Svar på spm. om inflation, medlemslande, til udenrigsministeren
|
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere |
|||
|
Bilag |
Journalnummer |
Kontor |
|
Under henvisning til Europaudvalgets skrivelse af 30. september 2003 (Alm. del – bilag 1346) vedlægges Finansministeriets besvarelse af spørgsmål 83.
|
27. oktober 2003 |
Svar på spørgsmål 83 - Alm. del - bilag 1346 af 30. september 2003
Spørgsmål:
"Regeringen bedes oplyse, hvordan prisudviklingen har været i de 12 eurolande efter euroens indførsel."
Svar:
Euroen har eksisteret i elektronisk form siden 1. januar 1999, hvor ØMU-medlemslandene fastlåste deres bilaterale valutakurser, og i fysisk form siden 1. januar 2002, hvor eurosedler og -mønter blev introduceret.
I perioden 1999-2001 steg inflationen i euroområdet målt ved forbrugerprisindekset (HICP) fra 1,1 pct. i 1999 til 2,4 pct. i 2001, jf. figur 1. I 1999 og 2000 skyldtes denne stigning fortrinsvis markante prisstigninger på energi og uforarbejdede fødevarer. Således steg forbrugerprisinflationen (HICP) i euroområdet mere i denne periode end kerneinflationen, der netop ikke indeholder disse varer, jf. tabel 1. Gennem 2001 steg kerneinflationen imidlertid gradvist fra godt 1 pct. i begyndelsen af året til knap 2½ pct. ultimo 2001 som følge af, at der var beskeden ledig kapacitet på trods af høj ledighed.
Figur 1. Forbrugerpris- og kerneinflation i Euroområdet
Tabel 1. Inflation i euroområdet
|
1999 |
2000 |
2001 |
2002 | |
|
------------------------ Vækst i pct. ------------------------ | ||||
|
Inflation (HICP) |
1,1 |
2,1 |
2,4 |
2,3 |
|
Kerneinflation |
1,1 |
1,0 |
1,9 |
2,5 |
|
Energi |
2,4 |
13,0 |
2,2 |
-0,6 |
|
Uforarb. fødevarer |
0,0 |
1,8 |
7,0 |
3,1 |
Kilde: ECB, Ecowin og egne beregninger.
Inflation steg i 1999-2001 i stort set alle eurolande, jf. tabel 2.
Tabel 2. Forbrugerprisinflation (HICP) i eurolandene
|
1998 |
1999 |
2000 |
2001 |
2002 |
2003 | |
|
------------------------------------ Vækst i pct.---------------------------------- | ||||||
|
Belgien |
0,9 |
1,1 |
2,7 |
2,4 |
1,6 |
1,4 |
|
Finland |
1,4 |
1,3 |
3,0 |
2,7 |
2,0 |
1,7 |
|
Frankrig |
0,7 |
0,6 |
1,8 |
1,8 |
1,9 |
1,9 |
|
Grækenland |
4,5 |
2,1 |
2,9 |
3,7 |
3,9 |
3,8 |
|
Holland |
1,8 |
2,0 |
2,3 |
5,1 |
3,9 |
2,7 |
|
Irland |
2,1 |
2,5 |
5,3 |
4,0 |
4,7 |
4,2 |
|
Italien |
2,0 |
1,7 |
2,6 |
2,3 |
2,6 |
2,4 |
|
Luxemburg |
1,0 |
1,0 |
3,7 |
2,4 |
1,8 |
2,1 |
|
Portugal |
2,2 |
2,2 |
2,8 |
4,4 |
3,7 |
3,2 |
|
Spanien |
1,8 |
2,2 |
3,5 |
2,8 |
3,6 |
3,2 |
|
Tyskland |
0,6 |
0,6 |
1,4 |
1,9 |
1,3 |
1,3 |
|
Østrig |
0,8 |
0,5 |
2,0 |
2,3 |
1,7 |
1,8 |
|
Euroområdet |
1,1 |
1,1 |
2,1 |
2,4 |
2,3 |
2,0 |
Kilde: Ecowin samt skøn for 2003 baseret på kommissionens forårsprognose 2003 og Økonomisk Redegørelse, August 2003.
Siden 2002, dvs. efter den fysiske introduktion af euroen, har inflationen generelt været nedadgående, jf. figur 1 og tabel 2. Det skyldes blandt andet aftagende priser på energi og uforarbejdede fødevarer samt den stigende eurokurs, der har gjort importerede varer billigere.
Det generelle fald på årsniveau dækker over udsving i kortere perioder. Betragtes første halvår af 2002 isoleret - jf. figur 1 - var inflationen i euroområdet forholdsvis høj. Det skyldes blandt andet stigende oliepriser, højere priser på frugt og grønt (affødt af en usædvanlig kold vinter) samt forhøjelser af indirekte skatter i en række eurolande. Det er ikke muligt at beregne et præcist tal for virkningen på prisniveauet af indførelsen af den fysiske euro 1. januar 2002. Eurostat vurderer dog, at effekten har været forholdsvis beskeden med en maksimal engangseffekt på prisniveauet på under 0,16 pct.