Hjælpemenu

Hovedmenu

Rådsmøde Konkurrenceevne 10.-11. november 2003 Samlenotat

Bilag tilgået Folketingets Europaudvalg

UDENRIGSMINISTERIET

 

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere

Asiatisk Plads 2 DK-1448 København K Tel. +45 33 92 00 00 Fax +45 32 54 05 33 E-mail: um@um.dk Telex 31292 ETR DK Telegr. adr. Etrangeres Girokonto 300-1806

Bilag journalnummer Kontor

1 400.C.2-0 EUK 30. oktober 2003

Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 7. november 2003 - dagsordenspunkt rådsmøde (konkurrenceevne) den 10.-11. november 2003 - vedlægges Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings notat om de punkter, der forventes optaget på dagsordenen fsva. forskningsdelen.

Notat

Aktuelt notat til Folketingets Europaudvalg Ad dagsordenens punkt 5

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om elektromagnetisk kompatibilitet -

EMC-direktivet 30. oktober 2003

- KOM(2002) 759 - politisk enighed

Resumé

Kommissionen godkendte den 23. december 2002 forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om elektromagnetisk kompatibilitet - KOM(2002) 759.

Formålet med direktivforslaget er, som med gældende direktiv, at sikre den frie bevægelighed for de produkter, som direktivet omhandler, ved at sikre et homogent elektromagnetisk miljø og korrekt fungerende produkter. De produkter, det drejer sig om, er først og fremmest elektriske og elektroniske apparater, færdige tilslutningsanordninger beregnet til at blive tilsluttet et apparat af slutbrugeren med henblik på signaltransmission samt faste anlæg, der er bygget under anvendelse af sådanne apparater.

Forslaget imødekommer det ønske omforenkling, som alle økonomiske aktører har givet udtryk for, idet det giver en bedre definition af visse begreber og tydeliggørformuleringer, der har været med til at vanskeliggøre anvendelsen af det gældende direktiv.

Anvendelsesområdet er desuden blevet redefineret for at gøre det klarere og for at medtage visse yderligere produkter.

Baggrund og indhold

Kommissionen godkendte den 23. december 2002 forslaget til nyt EMC-direktiv.

Forud for dette havde Kommissionen i 1997 udpeget EMC-direktivet 89/336/EØF som egnet til medtagelse i tredje fase af SLIM (Simpler Legislation for the Internal Market) projektet.

Der blev etableret en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra medlemsstaternes administrationer og berørte parter, herunder repræsentanter for fabrikanter, brugere og standardiseringsorganer.

SLIM Working Group afgav i efteråret 2001 et udkast til ny direktivtekst. Det er med dette udkast som grundlag, at Kommissionen nu efter en omfattende gennemarbejdning har fremsat forslaget til nyt EMC-direktiv.

Kommissionens intentioner med forslaget er:

  • at klarlægge direktivets anvendelsesområde bedre gennem bedre definitioner, herunder ved klarere at formulere, hvad direktivet ikke omfatter samt understrege at det omfatter færdige tilslutningsanordninger (ready-made connecting devices),
  • at skabe en mere hensigtsmæssig regulering vedrørende faste anlæg (fixed installations),
  • at øge klarheden over væsentlige krav ved at opstille mere detaljerede regler,
  • at præcisere de harmoniserede standarders rolle,
  • at forenkle proceduren for overensstemmelsesvurdering således, at der kun er én procedure for apparater, at sikre fabrikanterne valgfrihed med hensyn til inddragelse af overensstemmelsesvurderingsorganer, hvis rolle samtidig ændres således, at det ikke længere er obligatorisk at inddrage et bemyndiget organ ved overensstemmelsesvurderinger, og
  • at give bedre mulighed for at spore apparater tilbage til fabrikanten.

Forslaget til nyt EMC direktiv bryder ikke på afgørende punkter med indholdet i det gældende EMC-direktiv, idet der primært har været tale om at skabe større klarhed med hensyn til forståelsen af de områder i det gældende direktiv, som indtil nu har givet anledning til fortolkningsproblemer. Denne del af arbejdet med den nye direktivtekst har drejet sig om, at indføre dele af Kommissionens 1997guidelines vedrørende EMC-direktivet direkte i teksten i det nye direktiv.

Det foreliggende direktivforslag giver således en klar beskrivelse af anvendelsesområdet:

  • Faste anlæg (fixed installations) nævnes eksplicit i direktivet. Det er ikke en nyskabelse, idet Kommissionen allerede tidligere har udtalt, at faste telenet er omfattet af direktivet.
  • Komponenter og delmontager og færdige tilslutningsanordninger (readymade connecting devices) beregnet til at blive tilsluttet et apparat af slutbrugeren med henblik på signaltransmission er medtaget i forslaget. Dette er en udvidelse (om end mindre) af direktivets anvendelsesområde.

Herudover indeholder direktivforslaget bedre og mere indgående definitioner af:

  • Beskyttelseskrav.
  • Væsentlige krav (at udstyret ikke kan fremkalde uacceptable forstyrrelser for andre apparater, og at det ikke selv lader sig forstyrre at andre apparater).
  • Harmoniserede standarder.

Direktivforslaget klargør tillige reglerne for overensstemmelsesvurderingen således at:

• det fremover vil være frivilligt for fabrikanter m.fl., om der skal inddrages et bemyndiget organ i forbindelse med overensstemmelsesvurderingen,

  • at fabrikanten m.fl. i alle tilfælde kan vælge ikke at involvere et bemyndiget organ, og
  • at fabrikanten m.fl. er frit stillet til at dokumentere overensstemmelse på en hvilken som helst måde, hvadenten der er harmoniserede standarder på området eller ej.

Direktivforslaget er sat på dagsordenen for Rådsmøde (konkurrenceevne) den 10. november 2003 med henblik på vedtagelse af politisk enighed.

Europa-Parlamentets udtalelse

Europa Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om forslaget. Nærhed og proportionalitet

Regeringen vurderer, at forslaget vil være i overensstemmelse med princippet om nærhed og princippet om proportionalitet, da forslaget er af fælles interesse i EU og ikke kan gennemføres af medlemsstaterne hver for sig.

Gældende dansk ret

Det gældende direktiv er implementeret i dansk ret i lov om radio- og teleterminaludstyr og elektromagnetiske forhold, jf. lovbekendtgørelse nr. 912 af 5. november 2002 og i bekendtgørelse nr. 791 af 10. september 2001.

Dansk høring

Den 11. marts 2003 sendte Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling (VTU) Kommissionens forslag til nyt EMC-direktiv i bred høring.

Der indkom 23 svar, hvoraf 15 ikke havde bemærkninger til forslaget.

Der blev modtaget følgende bemærkningerne:

Dansk Industri anbefaler, at Danmark går ind for forslaget i dets nuværende form.

Erhvervs- og Boligstyrelsen har ikke selv bemærkninger, men peger på, at også Elrådet bør høres.

Brancheorganisationen ForbrugerElektronik kan tilslutte sig forslaget og udtrykker stor tilfredshed med "(...) at det nye direktivforslag utvetydigt omfatter passive komponenter, som f.eks. fordelere, tilslutningsdåser og tilslutningskabler, der anvendes i forbindelse med antenneanlæg."

De Samvirkende Invalideorganisationer gør opmærksom på, "at der bør sikres særlig hensyntagen til funktionaliteten for brugere af høreapparater og teleslynger.

IT- og Telestyrelsen

Det Centrale Handicapråd nævner, at der tidligere har "(...) været problemer med GSM-telefoner og høreapparater, som blev forstyrret af emissionen fra telefonerne". Med de mere fleksible regler på området, specielt at kravet om anvendelse af et bemyndiget organ ved overensstemmelsesvurderinger bortfalder, kan det frygtes, at eventuelle problemer først vil blive opdaget, "(...) når skaden er sket, ligesom markedet vil blive mere uigennemsigtigt for de brugere, der skal vælge mellem produkterne." Kørestole og teleslynger nævnes som andre handicapkompenserende produkter, som også kan blive påvirket af "(...) dårlig EMC kompatibilitet."

HTS Interesseorganisationen mener, "at det kan skabe usikkerhed, med hensyn til direktivets omfang, at komponenter og delmontager medtages i direktivets anvendelsesområde." Herudover mener HTS, at det bør præciseres, hvad der menes med forslagets formulering om, "at fabrikanten m.fl. er frit stillet til at dokumentere overensstemmelse på en hvilken som helst måde, hvad enten der er harmoniserede standarder på området eller ej", da HTS mener, at det vil kunne skabe problemer for importører af produkter fra lande uden for EU.

Dansk Standard mener, at forslaget er uacceptabelt og at Danmark bør protestere kraftigt over forslaget. "Det nuværende system med fuld overholdelse af harmoniserede standarder og alternativ konsultation hos en competent body bør fastholdes for ikke at skabe ulige konkurrenceforhold og uoverskuelige dokumentationer af overholdelsen. En udvanding af fordelene ved at anvende harmoniserede standarder kan medføre en betydelig belastning hos myndigheder, der skal vurdere forskelligartede dokumentationer for formodningen af overholdelsen af beskyttelseskravene."

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Forslaget vil, hvis det bliver vedtaget, bevirke, at der i både loven og i bekendtgørelsen skal foretages en række mindre ændringer. Derimod har forslaget ingen statsfinansielle konsekvenser.

Tidligere forelæggelser

Folketingets Europaudvalg er tidligere orienteret om sagen ved grundnotat oversendt den 24. februar 2003 og supplerende grundnotat oversendt den 30. maj 2003.

IT- og Telestyrelsen

Punkt 8 Forskerkarrierer og forskerfaget i Det europæiske Forskningsrum - (evt.) Drøftelse

- Rådets resolution

KOM(2003) 436 endelig

 

Resume:

Kommissionen fremlagde den 18. juli 2003 en meddelelse om "Forskere i Det Europæiske Forskningsrum - Etfag, mange muligheder", KOM(2003) 436 endelig. Formålet med meddelelsen er at analysere de forskellige elementer, som karakterisere forskerprofessionen og afdække deforhold, som betinger forskerkarrierernes udvikling i Europa, herunder forskeruddannelsernes indretning, forskelle i ansættelsesformer, mobilitet, finansiering, evalueringsmekanismer og forfremmelsesudsigter. Meddelelsen indeholder forslag til en række specifikke aktioner på frivilligt plan, som skal skabe øget forståelse for forskerprofessionen og fremme etableringen af et reelt europæisk arbejdsmarked for forskere.

Udkastet til Rådets resolution indeholder en oversigt over de vigtigste af de tiltag som foreslås iværksat af Kommissionen eller af Kommissionen i samarbejde med medlemslandene, de tiltrædende stater og andre interessenter.

1. Baggrund

Kommissionens meddelelse "Forskere i Det Europæiske Forskningsrum - Et fag, mange muligheder" (KOM(2003) 436 endelig), skal ses på baggrund af den serie af initiativer, som er taget siden Kommissionens meddelelse fra januar 2000 om oprettelsen af et europæisk forskningsrum. På møder i Lissabon (2000), Stockholm (2001), Barcelona (2002) og Bruxelles (2003) har Det Europæiske Råd således tilsluttet sig oprettelsen af det europæiske forskningsrum og vedtaget en række målsætninger, hvori det opfordrer Kommissionen og medlemslandene til at tage behørigt hensyn til, at der kan opstå mangel på menneskelige ressourcer inden for forskning og teknologisk udvikling, og at forskernes uddannelse og mobilitet skal styrkes.

2. Indhold

Meddelelsen

Meddelelsen analyserer en række elementer og forhold, som karakteriserer forskerprofessionen og som betinger forskerkarrierernes udvikling i Europa, herunder

- de menneskelige ressourcer i en politisk sammenhæng, - definitionen på en forsker,

- karrieremulighederne og forhold, der er bestemmende for karrieren

- forskellene i ansættelsesmetoder, kontrakt- og budgetdimensionen samt evalueringsmekanismer og forfremmelsesudsigter.

Meddelelsen indeholder ligeledes en lang række forslag til aktioner og initiativer, som skal fremme gennemførelsen af det europæiske forskningsrum og udvikle og opkvalificere de menneskelige ressourcer i forskning og udvikling.

Meddelelsen peger på store forskelle mellem f.eks. lande og sektorer, og det anføres, at disse forskelle og den manglende åbenhed om forskerkarrierer i Europa hindrer, at der kan udvikles reelle karriereoversigter og dermed skabes et reelt beskæftigelsesmarked for forskere. Forskellene har også betydning for, hvor tiltrækkende en forskerkarriere er og for offentlighedens anerkendelse af forskerprofessionen.

Den aldrende arbejdsstyrke og manglende mobilitet nævnes som medvirkende til, at der kan opstå mangel på menneskelige ressourcer på forskningsområdet, hvilket vil være en hindring for at nå Barcelona-målsætningen om at forskningsinvesteringer skal nærme sig 3% af BNP inden 2010. Skal Barcelonamålsætningen nås, skal der ske en tilstrækkelig kapacitetsopbygning i uddannelsessystemet, samtidig med at det sikres, at denne forøgelse i kvantiteten ikke sker på bekostning af kvalitetsstandarderne. I den forbindelse skal det nævnes, at en forøgelse af antallet af kvindelige forskere er afgørende for, om Barcelona-målsætningen nås.

Afgørende for udviklingen i menneskelige ressourcer er, hvordan de unge opfatter karriere- og beskæftigelsesmulighederne på forskningsområdet. Det er ligeledes afgørende, hvordan samfundet opfatter betydningen af forskning. Det foreslås i den forbindelse, at der afholdes et såkaldt europæisk år for forskere, for på den måde at øge offentlighedens bevågenhed om forskningens betydning og vilkår.

Meddelelsen påpeger, at partnerskab mellem den akademiske verden og erhvervslivet er en afgørende betingelse for videnoverførsel og innovation, men det er stadig uklart, hvordan disse partnerskaber skal udformes. I de fleste medlemslande er der eksempler på god praksis, hvorfor Kommissionen derfor vil iværksætte en udveksling af eksempler på god praksis fra alle europæiske lande og formidle dem bredt til forskersamfundet. Nye ansættelsesformer kan også bidrage til at udvikle nye partnerskaber, således at forskerne får mulighed for at skifte fra en stilling i den akademiske verden til en stilling i erhvervslivet eller omvendt.

En bedre mulighed for at få en bred erhvervserfaring gennem alternative ansættelsesformer øger betydningen af at have hensigtsmæssige evaluerings- og bedømmelsessystemer. Der bør udvikles procedurer og indikationer for vurdering af forskere, som tager udgangspunkt i den pågældende forskers forskningsaktiviteter, herunder at forskerne bedømmes på fortjenester og ikke nødvendigvis på et lineært karriereforløb.

Karrieremulighederne inden for forskning og udvikling afhænger af de nationale arbejdsmarkeder, men da disse markeder er begrænsede, vil en bedre integration af arbejdsmarkederne for videnskabsfolk fra hele Europa bidrage til at øge jobog hermed karrieremulighederne. Samtidig bør det tilstræbes, at de lovgivningsmæssige rammer tilpasses, således at universiteterne og landene imellem anerkender hinandens akademiske grader for at højne mobiliteten på alle områder. Endelig skal man sikre forskerne en god social beskyttelse gennem strukturerede og koordinerede retlige rammer på europæisk plan.

For at sikre en dynamisk karriereudvikling foreslås det i meddelelsen, at forskeruddannelserne gøres mere relevante for en bredere karriere end hidtil. Forskerstuderende skal både undervises i centrale fag og i bredere beskæftigelsesrelaterede fag, således at de er bedre rustet over for et mere usikkert og åbent beskæftigelsesmarked. Desuden skal forskerne have bedre adgang til en vejleder på alle niveauer, og erfarne forskere skal inddrages personligt i vejledningen af de studerende.

Meddelelsen påpeger behovet for at gøre ansættelsessystemet mere ensrettet og gennemsigtigt således, at der kan etableres et åbent europæisk marked for forskere, og dermed en reel adgang til især stillinger i de enkelte EU-landes offentlige sektor. Der opfordres ligeledes til, at der udvikles et kodeks for ansættelse af forskere baseret på god praksis.

I forbindelse med ansættelse på tidsbestemte kontrakter bør det sikres, at ansættelsesvilkår ikke er mindre gunstige end de, som gælder for sammenlignelige fastansatte. Her tænkes blandt andet på forhold som adgang til uddannelse og information om ledige stillinger.

Løn nævnes også som et vigtig aspekt til at tiltrække kandidater til forskerprofessionen. Forskernes økonomiske vilkår og lønninger er ikke systematisk undersøgt, hvilket kan skyldes mangel på sammenlignelige internationale normer. Der ønskes gennemført en undersøgelse på EU-plan for at afdække arbejdsvilkår, karriereudviklingsmuligheder og eventuelle løntilpasninger.

Udkast til rådsresolution

I udkastet til rådsresolution bekræftes, at forskning og forskere spiller en nøglerolle for stimuleringen af europæisk vækst og konkurrenceevne. Samtidig erkendes, at mange forskellige faktorer påvirker karrieremulighederne for forskere i Europa i betragtning af medlemslandenes forskellige ordninger på områder såsom uddannelse, mobilitet, ansættelsesmetoder, den kontrakt- og lønmæssige situation samt det retlige, administrative og kulturelle miljø. Rådet erkender, at det er nødvendigt med forbedringer for at bidrage til udviklingen af et reelt europæisk arbejdsmarked for forskere, og ser derfor med tilfredshed på Kommissionens planer om

at undersøge mulighederne for et "charter for europæiske forskere" samt en "kodeks for ansættelse af forskere" baseret på bedste praksis, at iværksætte et europæisk forskerår,

yderligere dataindsamling og analyser vedr. karrierespørgsmål og forskeruddannelse,

- intensivering af arbejdet med at forbedre driften af forskernes mobilitetsportal og det europæiske netværk af mobilitetscentre.

Medlemsstaterne, de tiltrædende stater og Kommissionen opfordres til at overveje frivillige tiltag, navnlig under anvendelse af den åbne koordineringsmetode, i relation til bl.a. registrering af faglige resultater opnået i løbet af forskernes karriere, fremme af dialogen mellem forskere og samfund, fremme af unges interesse for forskning, finansiering af forskeruddannelse, lige muligheder for mandlige og kvindelige forskere samt fortsatte bestræbelser på at fjerne mobilitetshindringer.

Kommissionen opfordres til regelmæssigt at rapportere om de fremskridt der gøres. 3. Europa-Parlamentets udtalelse

Det er ikke oplyst, om Europa-Parlamentet vil komme med en udtalelse. 4. Høring i Danmark

Meddelelsen har været sendt i høring i EF-specialudvalget for forskning. De indkomne svar er generelt positive over for meddelelsen.

Akademikernes Centralorganisation (AC) og Dansk Magisterforening (DM) har afgivet i store træk identiske høringssvar, som her behandles under ét. AC/DM tilslutter sig, at der sker en forøgelse af forskningsinvesteringerne i Europa og man påpeger, at det er afgørende vigtigt, at forskernes faglige organisationer tages med som forhandlingspart, hvis de mål, Kommissionen lægger op til i forbindelsen med at styrke de menneskelige ressourcer, skal nås. I forbindelse med ph.d.-programmernes integration i Bologna-processen fremholdes den danske erhvervsforskeruddannelse som et godt eksempel på videnopbygning og samarbejde, der på samme tid imødekommer erhvervslivets behov og fastholder uddannelsesinstitutionernes ret til at indskrive de forskerstuderende og tildele ph.d.-graden. Man tilslutter sig forslaget om, at de ph.d.-studerende får adgang til en uvildig ombudsmand, hvis der opstår problemer i forbindelse med et eventuelt vejlederskift. AC/DM anbefaler, at forskerstuderende i Europa indgår i et egentligt ansættelsesforhold under uddannelsen og peger ligeledes på, at arbejdsvilkårene for kvinder skal forbedres, hvis der skal gøres noget reelt ved den lave kvindeandel i de øvre stillingskategorier. I relation til planerne om et kodeks for ansættelse af forskere og et charter for forskere påpeges, at de faglige organisationer skal høres, og man henviser til ILO/UNESCO's Recommendation on the Status of Higher Education Teaching Personnel, hvor der er fastsat en ramme for ansatte inden for højere uddannelse, som Danmark allerede har tilsluttet sig.

Civiløkonomerne mener, at samarbejde mellem universiteterne og erhvervslivet skal styrkes gennem forskningsprojekter, fx nævnes ErhvervsPhD-initiativet under Videnskabsministeriet og Doctor of Business (DBA) under Handelshøjskolen i København som konkrete tiltag. Adgang til forskningsresultater skal lettes til gavn for forskere, studerende og virksomheder. Internationalt netværk som Universitas 21 (U21) nævnes som eksempel på, hvordan man kan videndele. I forbindelse med finansieringen af forskningsprojekter foreslås, at offentlig finansiering af uddannelse skal være et frit gode, der er isoleret fra GATS-diskussionerne om et voksende marked for service. Til at stimulere privat finansiering nævnes 150% fradragsreglen for direkte investeringer i forskningsaktiviteter.

Danmarks Farmaceutiske Universitet (DFU) finder det meget positivt, at der sættes fokus på forskerne og forskernes karrieremuligheder i Europa og finder, at meddelelsen indeholder mange væsentlige synspunkter. DFU fremhæver, at kontakten og mobiliteten mellem den akademiske verden og erhvervslivet bør styrkes, men under hensyntagen til, at de to parter grundlæggende har forskellige mål. Til fremme heraf peges på indførelsen af en sabbatordning for universitetsansatte og en udbygning af erhvervsrettede forskerskoler. Ligeledes peges på det formålstjenlige i at revurdere den akademiske verdens krediterings system, hvor en konkret mulighed for fremme af mobilitet fra industrien kunne være, at der åbnes op for åremålsansættelse på lektor- eller professorniveau, som automatisk går over i en fast ansættelse, når/hvis den pågældende har dokumenteret sine forskningsmæssige kvalifikationer.

Danmarks Tekniske Universitet (DTU) tilslutter sig en bred og kvalificeret debat om forskernes rolle og vilkår, som kan medvirke til opfyldelse af Barcelonamålsætningen. DTU ser gerne EU i rollen som igangsætter af debat på tværs af landegrænserne og som igangsætter af undersøgelser, der giver forskersamfundet mulighed for at opnå viden om særlige gode praksiser. Man skal ikke fra EU's side opstille håndfaste retningslinjer for ansættelse af forskere. Det bør være forskningsinstitutionernes ansvar. I forbindelse med udvikling af værktøjer for registrering og anerkendelse af faglige resultater gør DTU opmærksom på, at der eksisterer mange forskellige opgørelsesmåder og traditioner, hvorfor et forsøg på at ensrette og forenkle kan ende med intetsigende sammenligninger, som ikke bliver fagligt anerkendte. Ligeledes peger DTU på, at meddelelsens tanker og ideer om ph.d-uddannelserne allerede i høj grad er indført i Danmark.

Forskeruddannelsesrådet (FUR) mener, at EU først og fremmest bør satse på at øge mængden af post doc-stillinger i Europa samt øge mobiliteten og samarbejdet mellem forskningsinstitutionerne og erhvervslivet på dette niveau. Disse stillinger skal indpasses i de eksisterende karrierestrukturer. Der bør arbejdes for at tilnærme stillingsstrukturer, bedømmelseskriterier og ansættelsesprocedurer for forskerne i Europa. FUR ønsker større gennemsigtighed og gensidig læring mellem landene, hvad angår de nationale ph.d.-uddannelser, blot det ikke fører til en harmonisering "nedad". Endelig fremhæver FUR, at en udvidelse af karrieremulighederne kan medvirke til, at Europa bliver mere tiltrækkende for talentfulde forskere og forskerstuderende fra resten af verden.

Forskningscenter Risø finder meddelelsen interessant, og understreger behovet for at sætte fokus på forskernes profession som led i opfyldelsen af en række af EU's målsætninger. Centret nævner det 6. rammeprogram, især Marie Curieaktionerne som et vigtigt skridt, men peger også på, at medlemslandene hver især skal styrke samarbejdet og mobiliteten mellem forskningsinstitutionerne og erhvervslivet. Centret finder det uvist, om et EU-charter for forskere eller "code of conduct" ved forskeransættelse vil bidrage til en styrkelse af de europæiske forskeres position og mobilitet, men fremhæver at gennemsigtige og smidige systemer på arbejdsmarkedet - og så vidt muligt ensartede regler - under alle omstændigheder vil styrke forskningens vilkår. Desuden bemærkes om vækst og aldersprofil for europæiske forskere, at forskning er et område med lange tidshorisonter og specielle vilkår, hvorfor en jævn udvikling med tilgang af forskere vil medføre en høj effektivitet i forskningsarbejdet.

Handelshøjskolen i København (CBS) støtter, at der sættes fokus på forskerprofessionen. Den nuværende udvikling i antallet af forskere er ikke tilstrækkeligt til at sikre de kommende års investeringer i forskning og det kommende generationsskifte. Både på europæisk og nationalt plan er det nødvendigt at tilføre flere ressourcer til ph.d.-stipendier og post doc.-stillinger. For at fastholde nyuddannede forskere i en forskerkarriere er der således i en overgangsperiode behov for betydelige ekstra ressourcer til post doc.-forløb. CBS er enig i, at der bør etableres et bedre datagrundlag for analyser af fx barrierer for forskerrekruttering og forskermobilitet. I den forbindelse ønskes gennemsigtighed og et bedre overblik over, hvilke kvalifikationer man får gennem de nationale forskeruddannelser. CBS støtter derimod ikke en harmonisering af de formelle krav til forskeruddannelse og post doc-forløb, idet det frygtes, at en fælles standard vil blive styret af laveste fællesnævner.

IT-Universitetet i København (ITU) finder, at meddelelsen indeholder mange rigtige betragtninger og forslag, men at nogle helt grundlæggende mekanismer er nedtonet. ITU mener, at de europæiske spilleregler for forskning, forskere og forskeruddannelse skal være i samklang med det internationale forskersamfund. Man skal derfor kun arbejde med europæiske retningslinjer og incitamenter, hvis de fremmer de europæiske forskeres konkurrenceevne på verdensplan. Hvis målsætningen om øget forskeruddannelse skal nås, finder ITU, at det er helt afgørende at reducere den store forskel mellem overordnede behov og den mikroøkonomiske adfærd ( dvs. de unges opfattelse af karriere- og beskæftigelsesmulighederne i forskningssektoren).

Københavns Universitet (KU) bemærker, at den foreliggende meddelelse i høj grad ligger i forlængelse af meddelelsen "Investering i forskning: en handlingsplan for Europa" KOM(2003) 226, hvor KU overordnet har tilsluttet sig, at der sættes fokus på, hvorledes 3%-målsætningen kan nås. KU tilslutter sig øget forskermobilitet og peger på, at legale, kulturelle og andre forskelligheder på den ene side er barrierer for mobilitet, men at de på den anden side også bidrager til en konstruktiv udvikling gennem konkurrencen om at tiltrække de bedste forskere og forskerstuderende. KU støtter en mere struktureret analyse af forskellene mellem landene mht. forskeruddannelse og karriere, "best practice" workshops samt øget fokus på forskningens betydning gennem forslaget om et europæisk år for forskere. Dog understreges, at en et-års kampagne bør følges op af mere konkrete og langsigtede tiltag, hvis forskningens betydning for samfundets udvikling skal forankres.

Roskilde Universitetscenter (RUC) finder det positivt, at der udvikles et miljø, der kan virke fremmende på forskernes mobilitet i hele karrieren og at der åbnes mulighed for en bred vifte af karriereforløb. Således opfordrer RUC til, at der i forbindelse med revision af universiteternes stillingsstruktur gøres overvejelser om forskellige ansættelsesmetoder. Ligeledes er RUC enig, at der må uddannes et tilstrækkeligt antal forskere for at nå 3%-målsætningen i Barcelonakonklusionerne. I den forbindelse er det vigtigt at tage initiativer til at rette op på den skæve kønsfordeling.

Statens Jordbrugs- og Veterinærvidenskabelige Forskningsråd (SJVF) påskønner, at der sættes fokus på forhold, der kan stimulere lysten til en forskeruddannelse og synliggøre forskningens betydning for samfundets udvikling. SJVF peger på vej ledningens betydning og ikke mindst på, at den tid, som ph.d. -vej lederne bruger på at skaffe finansiering til de ph.d.-studerende og til at drive en forskergruppe, er en stor belastning, som tager tid fra vejledningen og som kan afskrække de forskerstuderende fra at søge ind i forskerverdenen. Hvad angår de kvindelige forskerstuderendes karriere, peger SJVF på, at det især er i forbindelse med barsel, at man kan gå i stå. Inden for de natur- og teknisk-videnskabelige fag vil fx øget laboranthjælp i forbindelse med barsel kunne afhjælpe problemet.

Statens Teknisk-Videnskabelige Forskningsråd (STVF) finder, at meddelelsen behandler et overordentligt relevant emne, men at de angivne midler kan forekomme noget svage. STVF peger på følgende forhold som skal forbedres for at udvide forskernes karrieremuligheder:

- En større grad af anerkendelse i virksomheder af værdien af forskning og at en forskningsmæssig baggrund ofte er nyttig også ved udviklingsprojekter.

- En større grad af mobilitet, fx ved mere ensartede løn- og ansættelsesvilkår. Dokumentation af forskningskvalifikationer kan være et problem efter industriel ansættelse.

- En større grad af akademisk forståelse for de kommercielle vilkår, som erhvervsvirksomhederne er underlagt.

5. Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser

Meddelelsen vil ikke have lovgivningsmæssige konsekvenser. Meddelelsen vil have statsfinansielle konsekvenser i det omfang, Danmark følger opfordringen til at yde tilstrækkelig finansiering til ph.d.-studerende og dette medfører merudgifter. Merudgiften afholdes inden for Videnskabsministeriets ramme.

6. Nærhed og proportionalitet

Med henblik på at bidrage til europæisk vækst og konkurrenceevne anses det for vigtigt, at medlemsstaterne aktivt deltager i den videndeling og åbne koordinering, som vedrører udviklingen af et reelt europæisk arbejdsmarked for forskere I det lys, og da der ikke er tale om en retsakt, anses nærheds- og proportionalitetsprincippet for opfyldt.

7. Forelæggelse i Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere være forelagt Folketingets Europaudvalg.