henvendelse fra PROSA, DKUUG og IT-Politisk Forening om software, patenter

Henvendelse fra PROSA, DKUUG og IT-Politisk Forening vedr. softwarepatenter (KOM (2002) 92)

EUROPAUDVALGET

Alm. del - bilag 111

Støt EU-parlamentets beslutning om softwarepatenter 3/11-03

PROSA, http://www.prosa.dk, Peter Ussing

IT-Politisk Forening, http://www.it-pol.dk, Flemming Bjerke

SSLUG, http://www.sslug.dk, Gitte Wange

DKUUG, Dansk Unix User Group. http://www.dkuug.dk, Ole Tange

DFD, Digital Forbruger Danmark. http://www.digitalforbruger.dk, Peter Mogensen http://softwarepatenter.dk/ Carsten Svaneborg

Den 24. september vedtog EU-parlamentet ændringer til EU-Kommissionens forslag til softwarepatentdirektivet. Ændringerne tillader patenter på software, der styrer maskiner og ydre enheder til computere, mens software, hvis formål er behandling af information og præsentation, ikke tillades. Der er bred enighed i Europa om, at vi ikke ønsker at få indført patenter på rene software løsninger og på forretningsmetoder. De ændringer som EU-parlamentet lavede i direktivet, bevirker, at vi ikke får amerikanske tilstande på dette område.

Den Europæiske Patentorganisation (EPO) har dog allerede taget 20-30.000 softwarepatenter. EU-parlamentets forslag vil stramme reglerne, så patenter som de følgende ikke ville kunne udstedes i fremtiden:

Patent på brug af de specielle danske bogstaver æ, ø og å i e-mail- og web-adresser.

EPO har givet tilsagn om at tildele patent på nationale tegn i e-mail- og web-adresser, f.eks. æ, ø og å. Der er intet nyt i dette patent bortset fra at æ, ø og å bruges i en digital sammenhæng. Enhver dansker må kunne se det er absurd at det er muligt at patentere brugen af det danske skriftsprog (og andre nationale europæiske sprog) på internettet - men EPO har altså besluttet dette. Patentet kan få den betydning at man ikke kan anvende æ, ø og å på websider og i danske e-mail-adresser. [ 1 ]

Visning og distribution af video og TV udsendelser over internettet

Det har EPO også givet patent på. En række danske internetvirksomheder er netop blevet mødt med krav om betaling af 2-5% af hele deres omsætning til Acacia Media Technologies, et amerikansk firma. Dette patent vil EU-parlamentets beslutning heller ikke tillade.

Vi er i kontakt med mindre virksomheder, hvis økonomi vil blive belastet som følge af patentet. Hverken deres programmer eller deres koncept er taget fra Acacia, og virksomhederne har aldrig hørt om Acacia før. Patentet er yderst problematisk idet det omfatter alle der afspiller video eller lyd over nettet, f.eks. Danmarks Radio. [2]

E-handel med serviceydelser

Der eksisterer også et EPO-patent på e-handel med serviceydelser. En serviceydelse kunne være at vise en video over nettet. Dette er blot nogle få eksempler på patenter, som aldrig burde have været udstedt. [3]

Der er mange andre patenter, som enten er alt for brede i deres form eller dækker helt trivielle processer, som nu bare løses med brug af software. [4]

Små virksomheder skades af softwarepatenter

EPO påstår at softwarepatenter er til gavn for små virksomheder. Men 2 mio. små europæiske virksomheder har klart sagt nej tak til softwarepatenter. [5] Også de danske innovationsøkonomer Birgitte Andersen, Lee Davis og Bengt Ake Sundvall, stiller sig skeptisk over for patentering af software. [6]

En amerikansk undersøgelse viser, at softwarepatenter ikke fremmer innovation, men at patenter ophobes af først og fremmest større virksomheder for at hindre konkurrence. Efter at softwarepatenter er indført i USA, går en faldende del af omsætningen til softwareudvikling, hvilket afkræfter påstanden om, at softwarepatenter i praksis fremmer innovation. [7]

Små virksomheder er i forvejen stærkt belastede af administration. Softwarepatenter pålægger dem yderligere administration og omkostninger. Små virksomheder har ikke råd til at holde øje med patenter, skaffe sig patenter og føre patentsager. [8]

EPO har egenhændigt indført softwarepatenter

Den europæiske patentkonvention (EPK) blev vedtaget i 1973 med teksten "the following in particular shall not be regarded as inventions ... programs for computers.". Den er gennemført i medlemslandene. I den danske patentlovs § 1 står: "som opfindelser anses især ikke, hvad der alene udgør [...] programmer for datamaskiner."

I EPO's vejledning fra 1978 kunne man ikke tage patent på software i nogen som helst form. Men i 1985 ændrer EPO egenhændigt sin vejledning så patenter på software blev tilladt. EPO finansieres af patenter og har derfor interesse i at udstede så mange patenter som muligt. EPO's afgørelser kan kun ankes til EPO's appelret, hvis medlemmer EPO selv udpeger.

Det Europæiske Patentkontor (EPO) har således tilladt softwarepatenter uden at sikre sig tilladelse til dette fra de politiske beslutningstagere. Det har de gjort ved at hævde, at software, der har "teknisk karakter", kan patenteres - uden at definere "teknisk". EPO har besluttet, at hvis software har fysiske effekter, der går ud over normale fysiske effekter i en computer, kan det patenteres. Men da EPO ikke har defineret "normal" bestemmer EPO suverænt hvilken software der kan patenteres. Det er dette patentorganisationerne vil have legaliseret. Hvis det bliver vedtaget i EU, vil EU-domstolen intet grundlag have for undgå amerikanske tilstande, hvor al ny software og alle nye forretningsmetoder kan patenteres.

Ikke alle nyskabelser skal patenteres

Det er ikke alle nyskabelser og opfindelser, der er egnede til at patentere. Opfindelser, der alligevel bliver gjort og bliver kendt, er ufordelagtige for samfundet at patentere. Grunden er, at sådanne patenter hæmmer innovationen, fordi udviklerne far færre muligheder. Desuden bliver produkterne unødvendigt dyrere.

Softwareudviklingen går meget hurtigt uden softwarepatenter

Udviklingen inden for software foregår lynhurtigt sammenlignet med andre brancher. F.eks. blev Microsoft i løbet af 1980'erne verdens største softwareudvikler uden at kunne benytte softwarepatenter. Heller ikke revolutionerende opfindelser som internettet, e-mail, tekstbehandling og regneark har været patenterede. Internettet havde næppe kunne udvikles hvis softwarepatenter havde begrænset den fri idéudveksling.

På denne baggrund anmoder vi Folketingets Europaudvalg om at give Erhvervsministeren mandat til at støtte EU-parlamentets beslutning på EUs Ministerrådsmøde d. 10/11.

[1] http://www.softwarepatenter.dk/

[2] http://12.espacenet.com/espacenet/viewer?PN=EP0566662&CY=dk&LG=dk&DB=EPD

[3] http://softwarepatenter.dk/

[4] http://www.iusmentis.com/patents/businessmethods/epoexamples/ [5] http://www.google.com/search?q=2+million&btnG=Google+Search+ff i.org&q=site%3Affii.org ii.org&q=site%3Affii.org
[6] http://www.researchineurope.org/policy/patentdirltr.htm

[7] http://www.researchoninnovation.org/swpat.pdf[8] http://www.researchineurope.org/policy/critique.htm