Kopi SAU: Svar på spm. 27 ECOFIN-rådsmøde 4/11 03, fra finansministeren og skatteministeren

 

EUROPA UD VALGET

Alm. del - bilag 114

FINANSMINISTERIET

Folketingets Skatteudvalg Folketinget - Christiansborg

Hermed fremsendes i 70 eksemplarer besvarelse af spørgsmål 27 om en skriftlig redegørelse for de punker på dagsordenen for ECOFINrådsmødet den 4. november 2003, som er relevante for Skatteudvalget (if. alm. del - bilag 50).

Besvarelsen fremsendes også på vegne af skatteministeren.

FINANSMINISTERIET CHRISTIANSBORG SLOTSPLADS 1 DK-1218 KØBENHAVN K TLF. (+45) 33 92 33 33 FAX (+45) 33 32 80 30 E-POST FM@FM.DK

3 1 OKT. 2003

Med venlig hilsen Thor Pedersen

Dagsordenspunkt (A-punkt): Direktiv om gensidig bistand

Rådet (ECOFIN) ventes den 4. november 2003 som a-punkt at vedtage forslag til rådets direktiv, der ændrer Direktiv 77/799/EØF om gensidig bistand mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder inden for området direkte skatter [KOM(2003)446].

1. Baggrund

Direktivet om gensidig bistand fra 1977 opstiller rammerne for, hvorledes de kompetente myndigheder i medlemslandene yder gensidig bistand og udveksler informationer, således at skattelovene virker effektivt.

Direktivet giver mulighed for 3 typer af informationsudveksling - information efter forespørgsel, automatisk udveksling og spontan udveksling.

Der er opstillet grænser for informationsudvekslingen med henblik på at sikre, at der er gensidighed i den type information, der kan udveksles. Det er således ikke muligt for en medlemsstat at søge om information fra en anden medlemsstat, hvis den ansøgende stat ville have været udelukket fra at opnå den samme information på grund af restriktioner i dets egen lovgivning eller administrativ praksis.

Da direktivet blev vedtaget, gjaldt det kun for direkte skatter. Senere hen i hhv. 1979 og 1992 er direktivet blevet ændret og udvidet til at omfatte moms og forbrugsafgifter. For nylig har Kommissionen fremsat forslag [KOM(2001)294] om at skabe et separat direktiv om gensidig bistand på momsområdet, og på et senere tidspunkt vil der ligeledes blive fremsat et forslag om, at der skal være et selvstændigt direktiv om gensidig bistand vedrørende forbrugsafgifterne.

COREPER nedsatte i 1999 en ad hoc arbejdsgruppe vedrørende skattesvig. Arbejdsgruppen skulle bl.a. undersøge mulige svagheder i de eksisterende fællesskabsregler vedrørende administrativt samarbejde og gensidig bistand i direkte skattesager. Arbejdsgruppen fremlagde en rapport i maj 2000 (Rådsdokument 8668/00).

På baggrund af arbejdsgruppens rapport er der på området vedrørende direkte skatter efterfølgende blevet afholdt en del møder i en af Kommissionen nedsat arbejdsgruppe. På disse møder har Kommissionen forsøgt at nå til en fælles holdning blandt medlemslandene til en udformning af mulige ændringer til Direktivet vedrørende gensidig bistand mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder(77/799/EØF), på de punkter hvor direktivet vedrører direkte skatter.

I fortsættelse af disse møder har Kommissionen den 23. juli 2003 fremlagt et forslag til ændring af direktivet om gensidig bistand mellem medlemsstaterne indenfor området direkte skatter [KOM(2003)446].

Kommissionen havde først lagt op til, at direktivet skulle vedtages med hjemmel i Traktatens artikel 95, men da der ikke var enighed om dette rets-

4

cit godkendelse fra den kompetente myndighed, der har afgivet oplysningen, før informationen kan bruges ved retslige procedurer m.m. Andre medlemslande har derimod den modsatte holdning, nemlig at et stiltiende samtykke kan siges at foreligge, hvis den stat, der leverer informationen, ikke rejste indsigelser, da den gav oplysningerne.

Formålet med teksten er derfor at fjerne alle mulige forsinkelser, ved at gøre det unødvendigt at suspendere retshandling eller andre procedurer indtil, der er sket afklaring af om informationerne må benyttes.

Danmark har hele tiden indtaget den holdning, at stiltiende samtykke kan siges at foreligge, hvis der ikke på forhånd er blevet rejst indsigelser. Forslaget medfører derfor ingen ændring for retstilstanden i Danmark.

At en medlemsstat ikke har nogen pligt til at foretage undersøgelser på en anden medlemsstats vegne, hvis den indsamlende medlemsstats lovmæssige eller administrative praksis ikke tillader landets egne myndigheder at foretage sådanne undersøgelser eller indsamle sådanne informationer.

Baggrunden for bestemmelsen er, at det er blevet fremhævet, at den eksisterende artikel 8.1 er tvetydig. Kommissionen vil derfor benytte denne lejlighed til at revidere teksten for at fjerne enhver tvivl. I forbindelse med diskussionerne i Kommissionens ekspertarbejdsgruppe, var medlemslandene enige i Kommissionens fortolkning, at den nuværende ordlyd ikke giver en medlemsstat mulighed for at afslå at tilvejebringe og udveksle oplysninger under påskud af, at de pågældende oplysninger ikke er påkrævede i forbindelse med dens egne indenlandske skatteordninger. Den kan kun afslå at tilvejebringe og udveksle oplysninger, som den heller ikke har ret til at tilvejebringe eller anvende til eget brug. Omformuleringen har til formål at sikre, at anvendelsen af denne regel ikke længere er åben for fortolkning, men nu er fastlagt i utvetydige vendinger.

Danmark har handlet i overensstemmelse med præciseringen, hvorfor denne ikke får nogen betydning.

At sikre, at det bliver muligt for en medlemsstat at afvise at give oplysninger eller at give assistance, hvis den anmodende medlemsstat ikke selv er i stand til at yde tilsvarende hjælp, det være sig pga. faktiske eller retlige årsager.

Baggrunden for ændringen af bestemmelsen er, at der i medlemslandene har været tvivl om, hvordan den eksisterende artikel 8.3, skulle læses. Forslaget skal derfor fjerne enhver tvivl om, at det er den anmodende stat, der henvises til i bestemmelsen.

Ændringsforslaget forventes ikke at få betydning for Danmark, da den eksisterende tekst i dansk lov er entydig og i overensstemmelse med det af Kommissionen foreslåede.

4. Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet har endnu ikke afgivet endeligt høringssvar til direktivforslaget.

5. Høring.

Direktivforslaget har været udsendt til skriftlig høring i EF-specialudvalget for skatter og afgifter. Da forslaget vedrører det administrative samarbejde mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder og mellem myndighederne og Kommissionen, er det ikke skønnet at være nødvendigt at høre erhvervslivet.

6. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser.

Direktivforslaget kræver ikke lovændringer. Forslaget skønnes ikke at have statsfinansielle konsekvenser.

7. Tidligere forelæggelser i Folketingets Europaudvalg. Forslaget har ikke tidligere været forelagt for Europaudvalget.

8

• At indføre en fælles fremgangsmåde over for risici, der er forbundet med varer, og gøre den operationel i en fælles mekanisme til samordning og samarbejde.

Dette indebærer en fælles organisatorisk struktur, som opstiller, prioriterer og evaluerer fælles risikobilleder, som vil skulle anvendes ensartet i medlemslandene. Det er hensigten at opdele risikoanalysen i 3 faser. Første fase er risikoprofiler, der har til formål at udvælge de fortoldninger m.v. der skal kontrolleres. Anden fase er vægtning af risikoobjekter, fx varekode og landekode. Tredje fase er en tilfældig udvalgt stikprøvekontrol. Ensartetheden foreslås sikret gennem bl.a. udvikling af kontrolstandarder. Der foreslås også en enkelt elektronisk overførselskanal for risikoinformationer om varerne fra erhvervslivet til toldmyndighederne samt systemer og databaser til at håndtere disse informationer.

• At sikre et passende niveau a menneskelige ressourcer og udstyr ved de ydre grænser.

Dette indebærer, at medlemsstaterne stiller det fornødne personale og udstyr til rådighed for en sikkerhedskontrol på EU's ydre grænse. På EU-plan tænkes der fastlagt minimumskrav til det toldudstyr, medlemsstaterne skal anskaffe. Herudover påtænkes der at oprette specielle teams, som kan hjælpe de nye medlemslande og teams, som kan sættes ind, hvis der hurtigt skal reageres på uventede risici. Det indebærer også best-practice-undersøgelser i medlemslandene og fælles uddannelse af personale.

• At sikre, at der er en ramme af retlig og forskriftsmæssigt art, hvor sikkerhedsdimensionen ved toldarbejdet er inddraget.

Dette indebærer, at der skabes et fælles retligt grundlag for at toldmyndighederne kan gennemføre sikkerhedskontrol og samtidig at fremme aftaler mellem bestemmelses- og afgangslande, der har vigtige handelsveje til søs og i luften, samt at styrke og videreføre samarbejdet med tredjelande.

• At styrke samarbejdet mellem politi, grænsevagter og andre myndigheder ved de ydre grænser.

Dette indebærer en styrkelse af det operationelle samarbejde og informationsudvekslingen mellem de myndigheder, der har ansvaret for at overvåge de ydre grænser og øge synergien mellem disse myndigheder.

Der foreligger nu udkast til rådskonklusioner, der hilser Kommissionens meddelelse vedkommen og opfordrer alle involverede parter til at løfte sine respektive dele af ansvaret for at meddelelsens principper udmøntes i forslag, konkre

10

Endvidere vil der - afhængig af eventuelle senere konkrete forslag - blive tale om yderligere omkostninger til tilretning af edb-systemer, herunder tilpasning til nye former for risikoanalyse og implementering af nye kontrolstandarder.

I forbindelse med fremlæggelse af fremtidige konkrete forslag til implementering af principperne i Kommissionens meddelelse vil der ske en nærmere vurdering af de starsfinansielle konsekvenser.

Der vil endvidere blive stillet yderligere krav til importører, eksportører og transportører om informationer vedrørende varerne m.v., herunder fremsendelse af oplysninger til en fælles database i EF. Medmindre der samtidig med indførelsen af en kontrol baseret på et fælles risikoanalysesystem også opnås administrative lettelser i forbindelse med toldprocedurerne, vil der være tale om visse ekstra omkostninger for erhvervslivet.

Modsat vil det dog også kunne få samfundsmæssige økonomiske omkostninger for Danmark, hvis vi ikke på dette punkt bidrager til globalt at styrke sikkerheden i forbindelse med grænseoverskridende varestrømme. Der kan bl.a. henvises til den vægt, USA lægger på sikkerheden i forbindelse med varestrømme i containere og for flyfragt. Den danske samhandel bl.a. med USA har et væsentligt omfang.

Der er m.a.o. tale om omkostninger, der følger af bestræbelserne på at imødegå den generelt øgede internationale usikkerhed.

7. Lovgivningsmæssige konsekvenser.

Skatteministeren har fremsat forslag til ændring af toldloven som følge af afskaffelsen af den såkaldte 24-timers frist gældende for spiritus og tobak (L 28). I forbindelse hermed foreslås mindre ændringer, således at også ToldSkats medvirken til sikring af sikkerhed og tryghed for borgerne i forbindelse med kontrollen med vareførslen m.v. er præciseret.

Evt. yderligere behov for ændringer i national lov vil blive vurderet i forbindelse med Kommissionens fremsættelse af konkrete forslag til udmøntning.

8. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Grundnotat er oversendt den 24. september 2003 (alm. Del bilag 1323).