Rådsmøde økonomi- og finansministre 31/10 Samlenotat

1. Baggrund og indhold

Forslag til direktiv om harmonisering af gennemsigtighedskrav til oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked og om ændring af direktiv 2001/34/EF (KOM(2003) 138 endelig) er fremsat d. 26. marts 2003. Herefter har forslaget været behandlet i Rådets arbejdsgruppe på en række møder. Behandlingen pågår stadig. Direktivforslaget er på dagsordenen for ECOFIN den 4. november 2003 til orienterende debat.

Baggrunden for direktivforslaget er, at udviklingen på værdipapirmarkederne i EU gør, at bestemmelserne i det eksisterende direktiv på området, som vedrører udstederes periodiske oplysningsforpligtelser og regler om visse aktionærers oplysningsforpligtelser, ikke længere er tilstrækkelige. Dels stiller markedet i dag krav om flere oplysninger, dels er der for store forskelle mellem kravene i medlemslandene. Endelig er det nødvendigt at tilpasse reglerne om gennemsigtighed til de andre nye regler, der vedtages på værdipapirområdet, jf. beslutningerne i Den Finansielle handlingsplan.Det eksisterende direktiv er Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/34/EF af 28. maj 2001 vedrørende betingelserne for værdipapirers optagelse til officiel notering på en fondsbørs samt oplysninger, der skal offentliggøres om disse værdipapirer.

Forslaget har hjemmel i artikel 44 og 95 i TEF (Traktaten om Oprettelse af Det Europæiske Fællesskab). Der er således tale om en fælles beslutning med Europa-Parlamentet.

Kommissionens forslag, der vedrører de virksomheder (udstedere), hvis værdipapirer er noteret på et reguleret marked, lægger op til en række øgede krav til offentliggørelse af oplysninger i forhold til de eksisterende bestemmelser på området, herunder

1. kortere frist for offentliggørelse af årsrapport (3 måneder).
2. tilpasning af indholdet af halvårsrapporter, så disse følger internationale regnskabsstandarder.
3. indførelse af obligatoriske halvårsrapporter for obligationsudstedere.
4. indførelse af obligatoriske kvartalsmeddelelser for aktieudstedere.
5. lavere grænser for offentliggørelse af store aktiebesiddelser. Grænsen for, hvornår en investor skal offentliggøre, at denne er storaktionær, foreslås sænket fra 10 pct. til 5 pct. af kapitalen i et selskab.

Herudover indeholder direktivforslaget en række nye bestemmelser om elektronisk afstemning og fuldmagtsbaseret afstemning ved generalforsamlinger.

Direktivet indeholder desuden en hensigtserklæring om, at der på sigt skal oprettes en fælles national indberetningsmekanisme i form af et enkelt elektronisk netværk eller en platform for elektroniske netværk på tværs af medlemsstaterne for at lette offentlighedens adgang til regulerede oplysninger.

1. Europa-Parlamentets holdning

Parlamentets økonomiudvalg har leveret en foreløbig rapport om, hvilke ændringsforslag Parlamentet kunne tænkes at fremsætte. Rapporten er endnu ikke vedtaget i Parlamentet. Det samme gør sig gældende for Parlamentets juridiske udvalg.

2. Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Kommissionen anfører i forslaget, at de planlagte foranstaltningers mål, nemlig at sikre investorernes tillid til markederne gennem ensartet gennemsigtighed i hele EU, ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne hver for sig, men på grund af deres omfang og virkninger bedre kan gennemføres på fællesskabsplan, jf. proportionalitetsprincippet i traktatens artikel 5.

3. Gældende dansk ret

De gældende danske regler om offentliggørelse af information fremgår af kapitel 7 (§§ 27-30) om oplysningsforpligtelser i lov om værdipapirhandel m.v. samt i straffebestemmelsen i § 93 i samme lov. I medfør af §§ 22, stk. 4, 26, stk. 5 og 93, stk. 3 i værdipapirhandelsloven er betingelserne for optagelse på en fondsbørs fastsat i bekendtgørelse nr. 331 af 23. april 1996 om betingelserne for optagelse til notering af værdipapirer på en fondsbørs. Endvidere reguleres offentliggørelse af betydelige andele af bekendtgørelse nr. 386 af 29. maj 2000 om opgørelse af, meddelelse om og offentliggørelse af betydelige andele i selskaber, der har aktier optaget til notering på en fondsbørs eller aktier optaget til handel på en autoriseret markedsplads.

I aktieselskabslovens § 65 b er der indsat en bestemmelse om, at generalforsamlingen kan træffe beslutning om anvendelse af elektroniske dokumenter i stedet for papirdokumenter. Bestemmelsen trådte i kraft den 1. oktober 2003.

Udarbejdelse og offentliggørelse af årsrapport reguleres i årsregnskabsloven.

4. Høring

Direktivforslaget har været i høring, og er blevet drøftet i EF-specialudvalget vedr. den finansielle sektor. Høringen viste generel opbakning til ønsket om større gennemsigtighed på markedet. Høringen viste dog samtidig, at der ikke er fuld opbakning til at pålægge udstedere af aktier optaget til handel på et reguleret marked at offentliggøre obligatoriske kvartalsmeddelelser.

5. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Gennemførelsen af direktivforslaget forventes at medføre ændringer af værdipapirhandelsloven, aktieselskabsloven og årsregnskabsloven. Der må forventes visse økonomiske konsekvenser af skabelsen af en fælles-europæisk platform til offentliggørelse af informationer, samt skabelsen af en fælles national indberetningsmekanisme. Det kan endnu ikke vurderes, hvor omfattende etableringen af disse mekanismer og dermed de statsfinansielle konsekvenser bliver, men det må formodes, at ændringerne i et endnu ukendt omfang vil medføre øgede tilsynsmæssige omkostninger. Baggrunden for, at de statsfinansielle konsekvenser endnu ikke kan vurderes, er, at de vil afhænge en del af den endelige udformning af direktivet og gennemførelsesforanstaltningerne i medfør af direktivet. Arbejdet med sidstnævnte er endnu ikke påbegyndt.

6. Samfundsøkonomiske konsekvenser

Det forventes, at forslaget vil medføre virkninger i form af større gennemsigtighed og troværdighed på værdipapirmarkedet. De samfundsøkonomiske tilpasningsomkostninger vil formodentlig være begrænsede, da en stor del af de nye tiltag i direktivet allerede er gældende lov i Danmark. Hvis de yderligere oplysningskrav om kvartalsmeddelelser fra aktieudstedere og halvårsrapporter fra obligationsudstedere gøres obligatoriske, vil dette medføre, at en mindre gruppe udstedere pålægges af offentliggøre ny information, hvilket vil medføre omkostninger for disse.

7. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg blev orienteret forud for ECOFIN den 7. marts 2003 samt ved grundnotat den 1. maj 2003.

1. Baggrund og indhold

Kommissionen oversendte den 31. juli 2003 sin rapport af 2. april 2003 om evalueringen af aktiviteterne i Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) til Rådet (KOM(2003) 154 endelig). På ECOFIN den 4. november forventes vedtaget rådskonklusioner om Kommissionens evalueringsrapport. Kommissionens evalueringsrapport om OLAF behandles for nærværende af Europa-Parlamentets Budgetkontroludvalg, der er ved at skrive betænkning om sagen.

Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) blev etableret den 1. juni 1999, jf. ikrafttrædelsesbestemmelsen i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 af 25. maj 1999 om undersøgelser, der foretages af OLAF. Formålet med oprettelsen af OLAF var at skabe et mere uafhængigt undersøgelsesorgan - særligt i forhold til Kommissionen - med flere beføjelser end det tidligere UCLAF. Kontorets muligheder for at foretage interne undersøgelser i Kommissionen blev væsentligt styrket, ligesom påbegyndelse og gennemførelse af eksterne undersøgelser i medlemsstaterne i højere grad kom til at bero på OLAF’s eget initiativ.

Samtidigt blev det besluttet, at Kommissionen skulle evaluere OLAF efter de første tre år af institutionens levetid. Evalueringsrapporten om Kontorets aktiviteter skal sendes til Europa-Parlamentet og Rådet vedlagt en udtalelse fra det såkaldte Overvågningsudvalg (OLAF’s bestyrelse) sammen med eventuelle forslag til ændring eller udvidelse af Kontorets opgaver, jf. artikel 15 i ovennævnte forordning 1073/1999.

Kommissionens 3-årsevaluering af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig har til formål at give en generel vurdering af Kontorets aktiviteter som supplement til allerede foreliggende rapporter fra Overvågningsudvalget, Kommissionen og OLAF selv. Rapporten redegør for og vurderer Kontorets aktiviteter på følgende tre hovedområder:

2. De operative opgaver vedrørende gennemførelsen af administrative undersøgelser og dertil knyttet bistand og koordination såvel internt i forhold til Unionens institutioner som eksternt i forhold til medlemsstaterne. Disse opgaver løses på OLAF’s eget initiativ og uafhængigt af Kommissionen som helhed.
3. De politiske og lovgivningsmæssige opgaver vedrørende beskyttelsen af Unionens finansielle interesser samt bekæmpelsen af svig og andre uregelmæssigheder mod EU’s budget. Disse opgaver løses i et tæt samarbejde med den øvrige del af Kommissionen og på dennes vegne.
4. OLAF’s overvejende interne forhold (organisation, bemanding, budget og informationsaktiviteter) set i lyset af Kontorets "blandede status" som fuldt uafhængig i sin undersøgelsesfunktion og som integreret med den øvrige del af Kommissionen på andre områder.

På baggrund af gennemgangen af OLAF’s hovedområder konkluderes, at etableringen af Kontoret i 1999 har været en succes trods visse vanskeligheder ved Kontorets "blandede status" i forhold til Kommissionen som helhed. Rapporten lægger derfor på kort sigt op til en konsolidering af OLAF’s nuværende struktur og arbejdspraksis, mens der på længere sigt kan blive tale om at ændre retsgrundlag og opgaver for Kontoret bl.a. afhængigt af eventuelle fremtidige traktatmæssige nydannelser.

Rapporten indeholder 17 anbefalinger af såvel politisk som teknisk karakter, der kan grupperes som følger:

5. Omlægning og udvikling af OLAF’s interne organisation og forretningsgange med henblik på en styrkelse af bl.a. undersøgelsesprocedurerne, analysearbejdet, personalepolitikken og kommunikationen udadtil (anbefalingerne 2, 4, 5, 11, 15 og 17).
6. Indgåelse af flere samarbejdsaftaler mellem OLAF og dets samarbejdspartnere på fællesskabsniveau og nationalt niveau om spillereglerne for Kontorets gennemførelse af sine undersøgelser og herunder informationen herom (anbefalingerne 1, 7, 8, 9, 10 og 16).
7. Fortsat udvikling af samarbejdet med medlemsstaterne (serviceplatformen) og reform af arbejdet i Det Rådgivende Koordineringsudvalg for Bekæmpelse af Svig (anbefaling 14).
8. Forslag om at styrke Kommissionens efterforskningsmæssige og strafferetlige beføjelser, herunder etablering af en europæisk anklagemyndighed (anbefalingerne 3, 6, 12 og 13).

I henhold til artikel 15 i forordning 1073/1999 om OLAF skal Kommissionens evalueringsrapport som nævnt suppleres med en udtalelse fra Overvågningsudvalget for OLAF. Udvalget har til formål at styrke Kontorets uafhængighed ved hjælp af regelmæssig kontrol af udøvelsen af undersøgelsesfunktionen, jf. artikel 11 i forordningen.

Overvågningsudvalgets udtalelse af 18. juni 2003 adskiller sig væsentligt fra Kommissionens rapport, idet der alene fokuseres på OLAF’s undersøgelsesfunktion, jf. udvalgets mandat. Der fremsættes især følgende kritiske bemærkninger om Kontorets undersøgelsesaktiviteter:

9. Det lader ikke til, at de specialiserede personaleressourcer inden for politiarbejde og retsforfølgelse, som OLAF har fået bevilget, endnu har ført til alle de forventede resultater.
10. Grundet manglende præcise procedurer er der en ikke ubetydelig risiko for overtrædelse af grundlæggende rettigheder for de personer, der er genstand for undersøgelser.
11. OLAF’s undersøgelsesrapporter har i en række tilfælde manglet beviskraft over for de nationale administrative og retlige myndigheder.

På den anden side understreges det flere steder i udtalelsen, at vanskelighederne med at realisere lovgivers intentioner også hænger sammen med den forsinkede etablering af Kontoret. Endvidere anbefaler Overvågningsudvalget, at OLAF sikres en mere uafhængig juridisk og budgetmæssig status i forhold til Kommissionen. Endelig udtaler Overvågningsudvalget, at der er behov for en forvaltningsrevision af OLAF i begyndelsen af 2004, hvori der gøres status over undersøgelsesfunktionens effektivitet og gennemslagskraft henset til Kontorets struktur og personalesammensætning.

Rådets konklusioner

I det foreliggende udkast til konklusioner tilslutter Rådet sig gennemgående Kommissionens tekniske anbefalinger vedrørende OLAF’s interne organisation og arbejdsgange, indgåelsen af flere samarbejdsaftaler med eksterne samarbejdspartnere samt den fortsatte udvikling af samarbejdet med medlemsstaterne. Derimod tager Rådet afstand fra Kommissionens politiske anbefalinger på det strafferetlige område, der i givet fald bør behandles på Regeringskonferencen om EU-forfatningstraktaten.

Endvidere lægges der i konklusionsudkastet op til iværksættelsen af en ny og mere omfattende evaluering af samtlige aktivitetsområder i Kontoret, idet Kommissionens rapport anses for kun delvist at opfylde kravene i artikel 15 i forordningen om OLAF.

Endelig noterer Rådet sig, at Overvågningsudvalget med sin udtalelse præsenterer en nyttig vurdering af, i hvilket omfang OLAF har realiseret de mål, som lovgiver fastlagde ved Kontorets etablering.

12. Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Aktiviteterne i Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) udgør en del af Kommissionens generelle indsats for at forebygge og bekæmpe besvigelser og andre uregelmæssigheder mod EU’s budget.

13. Europa-Parlamentet

Kommissionens evalueringsrapport om OLAF behandles for nærværende af Europa-Parlamentets Budgetkontroludvalg, der er ved at skrive betænkning om sagen.

14. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

Kommissionens rapport om evalueringen af OLAF har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

15. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Dialogen mellem EU og tiltrædelses- og kandidatlandene afholdes i forlængelse af Rådsmødet (ECOFIN) den 4. november 2003. Formålet med dialogen er at understøtte landenes forberedelse af koordinationen af den økonomiske politik blandt medlemslandene i EU. Således har tiltrædelses- og kandidatlandene siden 2001 udarbejdet årlige før-tiltrædelses-programmer, der beskriver landenes mellemfristede økonomiske programmer både for så vidt angår finanspolitikken, penge- og valutakurspolitikken, strukturreformer samt forventningerne til udviklingen i diverse økonomiske nøgletal. Disse programmer er forløbere for landenes konvergens- (og stabilitets)programmer, som skal udarbejdes efter EU-medlemskab.

Det forventes, at ministrene dels tiltræder en såkaldt fælles udtalelse om hvert af tiltrædelseslandenes økonomiske før-tiltrædelsesprogrammer, dels tiltræder fælles konklusioner, der overordnet skitserer ministrenes holdninger til, hvad der fremadrettet er vigtigt at fokusere på for henholdsvis de tiltrædende lande og de tre kandidatlande.

Den fælles udtalelse om Slovenien forventes at opfordre landets myndigheder til at arbejde for at få styr på inflationen, at bemærke, at der er behov for implementering af en anti-inflationær sammensætning af den økonomiske politik og at opfordre landet til hurtigt at implementere privatiserings- og liberaliseringsprogrammerne for de statsejede virksomheder samt andre strukturreformer. Det forventes endvidere, at ministrene i udtalelsen vil anbefale Slovenien at anvende de finanspolitiske tiltag, der er nødvendige for at opnå programmets mål for de offentlige budgetter.

Det forventes, at ministrene i den fælles udtalelse om Cyperns før-tiltrædelsesprogram vil opfordre landet til at implementere de nødvendige budgettiltag for at opnå målene for offentlig budget og gæld. Ministrene ventes endvidere at lægge vægt på, at inflationen bringes ned på niveauet før 2003, og at landet fortsætter liberaliseringen af offentlige forsyningsvirksomheder især vedr. vandforsyning. Endelig ventes det, at ministrene opfordrer til, at investeringer i forskning og udvikling øges.

Det er forventningen, at ministrene i den fælles udtalelse om Tjekkiet hilser landets mål om finanspolitisk konsolidering velkommen, og tilskynder myndighederne til at implementere de nødvendige tiltag for at opnå denne konsolidering. Ministrene ventes at kvittere for, at hovedparten af tiltagene ligger på udgiftssiden. Ministrene forventes positivt at notere sig de fremskridt, der er opnået inden for strukturreformer. Det forventes, at man samtidigt opfordrer til yderligere pensionsreformer og reformer af sundhedsudgifterne. Endeligt forventes, at ministrene opfordrer Tjekkiet til i højere grad at samordne de enkelte strukturreformer samt til at implementere yderligere arbejdsmarkedsreformer.

For så vidt angår Estland er det forventningen, at ministrene i den fælles udtalelse vil notere sig landets succesfulde valutakurspolitik, der har bidraget til makroøkonomisk stabilitet samt notere sig, at landet har relativ lav offentlig gæld og budgetoverskud. Det forventes endvidere, at ministrene bemærker finanspolitikkens rolle f.s.v.a. makroøkonomisk stabilitet, og at man opfordrer til en større grad af fokus på at opnå balance på den offentlige saldo på det mellemlange sigt frem for på årsbasis. Endeligt forventes det, at ministrene noterer sig fremskidtet med strukturreformer, men dog opfordrer til en styrkelse af de regulerende myndigheder inden for sektorer som kommunikation, energi og transport.

I den fælles udtalelse om Ungarn forventes ministrene at tilskynde landet til at fortsætte med tiltag for generelt at forbedre konkurrencen i den ungarske økonomi og at opfordre til, at den ikke-inflationære politik ført i 2001-2002 fastholdes. Ministrene forventes endvidere at byde den forudsete finanspolitiske konsolidering og nedbringelsen af gæld velkommen. For at opnå målene for den offentlige saldo ventes ministrene at opfordre Ungarn til at udføre de planlagte udgiftsreformer. Det forventes, at ministrene komplimenterer de ungarske myndigheder for fremgangen f.s.v.a. strukturreformer, og opfordrer myndighederne til at fortsætte reformer, herunder åbning af markederne for elektricitet og gas samt fortsatte reformer af sundhedssystemet.

For Letland er det forventningen, at den fælles udtalelse vil anerkende, at landet i høj grad har opnået målene f.s.v.a. en balanceret økonomisk udvikling og prisstabilitet, men at landet fortsat bør være opmærksom på risikoen ved det forholdsvis høje underskud på betalingsbalancens løbende poster. Det forventes endvidere, at ministrene vil anerkende fremskridtet f.s.v.a. konsolidering af de offentlige finanser, men at man vil påpege, at der på det mellemlange sigt kan vise sig risici, der kan sætte de finanspolitiske mål under pres. Det forventes, at ministrene vil anbefale, at landet benytter de ekstra indtægter, som den forventede økonomiske vækst vil bringe, til at nedbringe det offentlige budgetunderskud. Endeligt forventes, at man vil tilskynde landet til at gennemføre arbejdsmarkedsreformer.

Det forventes, at den fælles udtalelse om Litauens før-tiltrædelsesprogram vil byde landets makroøkonomiske udvikling og de fremskridt, der er opnået hvad angår økonomiske reformer, velkommen. Det forventes endvidere, at en anerkendelse af fremskridtet med konsolideringen af de offentlige finanser vil blive udtrykt, mens landet vil blive anbefalet at indarbejde visse forventede udgifter i den mellemfristede fremskrivning. Det forventes desuden, at landet komplimenteres for indsatsen for strukturreformer, mens det påpeges, at et vedholdende reformtempo er nødvendigt, især f.s.v.a. reformer, der skal fremme vækst i beskæftigelsen og forbedre erhvervsklimaet.

For så vidt angår Malta forventes det, at ministrenes fælles udtalelse vil bemærke, at udviklingen i den internationale økonomi kan virke særligt dæmpende på den maltesiske økonomi grundet effekten på bl.a. turisme. Det forventes endvidere, at ministrene tilskynder de maltesiske myndigheder til at arbejde for at bringe de offentlige finanser på fode, at sænke subsidier og at øge effektiviteten af offentlige virksomheder. Det forventes endvidere, at ministrene vil anbefale Malta at arbejde for hurtigt at nedbringe det offentlige underskud til tæt på balance og at få nedbragt den offentlige gæld, herunder v.hj.a. ændringer i velfærds- og pensionssystemet med hensyn til effekterne af en aldrende befolkning. Ministrene ventes endvidere at opfordre Malta til at øge hastigheden, hvormed landet foretager privatiseringer bl.a. for at sikre en mere effektiv allokering af ressourcer.

I den fælles udtalelse vedrørende Polen forventes det, at ministrene anerkender reformfremskridtene. Ministrene forventes at udtrykke bekymring over det større budgetunderskud i 2004 og at tilskynde Polen til at fortsætte arbejdet med konsolidering af de offentlige finanser med større hastighed end skitseret i det økonomiske før-tiltrædelsesprogram. I forbindelse hermed forventes ministrene at påpege et behov for udgiftsreformer især hvad angår en nedbringelse af sociale udgifter. For så vidt angår strukturreformer forventes ministrene endvidere at påpege behovet for yderligere privatiseringer af statsejede virksomheder og for reformer af både produkt- og arbejdsmarkedet bl.a for at øge incitamenterne for at arbejde og for at forbedre investeringsklimaet. Endeligt forventes det, at ministrene vil opfordre Polen til i næste program at levere information, der i højere grad er på linie med ESA95 EU’s nationalregnskabsstandard).

I den fælles udtalelse om det slovakiske før-tiltrædelsesprogram er det forventningen, at ministrene vil påpege, at den forventede nedbringelse af underskuddet på betalingsbalancens løbende poster og inflationen i høj grad er afhængig af streng overholdelse af den finanspolitiske konsolidering og implementeringen af strukturreformer. Ministrene vil forventeligt tilskynde de slovakiske myndigheder til at fortsætte med de offentlige udgiftsreformer og foretager yderligere reformer på social- og sundhedsområdet. Ministrene forventes endvidere at opfordre Slovakiet til at fortsætte med reformer for at nedbringe den strukturelle arbejdsløshed og at opfordre til, at de finansielle tilsynsmyndigheder styrkes.

Foruden de fælles udtalelser vedrørende de ti tiltrædelseslandes økonomiske før-tiltrædelsesprogrammer forventes det, at ministrene enes om fælles konklusioner vedrørende overordnede holdninger til de fremadrettede behov for tiltag i henholdsvis tiltrædelses- og kandidatlandene.

Det forventes, at de fælles konklusioner for de ti tiltrædelseslande bl.a. vil fokusere på vigtigheden af arbejdet med strukturreformer og holdbare offentlige finanser. Det ventes desuden, at ministrene komplimenterer fremskridtet opnået af mange af landene f.s.v.a. lavere inflation, men at det påpeges, at der i visse lande fortsat består en udfordring i deregulering af priser. Underskuddet på betalingsbalancens løbende poster ventes endvidere nævnt som en mulig udfordring på det mellemlande sigt for visse lande. Det forventes endvidere, at konklusionerne vil påpege vigtigheden af fortsættelsen med forberedelserne af EU-medlemskab inden for de aftalte frister og rammer. Endeligt ventes det bemærket, at der inden for det statistiske område er sket betydelige forbedringer, men at der fortsat er behov for forbedringer på en række områder fx f.s.v.a. opgørelsen af offentlig gæld og saldo (efterlevelse af ESA95-reglerne) og opgørelsen af betalingsbalancens poster. Det forventes endvidere, at det Økonomiske og Finansielle Udvalg (EFC) opfordres til at følge udviklingen nøje.

For så vidt angår de tre kandidatlande forventes det at ministrene i konklusionerne opfordrer EPC til at studerer behovet for reformer i landene nærmere med henblik på afrapportering i løbet af 2004.

Hvad angår Bulgarien forventes det, at det bemærkes i konklusionerne, at der er en sammenhæng mellem landets currency board og økonomiens følsomhed vis-a-vis udlandet. Det ventes endvidere, at konklusionerne nævner, at der på trods af landets fremskridt med strukturreformer er mangel på reformer med virkning for de offentlige finanser, herunder privatiseringer og sundhedsreformer. Endeligt ventes det bemærket, at der f.s.v.a. arbejdsmarkedsreformer kun er mindre fokus på en øget fleksibilitet af arbejdsmarkedet, hvilket ellers kunne være et væsentligt instrument til nedbringelse af arbejdsløsheden.

Det forventes, at konklusionerne vil nævne, at det rumænske før-tiltrædelsesprogram underdriver risikoen for en forværring af betalingsbalancen. Det forventes desuden, at landets succes med at nedbringe inflationen bemærkes, men at det tilføjes, at der fortsat er behov for lavere inflation. Desuden forventes, at det bemærkes, at der er behov for yderligere beskrivelse af muligheden for en pengepolitik, der indebærer inflationsmålsætning, kombineret med flydende kurser fra 2005/2006. Endeligt forventes, at ministrene bemærker, at før-tiltrædelsesprogrammet mangler en klar beskrivelse af status og planer inden for vigtige strukturreformområder, hvilket besværliggør en fuldstændig vurdering af den makroøkonomiske situation.

For så vidt angår Tyrkiet forventes, at ministrene bemærker, at før-tiltrædelsesprogrammet for 2003 er mere realistisk end tidligere. Det ventes, at ministrene bemærker, at en stram finanspolitisk tilgang og efterlevelse af landets IMF-aftale er nøgleelementer i at opnå hovedprioriteter for landet så som holdbar økonomisk vækst, lavere inflation samt en nedbringelse af offentlig underskud og gæld. Endeligt ventes det nævnt, at der fortsat er behov for yderligere privatiseringer og reformer af arbejdsmarkedet grundet den høje arbejdsløshed.

Der er ingen statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser af dialogen med kandidatlandene eller af eventuelle fælles udtalelser om de enkelte tiltrædelseslande samt fælles konklusioner om henholdsvis tiltrædelses- og kandidatlandene.

Forhandlingerne om tiltrædelses- og kandidatlandenes optagelse i EU foregår mellem EU og de respektive lande. Det er derfor også naturligt, at dialogen om den makroøkonomiske udvikling i tiltrædelses- og kandidatlandene foregår på EU-niveau.

Sagen har ikke tidligere være forelagt Folketingets Europaudvalg.