde og robuste indikatorer for de fire prioritetsområder fra Gøteborg, især indikatorer for biodiversitet og sundhed bør inkluderes så hurtigt som muligt, og senest i forbindelse med revisionen af Unionens strategi for bæredygtig udvikling.
Ad punkt 6. Klima konventionen - COP9
Rådet opnåede ikke enighed om et samlet sæt konklusioner. Spørgsmålet om hvornår Joint Implementation mekanismen kan tages i anvendelse, samt fordelingsnøglen for finansiering til
udviklingslandene er fortsat udestående. Formanden konkluderede således, at Rådet mødes ekstraordinært i Bruxelles den 8. december 2003 med henblik på at finde en løsning umiddelbart forud for COP 9 i Milano.
Ad punkt 7. Meddelelse om integreret produktpolitik Der var i Rådet enighed om konklusionerne.
Ad punkt 8. Meddelelse om miljø og sundhed Der var i Rådet enighed om konklusionerne.
Ad punkt 9. Forslag til kemikalieregulering
Kommissionen orienterede om status for Kommissionens overvejelser og oplyste at Kommissionen's forslag ville blive vedtaget den 29. oktober. Formandsskabet havde ingen udmelding om hvorledes formandsskabet ville håndtere Rådets behandling af forslaget.
Ad punkt 10. Forslag til revision af direktiv om overvågningsmekanismen for emissioner af drivhusgasser i Fællesskabet og om gennemførelsen af Kyoto Protokollen. Punktet blev taget af dagsordnen for Rådsmødet, da der er opnået enighed om revisionen af direktivet i forbindelse med Parlamentets første læsning.
Ad punkt 11. Forslag til ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/96/ef om affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE-direktivet).
Punktet blev taget af Rådsmødets dagsorden, idet der er opnået enighed om forslaget mellem Rådet og Europa-parlamentet i forbindelse med Europa-Parlamentets første læsning af forslaget.